Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1432089_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
NST-101-01926
Den 8. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 95 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 95 (alm. del)
Er ministeren enig i, at Nyborg by er begrænset i de fysiske udviklingsmuligheder,
bl.a. som følge af placeringen ved Storebælt, og at Nyborg Kommune derfor bør
have mulighed for at realisere udviklingsmuligheder andre steder, som f.eks. i
området, der er omfattet af Natur og Miljøklagenævnets afgørelse, jf. MIU alm. del
– bilag 61.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst, at Nyborg
Kommune i dag har ledige kommuneplanlagte erhvervsarealer i den vestlige
udkant af Nyborg med god adgang til motorvejen. Styrelsen har også oplyst, at
kommunen har mulighed for at udvide dette erhvervsareal, hvis der skulle være
behov for det.
Naturstyrelsen har desuden oplyst, at kommunen i 2010 tog en del af det udlagte
større erhvervsareal i den vestlige del af Nyborg ud af kommuneplanens rammer
med henvisning til, at der ikke var behov herfor.
Jeg har derfor ikke grundlag for at antage, at kommunen ikke har mulighed for
udvikling til bl.a. erhvervsformål i tilknytning til Nyborg.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk