Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1436966_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00747
Den 17. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 86 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 86 (alm. del)
Vil ministeren kommentere Michael Riis fra KVL's, udtalelse om ministerens
forbud mod at gøde og sprøjte cirka 50.000 hektar § 3-arealer: "Dette tiltag
bevirker blot at arealerne glider ud af landbrugsdriften og gror til i ukrudt, træer
og buske" i artiklen "Hårde hug til minister for milliard-arrogance" fra
Landbrugsavisen.dk den 14. november
(http://landbrugsavisen.dk/%C3%B8konomi/h%C3%A5rde-hug-til-minister-
milliard-arrogance)?
Svar
Jeg vil gerne slå fast, at det foreslåede forbud mod at gøde og sprøjte § 3-
beskyttede naturområder, ikke er et forbud mod afgræsning eller anden
naturpleje, men alene har til formål at forbedre kvaliteten af naturområderne som
levesteder for vilde planter og dyr. Afgræsning mv. kan fortsætte som hidtil.
Jeg er klar over, at der kan være en risiko for, at nogle arealer – især de som er
blevet afgræsset eller udnyttet mere intensivt, ikke længere vil blive afgræsset.
Jeg har imidlertid lagt afgørende vægt på, at DCE ved Aarhus Universitet vurderer,
at et ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-arealer vil være en forudsætning for
en forbedring af naturkvaliteten på hidtil behandlede arealer. Skulle der være
arealer, hvor afgræsningen ophører som følge af, at foderværdien bliver for lav til
at opretholde den hidtidige drift, er det DCEs vurdering, at effekterne af fortsat
gødskning og sprøjtning vil være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt
græsning. Af hensyn til naturen kan risikoen for ophørt afgræsning således ikke
begrunde fortsat gødskning eller sprøjtning af § 3-arealer.
På arealer, hvor afgræsningen måtte ophøre, vil kravet om rydningspligt,( jf. lov
om drift af landbrugsjorder, jf. LBK nr. 191 af 12. marts 2009) i mange tilfælde
betyde, at arealerne regelmæssigt skal ryddes for opvækst (minimum hvert 5 år).
Rydningspligten gælder på alle ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan
anvendes til jordbrugsmæssige formål, dvs. at arealerne kan ryddes med
almindelige landbrugsmaskiner. Derudover vil der for græsarealer og udyrkede
arealer, hvor der søges grundbetaling (tidligere enkeltbetaling) også gælde et krav
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om, at plantedækket skal slås mindst en gang årligt. Slåning eller rydning er ikke
optimal naturpleje, men det forhindrer, at et areal gror til i krat.
Jeg kan i øvrigt henvise til notat om ”Natureffekten af et forbud mod at gøde og
sprøjte § 3-arealer”, som er vedlagt min besvarelse af spørgsmål nr. 93 (alm. del)
fra Miljøudvalget.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2