Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1436948_0001.png
NOTAT
Bilag 2 til besvarelse af MIU alm. del 93.
Biodiversitet og arter
J.nr. NST-4101-00743
Ref. jje
Den 2. december 2014
Oversigt med forklaringer på en række ord og begreber anvendt i
Naturplan Danmark (NPDK)
I det følgende er der udvalgt en række centrale begreber, som er relevante i forhold
til Naturplan Danmark. Listen er ikke udtømmende for de begreber, der anvendes
i Naturplan Danmark.
1. Biodiversitet
Biodiversitet defineres i FNs konvention om biologisk mangfoldighed af 5. juni
1992 som variationen og mangfoldigheden af naturtyper og levesteder, variationen
og mangfoldigheden af arter og den genetiske variation og mangfoldighed inden
for hver art. Beskyttelse af et lands eller områdes biodiversitet bør således
inddrage alle tre niveauer af biodiversitet for at være fyldestgørende og omfatte
både de mere udbredte og de mere sjældne naturtyper og arter.
Naturplan Danmark er Danmarks nationale strategi for biodiversitet, som
Danmark er forpligtet til at udarbejde i henhold til Biodiversitetskonventionen.
2. Internationale forpligtelser
Når der tales om internationale forpligtelser i naturmæssig sammenhæng, er det
primært de juridiske forpligtelser, som Danmark har i forhold til EUs vand- og
naturdirektiver: Vandrammedirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitat-
direktivet. De to sidstnævnte kaldes samlet også Natura 2000-direktiverne eller
blot naturdirektiverne. Endvidere har Danmark ratificeret en række konventioner
på naturområdet fx Konventionen om biologisk mangfoldighed, Bonn-
konventionen om migrerende arter, Ramsar-konventionen om vådområder som
levesteder for fugle m. fl., som også medfører en række forpligtelser for Danmark.
3. Beskyttede naturarealer
Danmark har flere typer af beskyttede naturarealer, som ofte men ikke altid er
arealmæssigt sammenfaldende. I al væsentlighed er der tale om § 3-natur, Natura
2000-natur og fredet natur.
§ 3 beskyttet natur: Med naturbeskyttelsesloven følger af § 3 en beskyttelse af en
række veldefinerede naturtyper såsom eng, strandeng, hede, mose og overdrev
samt vandløb og søer over en vis størrelse. Beskyttelsen gælder fra det øjeblik et
område opfylder de biologiske kriterier og størrelseskrav som bestemt i
naturbeskyttelsesloven (kriterier om arealstørrelse, plantevækst, jordbund og
ekstensiv drift).
Arealer kan derfor over tid vokse ind og ud af beskyttelsen. De beskyttede
naturtyper er vejledende registrerede i Danmarks Arealinformation (i Danmarks
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436948_0002.png
Miljøportal) og er her via internettet tilgængelige for både myndigheder, lodsejere
og den øvrige offentlighed. At de er vejledende registrerede betyder, at det er
områdets areal samt naturtilstand, som alene definerer om det er beskyttet eller ej.
Jf. bl.a. Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3-registering er ca. 10 % af
Danmarks arealer omfattet af § 3-beskyttelsen. § 3-områderne er nogle af de
vigtigste levesteder for en række vilde plante- og dyrearter. Der er et meget stort
sammenfald mellem § 3-områder og Natura 2000-områder (ca. 40 % af § 3-
områderne ligger inden for Natura 2000).
Natura 2000 natur: Natura 2000 områderne er udpeget for, at løfte Danmarks
forpligtelser efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet. Natura 2000-områderne
omfatter ca. 360.000 hektar. Som led i Natura-2000-indsatsen har Danmark
udpeget 252 Natura 2000-områder, der tilsammen udgør godt 8 % af landarealet
– nogenlunde svarende til arealet af Fyn - og ca. 18 % af havarealet. Natura 2000
er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal
bevare og beskytte natur-typer og vilde plante- og dyrearter, herunder fugle, som
er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Fredet natur: Fredning af et stykke natur er en effektiv måde at beskytte dyr,
planter og landskab på. Ved en fredning lægges der specifikke begrænsninger på
de fredede arealer og der udbetales de involverede lodsejere erstatning for de
begrænsninger, fredningen pålægger. Fredninger gennemføres for at varetage et
eller flere af de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder. Det vil blandt
andet sige beskyttelse af landskab eller dyr og planter og deres levesteder, ligesom
en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af
naturen. Endvidere kan fredninger regulere befolkningens adgang til at færdes i
naturen.
Siden naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været et centralt
værktøj i naturbeskyttelsen. Loven er det ældste og mest vidtgående instrument til
beskyttelse af flora og fauna samt deres levesteder. I dag er ca. 5 % af Danmarks
areal fredet. I Danmark fredes godt 2.000 hektar om året.
Fredninger sker på arealer, der er kendetegnet ved unikke natur-, landskabs- og
kulturværdier. Raabjerg Mile, Dybbøl Banke og Møns Klint er eksempler på
arealer, der allerede er fredede. En stor del af de fredede naturarealer er også
omfattet af § 3-beskyttelsen eller beliggende i Natura 2000-områder.
4. Lavbundsjorder
Lavbundsjorder er arealer med høj grundvandsstand. Der er i princippet to
hovedtyper af lavbundsjorder: de mineralske og tørvejorderne. Tørvejorderne er
kulstofrige og typisk beliggende i ådale og højmoser, og når de dyrkes medfører det
store udslip af drivhusgasser til atmosfæren og udslip af kvælstof til vandmiljøet.
Når lavbundsjorder skal opdyrkes, er der som hovedregel behov for afvanding af
arealerne. Der sker f.eks. ved etablering af dræn, grøfter, kanaler og pumper.
Omlægning af arealanvendelsen på de kulstofrige lavbundsjorde fra intensiv
landbrugsdrift til natur rummer et stort potentiale for at reducere udslip af
drivhusgasser til atmosfæren og dermed et bidrag til at nedbringe landbrugets
udslip af drivhusgasser.
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\B6550CA2-F4A3-48FE-
A0EF-1171CEC7351C\1436948_1_0.DOCX
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Truede og sjældne arter
Der findes ca. 32.000 plante-, svampe- og dyrearter i Danmark. 8.169 af disse
arter er i perioden 2003-2010 blevet undersøgt for, om de har sunde bestande.
1.526 af de undersøgte arter vurderes i fare for at forsvinde fra den danske natur.
Disse truede arter er opført på den nationale rødliste over akut truede, sårbare og
sjældne arter.
Der findes cirka 32.000 dyre-, plante og svampearter i Danmark. 8.169 af dem er i
perioden 2003-2010 blevet undersøgt for, om de har sunde bestande. 1.526
vurderes i fare for at forsvinde fra den danske natur. Disse arter er derfor opført på
den nationale rødliste over akut truede, sårbare eller sjældne arter.
Blandt de vigtigste årsager til at de 1.526 arter er truede eller sjældne er, at
levestederne forringes af tilgroning, næringsstofbelastning, forstyrrelser,
opsplitning og dræning.
6. Naturpleje
Ved naturpleje af områder som heder, overdrev, moser og enge anvendes
forskellige måder at foretage plejen på. Man taler om to principielt forskellige
typer:
Engangsindgreb - som fx rydning af buske og træer, afbrænding, slåning og
jordbearbejdning
Kontinuerlig pleje - som fx græsning og slæt.
Ved bekæmpelse af invasive arter kan der være behov for begge typer.
Den kontinuerlige naturpleje er typisk ekstensiv landbrugsdrift med græsning eller
slæt:
Græsningen sker især med kvæg, får og heste. Det vil være mest effektivt og
bedst for dyrene at blive bundet ud så tidligt som muligt i græsningssæsonen.
Så har planterne ikke vokset sig store og er derfor nemmere at græsse ned.
Slæt er en billigere plejemetode, hvor planterne skæres eller rives over
maskinelt, og hvor plantematerialet fjernes og der derved fjernes
næringsstoffer fra arealet.
Der er tilskud til både ekstensiv græsning og slæt i det eksisterende
landdistriktsprogram via tilskudsordningen ”pleje af græs- og naturarealer”.
7. Landdistriktsprogrammet
Landdistriktsprogrammet er en del af EUs fælles landbrugspolitik, den såkaldte
søjle II støtte. Programmet rummer en lang række tilskudsordninger, der
medfinansieres af EU, men programmet forudsætter også nationale midler.
Tilskudsordninger med miljø- eller klimaformål medfinansierer EU med 75% af
støtten under programmet.
Landdistriktsprogrammet udgør en betydelig del af finansieringen af indsatsen i
NPDK. Det er således fra landdistriktsprogrammet, der ydes tilskud til fx
etablering af vådområder og privat skov og til udtagning af lavbundsarealer og til
bæredygtig skovdrift. Det er også via landdistriktsprogrammet, at der i Natura
2000-områder ydes tilskud til blandt andet etablering af naturlig vandstand og til
rydning og hegning med henblik på naturpleje samt til naturpleje med græsning
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\B6550CA2-F4A3-48FE-
A0EF-1171CEC7351C\1436948_1_0.DOCX
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller slæt i primært Natura 2000-områder. Alle ordningerne forudsætter
frivillighed fra lodsejerne.
8. Driftstab
Ved regulering der medfører en indskrænkning af den eksisterende dyrknings-
mulighed på et landbrugsareal vil der være et årligt driftstab. Størrelsen af
driftstabet vil afhænge af den tidligere drift, afkastet og hvilken grad af
indskrænkning reguleringen medfører.
9. Jordværditab
Ved regulering der medfører en indskrænkning af den eksisterende dyrknings-
mulighed på et landbrugsareal, og dermed fører til et driftstab, vil der kunne være
en afledt effekt i form af et fald i jordværdien, så arealet ikke længere vil kunne
oppebære den samme handelsværdi. Jo større driftstabet er, jo større er det
potentielle tab i jordværdi. Langt den væsentligste faktor i forhold til prisen på
landbrugsjord er de muligheder jorden giver for at dyrke afgrøder. Andre faktorer
kan dog også spille ind, herunder bl.a. herlighedsværdien (fx stigning i værdien af
huse ved nærhed af natur) samt værdien af jagtmulighederne.
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\B6550CA2-F4A3-48FE-
A0EF-1171CEC7351C\1436948_1_0.DOCX
4