Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1432298_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-12219
Den 8. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 84 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 84 (alm. del)
Hvorfor har Danmark fastsat en grænseværdi for anlæg med ammoniakbeholdere
til f.eks. køling, der er 10 gange lavere end grænseværdien i det såkaldte
"Sevesodirektiv"?
Svar
Seveso-direktivet regulerer kun anlæg, der rummer 50 tons ammoniak eller mere,
og giver medlemsstaterne mulighed for at indføre skærpede krav nationalt. Den
danske særregel om ammoniakanlæg blev med virkning fra 1. januar 2007 indført i
risikobekendtgørelsen af den daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) på
baggrund af anbefalinger fra det såkaldte Kulegravningsudvalg, som opfølgning på
fyrværkeriulykken i Seest i 2004. Ammoniak er giftigt ved indånding, og
Kulegravningsudvalget pegede bl.a. på, at også de mindre mængder under særlige
forhold kan udgøre en risiko for omgivelserne. Særreglen indebærer derfor, at
ammoniakanlæg ned til 5 tons er omfattet af risikobekendtgørelsen, når anlæggene
ligger nærmere end 200 meter fra boliger, skoler, institutioner eller anden
bebyggelse, hvor mange mennesker opholder sig.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål
nr. 462 (alm. del) af 20. juni 2014 fra Torsten Schack Pedersen (V) og min
besvarelse af spørgsmål nr. 329 (§20) af den 20. november 2014 fra Jacob Jensen
(V) om samme emne.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk