Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-9828
17. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg stillede i brev af 20. november 2014 følgende spørgsmål
nr. 87 (alm. del).
Spørgsmål nr. 87 (alm. del)
Er der i KemiWatch medtænkt en gennemsigtighed og aktindsigt for de
virksomheder, som risikerer at blive hængt ud?
Svar
I mit svar, der blev til sendt Miljøudvalget ved brev af 17. december 2014, oplyste
jeg bl.a., at jeg havde bedt Miljøstyrelsen om nærmere at undersøge, hvorvidt
Forbrugerrådet Tænk Kemi (tidligere benævnt KemiWatch) vil være omfattet af
miljøoplysningsloven.
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at Miljøstyrelsen efter at have indhentet
nærmere oplysninger om Forbrugerrådet Tænk fra Erhvervs- og Vækstministeriet
nu har foretaget en vurdering af spørgsmålet, og at styrelsen i den forbindelse har
vurderet, at Forbrugerrådet Tænk ikke – heller ikke med etableringen af
Forbrugerrådet Tænk Kemi – vil være omfattet af miljøoplysningsloven.
Vurderingen er baseret på de foreliggende fortolkningsbidrag, herunder EU-
Domstolens retspraksis i relation til det bagvedliggende miljøoplysningsdirektiv og
Århus-konventionen.
Miljøstyrelsen oplyser dog endvidere, at retspraksis af relevans for spørgsmålet er
begrænset, og at den endelige stillingtagen til, hvorvidt Forbrugerrådet Tænk er
omfattet af miljøoplysningsloven, henhører under domstolene.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk