MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren vil oversende en analyserapport over resultater, der til punkt og prikke følger Vandrammedirektivets måde at monitorere på, til miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

GRUNDVANDSOVERVÅGNING

2013

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND

KLIMA-, ENERGI-, OG BYGNINGSMINISTERIET

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren vil oversende en analyserapport over resultater, der til punkt og prikke følger Vandrammedirektivets måde at monitorere på, til miljøministeren

Grundvand

GEUS 2013

Status og udvikling 1989 – 2012

Redaktør:

Lærke Thorling

Forfattere:

Lærke Thorling

Walter Brüsch

Birgitte Hansen

Carsten Langtofte Larsen

Susie Mielby

Lars Troldborg

Brian L. Sørensen

Tegninger:

Forfatterne og Kristian A. Rasmussen

Dato

November 2013

Rapporten kan hentes på nettet på:

www.grundvandsovervaagning.dk

Forord

Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af Na-

turstyrelsen (før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2012, som led i den nationale grundvands-

overvågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres

data fra egenkontrollen af indvindingsboringernes vandkvalitet. Der er ligeledes i et vist om-

fang inddraget kemiske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser, fx i for-

bindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra

alle indvindere af grundvand, vandværker, industrier, markvandere mv. anvendes de indberet-

tede oplysninger om indvindingens størrelse.

Data er præsenteret i en række enkle indikatorer, der hvert år opdateres i den løbende rappor-

tering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derud-

over kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et

tema. I år er det uddybende tema indbygget i kapitlet om pesticider, med data fra det revidere-

de analyseprogram i boringskontrollen og grundvandsovervågningen, og i kapitlet om sporstof-

fer med de første sporstofanalyser fra redoxboringerne.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de in-

volverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vand-

forsyninger og Århus Universitet (DCE). Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS´

hjemmeside www.geus.dk.

Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende

fagområder som deres arbejdsområde:

Grundvandets hovedbestanddele

Uorganiske sporstoffer

Organiske mikroforureninger

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Vandindvinding

Det nationale pejleprogram

Birgitte Hansen og Lærke Thorling

Carsten Langtofte Larsen

Walter Brüsch

Lars Troldborg og Brian L. Sørensen

Susie Mielby

skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside

eller ved en henvisning til denne rapport:

Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. og Sørensen,

B. L., 2013: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2012. Teknisk rapport, GEUS 2013.

ISBN 978-87-7871-364-3

Indholdsfortegnelse

Forord........................................................................................................................................ 2

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 3

1 Sammenfatning ...................................................................................................................... 4

1 English Summary ................................................................................................................. 10

2 Indledning ............................................................................................................................. 16

3 Grundvandets alder .............................................................................................................. 25

4 Hovedbestanddele ............................................................................................................... 29

Nitrat i grundvand ................................................................................................................ 30

Nitratindhold – grundvandsovervågning: grundvandets iltzone ............................................ 34

Nitratindhold i grundvand under landbrugsarealer – landovervågning ................................. 36

Nitrat, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer .......................................................... 39

Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold .................................... 41

Tidsmæssige variationer i redoxzonernes dybde og tykkelse .............................................. 45

Fosfor i grundvand ............................................................................................................... 54

Fosforindhold i grundvandsovervågningen .......................................................................... 55

Fosfor, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer ......................................................... 59

Fosfor i øvre terrænnært grundvand (LOOP) ....................................................................... 61

5 Uorganiske sporstoffer ......................................................................................................... 65

Grundvandsovervågning ...................................................................................................... 68

Sporstoffer, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer ................................................. 78

6 Organiske mikroforureninger ................................................................................................ 82

Grundvandsovervågning ...................................................................................................... 85

Organiske mikroforureninger, vandværkernes indvindingsboringer ..................................... 89

7 Pesticider ............................................................................................................................. 96

Grundvandsovervågning ...................................................................................................... 97

Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer .................................................................. 115

Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet ........................... 124

8 Vandindvinding ................................................................................................................... 130

9 Det Nationale Pejleprogram ............................................................................................... 139

10 Referencer........................................................................................................................ 155

Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted i 25 år, med en syste-

matisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Dette års rapport præsenterer resultaterne

for perioden 1989-2012. Overvågningsprogrammets formål og udvikling præsenteres i denne

rapport i kapitel 2.

Overvågning af grundvandet finder sted i følgende delprogrammer:

•

Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)

•

Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)

•

Vandværkernes boringskontrol (1986 ff.)

•

Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv.

Derudover gennemføres der også i forbindelse med forurenet jord og punktkilder en overvåg-

ning af grundvandet. Denne varetages af regionerne og Miljøstyrelsen (MSt, 2012).

Datagrundlag

Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for

grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overflade-

vand. Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra

særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret datakvalitet, og at fortrolige oplysnin-

ger mv. håndteres korrekt. Kemidata opdeles i fire datasæt, GRUMO, LOOP, Boringskontrol

og ”Andre analyser”, hvoraf Boringskontrol består af analyser fra aktive vandværker, mens

”Andre analyser” består af analyser fra nedlagte vandværker, forureningsundersøgelser, kort-

lægningsboringer, og andre analyser, der ikke hører til i de tre øvrige datasæt.

1 Sammenfatning

Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal i henhold til ”Dataansvarsaftalen” være

tilgængelige i den fællesoffentlige database, JUPITER. Kommunernes opdatering af vandvær-

kernes oppumpede vandmængder er fortsat et indsatsområde mht. opretning af forkerte eller

mangelfulde data for perioden 2007-12. Der er dog sket betydelige forbedringer i indberetnin-

gerne de seneste år. Der er fortsat ikke noget samlet overblik over antallet af aktive vandvær-

ker og indvindingsboringer på landsplan. Dette medfører en række problemer for såvel data-

håndteringen som rapporteringen, herunder hvilke svar overvågningen kan give om kvalitet og

kvantitet af det grundvand, der anvendes til vandforsyning. En ny bekendtgørelse /MiM, 2012/

foreskriver, at der fremover skal indberettes status for alle forsyningsboringer. Dette forventes

fremover at kunne give mere præcise redegørelser for tilstanden på vandværker og opgørel-

ser over indvindingsboringernes status.

Der er i det forløbne år sket en vis forbedring i mængden af pejledata fra overvågningspro-

grammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat en betydelig opgave med at

få gennemført de nødvendige rettelser af data.

Nitrat

Udviklingstendensen i indholdet af nitrat i det yngste, iltede grundvand er en vigtig indikator i

vurderingen af effekten af Vandmiljøplanen fra 1987 og de efterfølgende vand- og miljøplaner.

Der blev i rapporteringen fra 2009 (Thorling m.fl., 2010b) gennemført en statistisk analyse af

den tidslige udvikling i grundvandets indhold af nitrat fra 152 indtag med iltet grundvand i

grundvandsovervågningen.

Resultaterne fra arbejdet med nitrattidsserier i iltet grundvand viser, at der generelt kan doku-

menteres en effekt af de gennemførte reguleringer af landbruget. I det yngste grundvand (0-15

år) er der en større andel med signifikant faldende nitratindhold sammenlignet med det ældre

grundvand (25-50 år). Denne observation er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstof-

overskuddet i dansk landbrug og målinger af nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb

i andre dele af det nationale overvågningsprogram. Der observeres dog fortsat flere steder sti-

gende nitratindholdet i grundvandet. Dette er som ventet især tilfældet for det ældre grund-

vand fra før 1980, hvor effekten af vand- og miljøplanerne endnu ikke er slået igennem pga.

alderen af vandet.

De seneste målte nitratindhold i disse 152 indtag er i denne rapportering vurderet i forhold til

drikkevandskravet (grænseværdien) på 50 mg/l. I ca. 40 % af indtagene overskrides drikke-

vandskravet for nitrat. Andelen af indtag med overskridelser af drikkevandskravet for nitrat lig-

ger på omkring 40 % for alle aldersgrupper i det iltede, nitratholdige grundvand.

9 % af det yngste iltede, nitratholdige grundvand har både et nitratindhold på mere end 50

mg/l, og en signifikant stigende tendens. I forhold til en opfyldelse af miljømålene er dette ikke

ønskeligt.

På baggrund af dette års GRUMO data kan det konkluderes, at det overordnet set går den rig-

tige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fort-

sat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter Vandmil-

jøplanernes ikrafttræden.

Kun få af vandværkernes indvindingsboringer har et nitratindhold over drikkevandskravet. Det-

te hænger sammen med, at den forurenede del af grundvandet fravælges, idet boringer med

et højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer.

Overfladevand og natur er stadig mange steder påvirket af udstrømning af nitrat fra det øvre

grundvand, også selv om der de senere år overordnet set er konstateret et fald i nitratkoncen-

trationerne, i forhold til da belastningen var størst. Der henvises her til overvågningsrapporter-

ne for natur og overfladevand (NOVANA hjemmeside, 2013).

Fosfor

De sidste to år er den traditionelle analyse for fosfor, hvor alene det totale indhold af fosfor

måles, suppleret med en specifik analyse for orthofosfat. Orthofosfat er en uorganisk fosfor-

forbindelse i grundvandet. Dette forbedrer mulighederne for at sammenligne grundvand og

overfladevand, idet man i overfladevand altid har analyseret for såvel orthofosfat som totalfos-

for.

Resultaterne viser overraskende, at orthofosfatindholdet i grundvandet tilsyneladende er uaf-

hængigt af såvel dybde som redoxforholdene i grundvandsmagasinerne. I iltholdigt grundvand

består hovedparten af fosfor af orthofosfat. Det højere indhold af totalfosfor, som optræder i

reduceret grundvand i forhold til oxideret grundvand, ser derimod ud til at være organisk bun-

det fosfor. Resultaterne fra 2012 viser, at analyseresultaterne fra 2011 er reproducerbare, så-

ledes at de fundne sammenhænge fremstår mere veldokumenterede.

Der er fundet samme afhængighed for ”organisk fosfor” i LOOP data, idet ”organisk fosfor” og-

så her udgør en langt mindre andel af totalfosfor under iltede forhold end under reducerede

forhold i grundvandet. Samtidig er koncentrationsfordelingen af orthofosfat den samme for

oxiderede som reducerede grundvandsprøver.

Der er i forhold til grundvandets påvirkning af overfladevand et stort behov for at undersøge,

hvilken kemisk sammensætning det såkaldte ”organiske fosfor” bidrag rent faktisk består af, så

det er muligt at vurdere, hvorledes denne fraktion bidrager til stoftransport og eutrofieringen.

Grundvandsovervågning i Landovervågningsoplandene (LOOP)

I LOOP overvåges det allerøverste grundvand overvejende fra 1,5 - 6 m u.t. I rapporteringen

fra 2009 (Thorling m.fl., 2010a) blev der udført en statistisk analyse af koncentrationsudviklin-

gen for nitrat i det øvre grundvand for perioden 1990-2009. Her blev der påvist et signifikant

fald i nitratindholdet for 59 % af filtrene. Der var imidlertid også filtre i den øvre del af grund-

vandsmagasinerne (ca. 13 %) i LOOP, hvor nitratindholdet var signifikant stigende.

I 2010 blev der gennemført en vurdering af stationsnettet for grundvandsdelen af LOOP. Som

opfølgning på konklusionerne af dette arbejde har der været fokus på optimering af feltarbej-

det, specielt i forhold til gennemførsel af iltmålinger, sådan at det kan vurderes, hvilke boringer

der er egnede til overvågning af nitratudvaskning. Trods vanskelige prøvetekniske omstæn-

digheder med små vandmængder gennemføres der nu iltmålinger i felten i alle LOOP områ-

derne. Dette er en meget vigtig forbedring af prøvetagningen i LOOP. Det kan konstateres, at

der prøvetages iltet grundvand (vandtype A), som er velegnet til overvågning af nitratudvask-

ningen i 14 til 85 % af indtagene i de 5 LOOP områder.

Uorganiske sporstoffer

En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikke-

vandskravet. En del af indholdet af disse stoffer er naturligt forekommende, mens det i andre

tilfælde skyldes påvirkninger fra samfundsmæssige aktiviteter.

Analyseresultaterne fra 2012 af indholdet af uorganiske sporstoffer viser i overensstemmelse

med tidligere år, at der fra en del boringer oppumpes grundvand, hvor vandkvaliteten ikke

overholder drikkevandskravene. Dette gælder især for stofferne: arsen, nikkel, aluminium og

bor. Dette stiller ekstra krav til vandværkernes pumpestrategi og vandbehandling, idet almin-

delig vandbehandling med iltning, eller neutralisering af surt vand, kan fjerne en del af disse

stoffer. For arsen er det godtgjort, at visse ældre data ikke er retvisende. Dette har betydning

for vurderingen af den tidslige udvikling, herunder om drikkevandskravene overholdes. Der er

fundet overskridelse af drikkevandskravet for et eller flere stoffer i 34 % af indtagene i GRUMO

og i 14 % i boringskontrollen.

Første analyserunde for uorganiske sporstoffer i redoxboringerne, der er særlige overvåg-

ningsboringer med et stort antal tætsiddende grundvandsindtag, viser, at indholdet af sporstof-

fer generelt er ganske lavt, men at forsuring af grundvandet, iltning af sulfidmineraler og karak-

teren af arealanvendelsen kan forårsage stigninger i koncentrationen, så drikkevandskravene

overskrides. Abrupte spring i grundvandets alder og sporstofindhold med dybden tyder på, at

et heterogent strømningsmønster i grundvandet afspejles i variationerne for sporstofferne.

Organiske mikroforureninger

Såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol rummer en del fund af

organiske mikroforureninger, hvilket er udtryk for, at der i et moderne industrialiseret samfund,

med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer, ofte forekommer spild af mindre mængder,

som efterfølgende nedsiver til grundvandet.

Samlet set er overvågningsdata præget af lave koncentrationer, få genfund eller genfund over

en kortere årrække. Omvendt viser langvarige overskridelser af drikkevandskravene i nogle

boringer, at når en massiv forurening først er etableret, er den vedvarende, og forurenende

stoffer kan trænge dybt ned grundvandsmagasinerne.

Der er i 2012 foretaget et stort antal analyser af ”renseri-stofferne” trikloretylen og tetraklorety-

len samt disse stoffers nedbrydningsprodukter på flere vandværker, og det kan påvises, at

dette udgøre et problem for vandværkerne i en del kommuner. Der er på vandværkerne fore-

taget et langt mindre antal analyser af olie og olieprodukter. I 24 % af de analyserede boringer

overskrides 75 % af drikkevandskravet.

Pesticider i grundvandsovervågningen

Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2012 blev der i grund-

vandsovervågningen fundet pesticider i 42 % af indtagene, mens drikkevandskravet på 0,1

µg/l var overskredet i 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af

pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybtliggende og

ældre grundvand er mindre.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i

denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere

begrænsninger på anvendelsen af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. I analysepro-

grammet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf 21 stammer fra forbudte pesticider, mens 5 er fra regu-

lerede og 5 er fra tilladte. I 2012 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1 % af indtagene,

mens regulerede stoffer blev fundet i 6 % og forbudte stoffer i 39 %. I alt 7 % af fundene

stammer således fra stoffer, der fortsat er i brug. Pesticidanalyserne for de sidste 6 år viser, at

ca. 1/5 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 4/5 stammer fra forbud-

te stoffer.

Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for

forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen

for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.

Specielt kan nævnes, at fundhyppigheden af Glyphosat og AMPA i 2012 ligger på 0,9 % og

1,0 % (begge på 0,3 % for fund over drikkevandskravet), hvilket er på samme niveau som tid-

ligere i grundvandsovervågningen.

I det øvre grundvand har der været en faldende andel af pesticider over drikkevandskravet de

senere år. Samtidig stiger antallet af fund af pesticider over drikkevandskravet i det dyberelig-

gende grundvand. Der ses samtidig en større hyppighed af indtag med pesticider i koncentra-

tioner under drikkevandskravet i dybder ned til 50 m u.t. Dette kan forklares med en reduceret

udvaskning fra rodzonen og øvre jordlag. Skønt der kan ses tegn på en mindsket påvirkning i

det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, sig stadigt dybere

ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en strammere regulering i anvendelsen

af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen peger også på, at det

dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere

påvirket af den puls af pesticider over drikkevandskravet, der bevæger sig ned gennem grund-

vandsmagasinerne.

Der er i 2011 og 2012 undersøgt for ti stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningen.

De 3 dominerende stoffer med relativt mange fund – for to af stoffernes vedkommende også

fund over drikkevandskravet - er nedbrydningsprodukter fra forbudte triaziner, hvor didealkyl-

hydroxyatrazin er fundet i 7,7 % af de undersøgte indtag i 2011-12, mens drikkevandskravet

var overskredet i ca. 1 %. Deisopropyl-hydroxyatrazin blev fundet i 4,5 % af indtagene. Ned-

brydningsproduktet PPU fra det forbudte pesticid, rimsulfuron er påvist i 6 ud af 763 undersøg-

te indtag, i alle tilfælde dog under drikkevandskravet. Tre stoffer, heraf to godkendte, er fundet

en enkelt gang i koncentrationer under drikkevandskravet, mens et stof, hydroxyterbuthylazin,

blev fundet i fem indtag under drikkevandskravet på 0,1µg/l. To stoffer, heraf et godkendt, er

ikke påvist.

Pesticider i vandværkernes boringskontrol

Andelen af pesticidpåvirkede aktive indvindingsboringer er de sidste 5-10 år stabiliseret på lidt

under 25 %. I 2012 blev der således fundet pesticider i 24 % af de undersøgte indvindingsbo-

ringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkeltstoffer var overskredet i 4 % af boringerne.

Resultatet kan sammenlignes med fundene i årene omkring 2004, hvor der var fund i 26 % af

boringerne, heraf 4,5 % over drikkevandskravet. BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof

med fund i 17,7 % af de undersøgte indvindingsboringer i 2012.

Fra januar 2012 er der gennemført en ændring af analyseprogrammet for pesticider i vand-

værkernes boringskontrol med indførelse af analyse for yderligere 18 stoffer, som bl.a. er

fundet i grundvandsovervågningen eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til

grund-vandet. Af disse nye stoffer er nedbrydningsprodukt DEIA fra Atrazin fundet i 2,4 % af

de analyserede prøver i 2012, mens de øvrige nye stoffer er fundet i ca. 1 % eller mindre af de

undersøgte vandprøver. Der er kun få fund over drikkevandskravet. De relativt få fund af de

nye stoffer i boringskontrollen kan skyldes, at vandværkerne har lukket nogel af de

indvindingsboringer, hvor der tidligere er fundet nedbrydningsprodukter fra triaziner og BAM,

som ofte findes sammen med netop disse stoffer.

I tidligere års grundvandsovervågningsrapporter er det dokumenteret, at der findes flest pesti-

cider i aktive vandværksboringer i lerede områder og omkring større byer, hvor især BAM er

påvist

Vandindvinding

Den samlede oppumpede mængde grundvand i Danmark (uden markvanding) udviser fra

1989 og frem en faldende tendens, men har siden 2009 ligget på et konstant niveau med en

årlig oppumpning på mellem 500 og 550 mio. m

Der er ikke længere en faldende tendens i den indberettede oppumpning fra almene vandvær-

ker, idet der siden 2007 er indvundet omkring 400 mio. m

/år.

Det fremgår af de indberettede data, at der de senere år har været en stigning i markvandin-

gen, der hænger sammen med særligt tørre forår og forsomre. Markvandingen udgør 20-40 %

af den samlede indvinding afhængig af nedbørsvariationerne fra år til år.

Registrering af oppumpede vandmængder er en vigtig parameter for en retvisende opgørelse

af den nationale vandbalance, og er således helt uundværlige data som grundlag for risikovur-

deringen af grundvandsforekomsterne i forbindelse med udarbejdning af vandplaner. For at

muliggøre en faglig solid vurdering af udnyttelsen af den tilgængelige ferskvandressource skal

kommunerne fortsat sikre, at de oppumpede vandmængder i videst muligt omfang indberettes

til den fælles offentlige database JUPITER til den fastsatte tidsfrist. Der sker løbende forbed-

ringer i kommunernes indberetning, men der er fortsat behov for, at nogle kommuner kvalitets-

sikrer og følger op på indberetningerne og de anbefalinger, der gives, således at fejlindberet-

ninger undgås.

Det Nationale Pejleprogram

I 2007 blev der etableret et Nationalt Pejleprogram med det formål at overvåge udviklingen af

grundvandsstanden i Danmark. De indsamlede data skal på national skala muliggøre en over-

vågning af ændringer i grundvandsstanden forårsaget af klimaændringer, ændret arealanven-

delse eller ændringer i vandindvindingen. Data fra flere af de udpegede pejleboringer har alle-

rede i mange år bidraget med pejlinger til lokale eller regionale pejleprogrammer, og derfor er

det muligt at præsentere tidsserier for de sidste 40 år eller mere i såvel terrænnære, regionale

som dybe grundvandsforekomster. I disse tidsserier kan effekten af tørre perioder som fx om-

kring 1996 ses. Der iagttages variationer i grundvandsspejlet på op til flere meter på baggrund

af variationer i vejret.

Årets rapportering har koncentreret sig om vurdering af kvaliteten og indholdet af de enkelte

pejleserier med henblik på dels en forbedring af datamaterialet og dels en udsortering af re-

præsentative tidsserier på landsplan.

1 English Summary

In Denmark, groundwater monitoring has now been in place for 25 years. As from 1989, moni-

toring has included systematic data collection and reporting. This year's report presents results

from the 1989-2012 period. The Monitoring Programme's objective and development are pre-

sented in Chapter 2 of this report.

Groundwater monitoring is implemented through the following sub-programmes:

•

The Groundwater Monitoring Programme, GRUMO (1989 -)

•

The Agricultural Catchment Monitoring Programme, LOOP (1989 -)

•

The Waterworks' Well Monitoring Programme (1986 -)

•

Quantities of water abstracted at waterworks, by industry, for irrigation etc.

Additionally, monitoring of the groundwater is performed in connection with testing of contami-

nated soil and point source contamination. This monitoring is implemented by the regions and

the Danish Environmental Protection Agency (MSt, 2012).

Data basis

The reporting of groundwater monitoring includes chemical analyses, collection of data on the

groundwater table and information about the quantity of water abstracted from groundwater

and surface water. The data material upon which this report is based was extracted from JU-

PITER on the basis of specific criteria which, among others, ensure a well-defined quality

along with correct handling of confidential information, etc. The chemistry data consist of four

datasets; GRUMO, LOOP, the Waterworks' Well Monitoring Programme and "Other analyses".

The Waterworks' Well Monitoring Programme comprises analyses from active waterworks.

"Other analyses" includes analyses from inactive waterworks, pollution surveys, mapping wells

and other analyses which do not form part of the three remaining datasets.

In pursuance of the Danish Data Responsibility Agreement (in Danish: Dataansvarsaftalen),

relevant data on groundwater and drinking water shall be made available in the joint public da-

tabase JUPITER. The municipalities' updating of the quantities of water abstracted by the wa-

terworks remains a focus area with a view to revising and adding incorrect and lacking data for

the 2007-12 period. However, considerable improvements have been observed in the reports

made in recent years. As in previous years, no single national overview of all active water-

works and abstraction wells exists in Denmark. This causes a range of problems related to da-

ta handling and reporting, and it limits the answers monitoring can provide concerning the

quality and quantity of the groundwater used for water supply. A new executive order /MiM,

2012/ has made the status of all wells used for water supply notifiable. This is expected to lead

to more precise reports on the conditions at waterworks and on the status of abstraction wells.

The past year has brought some increase in the amount of groundwater table data from the

Monitoring Programme; the data are available in JUPITER. However, a considerable amount

of work still needs to be done to complete the necessary data revision.

Nitrate

The trend for the nitrate content in the youngest oxic groundwater is an important indicator in

the assessment of the effect of the 1987 Water Action Plan and the subsequent water and en-

vironment plans. The 2009 report (Thorling et al., 2010b) included a statistical analysis of the

development over time in the groundwater's content of nitrate in 152 oxic groundwater moni-

toring points which form part of the Groundwater Monitoring Programme.

The results from the work on nitrate time series in oxic groundwater demonstrate that, general-

ly, it is possible to document an effect of the agricultural regulation introduced. In the youngest

groundwater (0-15 years), there is a greater share with a significantly decreasing nitrate con-

tent than in the older groundwater (25-50 years). This observation is in accordance with the

development of nitrogen surplus in Danish agriculture and measurements of nitrate leaching

and nitrate transport in water courses made in other parts of the Danish Monitoring Pro-

gramme. However, increasing nitrate content is still observed at a number of locations. As ex-

pected, this is particularly frequent for older groundwater from before 1980, which has yet to

be affected by the water and environment plans, among others because of the water's age.

In this report, the most recent measurements of nitrate content in these 152 monitoring point

were assessed with reference to the 50 mg/l threshold value of the drinking water requirement.

In approximately 40% of the monitoring points, nitrate levels exceed the threshold value of the

drinking water requirement. The nitrate threshold value of the drinking water requirement is

exceeded in about 40% of the monitoring points for all age groups in oxic, nitrous groundwa-

ter.

In 9% of the youngest oxic, nitrous groundwater, the nitrate content exceeds 50 mg/l and this

development shows a significantly increasing trend. This is not desirable as it hampers fulfil-

ment of the objectives established for the environment.

Based on this year's GRUMO data, we conclude that the overall trend with regard to reducing

the groundwater nitrate content is positive, but several locations still record increases including

in some of the most recently created groundwater which was formed after the water action

plans came into force.

Only a limited number of the waterworks' abstraction wells exceed the nitrate threshold values

stipulated in the drinking water requirement. This is owed to the fact that the contaminated part

of the groundwater is excluded because wells with excessive nitrate content are closed and

replaced by deeper wells.

In many locations, the surface water and nature remain exposed to nitrate outflow from the

upper groundwater even though recent years have seen an overall decrease in nitrate concen-

trations compared with previous peak concentrations. We refer to the monitoring reports on

nature and surface water (NOVANA website, 2013) for further information.

Phosphorus

For the past two years, traditional phosphorus analysis focusing exclusively on the total phos-

phorus content has been supplemented by a specific ortho-phosphate analysis. Ortho-

phosphate is an inorganic phosphorus substance found in water. This improves the opportuni-

ties to compare groundwater and surface water as surface water has always been analysed

for both ortho-phosphate and total phosphorus.

Surprisingly, results show that the ortho-phosphate content of the groundwater is seemingly

independent of both depth and of the redox conditions of the aquifers. In oxic groundwater, the

majority of the phosphorus is ortho-phosphate. Conversely, the high total phosphorus content

seen in reduced groundwater compared with oxidised groundwater seems to be organically

bound phosphorus. The results from 2012 show that results from 2011 are reproducible and

the associations established now therefore rest on firmer evidence.

The above described association for "organic phosphorus" was also found in LOOP data

where "organic phosphorus" also comprises a smaller share of total phosphorous under oxi-

dised conditions than under reduced conditions in the groundwater. Furthermore, the distribu-

tion of ortho-phosphate concentrations is the same for oxidised as for reduced groundwater

samples.

With regard to the groundwater's effect on surface water, there is a considerable need to in-

vestigate the chemical composition of the so-called "organic phosphor'" contribution so that we

may assess how this fraction contributes to transport of matter and to eutrophication.

Groundwater monitoring in agricultural catchment monitoring areas (LOOP)

In LOOP, the uppermost layer of groundwater is monitored, primarily from 1 to 6 m below the

surface. In the 2010 report (Thorling et al., 2010a), a statistical analysis was performed of the

development of the nitrate concentration in the upper groundwater during the 1990-2009 peri-

od. Results demonstrated a significant decrease in nitrate content for 59% of monitoring

points. However, in some filters in the upper part of the aquifers (approx. 13%) of the LOOP,

the nitrate content had increased significantly.

In 2010, an assessment was performed of the net of monitoring stations of the groundwater

section of the LOOP. To follow up on the conclusions from the assessment, optimisation of

field work has been a focus area, particularly with regard to oxygen measurements to ensure

that it is possible to assess which wells are suitable for monitoring of nitrate leaching. Despite

the difficult technical conditions associated with sampling – including limited water quantities –

field oxygen measurements are now performed in all LOOP areas. This constitutes an essen-

tial improvement of LOOP sampling. Findings show that oxic groundwater (water type A) suit-

able for monitoring of nitrate leaching is sampled from 14-85% of the monitoring point of the

five LOOP areas.

Inorganic trace elements

A series of inorganic trace elements are present in Danish groundwater in concentrations ex-

ceeding the drinking water requirement's threshold values. Some of these concentrations oc-

cur naturally while others are caused by human activity.

In line with previous years, the results of the 2012 analysis show that the content of inorganic

trace elements in groundwater abstracted from a number of wells exceed the threshold values

of the drinking water requirement. This applies, in particular, to: arsenic, nickel, aluminium and

boron. This places extra demands on the waterworks' pumping strategy and water treatment

as standard water treatment including oxidisation or neutralisation of acidic water can remove

part of these substances. With regard to arsenic, it has been established that some older data

are inaccurate. This influences the assessment of developments over time, including if the

drinking water requirements are being fulfilled. Values exceeding those established in the

drinking water requirement for one or more of the relevant substances were found in 34% of

the GRUMO monitoring points and in 14% of the monitoring points of the Waterworks' Well

Monitoring Programme.

The first set of analyses of inorganic trace elements in the redox wells - special monitoring

wells with a large number of closely spaced groundwater monitoring points - show that the

content of trace elements is generally very low, but that acidification of the groundwater, oxida-

tion of sulphide minerals and the purposes for which land is used can lead to increases in the

concentrations causing the drinking water requirements to be exceeded. Abrupt changes of

the groundwater's age and content of trace elements associated with depth changes indicate

that a heterogeneous groundwater flow pattern is reflected in trace element variations.

Organic micro-pollution

Both the Groundwater Monitoring Programme and the Waterworks' Well Monitoring Pro-

gramme have reported a number of organic micro-pollutions reflecting that in a modern indus-

trialised society where a broad range of xenobiotic substances are used, spillage of limited

quantities occur frequently which is then followed by seepage into the groundwater.

Monitoring data show an overall trend characterised by low concentrations, few recurrent high

measurements and recurrences which span over a limited number of years only. Conversely,

prolonged values exceeding the drinking water requirement in some wells show that massive

pollution persists once it has occurred, and that pollutants can affect even deep aquifers.

In 2012, a considerable number of analyses were made to test for "dry-cleaning" substances

and their metabolites at several waterworks, and it was established that these substances

comprise a problem for the waterworks in a number of municipalities.

A far more modest number of analyses were made to test for oil and oil-based products. In

24% of the analysed wells findings of one or more substance exceeded 75% of the drinking

water quality requirement..

Pesticides in groundwater monitoring

Pesticides remain highly prevalent in groundwater. In 2012, groundwater monitoring identified

pesticides in 42% of monitoring points, and the drinking water requirement of 0.1 μg/l was ex-

ceeded in 12% of monitoring points. Particularly the upper aquifers carry pesticides and their

metabolites, whereas the pesticide abundance of deeper and older groundwater is lower.

Pesticides may be divided into three groups: approved, regulated and banned. In this context,

regulated pesticides comprise approved substances which have been subjected to additional

restrictions with a view to protecting the groundwater. The analysis programme comprises a

total of 31 substances, including 21 substances associated with banned pesticides, whereas

five are from regulated and five from approved pesticides. In 2012, approved substances were

found in 1% of the sampled monitoring points, while regulated substances were identified

in 6% of monitoring points and banned substances in 39%. A total of 7% of the findings are

thus associated with substances which are still being used. Pesticide analyses from the past

six years show that approx. 1/5 of pesticide findings are due to approved and regulated sub-

stances, while 4/5 are caused by banned substances.

Time series based on select pesticides in the groundwater generally display decreasing con-

centrations of banned and regulated substances, whereas data are insufficient for assessment

of the development of approved substances such as glyphosate and its metabolite, AMPA.

Specifically, the detection frequencies for glyphosate and AMPA in 2012 were 0.9% and 1.0%,

respectively (both 0.3% for detection above the drinking water requirement's threshold value),

which is in line with values previously observed in the Groundwater Monitoring Programme.

In the remaining groundwater, the share of water in which pesticides exceed the drinking water

requirement has followed a decreasing trend in recent years. Simultaneously, the number of

findings of pesticides exceeding the drinking water requirement in the deeper groundwater is

increasing. Concurrently, an increased frequency of monitoring points with pesticides at con-

centrations below the drinking water requirement is seen at depths of up to 50 meters below

the surface. This may be explained by reduced washout from the root zone and the upper soil

layers. Even though there are signs of a reduced impact in the upper groundwater, a pulse of

pesticides washed out many years ago is moving ever deeper into the aquifers. Results

demonstrate that tighter regulation of the use of pesticides can now be traced in the upper and

younger groundwater. The distribution also indicates that the deeper groundwater, from which

the waterworks abstract drinking water, may in future become more affected by this pulse of

pesticides, which exceeds the drinking water requirement and is moving downwards through

the aquifers.

In 2011 and 2012, analyses were performed for ten substances that had not previously formed

part of the monitoring. The three primary substances, which were detected rather frequently –

two of the substances also at levels exceeding the drinking water requirement – are metabo-

lites of banned triazines; didealkyl hydroxyatrazine was found in 7.7% of the tested monitoring

points in 2011-2012, of which the drinking water requirement was exceeded in approx. 1%.

Deisopropyl hydroxyatrazine was found in 4.5% of monitoring points. The metabolite PPU from

the banned pesticide rimsulfuron was detected in six of the 763 tested monitoring points; in all

cases, however, at levels not exceeding the drinking water requirement. Three substances,

two of which were approved, were found once at concentrations not exceeding the drinking

water requirement, and one substance, hydroxy-terbuthylazine, was detected in five monitor-

ing points at levels not exceeding the drinking water requirement's threshold level of 0.1µg/l.

Two substances, including one approved, were not detected.

Pesticides in the Waterworks' Well Monitoring Programme

Over the past 5-10 years, the share of pesticide-affected active abstraction wells has stabilised

just below 25%. In 2012, pesticides were detected in 24% of the sampled abstraction wells,

while the quality requirement of 0.1 μg/l for individual substances was exceeded in 4.0% of the

wells. The results are comparable to the findings observed around 2004, when pesticides were

detected in 26% of the abstraction wells, including 4.5% above the threshold values of the

drinking water requirement. BAM remains the most frequently detected substance and was

found in 17.7% of the tested abstraction wells in 2012.

As from January 2012, the analysis programme of the Waterworks' Well Monitoring Pro-

gramme for pesticides was changed. This monitoring now includes tests for 18 additional sub-

stances which were, among others, found in the GRUMO or detected by the Danish Pesticide

Leaching Assessment Programme. One of these new substances is DEIA, an Atrazine metab-

olite, which was found in 2.4% of the samples analysed in 2012, while the remaining sub-

stances were detected in 1% or fewer of the tested water samples. Only few of the findings

exceeded the drinking water requirement. The relatively few findings of the new substances in

the Waterworks' Well Monitoring Programme may be owed to the fact that the waterworks

have closed abstraction wells where triazine metabolites and BAM had previously been de-

tected, as these substances are often detected in the same wells.

In previous year's groundwater monitoring reports, it has been documented that the largest

number of pesticides is found in active water work wells in argillaceous areas and close to

large towns, particularly where BAM has previously been detected.

Abstraction of water

In Denmark, the total quantity of abstracted water (not including irrigation) has followed a de-

creasing trend from 1989 onwards, but since 2009 it has remained constant at an annual wa-

ter abstraction of 500 to 550 million m

The previously observed decreasing trend in the abstraction reported by public waterworks

has ceased to exist, as approximately 400 million m

/year has been abstracted since 2007.

Abstraction data show an increase in irrigation over recent years, probably because of very

low precipitation rates in the spring and early summer. Irrigation comprises 20-40% of the total

abstraction depending on inter-annual variations in precipitation rates.

Registration of the abstracted quantities of water is an important parameter for an accurate re-

porting of the national water balance, and these data are therefore indispensable as a basis

for the risk assessment related to the groundwater resources made as part of the water plans.

To facilitate a thorough and professional assessment of the exploitation of the available fresh-

water resource, it is essential that municipalities continue efforts to ensure that the quantities

of abstracted water are reported in due time to the joint public database JUPITER, when at all

possible. Reporting from the municipalities improves continually, but it is nevertheless essen-

tial that some municipalities implement quality assurance measures and follow up on the re-

ports and on any recommendations given in order to avoid incorrect reporting.

The National Groundwater Level Monitoring Programme

2007 saw the establishment of the National Groundwater Level Monitoring Programme, the

objective of which was to monitor the Danish groundwater table. The collected data are to fa-

cilitate national monitoring of changes in the groundwater level caused by climate change,

changes in land use or water abstraction changes. Several of the selected monitoring stations

had already contributed with groundwater table measurement to local or regional water level

measurement programmes for many years, and it is therefore possible to present time series

covering the past 40 or more years for terrain-near as well as regional and deep groundwater

bodies. In these time series, the effect of dry periods, e.g. the period around 1996, are evident.

Variations in the groundwater level of up to several meters are observed due to variations in

the weather.

This year's report has focused on the assessment of the quality and the content of each indi-

vidual groundwater level data series and on filtering out nationally representative time series.

2 Indledning

Det nationale overvågningsprogram, NOVANA

Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO, er en del af det nationale overvåg-

ningsprogram af vand og natur: NOVANA. De nationale overvågningsprogrammer blev oprin-

delig iværksat som en konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987, og havde den-

gang to hovedformål: For det første, at gennemføre effektmålinger af Vandmiljøplanerne og de

generelle landbrugsreguleringer i forhold til vandmiljøets belastning med kvælstof og fosfor.

Formålet og overvågningsdesignet er i den nuværende programperiode 2011-2015 tilpasset

kravene til grundvandsovervågning i EU´s Vandrammedirektiv og Grundvandsdirektiv, og der

er blandt øget fokus på at beskrive kvaliteten af det grundvand, der strømmer til de danske

ferske vande og vådområder (Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011).

Vandrammedirektivet, der trådte i kraft i 2000, har blandt andet til formål at sikre progressiv

reduktion af forureningen af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf (EU, 2000).

Bestræbelserne på at nå direktivets miljømål er beskrevet i Vandplanerne. Planerne skal

blandt andet indeholde

•

en beskrivelse af vanddistriktet, herunder en vurdering af grundvandets sårbarhed

en oversigt over den menneskelige påvirkning af vandområderne

en vurdering af menneskelige aktiviteters indflydelse på vandmiljøet

en redegørelse for vandmiljøovervågningen og resultaterne af denne

en sammenfatning af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene.

Det forrige NOVANA program løb i perioden 2004-2009, med yderligere et års forlængelse i

2010, som en slags overgangsår. En mindre midtvejsjustering blev gennemført med effekt fra

2007. Denne justering indebar et formaliseret program for overvågning af grundvandets kvanti-

tative tilstand i form at det Nationale Pejleprogram. Et kort over pejlenettet er vist på figur 54 i

kapitel 9.

En lang række love, bekendtgørelser, direktiver o. lign. fra Danmark og EU ligger til grund for

overvågningen og vandforvaltningen. Et relevant udvalg af disse kan findes i litteraturlisten

under dette kapitel. Her henvises også til en række relevante hjemmesider, hvor yderligere op-

lysninger kan findes.

Grundvandsovervågning, GRUMO

Grundvandsovervågningen var oprindeligt udformet med det formål at give et generelt billede

af grundvandets tilstand i en række udvalgte oplande, for dermed at opnår et landsdækkende

repræsentativt overblik. Fokus var dengang, hovedsageligt at følge udviklingen i grundvands-

ressourcens kvalitet og størrelse, for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning

drikkevand af god kvalitet.

I dag er formålet tillige at give ”et sammenhængende og omfattende overblik over grundvand-

tes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland” med hovedvægten på at beskrive forureningstil-

standen jf. EU’s Vandrammedirektiv. Bl.a. af den grund er prøvetagningsstrategien ændret si-

den 2004 for at fokusere på de boringer, hvor tidligere målinger viser, der er størst sandsynlig-

hed for at finde en samfundsmæssig påvirkning, herunder forurening med pesticider og deres

nedbrydningsprodukter. Vandrammedirektivets krav til prøvetagningsfrekvens i overvågnings-

programmerne afhænger af grundvandsforekomsternes tilstandsvurdering (risikoanalysen) og

er forskellig for grundvandsforekomster i god tilstand og grundvandsforekomster med ringe til-

stand. Overvågningsprogrammet har derudover til opgave at tilvejebringe data, som kan bely-

se tilstandsvurderingens pålidelighed (EU, 2000, anneks 5).

Indtag i boringer med lille påvirkning overvåges med en lavere prøvetagningsfrekvens, den

såkaldte ”kontrolovervågning”. Denne finder sted i grundvandsforekomster med god tilstand,

hvor det er godtgjort, at der ikke er mulighed for påvirkninger, som kan medføre en stigende

koncentration af forurenende stoffer og skal – som navnet siger – kontrollere, at den gode til-

stand fortsat er tilstede. Kontrolovervågning skal udføres 1 gang for hver planperiode, dvs. en

gang hvert 6. år. Ændringerne af overvågningsstrategien, og de deraf følgende ændringer i

stationsnettet, medfører, at det i dag kun er muligt at følge den tidsmæssige udvikling over

længere perioder på indtagsniveau, eller i den enkelte programperiode. Overvågningen af den

generelle udvikling og tilstand på landsplan bliver samtidig behæftet med en større usikkerhed.

Grundvandsovervågning, stationsnet for vandkvalitet

Grundvandsovervågningen bestod oprindeligt af 73 grundvandsovervågningsområder som i

årene op til strukturreformen i 2007 blev udbygget til at omfatte ca. 1400 almindelige overvåg-

ningsindtag. Derudover var der fra programmets start 112 ganske korte indtag i en række mul-

tifilterboringer til overvågning af grundvandets hovedbestanddele i Rabis Bæk området. Sidst i

1990’erne oprettedes yderligere 89 meget korte indtag i fem multifilterboringer kaldet ”redox-

boringer”. Endelig blev stationsnettet i 2002-2004 og igen 2007-2009 suppleret med en række

terrænnære indtag, for at forbedre overvågningen af det yngste grundvand.

Et stabilt overvågningsnetværk er forudsætningen for at gennemføre en overvågning, hvor der

etableres tidsserier af høj kvalitet, der beskriver såvel den aktuelle miljøtilstand og som effek-

terne af de samfundsmæssige påvirkninger, herunder indsatsplaner mv. Dette hensyn er tilgo-

deset gennem opretholdelsen af en kerne af faste boringer i programmet. Derudover bliver det

samlede stationsnet løbende justeret af hensyn til skiftende overvågningsbehov, som beskre-

vet nedenfor.

Det samlede stationsnet 1989-2012 er vist på figur 1, opdelt på grundvandsovervågningsom-

råder, landovervågningsområder og enkeltstående boringer.

Siden 2007 har overvågningen fundet sted i 65 overvågningsområder med i alt ca. 1.250 ind-

tag, medregnet 112 i Rabis Bæk området og 89 indtag i redoxboringerne. En række overvåg-

ningsområder har været hvilende siden 2007, men bevares i beredskab. De tidligere overvå-

gede indtag sløjfes ikke, bortset fra de tilfælde hvor boringens fysiske tilstand udgør en risiko

for forurening af grundvandet. Eksempelvis er redoxboringen i Udby hvilende, da der er sket

en forbigående forurening under etableringen.

Kvaliteten af det helt nydannede grundvand under landbrugsarealer overvåges som en del af

grundvandsovervågningen i fem landovervågningsoplande, LOOP, i ca. 100 indtag, som ligger

1�½-6 m u.t., se figur 1. Overvågningen fokuserer på næringsstofferne, nitrat og fosfat, men

omfattede før 2005 også uorganiske sporstoffer og pesticider.

Der har samlet været godt 2000 indtag involveret i overvågningsprogrammets overvågning af

grundvandets kvalitet i GRUMO og LOOP i perioden 1989-2012.

Figur 1.

Stationsnet for Grundvandsovervågningen i Danmark i hele perioden1989-2012. Det

omfatter vandanalyser fra 73 grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og 5 landovervågnings-

oplande (LOOP) vist med stednavne. En række af disse GRUMO har ikke været aktive siden 2007.

Endelig er siden 2007der indsamlet vandprøver fra 122 enkeltstående boringer uden for

overvågningsområderne.

Udbygning af stationsnet, vandkvalitet 2011-2015

I 2011-15 udbygges det faste stationsnet med en række enkeltstående boringer med indtag i

grundvandsforekomster i risiko (jf. vandplanerne) og i grundvandsforekomster hvor der tidlige-

re har været ingen eller utilstrækkelig/ikke repræsentativ overvågning. I den forbindelse er der

i første omgang udvalgt relevante indtag fra kortlægningsboringer fra den Nationale Grund-

vandskortlægning. (Se grundvandskortlægningens hjemmeside).

I forlængelse heraf blev 261 indtag, der var aktive indtil 2010 hvilende, dvs. der udtages ikke

prøver fra indtagene i programperioden 2011-15. Der er tale om indtag i dybere grundvandsfo-

rekomster med lille eller ingen påvirkning af nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stoffer.

Samtidig er det også indtag, hvor vandkvaliteten kun langsomt ændres, og over den hidtidige

overvågningsperiode har været stabil for nitrat, klorid, sulfat og pH. Viden om vandkvaliteten i

disse indtag har betydning for at kunne danne et mere repræsentativt billede af grundvandets

samlede kvalitet, og resultaterne herfra kan anvendes til etablering af konceptuelle modeller

for grundvandets sårbarhed i vandplanerne, selv når der kun udtages prøver hvert 10. år eller

sjældnere.

Figur 2 viser stationsnettet for overvågningen af grundvandets kemiske tilstand i 2012. Nye

permanente enkeltstående overvågningsboringer er fremhævet med grønt, mens nye indtag,

der overvåges i 2012, men ikke indgår fremover er vist med brunt. Der blev udtaget vandprø-

ver fra i alt 903 indtag til grundvandsovervågning, heraf 822 indtag fordelt på 65 GRUMO om-

råder og 81 indtag fra det nye distribuerede stationsnet fra 2011-12, hvoraf 11 dog har vist sig

uegnet til fortsat overvågning. Endvidere er der analyser fra i 91 indtag i LOOP.

Figur 2.

Det anvendte stationsnettet i 2012 for vandanalyser til grundvandsovervågningen.

Overvågning af grundvandets kvalitet, fandt sted dels i indtag fra det gamle stationsnet (blå), og i en

række boringer, der for første gang er inddraget i 2012. De grønne skal fremover indgå permanent i

overvågningsprogrammet, mens de brune er fundet uegnede og udgår.

Figur 3a viser lokaliseringen af boringsindtag, der siden starten af denne programperiode i

2011, er blevet prøvetaget med henblik på inddragelse i stationsnettet. Der har i 2011-12 væ-

ret fokus på at inddrage eksisterende boringer fra grundvandskortlægningen. De kommende

år vil der i højere grad blive etableret helt nye boringer for at dække de resterende overvåg-

ningsbehov i grundvandsforekomsterne.

I forbindelse med etablering af det nye stationsnet er det imidlertid ikke alle boringer, der for-

søges inddraget, der efterfølgende viser sig egnet til overvågningsformål. Nogle boringer fin-

der ikke den påvirkning som iflg. risikovurderingen i vandplanerne skulle optræde i området.

Andre boringer kan af tekniske grunde vise sig uegnet til videre overvågning, fx ved at have

lav ydelse eller for lange indtag. Figur 3b viser lokaliseringen af samtlige boringer, der har væ-

ret prøvetaget i forbindelse med udbygningen af stationsnettet i 2012. Med grønt er vist de bo-

ringer, der fortsat skal indgå i overvågningen, mens der med rødt er vist boringer, der efterføl-

gende er opgivet.

Figur 3a.

Samtlige overvågningsindtag,

undersøgt i 2011-2012 som led i

udbygningen af et mere distribueret

stationsnet for GRUMO. Indtagene har

ikke alle vist sig egnede til fortsat

prøvetagning og deraf taget af

stationsnettet igen.

Figur 3b.

Overvågningsindtag,

etableret i 2012 som led i udbygningen af

et mere distribueret stationsnet for

GRUMO, hvorfra der er udtaget vand-

prøver. Grønne indtag er egnede til fortsat

overvågning, mens røde indtag er opgivet.

Analyseindsats og grundvandskvalitet

Gennem hele overvågningen har grundvandets kvalitet været overvåget med fokus på 4 stof-

grupper: hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, pesticider og organiske mikroforureninger.

Figur 4 viser hvor stort et datamateriale, der er til rådighed for rapporteringen med udgangs-

punkt i antallet af aktive GRUMO indtag samt antal analyser for nitrat, atrazin og arsen.

De tre udvalgte stoffer har gennem hele programperioden indgået i analysepakkerne for ho-

vedbestanddele, pesticider og sporstoffer, og viser således analyseomfanget for disse stof-

grupper. Det fremgår af figur 4, at mens der har været et fald i omfanget af analyser for nitrat

og dermed hovedbestanddele, har analyseindsatsen over for pesticider og sporstoffer ligget

mere konstant i hele overvågningsperioden. Faldet i antallet af nitratanalyser pr. år er især be-

grundet i, at analysefrekvensen for hovedbestanddele er faldet gennem tiden, mens analyse-

frekvensen for pesticider til sammenligning ikke har varieret så meget. Bemærk, hvorledes der

atter udtages flere prøver for nitrat og atrazin i 2012, som udtryk for at etableringen af det nye

distribuerede stationsnet begynder at tage form.

Omlægningen af stationsnettet, som beskrevet ovenfor, fremgår også af antallet af aktive

GRUMO indtag, idet der er en stigning omkring 2004 og derefter et faldende antal indtag efter

2006. Denne udvikling vendte i 2011, og i løbet af programperioden (2011-2015) vil der etable-

res 2-300 nye indtag i områder med grundvandsforekomster med udækkede overvågningsbe-

hov.

Figur 4.

Analyseindsatsen for grundvandsovervågningen 1988-2012. Antal indtag, hvorfra der

er taget prøver, samt antal analyser for stofgrupperne hovedbestanddele, pesticider og sporstoffer,

ud fra antallet af årlige analyser af et gennemgående stof i stofgrupperne.

Det Nationale Pejleprogram

Det Nationale Pejleprogram gennemføres pr. 1. jan 2013 for i alt 211 indtag, se kapitel 9 og fi-

gur 54. Her overvåges grundvandets potentialeforhold med faste dataloggere, der giver dagli-

ge målinger af grundvandsstanden. Pejleprogrammet bliver i denne programperiode (2011-15)

tilpasset de overvågningsbehov, der er identificeret i Vandplanerne, således at stationsnettet

udbygges med nye indtag i grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand. Der har i

2012 dog primært været fokus på udbygning med stationer til overvågning af vandkvalitet, se

figur 3. I 2012 er 71 nye pejlestationer etableret.

Vandværkernes indvindingsboringer

I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (MiM,

2011) har der siden 1989 været stillet krav om overvågning af kvaliteten af det grundvand,

vandværkerne indvinder. Boringskontrollen (MST, 1990, 1997 og MiM, 2011) som den kaldes,

gennemføres og finansieres af vandværkerne. Hyppigheden af boringskontrolanalyser i aktive

indvindingsboringer afhænger af det pågældende vandværks drikkevandsproduktion med prø-

vetagninger hhv. hvert 5. år til hvert 3. år. Boringskontrollen udføres over tid for en skiftende

mængde boringer, idet nye indvindingsboringer kommer til, og andre udgår af forskellige årsa-

ger som fx tekniske problemer eller at råvandet indeholder nitrat, pesticider mv. over drikke-

vandskravene. Dermed sikres løbende den bedst mulige drikkevandskvalitet for forbrugerne,

men uden at det er udtryk for en tilsvarende løbende forbedret grundvandskvalitet. I 2005

fandtes ca. 2.600 almene vandforsyninger (DANVA, 2006) med omkring 10.000 tilknyttede bo-

ringer. Heraf bliver data indberettet til JUPITER fra ca. 8.000 boringer. Der har de seneste

mange årtier været en udvikling mod færre vandværker i Danmark, se kapitel 8.

For at beskrive kvaliteten af det vand, der på et givet tidspunkt anvendes til drikkevandsformål,

er det nødvendigt at vide hvilke indvindingsboringer, der til enhver tid er i drift. Der er endnu

ikke i Danmark et samlet overblik over, hvor mange og hvilke vandværker, der er aktive. Der-

for er der ingen oplysninger i JUPITER om hvilke af vandværkernes boringer, der er i drift

hvornår.

De aktive indvindingsboringer identificeres til nærværende rapportering på grundlag af blandt

andet en kode for prøveformål, som laboratorierne angiver for hver analyseret vandprøve, der

indberettes til databasen. Det er derfor af stor betydning, at samtlige disse data er indberettet

rettidigt og korrekt, for at de kan indgå i den årlige rapportering.

Et forbedret overblik over hvilke vandværksboringer, der er aktive, forventes etableret i de

kommende år, som følge af en ny Bekendtgørelse, der kræver indberetning af boringernes

anvendelse, (MiM, 2012).

Kommunerne vedligeholder de administrative oplysninger om vandværkerne i den fællesof-

fentlige database, JUPITER. Det formodes, at boringernes status er ajourført i et rimeligt om-

fang. Når der i denne rapport derfor gives status for vandkvaliteten på aktive vandværker, for-

ventes det, at datamaterialet kun i begrænset omfang inddrager analyser fra vandværker, der

ikke længere er aktive. På samme måde forventes datamaterialet kun i begrænset grad at re-

præsentere oplysninger fra boringer, der er tilknyttet vandværker, hvorfra der ikke indvindes

grundvand til drikkevandsproduktion. Det kan fx være vandværkets overvågningsboringer eller

pejleboringer, hvor der har været et behov for at kende vandkvaliteten.

Andre analyser

Analyser fra boringer, som ikke stammer fra aktive vandværker eller aktive overvågningsbo-

ringer fra NOVANA-programmet, er i rapporteringerne fra overvågningen kategoriseret som

”andre analyser”, og denne kategori vil typisk indeholde data fra undersøgelsesboringer, pej-

leboringer, private boringer og brønde, afværgeboringer, lukkede indvindingsboringer mv. I

takt med at grundvandsanalyser fra regionernes forureningsundersøgelser lægges i JUPITER

kan der forventes flere og flere data herfra i dette datasæt.

Oppumpede vandmængder

Data for indvinding af grundvand og overfladevand er en integreret del af grundvandsovervåg-

ningen. Indberetning af data for oppumpede vandmængder fra vandværker, virksomheder og

landbrugets markvanding mv. er fundamental for vurderingen af grundvandsressourcens bæ-

redygtighed. Risikovurderingerne for grundvandets kvantitative tilstand kan kun gennemføres,

i det omfang man kender de faktiske påvirkninger fra vandindvindingen. Manglende viden kan

bl.a. medføre, at den korrekte årsag til manglende målopfyldelse ikke identificeres, hvorved

der heller ikke kan udarbejdes hensigtsmæssige handleplaner.

Alle indvindere skal indberette oppumpede vandmængder til kommunen, der efterfølgende

indlæser data i JUPITER. Kvaliteten af disse data er afhængig af, at de enkelte boringsejere

indberetter korrekt og rettidigt til kommunen. I de første år efter kommunalreformen var der en

betydelig forringelse af datakvaliteten for oppumpede vandmængder i en del kommuner, se

kap. 8. Dette gælder ikke alene, hvad angår omfanget af markvanding, hvor der i nogle områ-

der er en formodning om, at der ikke er en tilfredsstillende indberetning af den faktiske indvin-

ding, men også for de almene vandforsyninger, hvor uregelmæssig indberetning fra flere

kommuner gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i vandforbruget på såvel national som re-

gional og lokal skala. De sidste par år er der indtrådt en gradvis forbedring af datagrundlaget,

herunder også efterindberetning og opretning af tidligere utilstrækkelige data i mange kommu-

ner.

Anden overvågning af grundvandet

Kendte punktkilder som forurenede grunde og lossepladser overvåges i medfør af Jordforure-

ningsloven, og rapporteres årligt af Miljøstyrelsen (MST, 2012a). Denne overvågning knyttes

såvel til oprydninger som kortlægning af jordforureninger. Dertil kommer overvågning af foru-

renende virksomheder som lossepladser mv. Mere information kan fås på Videnscenter for

jordforurening (Hjemmesiden for jordforurening). Data herfra bliver kun i mindre omfang indbe-

rettet til JUPITER i dag, det gælder såvel vandanalyser som boringsoplysninger.

Data, der indsamles som led i overvågning og undersøgelser af kendte større punktkilder, og

som efterfølgende er indlæst i JUPTIER, er så vidt muligt søgt adskilt fra de data, der indgår i

denne rapportering, en del af data indgår dog i datasættet ”Andre Analyser”.

Rapportering

Hvert år siden 1989 har GEUS udarbejdet en landsdækkende rapport over resultaterne fra

grundvandsovervågningen (se grundvandsovervågningens hjemmeside). Siden 2005, der var

det første rapporteringsår for NOVANA programmet, har der været tale om en indikatorbaseret

rapportering, hvor en række indikatorer opdateres hvert år. Dette vil typisk være en række fa-

ste figurer eller tabeller. Med udgangspunkt heri suppleres der med relevante figurer og dis-

kussioner. Nogle emner, som fx grundvandets indhold af fosfor eller sporstoffer, medtages kun

i udvalgte år. Endelig kan forskellige temaer være uddybet enkelte år, enten som et selvstæn-

digt fokuspunkt eller som en grundigere bearbejdning af de faste emner. Denne rapport byg-

ger på data indsamlet til og med 2012. Rapporten udkommer udelukkende elektronisk.

Datagrundlag

Årets rapportering bygger på de data, Naturstyrelsen (indtil udgangen af 2006 amterne) har

indsamlet, samt data fra vandværkernes boringskontrol og kommunernes indberetning af op-

pumpede vandmængder. Indberetningen af vandanalyser fra såvel grundvandsovervågningen

som Boringskontrollen og øvrige undersøgelser, foretages af de udførende analyselaboratorier

direkte til JUPITER databasen (JUPITER hjemmesiden). Efterfølgende godkender kommuner-

ne eller Naturstyrelsen data, før de bliver offentligt tilgængelige og til rådighed for rapporterin-

gen. Det er GEUS’ vurdering, at denne godkendelse i nogle kommuner sjældent indebærer en

egentlig faglig kvalitetskontrol.

Det vurderes, at datagrundlaget for de kemiske analyser i dette års rapportering er stort set

komplet.

Med hensyn til oppumpede vandmængder fra de almene vandforsyninger har otte kommuner

ikke indberettet vandværkernes indvindingsdata for 2012 rettidigt. Samlet set vurderes der på

den baggrund alene at mangle indberetning af omkring 16 mio. m

for 2012. Det bemærkes

også, at 5 kommuner fortsat mangler at indberette indvindingsdata for vandværkerne for 2006.

Referencer, indledning

Dansk lovgivning mv.

By og landskabsstyrelsen, 2010: Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata. November 2010

Miljøministeriet, 2009: LBK nr. 932 af 24/09/2009 af Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesom-

råder (Miljømålsloven)

Miljøministeriet, 2010: LBK nr. 635 af 07/06/2010 om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven)

Miljøministeriet, 2011a: Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900, 17. august 2011.

(Analysekvalitetsbekendtgørelsen)

Miljøministeriet 2011: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. – Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1024

af 31. oktober 2011. (Drikkevandsbekendtgørelsen)

Miljøministeriet, 2012: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. – Miljømini-

steriets bekendtgørelse nr. 1277 af 12. december 2012. (Drikkevandsbekendtgørelsen)

Miljøstyrelsen, 1990: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 3, 1990.

Miljøstyrelsen, 1997: Boringskontrol på vandværker. - Vejledning fra Miljøstyrelsen 2/1997.

Miljøstyrelsen, 2005: Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 3, 2005.

Miljøstyrelsen, 2012a: Redegørelse om jordforurening 2010. Redegørelser fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012.

EU direktiver.

Nitratdirektivet: Europaparlamentet og Rådets direktiv 91/676/EOEF

Drikkevandsdirektivet: Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 98/83/EF

Vandrammedirektivet: Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2000/60/EF

Grundvandsdirektivet: Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2006/118/EF

Analysekvalitetsdirektivet: Europaparlamentet og Rådets direktiv 2009/90/EF

Andre henvisninger:

DANVA 2006: Vandstatistik. Drikkevand og spildevand 2005.

DMU, 2007: NOVANA – det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 1, 2 og 3. Faglig rap-

port fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 495 og 508

Naturstyrelsen, DMU og GEUS, 2011: Det nationale overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-15. Programbeskrivelse

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/865F26DE-5C14-4439-9943-339A647FAEC4/121155/NOVANA_2del.pdf

(5-11-13)

Qevauviller, P., 2005: Groundwater monitoring in the context of EU legislation: reality and integration needs. J. environmental monito-

ring, 2005, vol 7 pp89-102.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L., 2012: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2011. Teknisk rapport, GEUS 2012.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2011.htm

(5-11-13)

Relevante hjemmesider og links

Grundvandskortlægningens hjemmeside:

www.Grundvandskortlaegning.dk

(19.10.2013)

Grundvandsovervågningens hjemmeside:

www.grundvandsovervaagning.dk

(19.10.2013)

Jordforurening, hjemmeside, www.jordforurening.info (19.10.2013)

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(19.10.2013)

NOVANA hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/

(19.10.13)

NOVANA modellens hjemmeside: www.vandmodel.dk (19.10.2013)

Vandplanernes hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner

(19.10..2013)

3 Grundvandets alder

Relevans af datering

Tolkning af udviklingstendenser i vandkvaliteten er vanskelig, for ikke at sige umulig uden

kendskab til grundvandets alder i de enkelte indtag. Grundvandets alder er et udtryk for

grundvandets opholdstid eller strømningstid. Datering af grundvandet i de enkelte overvåg-

ningsindtag er derfor et meget nyttigt redskab, når effekter af ændret landbrugspraksis på ni-

tratudvaskningen skal dokumenteres. Samtidig kan datering af grundvandet bruges til at de-

monstrere, at det er lykkedes at udbygge overvågningen med flere indtag i relativt ungt grund-

vand i de seneste år. (Thorling mfl., 2009, Hansen et al, 2011). Det samme gælder effektmå-

linger på pesticidreguleringen de sidste 15 år, hvilket dog er en vanskeligere opgave, idet pe-

sticiderne i højere grad vekselvirker med sedimenterne, gennem nedbrydning og sorbtion i et

langt mere komplekst mønster end nitrat.

I forbindelse med udbygning af det distribuerede stationsnet, se kapitel 2, er der et fornyet be-

hov for datering af de enkelte indtag. Ligeledes er der behov for en gentagen datering i speci-

elt de iltede indtag, se kapitel 4. De nye dateringer foretages med tritium/helium metoden, da

CFC-metoden ikke længere er anvendelig til datering af ungt grundvand, idet CFC indholdet i

atmosfæren nu falder, som følge af Montreal Protokollen i 1987, om beskyttelse af ozonlaget

gennem reduktion af CFC-udslip. De første 45 prøver til tritium/helium datering blev udtaget i

2012. Resultaterne foreligger ikke i skrivende stund, da metoden har analysetider på ca. �½ år.

Tritiumdatering

Grundvandets alder har altid været en meget vigtig parameter for tolkningen af de data, der

indsamles i forbindelse med grundvandsovervågningen. I overvågningens første år (1990-95)

blev der indsamlet data for tritium:

H. Store mængder tritium blev frigivet til atmosfæren i for-

bindelse med brintbombespængninger i 1950’erne og 1960’erne. Dette tritium blev sammen

med naturligt dannet tritium indbygget i nedbørens vandmolekyler, og en grov datering af

grundvandet var mulig.

Det vigtigste resultat af tritiumdateringen af grundvandet i overvågningsområderne var, at

grundvandet i overvågningsindtagene blev opdelt i ungt og gammelt grundvand. Det gamle

grundvand er defineret som alt grundvand dannet før ca. 1950, det unge grundvand som dan-

net efter ca. 1955, hvilket i 1995, hvor disse data var indsamlet, svarede til en alder på ca. 40

år. Dette er en rimelig opdeling set ud fra en geologisk betragtning, da opholdstiden i mange

grundvandsmagasiner kan være flere hundrede år (Hinsby, 2008). Opdelingen er også rimelig

ud fra en vandkvalitetsmæssig synsvinkel, da der siden 1950’erne har været en stor påvirk-

ning af grundvandets kvalitet med nitrat og pesticider fra landbruget, og med miljøfremmede

stoffer og pesticider i byområder.

Denne opdeling i ungt og gammelt grundvand ift. Ca. 1955 er imidlertid ikke særlig hensigts-

mæssig, når effekten af vandmiljøplanerne fra 1980’erne og frem skal vurderes, og sprogbru-

gen omkring ungt grundvand kan da også virke forvirrende på de, der overvejende har fokus

på den del af vandkredsløbet, som finder sted i det ferske overfladevand.

Tritium/helium datering

Tritium/helium datering tager udgangspunkt i nedbørens naturlige indhold af tritium og henfal-

det til helium i grundvandet. Ved at måle forholdet mellem de to isotoper

He og

He samt ind-

holdet af

H (tritium), er det muligt at beregne, hvornår nedbøren faldt. Analysen af isotoperne

er tidskrævende og tager op imod �½ år, mens prøvetagningen i modsætning til CFC (se ne-

denfor) er relativ enkel. Der kræves dog boringsindtag med en vis minimumsydelse, før der er

tilstrækkelig god prøvetagningskvalitet. I takt med at CFC metoden ikke længere er anvendelig

til datering af det yngste grundvand, vil grundvandet i overvågningsprogrammet blive dateret

med Tritium/Helium metoden, og de første 45 prøver er udtaget i efteråret 2012.

CFC-datering

CFC-forbindelserne, også kaldet freoner, er kemisk meget stabile, og derfor er indholdet i at-

mosfæren steget markant, siden produktionen af disse stoffer begyndte i 1930’erne. CFC op-

løses i regnvandet således, at nedbørens indhold af CFC hele tiden er i ligevægt med atmo-

sfærens stigende CFC-indhold. CFC-forbindelserne ender i grundvandet via nedbøren, hvor

CFC-indholdet i det nydannede grundvand hvert år er steget siden 1930’erne og indtil ca.

2000, hvor stofferne blev udfaset. I dag er indholdet svagt stigende eller faldende for de for-

skellige freonforbindelser, og CFC metoden er derfor ikke egnet til datering af grundvand dan-

net efter ca. 2000. Da CFC forbindelserne kun i begrænset omfang nedbrydes i grundvandet,

har det CFC-påvirkede grundvand bredt sig langs strømlinjerne i grundvandet, og prøver ud-

taget i dag kan derfor sige noget om, hvornår dette grundvand sidst var i kontakt med atmo-

sfæren, dvs. hvornår faldt nedbøren, der infiltrerede og blev til grundvand (Laier og Thorling,

2005).

CFC-datering i overvågningsboringerne er udført fra 1996 og frem til ca. 2005. De fleste indtag

er blot analyseret for CFC-forbindelser én gang, men for en række indtag er der udført gen-

tagne analyser og produceret egentlige tidsserier, der for de fleste indtag viser, at alderen,

dvs. strømningstiden fra grundvandsspejl til indtag, er konstant i det overvågede grundvand. I

enkelte indtag ses store udsving i alderen, og her er alderen formentlig påvirket af varierende

strømningsforhold, der opstår når grundvandsspejlet varierer mellem tørre og våde perioder

(Laier og Thorling, 2005).

CFC dateringen muliggør opdeling af grundvandet i relevante aldersklasser, og til denne rap-

portering anvendes aldersgrupperne 0 -15 år, 15 – 25 år og 25 – 50 år.

Tilstand og udvikling

Figur 5 viser CFC-årstal for hvert indtag i grundvandsovervågningsprogrammet som funktion

af dybden. Det fremgår af figuren, at der i de øverste 40 m optræder grundvand med meget

forskelligt dannelsestidspunkt og dermed alder, og at der selv i de øverste 20 m ikke er nogen

sammenhæng mellem dybde og alder, når alle indtag sammenlignes fra både iltede, anoxiske

og reducerede zoner. Årsagen hertil er forskelle i grundvandsdannelse, hydrauliske barrierer

og andre hydrologiske forskelle. I udstrømningsområder med opadrettet gradient, kan der

træffes endog meget gammelt grundvand tæt ved terræn. Det skal dog bemærkes at gennem-

snitsalderen falder med dybden, da der er en mindre og mindre andel af ungt vand jo dybere

man kommer.

Figur 5.

Aldersfordelingen i 2012 for grundvandets dannelsesår, udtrykt ved CFC-årstal for

overvågningsindtag som funktion af dybden til indtagstop (m u.t.). Beregnet ud fra målt CFC årstal

korrigeret for forskel mellem prøvetagningsår og 2012.

Detektionsgrænsen for CFC-årstal er 1940, men når der korrigeres for den tid, der er gået si-

den prøven blev udtaget til 2012, vil detektionsgrænsen for dette datasæt ligge omkring 1950,

da der er gået ca. 10 år siden prøverne blev udtaget.

I 2012 er det 25 år siden, vandmiljøplanerne blev iværksat. Figur 6 viser, at omkring 40 % af

de daterede aktive indtag i 2012, har en alder på under 25 år, og dermed indeholder grund-

vand, der i dag direkte kan vise mulige eventuelle effekter af vandmiljøplanerne på grundvan-

dets kvalitet. I kapitel 4 er disse data anvendt til at vurdere effekten af vandmiljøplanerne på

grundvandets indhold af nitrat.

Figur 6.

Aldersfordelingen for grundvandets dannelsesår, udtrykt ved CFC-alderen for de

daterede overvågningsindtag, der var aktive i 2012.

Referencer, datering

Hinsby, K., Purtschert,R., Edmunds,W.M., 2008: Groundwater age and quality. In P. Quevauviller (ed.), Groundwater Science and Poli-

cy - an International Overview. RSC Publishing, The Royal Society of Chemistry, Cambridge. pp. 217-39.

Laier, T. og Thorling, L., 2005: Tidsserier og datering, anvendelse af overvågningsdata. ATV møde 5. okt. 2005; Grundvandsmonitering,

teori, metoder og cases.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen, C.H. og Højberg, A.L. 2009: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2007. Teknisk rapport, GEUS 2010.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2007.htm

(5-11-13)

Hansen, B., Thorling, L., Dalgaard, T. & Erlandsen, M., 2011: Trend Reversal of Nitrate in Danish Groundwater – a Reflection of Agricul-

tural Practices and Nitrogen Surpluses since 1950. Environmental Science and Technology, vol. 45 nr. 1 pp 228-234.

4 Hovedbestanddele

I overvågningsprogrammet for grundvand og i vandværkernes boringskontrol af grundvands-

kvaliteten i indvindingsboringerne analyseres der for en lang række uorganiske stoffer, som

typisk er til stede i koncentrationer, der kan måles i mg/l. Disse kaldes grundvandets hovedbe-

standdele. Tabel 1 viser de parametre, der indgår i overvågningen af grundvandet i NOVANA-

programmet for GRUMO-boringer (herunder redoxboringerne), LOOP samt vandværkernes

boringskontrol.

Grundvandets

hovedbestanddele

GRUMO

LOOP

Redox-

boringer

Borings-

kontrol

Aggressiv kuldioxid

Ammonium

Calcium

Fluorid

Hydrogenkarbonat

Jern

Kalium

Klorid

Magnesium

Mangan

Natrium

Nitrat

Nitrit

NVOC

orthofosfat (PO4-P)

Sulfat

Total fosfor

Feltmålinger:

eh (redoxpotentiale)

Ledningsevne

Ilt

Temperatur

a) Feltmålinger i LOOP udføres i den udstrækning det er praktisk muligt.

* Udtages kun hvert 3. år

- Parameteren analyseres ikke i det pågældende program

Tabel 1.

Analyseprogrammer for NOVANA overvågningsprogrammer for grundvand, samt

vandværkernes boringskontrol.

Overvågning af hovedbestanddele i GRUMO og LOOP omfatter i nuværende programperiode

(2011-2015) følgende stoffer: nitrat, nitrit, ammonium, calcium, magnesium, natrium, kalium,

hydrogenkarbonat, klorid, sulfat, jern, mangan, NVOC, total fosfor og orthofosfat-P. I den forri-

ge programperiode (2007-2010) blev der tillige analyseret for aggressiv kuldioxid, mens ortho-

fosfat-P er en ny parameter, der ikke tidligere har indgået i overvågningsprogrammet. I LOOP

analyseres for de samme stoffer samt for totalt kvælstof, og analyseprogrammet er uændret i

ft. tidligere programperioder. Overvågning af redoxboringerne sker ikke længere hvert år. Da

de blev prøvetaget i 2012, rapporteres de i år.

I vandværkernes indvindingsboringer analyses hovedbestanddele med en analysepakke kal-

det ”Boringskontrol” (MiM, 2011). Analyseprogrammet for gruppen ”andre boringer” varierer

afhængigt af formålet med boringen og vandprøven, se kapitel 2.

Ved udtagning af grundvandsprøver i overvågningen udføres der online feltmålinger for pH,

ledningsevne, redoxpotentiale, ilt og temperatur, med det formål at sikre en god analysekvali-

tet og en repræsentativ grundvandsprøve. Disse analyser udføres for alle GRUMO-prøver og

for LOOP-prøver i det omfang, det er teknisk er muligt.

Analysefrekvensen i GRUMO varierer mellem de forskellige typer af boringer og koncentrati-

onsniveauet af nitrat, fra en gang i programperioden til én gang årligt. I LOOP analyseres der

mere intensivt med op til 6 prøvetagninger om året. Analysehyppigheden af boringskontrollen i

indvindingsboringerne afhænger af indvindingsmængden på vandværket og varierer mellem

hvert 3. år (≥ 1,5 mio. m

pr. år) og hvert 5. år (3.000 - 35.000 m

pr. år) (MiM, 2011). Analyse-

frekvensen for gruppen ”andre boringer” afhænger af formålet med den enkelte boring.

I dette kapitel om grundvandets hovedbestanddele ligger fokus på analyse af udbredelsen og

udviklingen i nitratindholdet i grundvandet. Dette skyldes det overordnede formål, som er at

vurdere, i hvilket omfang indsatsen for at nedbringe udvaskningen af kvælstof fra landbruget

har en målbar effekt på nitratkoncentrationerne i grundvandet. Derudover rapporteres der om

tilstand og udvikling for fosfor. I år rapporteres for anden gang data for orthofosfat.

Vurderingen af grundvandets tilstand med hensyn til nitrat og fosfor kræver også viden om

grundvandets øvrige hovedbestanddele som: ilt, nitrit, mangan, jern og sulfat, der kan give in-

formation om de processer, der finder sted i grundvandet. Disse parametre er inddraget efter

behov i databehandlingen.

Nitrat i grundvand

Relevans af nitrat

Grundvandets nitratindhold stammer langt overvejende fra kvælstofudvaskning fra landbrugs-

arealer. I grundvandsmagasinerne findes nitrat typisk i de øvre dele, og den største dybde-

mæssige udbredelse af nitrat kaldes nitratfronten. Der sker en naturlig nitratfjernelse over ni-

tratfronten, idet nitrat bliver reduceret til frit kvælstof (N

) eller lattergas (N

O) af nitratreduce-

rende faste stoffer som fx pyrit, organisk stof eller Fe(II), der er indlejret i sedimenterne. Dette

sker i den anoxiske, nitratreducerende zone. Nitrat i grundvand kan ved udstrømning til over-

fladevandsforekomster bidrage til eutrofiering af vandmiljøet også ved koncentrationer under

50 mg/l. Grundvandets nitratpåvirkning af vandmiljøet afhænger af de lokale geokemiske og

hydrogeologiske forhold samt nitratudvaskningen fra landbruget. I Danmark beskyttes drikke-

vandsressourcerne i forbindelse indsatsplaner i de særlige drikkevandsområder. Udpegning af

områder med særligt beskyttelsesbehov finder sted i forbindelse med den Nationale Grund-

vandskortlægning, hvor omkring 15 % af det danske areal er udpeget som nitratfølsomme ind-

vindingsområder (se Grundvandskortlægningens hjemmeside).

Nitrat i drikkevandet er uønsket, da det kan være sundhedsskadeligt på grund af omsætning til

nitrit. Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne kræftfremkaldende nitro-

saminer.

Målsætning for nitrat

Indholdet af nitrat i drikkevand må ikke overstige 50 mg/l (MiM, 2011). Kvalitetskravet for

grundvand er ifølge Grundvandsdirektivet ligeledes 50 mg/l (EU, 2006). I de danske vandpla-

ner (se Vandplanernes hjemmeside) bruges Grundvandsdirektivets kvalitetskrav på 50 mg ni-

trat/l som grundvandets tærskelværdi. I følge Grundvandsdirektivet er det muligt at fastsætte

en tærskelværdi for nitrat på mindre end 50 mg/l, hvis et overfladevandsområde eller grund-

vandsafhængigt terrestrisk økosystem vurderes at være i risiko for ikke at kunne opnå de fast-

satte miljømål som følge af påvirkning med nitrat fra grundvandet (EU, 2006). Ifølge vandpla-

nerne er der ikke vidensgrundlag for at gøre dette i Danmark.

Datagrundlag

Beskrivelsen af udviklingen i grundvandets nitratindhold bygger på data for perioden 1990-

2012 fra alle analyserede indtag fra GRUMO, LOOP, boringskontrollen fra vandforsyningsbo-

ringer og fra gruppen ”andre boringer”, som er en restgruppe af bl.a. forskellige typer af under-

søgelsesboringer og lukkede vandværksboringer. Der indgår et varierende antal indtag i de år-

lige rapporteringer, hvilket skyldes, at ikke alle indtag er analyseret kontinuert siden 1990, fx er

overvågningsprogrammets stationsnet og prøvetagningsfrekvenser flere gange justeret, se

kapitel 2, og vandværkernes indvindingsboringer udskiftes løbende.

Tabel 2 viser antallet af nitratanalyser i GRUMO, LOOP, vandværkernes boringskontrol og

”andre boringer”. Det fremgår, at antallet af nitratanalyser i 2012 ligger højere i GRUMO og

LOOP end i de to forgående år. Dette skyldes, at redoxboringerne er prøvetaget i 2010 og

2012, samt at prøvetagningen specielt i LOOP 6 er optimeret. Antal analyser for nitrat i ”Bo-

ringskontrol” og ”Andre boringer” ligger derimod lavere i 2012 end i 2010 og 2011.

Periode

2010

2011

2012

1990-2012

GRUMO

959

744

1087

42.840

LOOP

413

434

514

16.630

Boringskontrol

1686

1804

1591

33.833

”Andre

boringer”

1034

1142

849

40.979

I alt

4092

4124

4041

134.282

Tabel 2.

Antal nitratanalyser i grundvandsovervågning (GRUMO), Landovervågning (LOOP),

vandværkernes boringskontrol i indvindingsboringer og fra ”andre boringer”. (Se også figur 4).

Fordeling af nitratindholdet i grundvandsovervågningen og i vandforsyningen

Figur 7 viser en oversigt over fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag i perio-

den 1990-2012 (A) og for 2012 (B) i grundvandsovervågningen og i vandværkernes indvin-

dingsboringer. Samtlige indtag i grundvandsovervågningen er anvendt i figur 7A, også de der

ikke længere er aktive. Det fremgår, at ca. 17-19 % af indtagene i grundvandsovervågningen

har et gennemsnitligt nitratindhold over 50 mg/l, mens det for vandforsyningsboringerne blot er

knap 1 %, både når data fra hele perioden og kun 2012 betragtes. Grundvandet betragtes som

nitratholdigt, når nitratindholdet er > 1 mg/l.

Figur 7.

Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold for samtlige indtag fra grundvands-

overvågningen og i boringskontrollen i vandværkernes indvindingsboringer. Der er anvendt

gennemsnitsværdier for nitrat pr. indtag for perioden 1990-2012 (A) og 2012 (B).

Den løbende justering af grundvandsovervågningen gennem overvågningsperioden med mere

og mere fokus på ungt grundvand er årsag til, at der i denne programperiode 2011-15 monite-

res på flere nitratholdige indtag (ca. 62 % i 2012) end i gennemsnit for hele overvågningsperi-

oden (ca. 49 % i 1990-2012). Andelen af indvindingsboringer med nitratholdigt grundvand er

steget en smule fra 2011 til 2012, fra ca. 17 % til 21 %, angivet som det gennemsnitlige nitrat-

indhold i hver boring.

Dybdemæssig fordeling af nitratindhold i alle typer boringer

Figur 8 viser den dybdemæssige fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold, hvor der samti-

dig er kendskab til indtagsdybden, for perioden 1990-2012 (A) og for 2012 (B). Fordelingen af

nitratkoncentrationerne er opdelt i fire grupper (≤1, 1-25, 25-50 og >50 mg/l).

Der ses et gradvis fald med dybden i andelen af indtag med et nitratindhold over 25 mg/l.

Grundvand med et indhold af nitrat over 25 mg/l findes hovedsageligt i de øverste 50 m af

jordlagene. Den største hyppighed af høje nitratindhold findes, tættest på kilden, i de øverste

10 m af jordlagene, hvor nitratindholdet er større end 1 mg/l i 68 % og over 50 mg/l i 19 % af

indtagene, når hele perioden betragtes (Figur 8A). Figuren viser også, at der lokalt optræder

nitrat i mere end 100 m u.t., ligesom der optræder nitratfrit grundvand i de øverste 10 m.

Antal indtag

Figur 8.

Dybdemæssig fordeling til top af indtag i m u.t. af det gennemsnitlige nitratindhold i

A: 18.391 indtag analyseret i perioden 1990-2012 og B: 3023 indtag analyseret i 2012, for

GRUMO, LOOP, boringskontrollen i vandværkernes indvindingsboringer og i ’Andre boringer’.

Antal indtag i hvert dybdeinterval er anført i tabellen under figurerne.

Andelen af indtag med nitrat over 50 mg/l er højere i de øverste 0-10 m u.t. når data fra hele

overvågningsperioden (figur 8A) sammenlignet med data fra 2012 (figur 8B). Derimod er den

samlede andel af nitratpåvirkede indtag nogenlunde den samme. Der er imidlertid også tale

om et langt mindre antal indtag i det enkelte år, hvorfor variationer fra det samlede billede er

forventelige.

Nitrat i forskellige redoxzoner

Nitratindholdet i grundvandet er påvirket af en række faktorer, hvoraf de vigtigste for danske

forhold er

•

kvælstofudvaskningen fra arealanvendelsen (hovedsagelig ved dyrkning)

nedbørsoverskuddet (nedbør minus fordampning)

nitratomsætningen i grundvandsmagasinet (redoxforholdene)

hydrogeologiske forhold (strømningsforhold).

Nitratindholdet i grundvandet skal altid vurderes i forhold til redoxforholdene, som styrer om-

sætningen af nitrat i grundvandet. Der er tradition for, at grundvandet inddeles i 4 redoxzoner,

der normalt optræder i tiltagende dybde fra jordoverfladen, se tabel 3 (Hansen m.fl. 2009 &

MST, 2000). Afhængig af datakvaliteten kan en række andre redoxfølsomme parametre un-

derstøtte afgrænsningen af vandtyperne, især jern, mangan, ammonium, metan og sulfid. Der

er derfor igennem denne rapport brugt forskellige støtteparametre til at udsortere analyserne

på de fire vandtyper afhængig af hvilke datasæt, der er anvendt.

Iltzonen er specielt karakteriseret ved, at den, ud over ilt, indeholder nitrat i koncentrationer,

der svarer til udvaskningen fra rodzonen. Dybere nede i grundvandet findes den anoxiske ni-

tratreducerende zone. I denne zone er nitrat under omsætning, og nitratkoncentrationerne er

derfor lavere end den oprindelige udvaskning fra rodzonen. Det dybeste reducerede grund-

vand opdeles i den svagt og stærkt reducerede zone, hvor både ilt og nitrat er omsat, og

grundvandskvaliteten i stadigt større grad er påvirket af lokale geokemiske og hydrogeologiske

forhold.

Beskrivelse af

grundvandet

Iltholdigt/iltet

Anoxisk nitrathol-

dig

Svagt reduceret

Stærkt reduceret

Vandtype

Zone i magasinet

Iltzone

Anoxisk

nitratreducerende zone

Jern/Sulfat

reducerende zone

Metan zone

Kemiske karaktertræk i

grundvandet

O2 >1mg/l

NO3 >1 mg/l og O2 ≤1 mg/l

NO3 ≤1 mg/l, O2 ≤1 mg/l

og SO4 >20 mg/l

NO3 ≤1 mg/l, O2 ≤1 mg/l

og SO4 ≤20 mg/l

Tabel 3.

Vandtyper opdelt efter redoxforholdene i grundvandet (Hansen m.fl., 2009).

Nitratindhold – grundvandsovervågning: grundvandets iltzone

Datagrundlag

Til vurdering af udviklingen i nitratindholdet i det iltede grundvand er der anvendt data fra alle

indtag i grundvandsovervågningen fra perioden 1990-2012 med et ilt- og nitratindhold > 1 mg/l.

Der er i alt 9.739 nitratanalyser (gennemsnitværdier pr. indtag pr. år) fra iltet grundvand fra

1990-2012 med et nitratindhold >1 mg/l. Der er prøvetaget et større antal indtag (475) i iltet

grundvand i 2012, end i de forgående 2 år (2011: 411 og 2011:347), jf. kapitel 2 om udbygning

af stationsnettet.

Tilstand, udvikling og årsag

Figur 9 viser fordelingen af alle nitratanalyser fra det iltede grundvand i grundvandsovervåg-

ningen fra perioden 1990-2012 fordelt på 3 klasser med nitrat (1-25, 25-50 og >50 mg/l).

Figur 9.

Den procentvise fordeling af alle nitratanalyser (gennemsnit pr. indtag pr. år) fra iltet

grundvand (med ilt >1 mg/l og nitrat >1 mg/l) fra perioden 1990-2012 i grundvandsovervågningen

fordelt på 3 klasser (1-25, 25-50 og >50 mg/l nitrat). Antal analyser fra hvert år og klasse er anført i

tabellen under figuren.

Der er en tydelig tendens til, at andelen af indtag fra det iltede grundvand fra grundvandsover-

vågningen med koncentrationer over 50 mg/l er aftagende, sådan at omkring 30-40 % af ind-

tagene i de seneste år har et indhold over 50 mg/l, mod 50-60 % frem til 2001.

Figur 10 viser udviklingen i det iltede grundvands nitratindhold, beskrevet ud fra alle analyser

udført i perioden fra 1990 til 2012 som boksdiagrammer. Det iltede grundvands nitratindhold

udviser alle år en stor spredning. Medianværdien for perioden 1990–2012 stiger jævnt frem til

den højeste værdi i 1998 på ca. 54 mg/l nitrat, hvorpå den falder til et niveau på omkring 34-40

mg/l nitrat i 2005-2012. Gennemsnitsværdierne for nitrat falder fra ca. 60 mg/l i 1998 til ca. 41

mg/l i 2012. Nitratindholdet i det iltede grundvand i 2012 ligger for 25 % af indtagene over ca.

59 mg/l nitrat. Det højest målte nitratindhold i iltet grundvand varierer meget fra år til år i perio-

den 1990-2012. Den højeste målte værdi er på over 500 mg/l nitrat målt i 1993. Medianværdi-

erne er generelt kun en smule mindre end gennemsnitsværdierne, hvilket skyldes, at der er

fundet få meget høje koncentrationer af nitrat i iltet grundvand.

Figur 10.

Udviklingen i iltet (ilt >1 mg/l) grundvands nitratindhold, GRUMO 1990 - 2012.

Nitratindhold i grundvand under landbrugsarealer – landovervågning

Datagrundlag

I landovervågningsområderne (LOOP) overvåges det allerøverste terrænnære grundvand un-

der landbrugsarealer. Der udføres ca. 6 analyser pr. år i hvert af de ca. 20 aktive indtag i de 5

LOOP områder. Antallet af analyser i 2012 ligger på 514 analyser, hvilket er tilfredsstillende

(se tabel 2), da nogle indtag ikke kan prøvetages hele året.

Tilstand, udvikling og årsager

Figur 11 viser årsnedbøren og det årlige gennemsnitlige nitratindhold i det øvre grundvand

(1,5-6 m u.t) på sand- og lerområder i LOOP for perioden 1990-2012. Nedbøren er beregnet

som et gennemsnit af DMI’s 10x10 km nedbørsdata for de områder, hvori de enkelte LOOP

ligger.

Tre LOOP områder er placeret i lerområder:

•

LOOP 1, Højvads Rende Lolland

•

LOOP 3, Horndrup Bæk Østjylland

•

LOOP 4, Lille Bæk Fyn.

To LOOP områder er placeret i sandområder:

•

LOOP 2, Odderbæk Nordjylland

•

LOOP 6, Bolbro Bæk Sønderjylland.

Under iltede forhold opfører nitrat opfører sig under rodzonen som et kemisk inert (ikke reak-

tivt) stof. Derfor er iltholdigt grundvand (vandtype A) særdeles velegnet til overvågning af ni-

tratudvaskningen fra landbruget. Iltfrit grundvand med vandtypen B vil have et nitratindhold,

som er lavere end nitratudvaskningen fra rodzonen på grund af omsætningen af nitrat. De re-

ducerede grundvandstyper C og D er derimod nitratfrie, se tabel 3.

Egnetheden af grundvandsboringerne i LOOP til overvågning af nitratudvaskningen fra areal-

anvendelsen afhænger dermed af redoxforholdene i grundvandsmagasinerne. Dette forhold er

undersøgt nærmere i rapporten ”Faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i

Landovervågningen (LOOP) 2010” (Hansen m.fl., 2010). I rapporten blev det konkluderet, at

der var brug for en optimering af feltarbejdet i LOOP særligt i forhold til gennemførsel af iltmå-

linger, så grundvandet kan redoxkarakteriseres, og vandtypen bestemmes. Gennemgangen af

data ved dette års rapportering viser, at der nu er udført iltmålinger i felten i alle LOOP områ-

derne. Dog ligger detektionsgrænsen på målingerne højere end målinger i almindelige grund-

vandsboringer. Det skyldes, at der ved prøvetagningen normalt er utilstrækkeligt vand til at

måle ilt i en flowcelle, jf. Teknisk Anvisning (Thorling, 2012b). Det vurderes dog, at iltmålinger

ved prøvetagningen i felten i LOOP er meget vigtige at udføre i forhold til tolkning af fundene

af nitrat. Resultaterne viser, at der i LOOP overvåges grundvand af vandtype A i 14 til 85 % af

indtagene på lerjord (LOOP 1: 14 %, LOOP 3: 85 % og LOOP 4: 45 %) og i ca. 65 % af indta-

gene på sandjord (LOOP 2: 63 % og LOOP 6: 65 %).

Figur 11 viser, at der er stor spredning i de målte nitratkoncentrationer i både sand- og lerom-

råderne. Generelt er der et højere nitratindhold i grundvandet i sandområderne end i lerområ-

derne. Gennemsnitsværdierne for nitratindholdet i det øvre grundvand i sand- og lerjordsop-

landene ligger lidt højere end medianværdierne, men har ellers et nogenlunde synkront forløb.

For perioden 1990-2012 er der i sandområderne et fald (fra ca. 100 til ca. 45 mg/l) i det øver-

ste grundvands gennemsnitlige nitratindhold, når der alene ses på indtag med >1 mg/l nitrat.

Faldet er størst frem til 2000, hvorpå ændringerne bliver små. Den højeste målte enkeltværdi i

perioden er på 740 mg/l nitrat fra 1996.

For lerområderne ligger det gennemsnitlige nitratindhold for hele perioden 1990-2012 omkring

30-50 mg/l, og der er ikke et tilsvarende tydeligt fald i koncentrationsniveauet som i sandom-

råderne, i indtag med >1 mg/l nitrat. Den højeste enkeltværdi i perioden er på 575 mg/l nitrat

fra 1992. Gennemgangen af boringerne i Hansen m.fl. (2010) viste, at ca. 21 % af monite-

ringsboringerne i lerområderne efter reparationer i 2001, har skiftet fra nitratholdige, vandtype

A/B, til reducerede, vandtype C/D, idet tidligere forurening ved lækage og nedsivning langs in-

stallationer er ophørt. Eksklusion af disse data fra datasættet har ingen signifikant betydning

for udviklingen i det gennemsnitlige nitratindhold for lerjordsoplandene i LOOP vist i figur 11.

Figur 11.

Nitratindholdet i det øvre grundvand i sand- og lerområderne i LOOP (1990-2012),

sammenholdt med årsnedbøren (grønne kurve). Kun nitratanalyser >1 mg/l og indtag <6 m u.t er

medtaget.

Den årlige gennemsnitlige nitratkoncentration på sand- og lerjordsoplandene, som er vist i fi-

gur 11 (indtag <6 m u.t. og nitrat >1 mg/l), vurderes at ligge lavere end niveauet for nitratud-

vaskningen i områderne, da de årlige værdier repræsenterer et gennemsnit af nitratkoncentra-

tionen i både iltet og anoxisk nitratholdigt grundvand (vandtype A og B).

Nitrat, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer

Datagrundlag

Grundvandet i vandværkernes indvindingsboringer analyseres ikke hvert år, men i en turnus

på 3 - 5 år afhængig af indvindingsmængderne. Det er således ikke det samme sæt af borin-

ger, der indgår år for år. Analyserne udføres med det formål at beskrive indholdet af nitrat i det

grundvand, der indvindes til drikkevandsformål.

Figur 12.

Den procentvise fordeling af nitratanalyser (gennemsnit pr. indtag pr. år) fra

indvindingsboringer (Boringskontrollen) fra perioden 1990-2012 opdelt på 4 klasser (≤1, 1-25, 25-

50 og >50 mg/l nitrat). Antal analyser fra hvert år og klasse er anført i tabellen under figuren.

Tilstand, udvikling og årsager

Figur 12 viser, at hovedparten (ca. 80 %) af analyserne fra vandværkernes boringskontrol er

nitratfrie (nitrat ≤1 mg/l). Det vil sige, at der hovedsagelig indvindes grundvand til drikkevands-

formål fra det reducerede, nitratfrie grundvand, vandtype C og D. Der ses en tendens til, at

andelen af analyser fra nitratholdigt grundvand er faldet igennem måleperioden fra 25-35 % i

begyndelsen af 1990’erne til omkring 20 % i 2003-2012. Dette skyldes sandsynligvis, at nitrat-

holdige indvindingsboringer sløjfes, og der ved nyetablering satses på nitratfrie indvindingsbo-

ringer.

Regional fordeling

Figur 13 viser den geografiske fordeling i Danmark af nitratindholdet i vandværkernes indvin-

dingsboringer gennem de seneste 5 år (2008-2012). På figuren er kun vist data fra aktive

vandværker. Drikkevandskravet blev i perioden overskredet i kortere eller længere tid i i alt 55

boringer. Den højst målte værdi i perioden var 120 mg/l. Der kan muligvis være enkelte data

fra vandværker/boringer, som er sat ud af drift inden for de seneste 5 år, men som vandvær-

kerne stadigt overvåger.

Figur 13.

Nitratindholdet i grundvandet i vandforsyningsboringer (gennemsnit per indtag)

opdelt på 4 koncentrationsklasser. Data er fra perioden 2008-2012, fra aktive vandværker, hvorfra

der dog kan foreligge data fra indvindingsboringer, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning.

Grundvandet i indvindingsboringerne analyseres i en turnus på 3 til 5 år med boringskontrollen.

Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold

Eventuelle effekter af vandmiljøplanerne vil kunne erkendes i det iltede grundvand (vandtype

A), hvor nitrat ikke omsættes ved nitratreducerende processer. Datering af grundvandet giver

mulighed for at sammenligne udviklingen i nitratkoncentrationer i iltet grundvand med udviklin-

gen i kvælstofpåvirkningen fra landbruget.

Statistiske trendanalyser

På basis af data fra grundvandsovervågningen er der gennemført analyser af udviklingen i ni-

tratindholdet i grundvandet. I rapporteringen for perioden 1989-2008 (Thorling m.fl., 2010a) var

der fokus på udviklingen i nitratindholdet i iltet grundvand på indtagsniveau. En yderligere da-

tabearbejdning er publiceret i Hansen m.fl.,( 2011) og Hansen m.fl., (2012). En statistisk data-

analyse af ca. 20 års overvågningsdata fra hele landet viste, at nitratindholdet og tilførslen af

nitrat til iltet grundvand generelt har været faldende siden ca. 1980. Den generelle tendens

med et faldende nitratindhold i iltet grundvand stemmer overens med den overordnede ten-

dens for udviklingen i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug.

De publicerede resultater fra 152 indtag med iltet, CFC dateret grundvand, viste også, at det

yngste iltede grundvand (<15 år) har flere overvågningsindtag med et signifikant faldende ni-

tratindhold (44 %) end det ældste (25-50 år) iltede grundvand (9 %). Dog findes der stadig ind-

tag, hvor nitratindholdet er stigende, men hvor kun ca. 18 % af det yngste iltede grundvand har

et signifikant stigende nitratindhold, har 64 % af det ældste, iltede grundvand et signifikant sti-

gende nitratindhold (se figur 14).

Figur 14.

Andel af statistisk signifikante (95 % konfidens) stigende og faldende nitrattrends i

grundvandet, inddelt i 3 aldersgrupper (modificeret efter Hansen m.fl., 2011).

Det er relevant at gentage de statistiske trendanalyser med passende mellemrum fx hvert 3 –

5 år i forhold til at kunne spore ændringer i udviklingstendenserne på nationalt plan i iltet

grundvand. En ny datering af det iltede grundvand er under udførsel i denne programperiode

(2011-2015) ved både gamle og nye overvågningspunkter. Nye nitrat trendanalyser vil blive

gennemført, når nye dateringsresultater foreligger.

Nitrattrends i forhold til drikkevandskravet

I dette års rapportering er det, ligesom sidste år, valgt at undersøge udviklingen i nitratkoncen-

trationen i forhold til drikkevandskravet på 50 mg/l for de 152 indtag, hvor der er foretaget indi-

viduelle nitrat trendanalyser (Hansen m.fl., 2011 og Hansen m.fl., 2012). Figur 15 viser, hvor i

landet der ved seneste analyse er fundet mere end 50 mg/l nitrat i iltet grundvand. I ca. 73 %

af de 152 indtag er seneste nitrat analyse fra 2012, mens seneste analyse for resten af data er

foretaget 2002-2011.

Figur 15 viser, at drikkevandskravet på 50 mg/l nitrat hovedsagelig overskrides i det vestlige

og nordvestlige Jylland. Samtidig ses det, at der er flest overskridelser af drikkevandskravet,

hvor der er stigende nitrattrends. I alt er der overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l ni-

trat ved seneste analyse i ca. 40 % af de 152 indtag, hvor der er foretaget trendanalyser, hvil-

ket er ca. 4 % højere end ved statusrapporteringen i 2012. Flest overskridelser af drikke-

vandskravet ses i indtagene med stigende nitrattrends (46 %) og der er omtrent lige mange

overskridelser af kravene i alle 3 aldersgrupper (38-42 %). I det yngste grundvand findes over-

skridelser af drikkevandskravet langt overvejende i indtagene med stigende nitrattrends.

Figur 15.

Geografisk fordeling og gruppering af 152 indtag i iltet dateret grundvand, hvor der er

udført statistiske nitrattrend analyser: A: Signifikante nitrattrends i yngst grundvand, B: Signi-

fikante nitratrends i medium alder grundvand, C: Signifikante nitrattrends i ældst grundvand og D:

ikke signifikante nitrattrends (modificeret efter Hansen m.fl., 2012).

Figuren fortsætter næste side.

Figur 15.

Geografisk fordeling og gruppering af statistiske nitrattrend analyser i 152 indtag i

iltet dateret grundvand: A: Signifikante nitrattrends i yngst grundvand, B Signifikante nitratrends i

medium grundvand, C: Signifikante nitrattrends i ældst grundvand og D: ikke signifikante

nitrattrends (modificeret efter Hansen m.fl., 2012). Figurens

første to dele se forrige side.

Tidsmæssige variationer i redoxzonernes dybde og tykkelse

Målsætning

Formålet med denne del af overvågningen er at forbedre beskrivelsen og forståelsen af varia-

tioner over tid af redoxzonernes vertikale udbredelse, og dermed af især nitrats udbredelse i

grundvandsmagasinerne.

Relevans

Ændringer i indtrængningsdybden for nitrat og ilt har stor betydning for miljøtilstanden i tilknyt-

tede overfladevandssystemer, idet jo større mægtighed de nitratholdige zoner har, desto stør-

re risiko er der for, at de tilknyttede overfladevandssystemer modtager grundvand med et højt

nitratindhold. Samtidig har det en væsentlig betydning for, hvor stor en del af drikkevandsres-

sourcen, der er påvirket af nitrat.

Den nitratreducerende zones evne til at reducere nitrat afhænger af de geologiske lags sam-

mensætning. Hvis den nitratreducerende zone (hvor vandtype B optræder) har en stor mæg-

tighed, er det en indikation på, at nitratreduktionsprocesserne er langsomme i det pågældende

magasin. Magasinernes reduktionskapacitet, og ikke mindst omsætningshastigheden af nitrat,

er af stor betydning for drikkevandsforsyningen. I områder med lav reaktionshastighed og/eller

lav reduktionskapacitet, er der stor risiko for nitratgennembrud eller stigende nitratindhold i

vandforsyningsboringer.

En bedre forståelse af de tidsmæssige variationer i redoxzonernes rumlige udbredelse, kan

understøtte fortolkningen af de tidsserier for især nitrat, sulfat og andre redoxfølsomme para-

metre, der indsamles i overvågningsprogrammet, og dermed understøtte overvågningens pri-

mære formål, nemlig at vurdere effekterne af de nationale miljøtiltag i forhold til de opstillede

målsætninger.

Datagrundlag

Fra en række multifilterboringer, de såkaldte redoxboringer, er der i perioden 1999-2012 ind-

samlet analysedata for ”redoxpakken” (nitrat, nitrit, klorid, sulfat, kalium, jern, mangan, ilt, pH,

ledningsevne og redoxpotentiale). Boringerne pejles i flere dybder. På figurerne er de geologi-

ske lagserier vist sammen med overvågningsdata fra alle indtag i boringerne. I programperio-

den 2011-15 analyseres boringerne ikke hvert år. Til gengæld er der analyser for sporstoffer,

hvor data fra 2012 er behandlet i kapitel 5.

Databehandling:

Følgende grænser for zonerne er benyttet i figurerne:

•

Iltholdigt grundvand: O

>1 mg/l og Fe ≤0,1 mg/l og Mn ≤0,1 mg/l (vandtype A)

Anoxisk nitratreducerende zone: NO

>1 mg/l og O

≤1 mg/l, (vandtype B)

Reduceret grundvand: NO

≤1 mg/l, O

≤1 mg/l og SO

>20 mg/l, (vandtype C)

Stærkt reduceret grundvand: NO

≤1 mg/l, O

≤1 mg/l og SO

≤20 mg/l. (vandtype D)

For prøver, hvor fx iltanalyser mangler, er der foretaget en manuel fortolkning af redoxforhol-

dene ud fra prøvens samlede kemiske sammensætning med særlig vægt på indhold af nitrit,

mangan, jern, sulfat og nitrat. (Hansen B., m.fl., 2009 & MST, 2000). Se også tabel 3.

Tilstand, udvikling og årsager, Albæk ved Sæby - DGU nr. 18.310

Figur 16 viser, at der er nitratholdigt grundvand i hele det overvågede interval fra 34 m u.t. til

41 m u.t. i redoxboringen ved Albæk. Herunder findes et lille lerlag, hvorefter boringen er

standset. I den nederste meter er indholdet af nitrat meget lavt, typisk under 5 mg/l, og der er

af og til nitratfrie forhold. Grundvandsspejlet ligger ca. 15,5 m u.t. Grundvandsspejlet har varie-

ret ca. 1 m de sidste 10 år, og stod højest omkring 2002. På basis af farvebeskrivelser fra det

geologiske profil og de vandkemiske målinger kan det konkluderes, at grundvandet indeholder

nitrat indtil ca. 25 m under grundvandsspejlet. Der er således tale om, at en ganske betydelig

del af grundvandsmagasinet indeholder nitrat i dette område. I rapporteringen fra 2011 (Thor-

ling mfl., 2011) findes en nærmere redegørelse for tilstand og udvikling i grundvandskvaliteten

i denne boring.

Det viste sig, at udviklingen i nitratindholdet i denne boring har to årsager: For det første en

ændret nitratudvaskning som følge af de generelle landbrugsreguleringer og arealanvendelsen

helt lokalt. Der er et markant fald fra over 100 mg/l til omkring blot 20-25 mg/l, hvilket er mere,

end der typisk kan forventes alene som følge af den generelle landbrugsregulering.

For det andet skyldes udviklingen i nitratindholdet i en række indtag fluktuationer i den rumlige

udbredelse af ilt og nitratfronten. Dette er iagttaget i de dybere lag af redoxboringen i Albæk, fx

filter 5, hvor nitrat kommer og går, og nitrattidsserierne derfra kan ikke anvendes til evaluering

af vandmiljøplanerne.

Tilstand, udvikling og årsager, Kasted ved Århus - DGU nr. 78.796

Figur 17 viser data fra redoxboringen ved Kasted, hvor redoxzonerne har ligget relativt stabilt

siden år 2000 og svinger omkring 1 m op og ned. I samme periode har grundvandspejlet også

svinget 1 m op og ned. Der er nitratholdigt grundvand ned til ca. 33 m u.t svarende til ca. 25 m

under grundvandsspejlet. Det er således også her, at en betydelig del af grundvandsmagasi-

net der er nitratholdigt.

Den anoxiske nitratreducerende zone har en bemærkelsesværdig stor mægtighed på knap 10

m. Vandkvaliteten i de to øverste indtag adskiller sig markant fra resten af redoxboringen, idet

der er svagt surt vand, med forhøjet indhold af klorid, der muligvis skyldes boringens belig-

genhed i et skovbryn. Tørdepositionen af partikler og gasser er generelt væsentlig større i et

skovbryn end i de centrale dele af skove og på marker, idet vindbårne salte i atmosfæren bli-

ver afsat på træer og buske i skovbrynet, hvilket sandsynligvis er årsagen til de høje koncen-

trationer af fx klorid i det allerøverste grundvand. I 2005 blev skovbrynet fældet, og fra 2007 er

indholdet af klorid og sulfat faldet i det øvre grundvand til et niveau, der svarer til, hvad der i

øvrigt er i det iltede grundvand i boringen.

Det er tidligere vist, at der muligvis er en sammenhæng mellem vandkemien og magasinets

trykforhold. Grænsen mellem det reducerede og det anoxiske nitratholdige grundvand svinger

en smule gennem tiden, men der er kun tale om gennembrud af meget små koncentrationer af

nitrat til de reducerede lag. Århus Kommunale Værker har etableret en ny kildeplads ca. 500

m nedstrøms denne boring og igangsat en indvinding på 1,5 mio. m

/år i januar 2006. Dette

forventes at få indflydelse på den fremtidige udvikling i vandkvaliteten.

Figur 16.

Redoxzoner 33-43 m u.t. for redoxboring DGU nr. 18.310, Albæk, v. Sæby 1999-

2012. Grundvandsspejl i ca. 15,5 m u.t. Den geologiske lagserie er vist på figuren længst til højre.

Figur 17.

Redoxzoner 13 - 44 m u.t. i redoxboring DGU nr. 78.796, Kasted 1999-2012.

Grundvandsspejl i ca. 9 m u.t. Den geologiske lagserie er vist på figuren længst til højre.

Tilstand, udvikling og årsager, Grindsted - DGU nr. 114.1736

Figur 18 viser, at den rumlige udbredelse af redoxzonerne i denne boring ved Grindsted har

varieret ganske betragteligt i hele overvågningsperioden. Grundvandsspejlet er ca. 6 m u.t., og

der er fundet nitrat ned til 27 m u.t., hvor der i et nitratgennembrud i 2009-2010 blev fundet op

til 27 mg/l nitrat. Sammenlagt er der nitrat i de øverste omkring 20 m af grundvandet. Grund-

vandsspejlet svinger med op til 2 m hvert år i dette frie magasin, afhængig af de klimatiske

forhold. Variationen i trykforholdende mellem filtrene er inden for måleusikkerheden på nogle

få centimeter.

Indvinding fra Grindsted Vandværks boringer, som ligger mindre end 500 m nedstrøms for re-

doxboringen, kan muligvis forårsage ændringer af zonens beliggenhed og især i afgrænsnin-

gen af zonerne. Boringerne indvinder dog fra væsentlig større dybde end redoxboringen (ca.

95-110 m u.t). Indvindingen er derimod formentlig årsagen til det stærkt svingende sulfatind-

hold i det nederste indtag (3,5 - 50 mg/l), der giver anledning til, at redoxtilstanden veksler

mellem det svagt og det stærkt reducerede. Vandværket indvinder ca. 600.000 m

/år i områ-

det.

Tilstand, udvikling og årsager, Sibirien på Falster - DGU nr. 238.900

Figur 19 viser, at der er nitrat ned til ca. 25 m u.t. i redoxboringen ved Sibirien på Falster. Og-

så her er der således tale om, at der er nitrat i de øverste 20 m af grundvandet. Grundvands-

spejlet svinger med op til 2,5 m om året, afhængig af de klimatiske forhold. Variationen i tryk-

forholdende mellem filtrene er ikke dækkende overvåget. Det iltholdige vand er ikke truffet dy-

bere end 18 mu.t., og generelt har grundvandet et meget lavt iltindhold på 1-2 mg/l. Derfor vil

redoxtilstanden hyppigt svinge mellem iltholdigt eller iltfrit, som det også ses af figur 19, da

grænsen mellem de to tilstande ligger ved 1 mg/l.

Der er tale om et grundvandsmagasin, hvor hele den nitratholdige del i overvejende grad kan

betragtes som anoxisk, nitratreducerende. Nitrit og mangan optræder således sammen med

nitrat i alle dybder. I et magasin med en så stor mægtighed af den anoxiske nitratreducerende

zone må det forventes, at der sker en meget langsom omsætning af nitrat sammenlignet med

strømningshastigheden. I dette miljø kan nitrat derfor med tiden trænge dybere ned i magasi-

nets reducerede lag, idet den anoxiske nitratreducerende zone netop er udtryk for, at nitrat

kan trænge ind i reducerede lag uden at omsættes. Med andre ord er der tale om en kemisk

ustabil situation.

Antageligt er der to grundvandsmagasinerne, der er hydraulisk adskilt af det markante lag af

smeltevandsler i ca. 20 m’s dybde. Nitratindholdet i den nederste del af profilet må skyldes et

heterogent strømningsmønster, idet lerlaget er reduceret i 20 m u.t., se også kapitel 5.

Figur 18.

Redoxzoner 23- 40 m u.t. for redoxboring DGU nr. 114.1736, Grindsted 2000-2012.

Grundvandsspejl i ca. 6 m u.t. Den geologiske lagserie er vist på figuren længst til højre.

Figur 19.

Redoxzoner 10 - 46 m.u.t. for redoxboring DGU nr. 238.900, Sibirien på Falster,

2000-2012. Grundvandsspejl i ca. 8-9 m u.t. Den geologiske lagserie er vist længst til højre.

Figur 20.

Redoxzoner 13 - 30 mu.t. for redoxboring DGU nr. 186.854 og 186.855, Vejby,

Nordsjælland, 2006-2012. Grundvandsspejl i ca. 10 m u.t. Den geologiske lagserie er vist til højre.

Tilstand, udvikling og årsager, Vejby på Nordsjælland - DGU nr. 186.854 og 186.855

Redoxboringen i Vejby på Nordsjælland er etableret i 2005 og blev taget i drift i 2006. Borin-

gen består teknisk set af to boringer placeret umiddelbart ved siden af hinanden. Figur 20 vi-

ser, at nitrat er fundet ned til ca. 16 m u.t. Det øverste indtag i 11 m u.t. indeholder ilt og om-

kring 20 mg/l nitrat. I de øvrige indtag svinger vandtypen mellem iltet og iltfrit, da grænsen mel-

lem de to tilstande ligger på 1 mg/l, og der er tale om nitratholdigt vand med lave iltindhold.

Grundvandsspejlet ligger ca. 10 m u.t. og har en nedadrettet gradient i magasinet. Der er ob-

serveret variationer i grundvandsspejlet på ca. 1,25 m, men data er ikke detaljerede nok til at

redegøre for evt. årstidsvariationer.

Den anoxiske nitratreducerende zone har en mægtighed på 4-5 m. Der var i de første prøve-

tagningsrunder et meget højt indhold af ammonium i alle indtag i DGU nr. 186.854, mens dette

ikke var tilfældet i DGU nr. 186.855, der har et enkelt højtliggende indtag. Der er ikke længere

ammonium i de øverste indtag. Det er bemærkelsesværdigt, at der er påvist sulfid i enkelte til-

fælde i de øvre nitratholdige indtag, og at der i alle dybere nitratfri indtag er fundet metan. Li-

geledes antyder jernkoncentrationer på 5-20 mg/l i det nederste indtag 30 m u.t., at der er et

højt indhold af organisk stof, der kan kompleksbinde jern, idet ligevægtskoncentrationen for

opløst Fe(II) er mindst en faktor 10 lavere ved de hydrogenkarbonatkoncentrationer, som op-

træder her. Endelig er der i flere indtag fundet meget høje kloridindhold over 250 mg/l. Dette

stammer formentlig fra vejsalt, idet boringen er beliggende ved en landevej, samt at der for-

ventes lodret infiltration i oplandet omkring boringen (Mette Moser, pers. kommunikation).

Sammenfatning for de fem redoxboringer

Der er i måleperioden observeret variationer i såvel dybden til ilt/nitratfronten som af nitratind-

holdet i grundvandet i de enkelte indtag. I de første 2-3 år er der variationer, der sandsynligvis

kan opfattes som etableringseffekter i forbindelse med borearbejdet. En lignende effekt er tid-

ligere set i forbindelse med etablering af overvågningsboringer. Men nu peger resultaterne på

at den forventede stabilisering ikke indtræder, og at forholdene omkring redoxgrænsen er me-

re komplicerede end forventet. Især ses det, at nitrat i perioder på op til flere år kan trænge

dybere ned for atter at forsvinde. Svingninger på omkring 5 m af såvel ilt- som nitratfronten

observeres. På den korte tidsskala (nogle år) kan der forventes udsving som følge af variatio-

ner i vinternedbøren og oppumpning fra nærliggende indvindingsboringer mm. Redoxborin-

gerne kan således også karakterisere korttidsvariationer over nogle år i tid og rum.

Fosfor i grundvand

Datagrundlag

Dette år rapporteres for anden gang i grundvandsovervågningens historie data for orthofosfat

ortho

) i grundvand i overvågningsboringer. P

ortho

er et nyt stof i overvågningsprogrammet for

programperioden 2011-15. Tidligere blev alene det totale opløste indhold af fosfor i grundvand

tot

) rapporteret. Målingerne af P

ortho

forbedrer mulighederne for at sammenligne grundvand

og overfladevand, idet man i overfladevand altid har analyseret for såvel orthofosfat-P som to-

tal fosfor.

I 2012 er der i GRUMO analyseret for såvel P

tot

som P

ortho

i 721 indtag, hvoraf de 626 indtag

også blev undersøgt i 2011. P

ortho

har siden overvågningens start i 1989 været analyseret i det

øvre grundvand i LOOP i ca. 100 terrænnære indtag.

Definitioner:

I en grundvandsvandprøve er der såvel opløst som suspenderet stof, men kun

den opløste del er relevant i overvågningssammenhæng:

Samlet fosforindhold i en prøve: opløst-P + partikulært bundet P(>0,45µm)

Opløst fosfor kan opdeles efter kemiske egenskaber:

Total P = P

tot

= uorganisk-P + organisk bundet-P = P

ortho

+ P

org

ortho

= fosfat = PO

Relevans

Fosfor i grundvandet kan give anledning til eutrofiering i forbindelse med udstrømning til ferskt

overfladevand og transport til havet. Det er væsentligt at overvåge og kortlægge, i hvilket om-

fang fosfortransporten er betinget af menneskelige aktiviteter og i hvilket omfang, der er tale

om naturlige processer. Fosforindholdet i drikkevand overskrides i mange indvindingsboringer,

hvor kilden hovedsageligt vurderes at være geologisk indlejret fosfor, der ikke er påvirket af

samfundsmæssige aktiviteter.

I ovenstående tekstboks er vist definitioner på forskellige bidrag til fosfor i grundvandet. Man

kan opdele efter fase. I praksis er den opløste fraktion det fosfor, der kan passere et 0,45 µm

filter. Dette opdeles igen efter kemiske egenskaber i opløst ortho-P (P

ortho

) og opløst organisk

bundet P (P

org

), idet det antages, at der kun er forsvindende lidt af andre uorganiske P forbin-

delser.

Når det drejer sig om udvaskning af stof gennem jord, er der især fokus på den opløste pulje,

idet partikulært stof i vid udstrækning tilbageholdes i jordmatrix, når der ses bort fra makropor-

retransport. Da de forskellige bidrag af fosfor har forskellige kemiske egenskaber, kan det og-

så forventes, at forskellige fosforbidrag vil transporteres og bindes forskelligt. Da det er P

ortho

og P

tot

, der analyseres, bliver P

org

beregnet som forskellen på de to.

For at finde mængden af opløst fosfor i grundvand skal vandprøverne filtreres jf. teknisk an-

visning (Thorling, 2012b). Hvis vandprøverne fra grundvand ikke er filtrerede, vil en vis mæng-

de suspenderet stof med fosfor, der er bundet til bl.a. jernoxider komme med i prøverne. Dette

vil blive målt med i resultatet for total fosfor (P

tot

), og indholdet vil i ”ikke filtrerede” grund-

vandsprøver afhænge af, hvor meget suspenderet stof, der rives med som følge af prøvetag-

ningsteknikken. Hvis prøverne ikke filtreres omhyggeligt, vil det give for højt indhold af P

org

grundvand giver det ikke menig at måle fosfor i ”ikke filtrerede” prøver i modsætning til over-

fladevand, hvor den suspenderede del af fosfor i vandløbene, kan have stor betydning for stof-

transporten.

Det er i overfladevand påvist, at der kan være en risiko for udfældning af P

ortho

, i ufiltrerede

prøver, når prøven henstår. Da grundvandsprøver er filtrerede, bør denne risiko være lille. Der

er dog en mulighed for, at P

otho

kan udfældes, hvis en reduceret prøve med stort jernindhold il-

tes, og der udfældes jernoxider, der adsorberer P

ortho

. Dette medfører, at det målte indhold bli-

ver mindre end i prøven. Denne effekt vil give et for højt indhold af P

org

i forhold til den sande

værdi.

Målsætning

Der er med Vandplanerne (Vandplanernes hjemmeside) fastsat politiske mål for reduktion af

udledningen af fosfor til vandmiljøet. I forbindelse med Vandplanerne og vandmiljøforvaltnin-

gen har man hidtil ikke vurderet betydningen af fosforbidraget fra grundvand på overflade-

vandskvaliteten. Dette betragtes i forbindelse med Vandplanerne (Vandplanernes hjemme-

side), som et område med manglende viden. Der er således behov for vidensopbygning på

dette område, før egentlige målsætninger kan fastlægges. Drikkevandskravet for fosfor i drik-

kevand ligger på 0,15 mg/l, og er begrundet i, at et højt fosforindhold i drikkevand kan være en

indikator på spildevandspåvirkning (MiM, 2011). Fosfor er ikke sundhedsskadeligt i de koncen-

trationer, der ses i drikkevandsboringerne.

Fosforindhold i grundvandsovervågningen

Genfindelse

Figur 21 viser koncentrationen for de to fosfor fraktioner og det totale indhold fosfor fra indtag

analyseret både i 2011 og 2012. Det fremgår, at der generelt er en god genfindelse af de for-

skellige fraktioner af fosfor.

Dybdeforhold og fosfor

I LOOP er det tidligere påvist, at indholdet af P

org

falder med dybden (Thorling m.fl., 2010a).

For at vurdere, om dette er tilfældet i GRUMO, er der lavet et dybdeplot for fosforpuljerne, se

figur 22, i 5 m klasser for de øverste 50 m. Opgørelsen viser middelværdi og median.

Det fremgår af figur 22, at der er en svagt stigende tendens mod dybden, når der ses på

middelværdier, men at medianværdierne generelt er lave og også kun svagt stigende med

dybden. Dette peger på, at der er andre kilder til P

org

end udvaskning fra terræn, og at

frigivelse af indlejret organisk bundet fosfor også spiller en rolle for det samlede forforindhold.

Dette er samtidig i overensstemmelse med, at indholdet af P

tot

og P

org

stiger med faldende

redoxpotentiale, dog således at der selv under de mest reducerede forhold er en ikke

uvæsentlig andel af analyserne med lave indhold under 0,05 mg/l, se nedenfor figur 23 og 24.

Figur 21.

Samhørende værdier af totalforfor (P

tot

) orthofosfat (P

ortho

) samt organisk bundet P

org

) i GRUMO prøver fra 2011 og 2012. Værdier over 0,5 mg/l er ikke vist, og optræder kun i

ganske få prøver.

Figur 22.

Dybdefordeling for fosfor, middelværdi og median, grupperet i 5 m intervaller indtil

50 m u.t. Lavere datatæthed herunder giver få spredte klasser.

Redoxforhold og fosfor

På figur 23 og 24 er fosforindholdet opdelt efter redoxtype jf. Geovejledning i kemisk kortlæg-

ning (Hansen mfl., 2009) for P

ortho

og P

org

. Det oxiderede grundvand (Vandtype A og B), der

indeholder nitrat og ilt og repræsenterer lag, hvor jern hovedsageligt optræder som Fe (III), og

dermed især optræder i fast form som fx jernoxider. Det reducerede grundvand (C og D), der

er ilt- og nitratfrit og stammer fra lag, hvor jern reduceres til Fe(II). Jern er kendt som en vigtig

faktor for reguleringen af fosforindholdet i fx søer, idet fosfor adsorberer kraftigt til jernoxider.

Det fremgår som forventet, at der generelt er et større indhold af fosfor under reducerede for-

hold. Det fremgår imidlertid også, at fordelingen af indholdet af orthofosfat er det samme i

vandtype A, B og C! Kun under stærkt reducerede forhold optræder der i en vis andel af prø-

verne højere indhold af P

ortho

Det fremgår også meget tydeligt, at under oxiderede forhold er der kun en meget lille andel af

org

med indhold over 0,05 mg/l. Dette er uddybet i tabel 4. Faktisk har kun 1 % af målingerne i

de 335 indtag af vandtype A et indhold over 0,05 mg/l. Dette står i skarp modsætning til at 39

% af de 266 indtag med vandtype C indeholder mere end 0,05 mg/l P

org

Tabellen viser også, at mens der er en stor andel af indtagene med vandtype A, der har et ne-

gativt indhold af P

org

, gælder det kun for få % af de reducerede indtag. Negativt indhold kan fo-

rekomme ved beregning, hvis der er målt et højere indhold af P

ortho

end P

tot

, og vil optræde i et

omfang, der afhænger af størrelsen af analyseusikkerheden i forhold til det faktiske indhold.

Figur 23 og 24 viser også, at hovedparten af fosfor i nitratholdigt vand optræder som P

ortho

mens det er omvendt i nitratfrit vand.

Vandtype

Antal indtag

<0 mg/l

>0,05 mg/l

>0,1 mg/l

335

20 %

0,5 %

13 %

266

39 %

26 %

28 %

18 %

Tabel 4.

Andel af indtag fra 2011-2012 i % med organisk P i de forskellige koncentrations-

niveauer, opdelt på vandtyper. Bemærk, <0 mg/l er beregnet indhold med negativt fortegn. Tallene

stammer fra fordelingskurverne vist på figur 23.

Det fremgår med markant tydelighed, at det organiske bundne fosfor i høj grad kan forklare de

forskellige fordelinger for fosforindhold, der optræder i oxideret og reduceret grundvand.

Dette antyder, at indlejret organisk fosfor spiller en betydelig rolle for frigivelsen af fosfor til

grundvandet i reduceret grundvand, samt forklarer dybdefordelingen, som vist i figur 24.

Det er uvist, hvilken betydning det har for transport og omsætning af fosfor fra grundvand til

overfladevand, at fosfor optræder i puljer med forskellige kemiske egenskaber.

Figur 23.

Indholdet af Orthofosfat-P (PO

-P) og Organisk bundet fosfor (P

org

) opdelt efter

vandtype, jf. tabel 3 og side 40. Vandtype A og B indeholder nitrat, mens vandtype C og D er

reducerede.

Figur 24.

Indholdet af fosfor i forskellige puljer for henholdsvis oxideret vand, her vandtype A,

>1 mg/l og NO

>1 mg/l), og reduceret vand, her vandtype C (NO

≤1 mg/l og SO

>20 mg/l).

Geografisk fordeling

Den geografiske fordeling af fosforpuljerne blev præsenteret i sidste års rapport (Thorling m.fl.

2012). Det fremgik, at at fosfor forekommer som både P

ortho

og P

org

overalt i landet, i såvel høje

som lave koncentrationer, hvor koncentrationerne i områder med højtliggende kalk i Østjylland

fra Djursland mod Aalborg dog overvejende er ret lave. For at illustrere, at høje indhold af or-

ganisk bundet fosfor P

org

forekommer i det meste af landet, er der på figur 25 vist, hvor der op-

træder P

org

indhold over 0,05 µg/l. Denne koncentration svarer til den koncentration, hvor der

er et knæk på fordelingskurverne ved sammenligning af nitratholdigt og reduceret grundvand,

se figur 23.

Figur 25.

Geografisk fordeling af fund af organisk P over 0,05 mg/l. Det skal bemærkes, at

denne fraktion ikke optræder i højtliggende kalk overlejret af sand i Østjylland og omkring Ålborg.

Fosfor, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer

Datagrundlag

Datagrundlaget er analyser af det totale indhold af opløst fosfor fra boringskontrollen af vand-

værkernes indvindingsboringer fra perioden fra 1990 til 2012.

Tilstand, udvikling og årsager

Knap halvdelen af analyserne fra vandværkernes boringskontrol, 40-50 %, har et meget lavt

indhold af fosfor, idet indholdet af opløst fosfor ligger under 0,05 mg/l, se figur 26. Ca. hver 5.

indvindingsboring har et fosforindhold over drikkevandskravet for drikkevand (0,15 mg/l). Den-

ne andel har ikke ændret sig væsentligt siden Vandmiljøplanernes start. Variationer i fordelin-

gen fra år til år skyldes især, at ikke alle indvindingsboringer analyseres hvert år.

Figur 26.

Antal indtag og fordelingen af fosfor (målt som total fosfor) i vandværkernes

indvindingsboringer fordelt på 4 koncentrationsniveauer for perioden 1990-2012. Drikkevands-

kravet er 0,15 mg/l. Almindelig vandbehandling vil normalt sikre, at drikkevandskravet kan

overholdes i drikkevandet.

Regional fordeling

Fosforindholdet i vandværksboringerne er visse steder i landet relativt højt, og for ca. 20 %

(ca. 1.300 boringer) af de aktive indtag (2005-2012) er indholdet af opløst fosfor ≥ 0,15 mg/l.

De højeste fosforindhold (>0,3 mg/l) kan i mange tilfælde henføres til boringer, hvor vandet har

været i kontakt med interglaciale, lerede marine aflejringer, som fx i Nordjylland, Sønderjyl-

land, Als, Ærø og Langeland, se figur 27. Omvendt findes der kun få boringer med over 0,15

mg/l fosfor i områder, hvor kalkaflejringer underlejrer de kvartære lag, som i store dele af Sjæl-

land samt på Lolland, Falster, Møn, Djursland, Himmerland og Hanherred. Endelig kan opløst

fosfor i kalkmagasiner reagere med calcium og udfælde som tungtopløseligt apatit. Hvor der

forekommer fosfor i terrænnært grundvand kan årsagen være en forurening fra overfladen, el-

ler at der er opadrettet grundvandsstrømning med reducerede vandtyper mod søer og vand-

løb, der derved opnår et naturligt højt fosforindhold.

Figur 27.

Fosfor i vandværksboringer (mg/l). Seneste analyse pr. 1.1.2013.

Fosfor i øvre terrænnært grundvand (LOOP)

Datagrundlag

Det øvre grundvand overvåges i landovervågningsområderne (LOOP), hvor der er målt for P

tot

og P

ortho

i perioden 1998–2012. Det øvre grundvand er udtaget i boringer filtersat mellem 1,5

og 6 m u.t. Det øvre grundvand er i alle disse områder således højtliggende, hvilket ikke er re-

præsentativt for forholdene overalt i Danmark, idet der mange steder i landet ikke træffes

grundvand så tæt på terræn.

Fosfor i det øvre grundvand – tilstand

I rapportering for 1989-2008 (Thorling m.fl., 2010) blev der grundigt redegjort for forekomsten

af forskellige fosforbidrag i det øvre grundvand. Da grundvandets indhold af fosfor kun lang-

somt ændres, vil dette års rapport alene udgøre en statusopgørelse, samt en sammenligning

med de nye data for P

org

og P

ortho

i GRUMO i 2011-12.

I figur 28 er vist median- og middelværdierne for koncentrationen af P

tot

opdelt på P

ortho

og P

org

i det øvre grundvand for 2012 for de 5 landovervågningsoplande. Medianværdien for P

ortho

det øvre grundvand er af samme størrelsesorden i lerjords- og sandjordsområderne. Indholdet

af total opløst fosfor, P

tot

, for såvel ler- som sandjordsoplande kan ikke alene forklares ud fra

indholdet af P

ortho

Medianværdien for fosforindholdet i det øvre grundvand er generelt under 0,01 mg/l P for P

ortho

og under 0,1 mg/l P for P

tot

. Disse fosforniveauer ligger under drikkevandskravet for drikke-

vand på 0,15 mg/l P. Ved udsivning af grundvand til overfladevand kan høje koncentrationer,

typisk højere end ca. 0,1 mg/l P imidlertid give anledning til eutrofiering i bl.a. søer.

I alle områderne ligger medianværdien for P

tot

væsentligt lavere end middelværdien for P

tot

Dette skyldes, at der i 20-30 % af prøverne er et højt indhold af P

tot

typisk over 0,1 mg/l, hvilket

kalder på en nærmere analyse af stoftransporten for fosfor gennem de øvre jordlag, idet ho-

vedparten af stoftransporten ser ud til at ske i omkring 10-20 % af vandet. (Thorling m.fl.

2010).

Der er en markant forskel på andelen af organisk fosfor i det øvre grundvand LOOP-

områderne. I LOOP 3, et lerjordsområde i Østjylland, er andelen af P

org

ift. P

tot

i såvel 2012

som i hele overvågningsperioden blot omkring 20 %, mens det i lerjordsoplandene LOOP 1

(Lolland) og 4 (Fyn) gennem hele perioden har været mere end halvdelen af fosforindholdet,

der ikke består af orthofosfat, og derfor må tilskrives bidrag fra organisk bundet fosfor, se figur

28.

Figur 28.

Indholdet af fosfor (mg/l) i det øvre grundvand opdelt på P

ortho

og P

org

for de enkelte

LOOP-områder i 2012.

Redox og fosfor i LOOP

Her vises resultaterne fra sidste år, 2011, idet der i mange år er analyseret for såvel P

ortho

som

tot

i LOOP områderne. Som i GRUMO er analyserne fra 2011 opdelt efter om der er nitrat til-

stede eller, at nitrat ikke er tilstede. Dette blev gjort for gennemsnitsværdierne for hvert enkelt

indtag i 2011, således at indtag med gennemsnitligt mere end 1 mg/l nitrat kaldes oxiderede,

mens indtag med ≤1 mg/l nitrat kaldes reducerede. Figur 29 viser fordelingen af P

ortho

og P

org

LOOP for oxiderede og reducerede indtag. Det fremgår at indholdet af P

ortho

ikke afhænger af

redoxtilstanden, mens der er større indhold af P

org

i reducerede indtag, hvor 30 % indeholder

mere end 0,05 mg/l P

org

mod 5 % i oxiderede indtag. Dette er i fuld overensstemmelse med,

hvad der blev fundet i GRUMO i 2011-12, se figur 23.

Figur 29.

Fordelingen af organisk fosfor og orthofosfat-P i LOOP. Data fra 2011, opdelt efter

redoxstatus i de enkelte indtag. Oxideret grundvand (ox) hvor NO

>1 mg/l, samt reduceret

grundvand (red) hvor NO

≤1 mg/l. Der er anvendt gennemsnitskoncentrationer på indtagsniveau.

Sammenfattende om fosfor

Der blev i 2011 for første gang i grundvandsovervågningsprogrammets historie analyseret sy-

stematisk for orthofosfat-P samtidig med den traditionelle total fosfor analyse. Målingerne blev

gentaget i 2012, og viser, at fundene er reproducerbare. Resultaterne viser overraskende, at

orthofosfatindholdet i grundvandet tilsyneladende er uafhængigt af såvel dybde som redoxfor-

hold. Resten af totalfosfor (formentlig organisk bundet fosfor) kan forklare de mønstre, som

man kender for fosfors udbredelse i grundvandet, idet der er et langt højere indhold af orga-

nisk fosfor i reduceret grundvand end i oxideret grundvand.

Der er ikke nogen markant geografisk variation i, hvor der er særligt høje eller lave andele af

orthofosfat/totalfosfat, men dette kan til dels tilskrives den relativt lave datatæthed, som

GRUMO data har på landsplan. I modsætning til mange andre stoffer er der ikke data til rådig-

hed fra vandværkerne til at give et landsdækkende geografisk repræsentativt billede. Der er

fundet samme redoxafhængighed for organisk fosfor i LOOP data som i GRUMO data. Kon-

centrationsfordelingen af orthofosfat er den samme for oxiderede og reducerede grundvands-

prøver. Det højere totalfosfor indhold under reducerede forhold kan i begge datasæt forklares

ved et større indhold af organisk fosfor end under iltede forhold.

Der er i forhold til grundvandets påvirkning af overfladevand et stort behov for at undersøge

hvilken kemisk sammensætning det såkaldte organiske fosforbidrag i grundvandet, rent faktisk

har, så det er muligt at vurdere, hvorledes denne fraktion bidrager til stoftransport og eutrofie-

ringen.

Referencer, hovedbestanddele

Lovgivning mv. Danmark og EU:

Miljøministeriet, 2011: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. – Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1024

af 31. oktober 2011. (Drikkevandsbekendtgørelsen)

Miljøstyrelsen, 2000: Zonering. Vejledning nr. 3, 2000 (Zoneringsvejledningen)

EU, 1991: Europaparlamentet og Rådets direktiv 91/676/EOEF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget

af nitrater, de stammer fra landbruget. (Nitratdirektivet)

EU, 2006: Europaparlamentet og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og

forringelse.(Grundvandsdirektivet)

Andre referencer:

Hansen, B., Mossin L., Ramsay L., Thorling L., Ernstsen V., Jørgensen J., og Kristensen M., 2009: Kemisk grundvandskortlægning.

Geo-vejledning 6. GEUS, Særudgivelse.

http://gk.geus.info/xpdf/kemisk-grundvandskortlaegning20091217.pdf

(5-11-13)

Hansen, B., Rasmussen, B.B., Sivertsen, J., Sørensen, E., Kristoffersen, V. & Christensen, K.S., 2010. Faglig vurdering af grund-

vandsboringer og pejleboringer i Landovervågningen (LOOP). Særudgivelse fra GEUS.

Hansen, B., Thorling, L., Dalgaard, T. & Erlandsen, M., 2011: Trend Reversal of Nitrate in Danish Groundwater – a Reflection of Agricul-

tural Practices and Nitrogen Surpluses since 1950. Environmental Science and Technology, vol. 45 nr. 1 pp 228-234.

Hansen, B., Dalgaard, T., Thorling, L., Sørensen, B. & Erlandsen, M., 2012. Regional analysis of groundwater nitrate concentrations

and trends in Denmark in regard to agricultural influence. Biogeosciences Vol 9, 5321-5346, 2012.

Thorling, L., 2012a: Pejling af grundvandsstanden i felten. Teknisk anvisning. GEUS, 2012.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2007.htm

(5-11-13)

Thorling, L., 2012b: Prøvetagning af grundvand i felten. Teknisk anvisning. GEUS 2012.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/g02_provetagning.pdf

(5-11-13)

Thorling, L., Hansen, B. og Magid, J., 2010: Opløst organisk fosfor i grundvand? Vand og Jord pp. 20-23, vol. 17, feb. 2010.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Iversen, C.H. og Højberg, A.L., 2010a: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2008. Teknisk rapport, GEUS 2010.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2008.htm

(5-11-13)

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L., 2010b: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2009. Teknisk rapport, GEUS 2010.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2009.htm

(5-11-13)

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L., 2011: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2010. Teknisk rapport, GEUS 2011.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2010.htm

(5-11-13)

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R. og Mielby, S ., 2012: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2011.

Teknisk rapport, GEUS 2012.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2011.htm

(5-11-13)

Links:

Grundvandskortlægningens hjemmeside:

www.Grundvandskortlaegning.dk

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(19.10.2013)

NOVANA hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/

(19.10.13)

Vandplanernes hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner

(19.10..2013)

(19.10.2013)

Grundvandsovervågningens hjemmeside:

www.grundvandsovervaagning.dk

(19.10.2013)

5 Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i relativt små mængder i grundvandet, typisk i

størrelsesordenen µg/l. De uorganiske sporstoffer har meget forskellige kemiske egenskaber,

anvendelser og geologisk forekomst. Deres toksiske og økotoksikologiske egenskaber er vidt

forskellige, hvorfor de også har meget forskellige vandkvalitetskrav (se tabel 6)

Datagrundlag

Data fra grundvandsovervågningen og vandværkernes vandforsyningsboringer indgår i dette

afsnit. Tabel 5 viser hvilke analyseparametre, der indgår i overvågningsprogrammet for grund-

vand (GRUMO for programperioden 2011-2015 samt i vandværkernes obligatoriske borings-

kontrol (MiM 2011). I 2012 er der for første gang analyseret for sporstoffer i 4 redoxboringer,

hvilket muliggør overvågning af variationer ned gennem et grundvandsmagasin i både rum og

tid, til brug for generalisering af enkeltstående iagttagelser i det landsdækkende stationsnet.

Uorganiske sporstoffer

Aluminium (Al)

Arsen (As)

Barium (Ba)

Beryllim (Be)

Bly (Pb)

Bor (B)

Bromid (Br)

Cadmium (Cd)

Iod (I)

Kobber (Cu)

Kobolt (Co)

Kviksølv (Hg)

Nikkel (Ni)

Strontium (Sr)

Zink (Zn)

GRUMO

Vandværkernes

boringskontrol

Tabel 5.

Analyseparametre for uorganiske sporstoffer i grundvandsovervågningen og

vandværkernes boringskontrol, 2012.

Målsætning

Drikkevandskravene (grænseværdierne) er opdelt i en kravværdi ved indgang til ejendom og

en anden (højere) værdi ved forbrugers taphane, på baggrund i risikoen for afsmitning af me-

taller fra installationer og rør,(MiM, 2011).

En række sporstoffer, herunder arsen og nikkel kan fjernes delvist ved vandbehandlingen, un-

der forudsætning af at vandværkets råvand indeholder de fornødne mængder af jern og man-

gan. Under iltning af råvandet på vandværket udfældes jern og mangan, sammen med mange

sporstoffer som okkerslam (MST, 1999). Koncentrationer af disse sporstoffer i drikkevandet,

der leveres til forbrugerne, kan derfor forventes at være lavere, og er ofte lave nok til at over-

holde drikkevandskravene sammenlignet med råvandet i indvindingsboringerne. Dette gælder

dog ikke nødvendigvis de forbrugere, der forsynes med vand fra egen brønd eller boring.

Af hensyn til retablering og opretholdelse af god tilstand i vandløb, søer, vådområder, terrestri-

ske økosystemer og marine områder skal grundvandets påvirkning af disse vurderes. Det er

derfor relevant at kunne sammenligne grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer med

kvalitetskravene for overfladevand som i tabel 6. Terrænnært strømmende grundvand kan væ-

re præget af uorganiske sporstoffer, som stammer fra den lokale arealanvendelse, mens dy-

bere strømmende grundvand hovedsageligt er præget af sporstofindholdet i de geologiske af-

lejringer, som vandet passerer. Indholdet af sporstoffer i grundvandet er som nævnt afhængig

af den lokale geologi og geokemi, både hvad angår mulighederne for tilbageholdelse af tilførte

forurenende stoffer og evt. antropogent accelereret frigivelse fra naturligt forekommende mine-

raler fx gennem forsuring eller ændring af redoxforholdene.

Eksempelvis anføres høje koncentrationer af opløst aluminium i sure nåleskovsvandløb, hen-

holdsvis Rye Nørskov og Silkeborg Vesterskov, som medvirkende årsag til forarmede små-

dyrssamfund (Friberg, 1998). Miljøkvalitetskrav for overfladevand er fastsat i ”bekendtgørelse

om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb,

søer og havet”, (MiM, 2010). Drikkevandskravene er helt generelt meget forskellige fra de

fastsatte miljøkvalitetskrav for overfladevand, se tabel 6.

Endelig er der i forbindelse med oprydning på forurenede lokaliteter fastsat grundvandskvali-

tetskriterier (se tabel 6) for en række uorganiske sporstoffer (MSt, 1998, 2010). Kvalitetskrite-

rierne er fastsat således, at drikkevandskravene kan forventes at være opfyldt, efter en simpel

vandbehandling i form af beluftning og filtrering gennem sandfilter. Der er ikke fastsat drikke-

vandskvalitetskriterier for bromid, jod og vanadium.

Relevans

Stofgruppen uorganiske sporstoffer omfatter grundstoffer af vidt forskellig karakter, bl.a. tung-

metaller, men også letmetaller som aluminium og ikke-metaller som fx arsen og bor. Også den

simple kemiske forbindelse cyanid (CN), som blandt andet kendes fra gamle gasværksgrunde,

indgår i gruppen af uorganiske sporstoffer. For en lang række sporstoffer må det anses for

sandsynligt, at de målte indhold ud over det naturligt forekommende baggrundsindhold også

rummer bidrag fra samfundsmæssig aktivitet.

I forhold til menneskers helbred kan de uorganiske sporstoffer groft opdeles i 3 grupper:

•

de toksiske, der har sundheds- og miljømæssigt skadelige effekter (humantoksiske og

økotoksiske) selv ved små koncentrationer

de essentielle, der omfatter stoffer, som er nødvendige for den menneskelige organis-

me i små mængder, men som er sundhedsskadelige og økotoksiske i større koncentra-

tioner

de stoffer, som normalt ikke optræder i problematiske koncentrationer, men hvor stoffet

kan have relevans, fordi det stedvis kan optræde i så høje koncentrationer, at det kan

være enten sundhedsskadeligt eller have økotoksikologiske effekter fx aluminium og

sølv, hvor de frie ioner er giftige.

Uorganiske

sporstoffer

Grundvands

kvalitets-

kriterier

(MST 1998,

2010)

µg/l

300

0,5

100

0,1

Drikkevands-

krav

(MiM 2011)

µg/l

100

700

1.000 / 300

100

1 / 0,1

1000

Kvalitetskrav for overfladevand

(MiM 2010a og MiM 2013)

Fersk/

kort tid

8,42

177

145

2,8

2080

0,45

1,5

124

2,0

0,07

587

6,8

Marin/

kort tid

177

1,1

145

2,8

2080

0,45

1,5

124

2,0

0,07

587

6,8

Fersk

2,02

113

4,3

9,3

0,34

0,08

0,25

0,28

3,4

4,9

dog max 12

0,05

2,3

dog max 3

0,1

210

0,017

0,48

2,0

4,1

7,8

/ 3,1

Marin

11,3

0,11

5,8

0,34

0,2

0,28

3,4

dog max 2,9

0,05

6,7

0,23

dog max 3

0,08

210

0,2

0,048

0,2

4,1

7,8

Aluminium

Antimon

Arsen

Barium

Beryllium

Bly

Bor

Cadmium

(for blødt vand

)

Cadmium

(for hårdt vand

)

Kobolt

Jod

Krom, total

Krom, VI

Krom III

Cyanid, total

Cyanid, syreopl.

Kobber

Kviksølv

Litium

Molybdæn

Nikkel

Selen

Strontium

10.000

553

Sølv

0,36

1,2

Tallium

1,2

Tin

Vanadium

57,8

Zink

100

8,4

Zink

100

3,1

Blødt vand

a) Ved indgang til ejendom; b) Krav / Anbefaling; c) Miljøstyrelsen, 1995;

d) Den resulterende koncentration i et vandområde skal være lavere end den naturlige baggrundskon-

centration i det pågældende vandområde plus den anførte værdi for at miljøkvalitetskravet er opfyldt; e)

Cadmium: Blødt vand: (<40 mg CaCO

/l, Hårdt vand: >200 mg CaCO

/l);

f) Zink: Blødt vand: <24 mg CaCO

/l.

Tabel 6.

Kvalitetskriterier for uorganiske sporstoffer.

Til de toksiske stoffer hører bl.a. antimon, arsen, bly, cadmium, kviksølv samt cyanid. Arsen er

yderst giftigt for mennesker, og visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos

mennesker (Miljøstyrelsen 1995).

Til de essentielle hører bl.a. krom, kobber, zink og selen. For selen er forskellen mellem nød-

vendig indtagelse og giftvirkning relativt lille.

Til restgruppen hører blandt andet aluminium, barium, bromid, bor, jod, litium, molybdæn,

strontium og sølv. For nogle stoffer, fx. beryllium, er der kun sparsom viden om deres effekter i

de små koncentrationer, som normalt forekommer opløst i grundvand.

Et stof som bor er normalt ikke tilstede i problematiske koncentrationer i almindeligt fersk

grundvand og betragtes heller ikke som essentielt (Adriano, 2001). Bor anvendes bl.a. til tryk-

imprægnering af træ og i visse insekticider. Derudover er bor en indikator for saltvandsind-

trængning. Grundvandsforekomster, som er påvirket af indtrængende saltvand kan ikke klassi-

ficeres som havende god tilstand (EU, 2000).

I august 2008 fare-klassificerede EU Kommissionen bor under Biocid Direktivet (under revisi-

on) i farekategorien ”Reproduktive”. Category 2 - R60 (May impair fertility) og R61 (May cause

harm to the unborn child)”, (EU, 2009). Dette betyder, at der er risiko for nedsat forplantnings-

evne for mænd og for fosterskader hos gravide kvinder, forudsat at bor indtages i større

mængder over en længere periode, (Arbejdstilsynet, 2000).

Hvorvidt nikkel stadig bør regnes med til de essentielle sporstoffer for mennesker, hersker der

usikkerhed om. I dyreforsøg bl.a. med rotter er der fundet effekter som hæmmet vækst, forrin-

get reproduktion og nedsat dannelse af blodceller, specielt i knoglemarven (Committee on

Toxicity, 2003) ved lavt nikkelindtag. Nikkel antages at kunne påvirke følsomheden over for

smitte (Hyung-Sik et al 2004).

Grundvandsovervågning

I løbet af perioden 1993 – 2012 er i alt 25 uorganiske sporstoffer overvåget i kortere eller læn-

gere tid. Der er fastsat drikkevandskrav for 22 af disse, og der er i 2012 konstateret overskri-

delse af det fastsatte drikkevandskrav ved indgangen til forbrugers ejendom for 8 af de målte

stoffer, nemlig aluminium, arsen, bly, bor, cadmium, kobber, nikkel, og zink. Det generelle om-

fang af overskridelser for de vigtigste stoffer samt den tidslige udvikling fremgår af (Thorling

m.fl., 2010b, bilag 1).

I 2012 er 250 GRUMOindtag analyseret for stofferne aluminium, arsen, bly, bor, cadmium, jod,

kobber, nikkel og zink. 74 af disse indtag stammer fra de såkaldte redoxboringer.

Antallet af indtag med overskridelse af drikkevandkravet fremgår af tabel 7. Overskridelserne

er fordelt på 85 indtag, svarende til 34 % af de undersøgte indtag. I 31 indtag overskrides drik-

kevandskravet for mere end ét stof.

Stof

Indtag med overskridelse

Antal

% af analy-

serede

3,6

3,2

1,2

2,8

9,2

heraf antal i redoxboringer

Vejby

Sibirien

Grindsted

Kasted

Aluminium

Arsen

Bly

Bor

Cadmium

Kobber

Nikkel

Zink

Tabel 7.

Overskridelse af drikkevandskravene for uorganiske sporstoffer i

overvågningsboringer i 2012.

Redoxboringer

De såkaldte redoxboringer er multifilterboringer med et stort antal (15-23) korte indtag (10 cm)

til prøveudtagning, som sidder med relativt korte mellemrum, 1-2 m, ned gennem boringen.

Redoxboringerne er primært etableret for at kunne følge den tidslige udvikling i nitrat i forhold

til dybde, se kapitel 4.

Med analyserne af de uorganiske sporstoffer i 2012 er der for første gang etableret vertikale

profiler for disse stoffer ned gennem grundvandssøjlen, og mulighed for at overvåge udviklin-

gen heraf. Tabel 8 viser aldersprofiler for de fire redoxboringer, hvorfra der findes analysere-

sultater for uorganiske sporstoffer. De geologiske profiler ses på figur 16 - 20 kapitel 4.

Lokalitet

DGU nr.

Indtagsnr.

Vejby

186.854 +

186.855

Alder i år

Sibirien

238.900

Alder i år

Grindsted

114.1736

Alder i år

Kasted

78.796

Alder i år

Tabel 8.

Aldersprofiler for 4 multifilterboringer bestemt ved CFC-metoden. Alderen angiver,

hvor mange år det er siden grundvandetinfiltrerede. Markante tidsspring er angivet med en fed

streg. Indtag som skiller sig ud med høje indhold af uorganiske sporstoffer er markeret med fed

skrift. Bemærk at alle boringerne indeholder tidsmæssige spring eller tidsinversioner, med yngre

vand under ældre vand.

Grindsted repræsenterer et homogent sandmagasin med frit vandspejl. De øvrige har en geo-

logisk opbygning med vekslende ler- og sandlag med spændte grundvandsspejl. I Sibirien og

måske i Vejby er det lodrette grundvandsprofil opdelt i to hydraulisk adskilte trykregimer.

Kasted

Redoxboringen i Kasted overvågede i 2012 grundvand dannet mellem 1950 og 1992. Den har

to morænelerslag i de øverste 11 m. Herunder følger en filtersat smeltevandssandlag med to

ganske tynde lerlag i intervallet fra 11 til 20 m under terræn, se også figur 17.

Den filtersatte del af boringen modtager vand, som er infiltreret gennem landbrugsarealer op-

strøms. Der er almindelig landbrugsdrift i oplandet med et vist husdyrhold (kvæg og svin), der

gennem de sidste 60 år må formodes at have varieret med den gennerelle strukturudvikling i

landbruget. Nitratindholdet i de øverste 5 iltholdige indtag afspejler dette. De to øverste indtag

er også påvirket af det skovbryn boringen står i.

Indholdet af uorganiske sporstoffer (tabel 9) er ganske lavt og relativt homogent fordelt ned

gennem smeltevandssandet, dog med et noget højere indhold af kobber, nikkel og zink øverst,

specielt de to øverste indtag, hvor der er et lavere pH end i de øvrige indtag.

Kasted

Grundvand

dannet

Indtag nr.

Bjergart

Dybde

m u. te

Farve

Ler

12,42

14,42

17,40

21,38

22,39

23,38

24,38

25,38

26,38

27,37

28,37

29,37

30,37

31,37

32,37

33,36

35,86

37,85

39,84

43,82

rbu

grå

1992

1985

1976

1968

1967

1961

1964

1962

1972

1963

1960

1951

1950

7,17

7,16

7,50

7,52

7,51

7,52

7,51

7,50

7,49

7,44

7,47

7,51

7,52

7,57

3,1

2,5

1,9

1,7

1,9

2,5

1,2

7,2

2,4

2.2

4,4

1,6

0,6

1,6

1,7

3,2

0,09

0,07

0,095

0,034

Silt

2,3

1,9

0,39

0,27

0,17

0,21

0,23

0,09

0,78

0,27

0,24

0,36

0,27

0,31

<0,04

3,3

2,2

3,4

2,4

1,9

1,7

2,3

2,6

1,7

2,1

2,9

4,2

3,1

2,3

2,5

1,2

0,6

2,3

3,3

9,2

7,5

4,5

4,2

0,4

0,2

0,1

0,3

0,7

0,2

0,3

0,2

0,3

0,2

1,2

<0,5

<0,01

0,02

0,1

0,3

0,4

0,5

100

103

100

110

100

0,08

0,018

Ler, - reduceret

0,06

0,07

0,06

0,07

0,06

0,07

0,2

0,08

0,06

0,08

0,06

0,038

0,013

0,023

0,021

0,011

0,024

0,056

0,10

0,07

0,06

0,053

0,034

0,006

<0,04

0,05

<0,04

Tabel 9.

Indholdet af uorganiske sporstoffer i µg/l i redoxboringen i Kasted, DGUnr. 78.796,

juni 2012. Hovedbestanddele (ilt, nitrat, jern og sulfat) er i mg/l og repræsenterer gennemsnit af 3

målinger i 2012. Bjergart: ”ds” = diluvialsand (smeltevandssand). Farver: ”rbu = rødbrune nuancer,

”grå” = grå nuancer.

Grindsted

Redoxboringen i Grindsted overvågede i 2012 grundvand dannet mellem 1957 og 2006.

Grundvandets alder stiger nogenlunde jævnt ned gennem boringen, dog med en lille afvigelse

i toppen.

Den er filtersat fra 13 til 40 m u.t. i to hydraulisk sammenhængende sandlag, henholdsvis 20

m smeltevandssand øverst og 20 m kvartssand af miocæn alder derunder, se også figur 18.

Grundvandsdannelsen, der er blandt de højeste i Danmark, er 350-400 mm pr. år. Grund-

vandsspejlet, der er frit, ligger ca. 1 m u.t. Boringen modtager vand som er infiltreret gennem

landbrugsarealer opstrøms. Grundvandets pH er lavt, hvilket påvirker indholdet af uorganiske

sporstoffer (tabel 10) gennem opløsning af aluminiumsilikater. Figur 30 viser sammenhængen

mellem pH, aluminium og nikkel.

Grindsted

Grundvand

dannet

Bjergart

Indtag

Dybde

m u.t

Farve

4,50

4,47

4,39

4,41

4,48

4,56

4,49

4,28

4,25

4,35

4,73

4,95

5,10

5,00

5,11

5,09

5,53

4,39

5,50

5,30

5,44

880

1400

1700

1800

1700

1300

410

560

1900

2000

1400

230

0,40

0,44

0,62

0,45

0,41

0,17

0,13

0,10

0,11

0,16

0,20

0,14

0,29

0,14

0,12

0,11

0,05

0,04

0,03

0,17

0,16

0,17

0,19

0,21

0,24

0,23

0,13

0,14

0,28

0,33

0,41

0,57

0,16

0,02

0,01

0,05

<0,1

1,4

0,37

0,31

0,92

0,60

0,51

0,45

0,10

0,11

0,58

0,55

0,48

0,44

0,25

0,22

0,26

0,23

0,05

0,12

<0,1

3,1

2,7

2,8

2,7

3,3

3,6

3,3

1,8

2,4

5,3

7,5

9,2

5,4

0,7

0,6

1,1

2,0

1,0

4,1

2,6

2,8

0,1

280

8,6

7,0

3,4

160

2,9

3,7

3,2

7,9

7,1

4,5

6,7

4,2

1,2

1,1

1,3

2,8

4,0

1,9

0,4

<0,1

<0,5

<0,1

0,1

12,95

14,45

15,95

16,95

17,65

18,35

19,05

19,75

20,45

21,15

21,85

22,55

23,25

22,95

24,65

25,35

26,05

27,05

29,45

31,95

34,45

37,95

39,45

gbu

gug

gbu

2006

2004

2002

2004

2007

2002

1998

1990

1991

1993

1987

1985

1984

1983

1981

1977

1979

1972

1974

1979

1957

Tabel 10.

Indholdet af uorganiske sporstoffer i µg/l i multifilterboringen ved Grindsted, DGUnr.

114.1736 juli 2012. Hovedbestanddele (ilt, nitrat, jern og sulfat) er i mg/l og repræsenterer

gennemsnit af 3 målinger i 2012. Bjergart: ”ds” = diluvialsand (smeltevandssand), ”ks” =

kvartssand. Farver: ”gbu = gråbrune og brungrå nuancer, ”gug” = lys gulgrå”.

Figur 30.

Sammenhængen mellem pH, aluminium og nikkel i multifilterboringen i Grindsted

DGUnr. 114.1736, juli 2012. Bemærk, at aluminiumindholdet i grundvandet forøges med en faktor

100, når pH falder fra 4,8 til 4,4.

Figur 31 viser den generelle tidslige udvikling i pH i det øverste indtag i 12,9 m u.t. Bemærk, at

pH i perioder er tæt på 4, hvor bl.a. lermineraler opløses, under frigivelse af aluminium mv.

Figur 31.

Den tidslige udvikling i pH i det øverste indtag (nr. 23) i redoxboringen i Grindsted

DGUnr. 114.1736, fra 1999-2012.

Sibirien

Redoxboringen i Sibirien på Falster overvågede i 2012 grundvand dannet mellem 1965 og

2002. Boringen er beliggende på østsiden af et NV-SØ forløbende grundvandsskel på en høj-

deryg i terrænet. Arealanvendelsen i området er landbrug. Boringen er karakteriseret af en he-

terogen geologisk opbygning og komplicerede hydrologiske trykforhold.

Geologisk opbygning

Den geologiske opbygning er udover den almindelige boreprøvebeskrivelse baseret på 4

gammalogs (måling af jordlagenes naturlige radioaktivitet), hvor lerede aflejringer har en rela-

tiv høj gammastråling og sand og grus en relativ lav gammastråling (Storstrøms Amt, 2000).

Der kan udskilles 6 geologiske enheder, hvoraf de to sandede sekvenser (enhed 3 og 5) rum-

mer flere underinddelinger, se også figur 19.

Hydrologiske forhold.

En tidligere hydrologisk modellering (Storstrøms Amt, 2003) viste, at det ikke er muligt at be-

skrive trykniveauerne i sandlagene tilfredsstillende. Strømningsforholdene er derfor her tolket

ud fra grundvandsdateringerne (tabel 11). I den øvre sandsekvens (enhed 5, indtag 11 til 17)

viser vandets dannelsestidspunkt tilnærmet et omvendt aldersforløb med det ældste vand

øverst og det yngste nederst. Dannelsestidspunktet (1979 til 1990) viser, at vandet i den øvre

sandsekvens strømmer langsomt, og det omvendte aldersforløb viser, at grundvandet ikke er

infiltreret fra terræn omkring boringen.

Grundvandsdateringerne viser endvidere, at der forekommer et lag af markant yngre vand i

toppen af den nedre sandsekvens (enhed 3, indtag 10). DGU’s jordartskort 1:200.000 (DGU,

1989) viser, at der forekommer sandede aflejringer i terrænniveau ca. 1000 m NV for boringen

og grundvandskortlægningen viser, at der her er kontakt mellem den øvre sandsekvens og

den nedre sandsekvens (Geologisk Profil, NS-3, Naturstyrelsen, 2009). Det kan antages, at

grundvandsdannelsen i området sker i dette sandvindue, og at det dannede grundvand herfra

strømmer i toppen af den nedre sandsekvens (enhed 3) mod SØ ind under de yngre glaciale

enheder (enhed 4, 5 og 6), og at vandet fra enhed 3, der her er kommet under tryk – på grund

af det relative overtryk, bevæger sig opad ind i de yngre (overliggende) geologiske enheder

(enhed 4, 5 og 6) med lav hastighed.

Geokemiske forhold.

I den øvre sandsekvens (enhed 5) forekommer der høje værdier af kobber, nikkel, zink samt

bly og cadmium (tabel 11) i indtag 16, hvor smeltevandssandet har et vist indhold af silt. Gene-

relt er sedimenters indhold af tungmetaller omvendt proportionalt med kornstørrelsen – jo min-

dre kornstørrelse jo mere tungmetal (Larsen, 1994). De forhøjede kobberværdier omkring mo-

rænelerslagene (indtag 10 til 13) antages ligeledes at skyldes mobilisering af kobber fra mo-

ræneleret, der typisk indeholder 14 ppm kobber i forhold til 1- 3 ppm i smeltevandssand. Ende-

lig forekommer der forhøjede indhold af tungmetaller i toppen af den nedre sandsekvens (en-

hed 3, indtag 8). De meget høje indhold af sulfat i dette interval viser, at reduktion af nitrat med

pyrit (Knudsen, 1999) som reduktionsmiddel, og at tungmetaller heri frigives, når sulfidet går i

opløsning. At nitratindholdet er betydeligt højere, og sulfatindholdet lavere i den øvre sekvens

(indtag 11 til 17) end i de underliggende enheder må skyldes, at reduktionskapaciteten i de øv-

re enheder er opbrugt, således som sedimentfarven (lys gulbrun) viser. Sedimentfarven i den

nedre sekvens er beskrevet som gråbrun, men der findes ingen målinger af sedimenternes re-

duktionskapacitet, som kunne beskrive redoxprocesserne mere præcist. De forhøjede indhold

af især nikkel i enhed 3 (indtag 8) kan hidrøre fra de omsatte sulfidmineraler.

Sibirien

Grundvand

dannet

Bjergart

Indtag

Dybde

Farve

ds/di

mi/ms

Ler

45,7

21,2

25,2

23,2

27,2

29,2

31,2

33,2

34,2

35,2

10,2

12,2

13,2

14,2

15,2

16,2

17,2

gub

gug

gub

gbu

1965

7,31

0,60

0,01

2,8

0,05

<0,5

1,5

2002

1974

1977

1976

1969

1968

1969

1966

7,02

7,20

7,07

6,99

6,97

6,96

6,91

7,01

7,09

0,39

0,17

0,03

<0,1

0,05

<0,1

0,04

0,1

<0,1

0,02

0,01

8,4

<0,1

0,1

1,2

<0,1

2,9

4,5

2,7

2,9

0,1

3,6

1,1

460

2,1

4,5

2,3

7,7

8,1

1,7

0,08

0,07

0,02

0,01

<0,5

<0,1

4,1

3,2

3,5

3,2

2,3

2,8

144

100

140

127

150

133

137

133

1979

1980

1989

1985

1982

1988

1990

7,17

7,29

7,27

7,25

7,23

0,04

0,62

<0,1

0,04

0,13

0,15

0,29

0,02

0,2

0,01

0,03

0,04

3,4

220

1,1

4,2

0,5

5,9

1,0

1,1

9,4

490

7,5

4,6

0,9

0,4

0,6

0,9

0,5

<0,1

Tabel 11.

Indholdet af uorganiske sporstoffer i µg/l i redoxboringen DGUnr. 238.900. Sibirien,

Falster, aug. 2012. Hovedbestanddele (ilt, nitrat, jern og sulfat) er i mg/l og repræsenterer

gennemsnit af 3 målinger i 2012. Bjergart: ”dl” = diluvialler (smeltevandsler), ”di” = diluvialsilt

(smeltevandssilt), ”ds” = diluvialsand (smeltevandssand), ”g” = grus”, ”ml” = moræneler, ”ms” =

morænesand, ”sk” = skrivekridt. Farver: ”gbu = gråbrune nuancer, ”hi” = hvid, ”ol” = oliven, ”gub”

= lys gulbrun”, ”gug” = lys gulgrå”. Bemærk, at indtag 8 og 9 på baggrund af de kemiske analyser

er byttet om i forhold filternummereringen i borerapporten.

Vejby

Redoxboringen i Vejby i Nordsjælland overvåger grundvand som er dannet fra 1955 og frem til

nu, dvs. inden for de sidste 5 år. Den er karakteriseret af 4 m diluvialler (smeltevandsler) i top-

pen og en smeltevandssandsekvens på ca. 25 m’s tykkelse med et tyndt lag diluvialler i ca. 11

m’s dybde. Leret er mørkt gråt og altså ikke oxideret i modsætning til sandet både over og un-

der. Boringen har 10 indtag i diluvialsandet under lerlaget i 11 m’s dybde og et enkelt indtag i

en selvstændig boring (DGUnr. 186. 855) over lerlaget, se også figur 20. Denne boring er al-

drig blevet pejlet.

Boringerne er beliggende nær grundvandsskellet i Isefjord Hovedvandopland ind mod Øre-

sund Hovedvandopland. Den regionale strømningsmønster i området forventes at gå mod SV

mod Arresø, men der er ingen data, som viser det helt lokale strømningsmønster. Arealan-

vendelsen i området er landbrug. Det antages, at infiltrationen sker i et sandvindue mod NØ.

Dateringerne viser 3 distinkt forskellige grundvandslag. Der forekommer meget ungt grund-

vand – mindre end 5 år gammel - mellem det terrænnære smeltevandsler og det tynde smel-

tevandsler i 11 m u.t. Under det tynde lerlag følger ca. 5 m grundvand, som er 13-18 år gam-

melt og herunder - med et markant aldersspring - grundvand, som er mellem 37 og 58 år

gammelt. Der er ingen geologiske forskelle, der kan forklare det abrupte tidsspring, så de to

grundvandslag må tilhøre to strømningssystemer i grundvandet.

De tre lag har hver deres kemiske karakteristika. Det ældste – og dybeste - lag har ingen ni-

trat, men relativt meget sulfat. Indholdet af uorganiske sporstoffer (tabel 12) i dette lag er ge-

nerelt lavt. I det mellemste lag findes der to zoner (øverst og nederst) med nitrat og en mel-

lemliggende zone uden. I den øverste del af den mellemste zone findes et iltindhold på 2,6

mg/l og et nitratindhold på 6,3mg/l. I dette lag forekommer der forhøjede tungmetalværdier,

som varierer koncentrationsmæssigt efter samme mønster som nitratindholdet. Variationerne

er vist for kobber i figur 32.

Vejby

Grundvand

dannet

Bjergart

Indtag

Dybde

Farve

Diluvialler

11,3

Diluvialler

efter

2007

lgb

bgå

grå

2000

d.u.

1995

1956

1957

1955

1962

1955

1976

1,5

<0,02

0,05

1,2

9,3

7,5

16,3

0,01

12,4

13,4

14,4

16,4

17,4

19,4

21,5

25,5

27,5

29,5

2,6

<0,5

0,9

3,4

7,2

3,1

1,9

0,6

0,03

0,8

0,03

<0,2

0,13

0,05

0,28

0,05

0,02

0,03

170

0,4

1,8

0,8

0,03

0,1

0,03

9,2

810

1600

2,6

0,07

0,5

0,08

0.09

0,11

0,08

0,09

0,05

6,3

<0,5

7,4

<0,5

<0,01

0,5

0,03

0,3

8,4

5,9

6,1

5,8

3,1

3,4

113

103

Hydraulisk grænse

Tabel 12.

Indholdet af uorganiske sporstoffer i µg/l i redoxboringen ved Vejby i Nordsjælland

DGUnr. 186.854+186.855, august 2012. Hovedbestanddele (ilt, nitrat, jern og sulfat) er i mg/l og

repræsenterer gennemsnit af 3 målinger i 2012. Bjergart: ”dl” = diluvialler (smeltevandsler), ”ds” =

diluvialsand (smeltevandssand). Farve: ”bgå” = brungrå, ”lgb” = lys gulbrun. Grundvand dannet:

”d.u.” = datering usikker. Bemærk at indtag 4, 7 og 10 er ude af drift.

I det øverste sandlag med det yngste grundvand, som har et iltindhold på 7,5 mg/l forekommer

der forhøjede værdier af kobber (1,2 µg/l) og nikkel (9,3 µg/l). Figur 33 viser den tidslige udvik-

ling i nitrat- og sulfatindhold i det øverste indtag. De lave indhold af sulfat indikerer, at sulfider

ikke er indgået som reduktionsmiddel for nitrat. De høje kobberindhold optræder kun, hvor der

er nitrat tilstede, hvilket tyder på en direkte påvirkning fra arealanvendelsen.

Figur 32.

Nitrat og kobber i redoxboringen i Vejby, DGUnr. 186.855, målt 2012.

Figur 33.

Den tidslige udvikling i nitrat- og sulfatindholdet i øverste indtag i redoxboringen

Vejby, DGUnr. 186.855. Bemærk årstidsvariationen med lavt nitrat og sulfat indhold i vinter-

perioden og højt nitratindhold i sommerperioden.

Sporstoffer, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer

For 2012 er der indberettet i alt 1647 analyser af uorganiske sporstoffer. Disse er fordelt på

1542 boringer med i alt 1546 indtag. Hovedparten af indtagene er analyseret for arsen, bari-

um, bor kobolt og nikkel. Ud af de 1694 indtag er der fundet overskridelse af drikkevandskra-

vet for et eller flere stoffer i 217 indtag, svarende til 14 %.

I 2012 er drikkevandskravet for aluminium (100 µg/l) overskredet i to boringer på Fyn, hen-

holdsvis Tommerup, hvor aluminiumsindholdet er steget fra 20 i 1990 til 210 i 2012 og Nyborg,

hvor der er målt 170 µg/l. Dette indtag har ikke været analyseret tidligere.

I 2012 er drikkevandskravet for bor (1000 µg/l) overskredet i 3 boringer, henholdsvis i det øst-

lige Sjælland (Glostrup) samt på Bornholm. Alle tre indtag har haft et højt borindhold i analyser

tilbage fra 2005. Det vejledende drikkevandskrav for bor på 300 µg/l er i 2012 overskredet i 78

boringer fordelt over hele landet.

Kobolt er fra 2010 inddraget i vandværkernes boringskontrol. I 2012 er der fundet mindre

overskridelser af drikkevandskravet på 5 µg/l i 7 boringer. Der er ingen tidligere data at sam-

menligne med, og der er ingen fællestræk ved fundomstændighederne. Fundene er fordelt

jævnt i Jylland og i Hovedstadsområdet i såvel sand- som kalkmagasiner, i såvel nye som

gamle boringer med såvel lavt som højt indhold af andre metaller (især nikkel).

I 2012 er drikkevandskravet for nikkel (20 µg/l) overskredet i 26 boringer. 21 af disse ligger i

kommuner umiddelbart syd og vest for København. Den tidslige udvikling i nikkelindholdet vi-

ser en række karakteristiske mønstre: 1 boring har et konstant indhold, 2 er kontinuert svagt

faldende og 2 er kontinuert svagt stigende, 4 viser først stigende og så faldende koncentration,

5 viser først faldende og så stigende koncentration, 6 viser abrupte spring, heraf 3 fra høje til

lave koncentrationer og 3 fra lave til høje koncentrationer. De gradvise koncentrationsudviklin-

ger afspejler antageligt kemiske processer, som foregår mere eller mindre lokalt, mens de ab-

rupte ændringer antages at afspejle hurtige forandringer i grundvandets strømningsmønstre,

så det relativt pludseligt er grundvand med en helt anden oprindelse fx fra et andet opland el-

ler grundvandsmagasin og en anden geokemisk identitet, som strømmer igennem det aktuelle

indtag.

I 2012 er drikkevandskravet for arsen (5 µg/l) overskredet i 177 boringer fordelt over hele lan-

det. Forekomsten af arsen i dansk grundvand er helt overvejende naturlig og indholdet forven-

tes derfor generelt at være stabilt i det enkelte indtag. Kun i tilfælde, hvor et indtag er relativt

terrænnært, og koncentrationen er stigende over tid, kan der være god grund til at undersøge

de eventuelle årsager til denne stigning. Til dette er den tidslige udvikling i 49 indtag, som har

vist overskridelse af drikkevandskravet i 2012 udvalgt. Undersøgelsen viser, at den mest iøj-

nefaldende og mest konsistente anledning til ændringer i den målte koncentration af arsen i et

givent indtag er et skift af analyselaboratorium. Dette er anskueliggjort i tabel 13 og figur 34.

Data er umiddelbart forholdsvis konsistente inden for det enkelte laboratorium, men det gene-

relle niveau varierer en del fra laboratorium til laboratorium. Dette har som umiddelbar konse-

kvens, at vurderinger af den tidslige udvikling i indholdet af arsen ikke kan baseres på data fra

forskellige laboratorier uden en kritisk kontrol. Som det fremgår, er det især et laboratorium,

som skiller sig ud med relativt lave koncentrationer.

Dato

14. okt. 1998

27. nov. 2001

14. maj. 2003

14. apr. 2005

3. sep. 2009

26.apr. 2012

Laboratorium

Metode

AAS, Hydrid

AAS, Grafitovn

ICP-MS

DS/ISO 17294-2

As (µg/l)

3,1

2,9

6,0

6,1

6.1

6,3

Tabel 13.

Arsenmålinger over tid i et bestemt indtag (DGUnr. 125. 202, indtag 1), men udført af

forskellige laboratorier og med forskellige metoder (se figur 34).

Figur 34.

Arsenmålinger i et bestemt, her anonymt, indtag, men udført af forskellige laboratorier

over tid. (Data, se tabel 13).

Der er ingen ændringer i indholdet af hovedbestanddele igennem perioden bortset fra en svag

stigning i iltindholdet, som alt andet lige skulle give en sænkning i indholdet af arsen.

Hvis der tages udgangspunkt i en fast population af målestationer, (boringer på Fyn som er

analyseret i perioden 2002 til 2012) er gennemsnittet for arsenmålinger fra det laboratorium,

som visuelt bedømt har det laveste generelle niveau, på 7,8 µg/l (i alt 86 målinger), mens gen-

nemsnittet for de øvrige tre laboratorier med flest analyser er hhv. 10,31 µg/l, 10,34 µg/l og

10,81 µg/l.

figur 35 ses den af laboratorium A målte frekvensfordeling for arsen i fynske boringer i perio-

den 2002 til 2012 og umiddelbart under den tilsvarende frekvensfordeling for laboratorium C.

Det ses, at andelen af indtag med koncentrationer under eller på drikkevandskravet på 5 µg/l

er større hos det første laboratorium end hos det andet.

Figur 35.

Frekvensfordelingen af koncentrationen af arsen målt i samme population af indtag af

forskellige analyselaboratorier.

Sammenfatning uorganiske sporstoffer

Analyseresultaterne fra 2012 af indholdet af uorganiske sporstoffer i dansk grundvand viser i

overensstemmelse med tidligere års overvågning, at der er mange boringer, hvor grundvands-

kvaliteten ikke kan overholde drikkevandskravene for især arsen og nikkel, men også for alu-

minium og bor. Dette stiller ekstra krav til vandværkernes pumpestrategi og vandbehandling,

idet alm. vandbehandling med iltning, eller neutralisering af surt vand, kan fjerne en del af dis-

se stoffer.

Der er fundet overskridelse af drikkevandskravet for et eller flere stoffer i 34 % af indtagene i

GRUMO og i 14 % i boringskontrollen.

Første analyserunde for uorganiske sporstoffer i 4 såkaldte redoxboringer, se kapitel 4, med et

stort antal tæt siddende grundvandsindtag viser, at indholdet af de metalliske sporstoffer gene-

relt er ganske lavt, men at forsuring af grundvandet, iltning af sulfidmineraler og karakteren af

arealanvendelsen kan forårsage stigninger i koncentrationen, der kan overskride drikkevands-

kravene. Abrupte ændringer i grundvandets alder og sporstofindhold i redoxboringerne tyder

på, at der af og til lokalt sker væsentlige ændringer i grundvandets strømningsmønster.

Referencer, Sporstoffer

Dansk lovgivning, vejledninger mv.

Arbejdstilsynet, 2000: AT-vejledning C1.1. juli 2000. Vejleding om stoffer og materialer, Kemiske agenser.

Miljøministeriet, 2010a: Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af foru-

renende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Miljøministeriet, 2011: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. – Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1024

31. oktober 2011 (Drikkevandsbekendtgørelsen)

Miljøministeriet, 2013: Database - Kvalitetskrav for overfladevand Naturstyrelsen database for kvalitetskrav for overfladevand.

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Havmiljoet/Kvalitetskrav+for+overfladevand/Database/

(5-11-13)

Miljøstyrelsen, 1995: Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og vand - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen 12/1995.

Miljøstyrelsen, 1998: Oprydning på forurenede lokaliteter – Hovedbind. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 6, 1998.

Miljøstyrelsen, 1999: Fjernelse af metaller fra grundvand ved traditionel vandbehandling på danske vandværker. Vandfonden. - Arbejds-

rapport fra Miljøstyrelsen 17/1999.

Miljøstyrelsen, 2010: ”Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand”. Opdateret juni og juli

2010.

EU- direktiver mv.

EU, 2000: Vandrammedirektivet. Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastsættelse af en ramme

for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

EU, 2006: Grundvandsdirektivet. Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grund-

vandet mod forurening og forringelser.

EU, 2009: Scientific Committee on Consumers Safety. Updated revised request for a scientific opinion following the new classification of

some boron compounds as mutagenic and/or toxic to reproduction according to the Commission Regulation 790/2009

Andre referencer og litteratur i øvrigt

Adriano, D. C, 2001: Trace elements in terrestrial environments (2. edition). Springer Verlag.

Committee on Toxicity, 2003: www.food.gov.uk/multimedia/pdfs/evm_nickel.pdf.

DGU, 1989: Jordartskort over Danmark 1:200.000. Sjælland, øerne og Bornholm.

Friberg, N, 1998: Skov og skovvandløb. Tema rapport nr. 21 fra DMU. 1998.

Hyung-Sik et al 2004:

www.snupharm.ac.kr/lbj/erp/erpmenus/professor_thesis/upLoadFiles/29.pdf

(5-11-13)

Knudsen, C., 1999: Nikkel i grundvand. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport 1999/57.

Larsen, C.L., 1994: Danske aflejringers sporelement indhold. En status. DGU Datadokumentation nr. 7. DGU 1994.

Larsen, C.L. og Larsen, F., 2003: Arsen i danske sedimenter og grundvand. Vand og Jord 10. årgang nr. 4, side 147-151.

Naturstyrelsen, Miljøcenter Nykøbing Falster, 2009: Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster. Trin 1.

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-

hverdagen/Grundvand/Grundvandskortlaegning/regional_status/Naturstyrelsen_Storstroem/Nord_midtfalster.htm

Storstrøms Amt, 2000: Redoxboring Sibirien. Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Grundvand.

Storstrøms Amt, 2003: NOVA 2003 – Grundvandsovervågning 2002. Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Grundvand.

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L., 2010b: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2009. Teknisk rapport, GEUS 2010.

Links:

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(19.10.2013)

NOVANA hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/

(19.10.13)

Vandplanernes hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner

(19.10..2013)

GEUS, 1998 :

www.geus.dk/viden_om/gv02-dk.html

(5-11-13)Viden om grundvand. Vandets kredsløb.

6 Organiske mikroforureninger

Overvågningen af organiske mikroforureninger i grundvandet omfatter et stort antal miljø-

fremmede stoffer, der anvendes bredt i det moderne samfund. Overvågningsprogrammet for

grundvand (GRUMO) omfatter for hver programperiode et antal udvalgte stoffer. For perioden

2011-2015 omfatter programmet 19 stoffer, se tabel 15. Derudover sker der gennem vand-

værkernes boringskontrol en overvågning af organiske mikroforureninger inden for vandvær-

kernes indvindingsoplande, dels i henhold til bekendtgørelsen herom (MiM 2011, 2012) samt

eventuelt et udvidet stofvalg baseret på formodede eller kendte risici for forurening af grund-

vandet gennem anvendelse af givne stoffer inden for det enkelte vandværks indvindingsop-

land. I 2012 er i alt 108 forskellige stoffer omfattet af boringskontrollen.

Den meget brede anvendelse af stofferne i de forskellige grupper af organiske mikroforuren-

inger betyder, at såvel boringsudførelse og –udbygning som prøvetagning, prøveopbevaring

og laboratoriehåndtering af vandprøverne skal gennemføres med grundig omtanke og yderste

forsigtighed, da der er mange muligheder for at prøverne kontamineres. Der er således grund

til at være ekstra opmærksom på om de fundne indhold, især ved lave koncentrationer, er ret-

visende i forhold til den faktiske kvalitet af det grundvand, der er taget prøver af (Thorling,

2012b).

Ud over den samfundsmæssige påvirkning er der nogle klorerede eller bromerede forbindel-

ser, der kan dannes i naturen i lave, men målelige koncentrationer (Albers, 2010).

Det ligger ikke inden for rammerne af nærværende rapportering at udrede, hvorvidt den andel

af grundvandsressourcen, som er påvirket af organiske mikroforureninger er stigende eller fal-

dende. Dette kræver kendskab til de grundvandsdannende oplandes beliggenhed og areal-

mæssige udbredelse samt anvendelse af matematiske strømningsmodeller som ikke for nær-

værende er tilstrækkeligt udbyggede. Generelt set forekommer de organiske mikroforurenin-

ger i grundvandet som et resultat af punktildeforurening, mens egentlig fladeforurening må an-

ses for at være sjælden for de fleste stoffer.

Målsætning

Der er fastsat sundhedsmæssigt baserede drikkevandskrav for kroniske effekter (MiM, 2011)

for en række udvalgte stoffer. I henhold til EU's Vandrammedirektiv (EU, 2000) må grundvan-

dets indhold af forurenende stoffer ikke øges, og de udpegede grundvandsforekomster skal

beskyttes, og indholdet af forurenende stoffer nedbringes blandt andet med henblik på at re-

ducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand.

Grundvandet må heller ikke påvirke overfladevand og terrestriske økosystemer med miljø-

fremmede organiske stoffer i en sådan grad, at målsætningerne for disse ikke kan opfyldes.

Relevans

Organiske mikroforureninger er med få undtagelser miljøfremmede stoffer med skadelige ef-

fekter for mennesker og økosystemer. Da følsomheden over for disse stoffer kan variere over-

ordentligt meget mellem fx planter, mikroflora og - fauna, fisk og mennesker, optræder der

kvalitetskrav og tålegrænser på meget forskellige koncentrationsniveauer fra stof til stof og fra

problemstilling til problemstilling, og der er derfor forskel på kvalitetskravene for grundvand,

drikkevand og overfladevand. I forbindelse med Vandplaner og anden miljøforvaltning er der et

betydeligt udækket vidensbehov på dette område. Forurening af grundvandet med miljøfrem-

mede stoffer fra punktkilder og forurenede grunde administreres via Jordforureningsloven

(MiM, 2009a) og afrapporteres af Miljøstyrelsen (MST, 2012a).

Mulige kilder til de organiske mikroforureninger

I det følgende gennemgås nogle af de mulige kilder til grundvandsforurening med forskellige

grupper af stoffer, som blandt andet indgår i NOVANA-programmet. For en mere grundig re-

degørelse, se (Brüsch & Villholt, 2011).

Aromatiske kulbrinter

Aromatiske kulbrinter er en gruppe organiske opløsningsmidler, hvortil blandt andet hører:

•

toluen - også kaldet toluol eller methylbenzen

xylen - også kaldet xylol eller dimethylbenzen

benzen - også kaldet benzol, stenkulsnafta eller cyklohexatrien

styren - også kaldet styrol, fenylethylen, vinylbenzen eller monostyren

Kilderne til de aromatiske kulbrinter kan være fyld- og lossepladser, olie- og benzinanlæg, as-

falt og tjærevirksomheder samt gasværker. Benzen er kræftfremkaldende for mennesker (Vi-

denscenter for arbejdsmiljø, 2013). Derudover er det mistænkt for at kunne medføre foster-

skader, (Arbejdsmiljøsekretariatet, 1984).

Halogenerede alifatiske kulbrinter:

De halogenerede alifatiske kulbrinter omfatter en gruppe af stoffer, som primært har været an-

vendt som opløsnings- og affedtningsmidler bl.a. til kemisk tøjrensning, i metal- og elektronik-

industrien og som opløsningsmidler i maling og lakker. Ofte bruges betegnelsen klorerede op-

løsningsmidler i daglig tale, da den største gruppe af disse stoffer indeholder halogenet klorid.

De hyppigst fundne er

•

tetrakloretylen

trikloretylen

diklorethylener og – ethaner

klorethylen (vinylklorid)

Kilderne til de halogenerede alifatiske kulbrinter kan fx være fyld- og lossepladser og forure-

nede grunde i tilknytning til farve- og lakindustri, galvanisering, benzinanlæg og anlæg til ke-

misk tøjrensning. Deres anvendelse i små erhvervsvirksomheder har medført et arealmæssigt

mangefold af forekomster i jord og grundvand.

Stoffet vinylklorid er et nedbrydningsprodukt fra de klorerede kulbrinter. Vinylklorid kan minera-

liseres direkte eller nedbrydes til ethan via ethen (Albrechtsen & Bjerg, 2000). Da omsæt-

ningshastigheden af vinylklorid i grundvandsmagasinerne formodentligt er mindre end for de

øvrige klorerede kulbrinter, må det antages, at der på længere sigt kan ske en opkoncentre-

ring af vinylklorid i de grundvandsmagasiner, der i dag er forurenet med klorerede kulbrinter.

Vinylklorid er et kræftfremkaldende stof (Beredskabsstyrelsen, 2013). Visse af de enkleste ha-

logenerede kulbrinter, f. eks. triklormetan (kloroform) kan optræde naturligt i grundvand i lave

koncentrationer (Jacobsen m.fl., 2007).

Fenol og klorphenoler

Fenol indgår i veddet hos træagtige planter, og af samme grund i trætjære. Det blev isoleret

fra stenkulstjære allerede i 1834 og var råstof for det første plastmateriale, bakelit, fra ca.

1910. I dag bruges fenol bl.a. til fremstilling af nylon og bisfenol A (til epoxyforbindelser og po-

lycarbonater). Desuden indgår stoffet i talrige industriproduktioner, der fører til så forskellige

slutprodukter som lægemidler, pesticider, farvestoffer og syntetiske harpikser.

Alkylfenoler er bl.a. østrogenlignende stoffer, nonylfenoler, phthalater og PCB’ere. De anven-

des bl.a. som antioxidanter og til fremstilling af tensider.

Halogenerede fenoler (klorphenoler) anvendes som desinfektionsmidler og til fremstilling af

ukrudtsmidler, fx 2,4-diklorfenoxyeddikesyre.

Fenol og fenolforbindelser bidrager i mange sammenhænge til forurening af vand og jord. Dels

er de giftige, dels smager og lugter de ubehageligt. Klorerede fenolforbindelser kan smages i

så lave koncentrationer som 1 μg/l, dvs. fortyndet 1 mia. gange.

Mange fenolforbindelser er produceret som giftstoffer, fx som desinfektionsmidler eller pestici-

der, og har samme virkning, når de slipper ud i naturen. Giftvirkningen har især betydning, når

forbindelserne kommer ud i vandløb og søer, fx via spildevand eller fra landbrugsarealer. Min-

dre koncentrationer gør vandet uegnet som drikkevand. Større koncentrationer dræber dyre-

eller planteliv, afhængigt af hvilke forbindelser, der er udledt - fx har det vist sig, at det yderst

giftige dioxin er et biprodukt ved fremstillingen af bl.a. visse ukrudtsmidler og afløvningsmidler.

Tjæreforureninger stammer blandt andet fra gasværker og steder, hvor tjære er blevet anvendt

i produktionen (asfalt), eller hvor tjæreaffald er blevet deponeret (lossepladser), og pladser

som har været anvendt til tjæring af fiskenet. Derudover kan fenol og methylfenoler også dan-

nes ved nedbrydning af naturligt organisk stof. Flydende husdyrgødning kan indeholde op til

2400 mg fenol pr. kilo tørstof (Fyns Amt, 2002). Fenolforbindelser, fx nitrofenoler og klorfeno-

ler, kan blive spredt med grundvandsstrømmen fra giftdepoter, fx gamle gasværksgrunde.

Fremstilling og anvendelse af træimprægneringsmidler (pesticider rettet mod skimmel og

svamp) kan også være en kilde til forurening med klorerede fenoler. Eksempelvis har penta-

klorfenol i perioden 1956 til 1979 været anvendt til træimprægnering i mængder på op til 4.300

kg/år. Klorerede fenoler kan være ledsaget af yderst giftige dioxiner og dibenzofuraner. Penta-

klorfenol er meget giftig, lokalirriterende, miljøfarlig og mistænkt for at være kræftfremkaldende

(MST, 2012b).

Fenolforbindelser kan i større eller mindre grad nedbrydes af bakterier, afhængigt af forbindel-

sens kemiske sammensætning. Nedbrydning sker både i jord, vand og i spildevandsrens-

ningsanlæg.

Nonylfenoler

I de seneste år har der været stor fokus på hormonlignende stoffers forekomst i miljøet, her-

under stofgruppen nonylfenoler. Nonylfenoler i miljøet stammer primært fra nedbrydning af

nonylfenolethoxylater, som blandt andet findes i vaskemidler og rengøringsmidler. Brugen af

nonylfenolethoxylater ophørte dog i 1989 (MST, 1991). Flydende husdyrgødning kan indehol-

de op til 8,9 mg nonylfenol pr. kilo tørstof (Fyns Amt, 2002).

Phthalater (blødgørere)

Lige siden udviklingen af PVC (polyvinylklorid), som er en hård plast, har man haft brug for

stoffer, der kunne gøre plasten blød og bøjelig. Til dette formål har man udviklet en stor

mængde kemisk forskellige blødgørere. De mest anvendte blødgørere indgår i den stofgrup-

pe, der i daglig tale kaldes Phthalater.

Phthalaterne Di(2-ethylhexyl)-phthalat (DEHP), Dibuthylphthalat (DBP) og Di-iso-nonylphthalat

(DNP) indgår i grundvandsovervågningens analyseprogram.

DEHP har været anvendt som blødgører i PVC-plast i over 50 år. Forsøg med mus og rotter

har vist, at der er en sammenhæng mellem mængden af DEHP og udviklingen af leverkræft.

Om det også gælder for mennesker er endnu uvist. DEHP har derudover en hormonlignende

effekt. Hos rotter kan DEHP give forandringer i sædleder og i testikler, mindske antallet af fos-

tre og øge risikoen for abort. Disse forsøg har medført, at DEHP er kommet på EU's liste over

farlige stoffer (reproduktionstoksisk stof), og i indeværende år har EU Kommissionen foreslået,

at DEPH fremover skal klassificeres som et ”prioriteret farligt stof” (Europaudvalget, 2012). Mil-

jøstyrelsen har forbudt DEHP i legetøj til børn under 3 år. Flydende husdyrgødning kan inde-

holde op til 4,7 mg DEHP pr. kilo tørstof (Fyns Amt 2002).

DBP forekommer blandt andet i trykfarver, maling, udfyldningsmidler, opløsningsmidler, hær-

dere, metaloverfladebehandlingsmidler, bindemidler, gulvbelægningsmaterialer og isolerings-

materialer. DBP er altså et stof, som forekommer i mange forbindelser, og dets fysi-

ske/kemiske egenskaber medfører, at de er hyppigt forekommende i miljøet, i laboratorieud-

styr o.l. Det er derfor meget svært at undgå et vist baggrundsniveau i forbindelse med analy-

ser af DBP. DBP er som DEHP klassificeret som kategori 2 reproduktivt giftstof af EU.

Detergenter

Detergenter (vaskemidler) kan dannes naturligt, men de typer af detergenter, der analyseres i

overvågningsprogrammet, de lineære alkylbenzensulfonater (LAS), stammer primært fra vas-

ke- og rengøringsmidler. Stofferne kan muligvis også stamme fra overfladeaktive stoffer, som

tilsættes ved opblanding af pesticider før udsprøjtning. Tilsætningen af overfladeaktive stoffer

bidrager blandt til at øge aktivstoffernes blandbarhed med vand (Kudsk, 1999) og kan derved

påvirke pesticidernes spredning i miljøet.

MTBE

MTBE er et hjælpestof, som kan tilsættes benzin for at øge oktantallet og fremme forbrændin-

gen i motoren. Siden 2000 har det ikke været anvendt i Danmark i oktan 92 og 95 benzin.

MTBE er letopløseligt i vand og er en indikation på forurening med benzin i grundvandet. Si-

den 2000 er der gennemført en omfattende oprydning af benzinforurenede grunde (Energi og

olieforum) og der ses i dag en faldende udbredelse af MTBE i grundvandet (Brüsch & Villholt,

2011).

Grundvandsovervågning

Datagrundlag

I perioden 2011-2015 gennemføres der i grundvandsovervågningen (GRUMO) analyser for

organiske mikroforureninger i gennemsnitligt 500 indtag pr. år, hvor det enkelte indtag ikke

nødvendigvis prøvetages hvert år. Analysefrekvensen afhænger af, hvor høje koncentrationer

der tidligere er fundet. Stofferne fastholdes i overvågningsprogrammet så længe der stadig gø-

res fund. I 2012 er der taget prøver i 131 indtag. Stoffer, analysefrekvenser og detektions-

grænser fremgår af programbeskrivelsen (NOVANA hjemmeside).

Det er karakteristisk for en væsentlig del af fundene af organiske mikroforureninger i GRUMO,

at koncentrationen er lav, tæt på den krævede detektionsgrænse, og at antallet af genfund i

det enkelte indtag er forholdsvis beskedent. Sandsynligheden for forekomst af falske positiver

(fund, hvor der reelt intet er i prøven) er forøget, når der måles koncentrationer tæt på detekti-

onsgrænsen sammenlignet med målinger af højere koncentrationer. For at holde omfanget af

rapportering på et overskueligt niveau, og fokusere opmærksomheden på de væsentligste

fund/forureninger i GRUMO, rapporteres kun fundomstændigheder for stoffer, hvor analysere-

sultatet har overskredet drikkevandskravene.

Det er påvist, at kloroform kan dannes naturligt. Sigtet med nærværende rapportering har først

og fremmest været at belyse den samfundsbetingede påvirkning af grundvandet, hvorfor ana-

lyser af kloroform (triklormetan) ikke er medtaget.

For henholdsvis nonylfenoler, benzen, toluen og xylen er der rejst tvivl om validiteten af en del

af analyseresultaterne. Naturstyrelsen påpeger (Vestjylland Vand, 13-04-2012), at der i en pe-

riode i 2011 har kunnet konstateres en uforklarlig overhyppighed af fund af nonylfenoler. Fag-

datacenter for Grundvand ved GEUS, har for 2011 og 2012 iagttaget et bemærkelsesværdigt

stort antal tilfælde af fund af nonylfenoler i nyetablerede boringer. Miljøcenter Roskilde har

bemærket en uforklarlig overhyppighed af fund af benzinrelaterede stoffer, især toluen og

benzen.

På grund af disse usikkerheder er antallet af fund af organiske mikroforureninger nedenståen-

de opgjort uden de problematiske stoffer.

Tilstand, udvikling og årsager

I 2012 er der i alt gjort fund (>3 x detektionsgrænsen) af organiske mikroforureninger i 12 ud af

131 prøvetagne grundvandsovervågningsindtag svarende til 18,3 % af indtagene. Fundene

omfatter stofferne DNP (diisononylfenol), triklorethylen, fenol og vinylklorid.15 fund er gjort i

boringer, som er etableret i 2011 eller 2012. Det svarer til, at der er gjort sikre fund af organi-

ske mikroforureninger i 9 % af de nye boringer til generel overvågning.

Det dybeste fund (bla. nonylfenoler) er gjort 148 m u.t. under mere end 100 m lerdække i en

boring etableret i til grundvandskortlægningen (se kapitel 2 om det nye stationsnet). I samme

indtag er der fund af AMPA i 2011 og 2012. Disse fund er næppe retvisende.

Der er fundet overskridelser af drikkevandskravene i 8 indtag, svarende til ca. 6 %. Disse er

beskrevet i tabel 14.

Drikkevands

krav µg/l

Antal indtag med

Ana-

lyser

Fund

>3 x

Over-

skri-

delse

Stof

Beskrivelse af fundsted for

drikkevandskvalitets-overskridelser

Vinyl-

klorid

0,3

131

TCE,

Triklor-

etylen

131

DNP,

Di-iso-

nonyl-

phthalat

131

Et indtag i København, Gladsaxe, industrikvarter

(DGUnr: 200.3438). Indhold 2,3 µg/l. Fund i tilbage

fra 2003.

Fire indtag i på Lolland, Vesterborg, landbrugsarealer

(DGUnr: 230.111., 230.112 (to indtag) og 230.130) i

dybder fra 25 til 40 mu.t. Indhold fra 0,43 µg/l til 5,5

µg/l. Mange tidligere fund i samme størrelse tilbage

fra 1999. Der ses ingen konkrete eller sandsynlige

kilder i området.

Et indtag i København, NV, tidligere industrikvarter

(DGUnr: 201.5935). Indtaget er analyseret første

gang i 2006, hvor der blev konstateret et indhold på

14 µg/l. I 2010 var indholdet på 7 µg/l og i 2011 på

8,6 µg/l og i 2012 på 5,2 µg/l. Forureningen truer det

underliggende kalkmagasin.

Et indtag i Frøslev Plantage (DGUnr: 174. 280) med

et indhold på 1,48 µg/l. Førstegangsfund. Indtaget

analyseret siden 2006. Et indtag overvågningsboring

tilhørende Brovst Vandværk (DGUnr: 25. 633) med

et indhold på 1,1 µg/l. Fundet bekræfter fund i 2011

på 0,2 µg/l.

Oplysninger om boringernes beliggenhed og stamdata kan ses på JUPITER hjemmesiden ved indtast-

ning af DGU-nummer.

Tabel 14.

Fundomstændigheder for organiske mikroforureninger, som i 2012 har overskredet

drikkevandskravet i indtag i grundvandsovervågningsboringer. DG = Detektionsgrænse.

I tabel 15 er vist en komplet opgørelse af analyseindsatsen på GRUMO – inklusive de stoffer,

hvor der er rejst tvivl om analyseresultaternes validitet – for perioden 2008-2012. Perioden er

valgt for at muliggøre sammenlignelighed med opgørelsen af vandværkernes Boringskontrol

som angivet i tabel 19. Det skal bemærkes, at der i GRUMO-programmet er lagt særligt vægt

på at placere målestationerne, så de er upåvirkede af depoter, forurenede grund mv.

Gruppe

Stof

Indtag

antal

Fund

antal

Fund

>3xDG

antal

Indtag

>75 %

af DK

antal

Over DK

an-

tal

Stofnr

kode

0426

0431

3044

0467

0468

9406

9407

9409

0457

0649

0662

0665

0668

2662

2664

3007

0442

2612

2616

2617

2618

2621

9946

2776

2688

2690

2695

Tabel 15.

Komplet opgørelse af analyseindsatsen på GRUMO – inklusive de stoffer, hvor der er

rejst tvivl om analyseresultaternes validitet – for perioden 2008 til 2012.

Stofgrupper: 1: Hormonforstyrrende stoffer, 2: Detergenter, 4: Aromatiske kulbrinter, 6:

Halogenerede alifatiske kulbrinter, 7: Fenol og klorfenoler, se også tabel 16 og 19.

DEHP

928

2,5

DNP

928

1,7

DBP (Dibutylphthalat)

928

Nonylfenoler

928

4,3

Nonylfenolethoxylater

713

Nonylfenol (NP1EQ)

928

Nonylfenol (NP2EQ)

928

NPE

(NP1EQ+NP2EQ+NP)

Alkylbenzensulfonat

669

Naphthalen

688

Benzen

908

Toluen

908

209

6,5

Xylen

687

4,2

O-xylen

713

1,8

M+P-xylen

713

4,1

Ethylbenzen

1,2-Dibrom-ethan

908

Trichlormetan (kloroform) 883

6,7

Tetrachlormethan

908

Tetrachlorethylen

908

Trichloretylen

907

1,1

1,1,1-trichlorethan

908

Vinylchlorid

908

2,5

Fenol

907

1,3

2,4-diklorfenol

686

2,6-diklorfenol

626

Pentaklorfenol

907

DG = Detektionsgrænse

DK = Drikkevandskrav

Detektionsgrænsen x 3 er større end 75 % af drikkevandskravet

Der er rejst tvivl om validiteten af visse af analyseresultaterne

Udgået af analyseprogrammet fra 2011.

1,5

1,2

Organiske mikroforureninger, vandværkernes indvindingsboringer

Datagrundlag

De kemiske analyser i boringskontrollen har gennem årene været gennemføret med en bred

vifte af detektionsgrænser varierende fra meget lave detektionsgrænser svarende til GRUMO

til detektionsgrænser på højde med et eventuelt drikkevandskrav (grænseværdier) og i nogle

tilfælde højere end drikkevandkravet (tabel 16 og 19). Dette står i modsætning til grundvands-

overvågningen, hvor alle analyser udføres med en fast, krævet detektionsgrænse. Det skal

bemærkes, at det fremgår af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (NST, 2011), at

analysekvalitetskravene til kemiske analyser i boringskontrollen, herunder kravene til detekti-

onsgrænserne, nu er de samme som for NOVANA.

Som tommelfingerregel bør detektionsgrænsen ikke være højere end 10 % af kvalitetskravet,

hvis data skal anvendes til forvaltningsformål.

Der findes intet ajourført nationalt register over hvilke vandværksboringer, der er aktive, (se

Indledning, kap 2 og kap 7). Det betyder i praksis, at der i JUPITER kan være registreret vand-

forsyningsboringer, som har eller har haft høje koncentrationer af organiske mikroforureninger,

som ikke længere eller ikke for nærværende leverer vand, der skal anvendes til drikkevand el-

ler anden konsum.

Tilstand, udvikling og årsager

I 2012 har vandværkerne analyseret for 108 forskellige stoffer inden for gruppen organiske

mikroforureninger (eksklusive pesticider). Der er indberettet analyseresultater fra 1659 borin-

ger, tilhørende 963 vandværker fordelt på 92 kommuner. Der er tilsyneladende ikke indberettet

analyser af organiske mikroforureninger i aktive vandværksboringer fra kommunerne Lyngby-

Tårbæk, Herlev, Vallensbæk, Fanø, Ringkøbing-Skjern og Læsø.

I boringerne er der gjort fund med koncentrationer, der overskrider 3 x detektionsgrænsen og

fundet overskridelser af drikkevandskravene jf. tabel 16, 17 og 18. Det skal bemærkes, at det

sæt af boringer, som indgår i vandværkernes egenkontrol, ændrer sig fra år til år, fordi vand-

værkerne ofte vælger at stoppe eller formindske indvindingen fra forurenede boringer. Det må

derfor forventes, at tabellerne underestimerer påvirkningen af grundvandet, og derfor ikke kan

tages som udtryk for den generelle tilstand i grundvandet.

Overskridelserne er hovedsageligt knyttet til kendte forureninger i Hovedstadsområdet (se

Thorling mfl., 2010, tabel 6) og i Nordjylland (Hjørring).

Tabel 17 angiver kommune, DGUnr. og dybdeinterval for indtag i boringer, hvor et drikke-

vandskrav er overskredet for de halogenerede alifatiske kulbrinter. Størrelsen af overskridel-

sen er angivet som det antal gange koncentrationen overskrider drikkevandkravet. Tilsvarende

er angivet for de resterende stoffer, som har overskredet drikkevandskrav i 2012 i tabel 18.

Stof

Analy-

seret

Fund

Fund >3xDG

>75 %

af DK

Over DK

Antal

Anioniske

C10 – C25

C6 – C10

C6 – C35

MTBE

Benzen

Toluen

Xylen

M+P-xylen

BTEX (sum)

294

182

496

495

136

408

Antal

199

Antal

<1 %

6 %

<1 %

20 %

An-

tal

<1 %

20 %

An-

tal

<1 %

0602

9495

9508

9509

0490

0662

0665

0668

2664

3006

3007

2616

2617

2618

2621

0404

0408

0407

38%

<1 %

3087

4542

9422

9946

2676

2688

Tabel 16.

Opgørelse af det overordnede resultat af analyseindsatsen i vandværkernes

egenkontrol i 2012. Kun stoffer, der er fundet i koncentrationer større end 3 gange detektions-

grænsen (DG) er medtaget. DK er drikkevandskravet (grænseværdien) . Standatkodelisten, se

Standat hjemmesiden. Kodeliste STD00019.

Stofgrupper: 2: Detergenter, 3: Olieprodukter, 4: Aromatiske kulbrinter, 6: Halogenerede alifatiske

kulbrinter, 7: Fenol og klorfenoler.

Ethylbenzen

459

<1 %

Tetraklormetan

488

<1 %

Tetrakloretylen

493

Triklorethylen

495

1,1,1-trikloretan

488

<1 %

Cis-1,2-

23 %

Dichlorethylen

Trans-1,2-

Dichlorethylen,

1,1-

3 %*

Dichlorethylen

Chl. opl.midler

88%

1,1-Dichlorethan

9 %

1,2-Dichlorethan

480

<1 %

Vinylklorid

10 %

Fenol

110

2,4-dichlorphenol 1539

<1 %

1) DG = Detektionsgrænse

2) DKK = Drikkevandskrav

3) Den anvendte detektionsgrænse er større end drikkevandskravet

4) Chlorerede opløsningsmidler - uspecifiseret

* spinkelt datamateriale

38%

<1 %

Stofkode

(STAN DAT)

Stofgruppe

Analyseår 2012

Boringer

Halogenerede alifatiske kulbrinter. Højeste overskridelse i 2012 i indvindingsboringer

opgivet som forholdet mellem den målte værdi og drikkevandskravet.

Kommune

DGUnr

Dybde,

Tetra-

Tri-

Di-

Diklor- Vinyl- Chl.opl.

m u.t.

klor-

klor- ethylen klorid midler

ethylen

ethylen ethan

– uspec.

Hjørring

5. 594

53,9-73,5

5,3

Rødovre

200. 3628 9,0-52,0

1,3

Frederiksberg

201. 274

27,0-41,5

5,5

Frederiksberg

201. 3702 49,5-70,0

9,8

1,5

5,4

Frederiksberg

201. 5311 32,5-51,0

4,7

1,8

1,6

Frederiksberg

201. 5312 29,5-49,5

1,6

Ishøj

207. 2693 17,4-31,5 1,8

1,5

Ishøj

207. 2696 16,7-28,1 2,0

1,5

Ishøj

207. 2701 15,7-28,5 1,7

1,4

Tårnby

208. 1560 6,2-60.00

6,0

1,3

Hvidovre

208. 1578 6,5-60,0

3,3

Tårnby

208. 1968 17,7-40,0

2,3

Tabel 17.

Fundomstændigheder for alifatiske kulbrinter ved vandværkernes boringskontrol i

2012 for de tilfælde, hvor drikkevandskravene har været overskredet. Højeste overskridelse i 2012

er opgivet som forholdet mellem den målte værdi og drikkevandskravet.

Højeste overskridelse i 2012 i indvindingsboringer.

Opgivet som forholdet mellem den målte værdi og drikkevandskravet.

Olieprodukter

Aromater

Dybde

Kommune

DGUnr.

m u.t.

C6-C35

C6-C10

C10-C25

Benzen

Hjørring

5.533

23,5 - 43,5

4,6

Ebeltoft

Vordingborg

91. 25

227. 144

16,3-21,3

210

1,4

Tabel 18.

Fundomstændigheder for olieprodukter og aromatiske kulbrinter ved vandværkernes

boringskontrol i 2012 for de tilfælde, hvor drikkevandskravene har været overskredet. Den højeste

overskridelse i 2012 er angivet som forholdet mellem den målte værdi og drikkevandskravet.

Tabel 19 viser en opgørelse af de overordnede resultater af analyseindsatsen i vandværker-

nes egenkontrol i perioden 2008–2012, svarende til en komplet cyklus af boringskontrol i alle

indvindingsboringer. Oplysninger om boringernes beliggenhed og stamdata samt øvrige

grundvandskemiske sammensætning kan findes i JUPITER ved indtastning af DGU nr. i ”sø-

geformular” under indgangen ”Adgang til alle data”, se JUPITER hjemmesiden.

Der er kun medtaget stoffer, der er fundet i koncentrationer, som ligger over 75 % af drikke-

vandskravet, hvilket er den koncentration, der ifølge Vandrammedirektivet udløser en indsats

med henblik på at nedbringe koncentrationen af stoffet i grundvandet. Det ses, at der er fore-

taget et stort antal analyser af ”renseri-stofferne”: trikloretylen, tetrakloretylen og deres ned-

brydningsprodukter.

Stof

Bo-

ringer

Antal

1023

365

340

214

138

776

1741

1645

196

1661

1666

1668

1667

Fund

Antal

692

Fund >3xDG

Antal

>75 %

af DK

Antal

<1 %

24 %

13 %

<1 %

Over DK

Antal

DEHP

Anioniske

Olie

Olieprodukter

C10 – C25

C25 – C35

<1 %

C6 – C10

<1 %

C6 – C35

3,6 %

MTBE

Benzen

<1 %

BTEX (sum)

Methylbenzen

<1 %

Fluoranthen

Benz(a)pæren

Tetraklormetan

<1 %

Tetrakloretylen

Triklorethylen

1,1,1-trikloretan

Cis-1,2-

286

11 %

Dichlorethylen

6 Trans-1,2-

286

Dichlorethylen,

6 Chl. opl.midler

6 1,2-Dichlorethan

1590

6 Vinylklorid

319

7 Fenol

518

7 4klor,2metylfenol 3884

<1 %

7 2,4-dichlorfenol

5839

<1 %

7 Pentaklorfenol

755

<1 %

8 Dietylæter

1) DG = Detektionsgrænse 2) DK = Drikkevandskrav

3) Den anvendte detektionsgrænse er større end drikkevandskravet

4) Chlorerede opløsningsmidler – uspecifiseret * spinkelt datamateriale

<1 %

24 %

13 %

<1 %

Tabel 19.

Opgørelse af det overordnede resultat af analyseindsatsen i vandværkernes borings-

kontrol i perioden 2008–2012, svarende til en hel cyklus af boringskontrol. Kun stoffer, der

overstiger drikkevandkravet med 75 % (jf. Vandrammedirektivet) er medtaget. For

Standatkodelisten, se Standat hjemmesiden. Kodeliste STD00019. Stofgrupper: 1:

Hormonforstyrrende stoffer, 2: Detergenter, 3: Olieprodukter, 4: Aromatiske kulbrinter, 5: PAH, 6:

Halogenerede alifatiske kulbrinter, 7: Fenol og klorfenoler, 8: Alkoholer og ætere.

Stofkode

(STAN DAT)

kode

0426

0602

2552

3002

9495

9496

9508

9509

0490

0662

3006

3007

2701

9824

2616

2617

2618

2621

0404

0408

3087

9422

9946

2676

2686

2688

2695

3047

Stof Gruppe

Analyse år

2008- 2012

Boringer

For trikloretylen er 75 % af drikkevandskravet i perioden 2008 til 2012 overskredet i 4 boringer

i Frederiksberg kommune, 3 boringer i Høje Tåstrup, 4 boringer i Tårnby og 1 boring i hen-

holdsvis Rødovre, Furesø, Solrød og Hjørring.

For tetrakloretylen er 75 % af drikkevandskravet i perioden 2008 til 2012 overskredet i 5 borin-

ger i Høje Tåstrup, 3 boringer i Ishøj, 3 boringer i Køge og 1 boring i henholdsvis Hvidovre,

Rødovre, Furesø, og Hjørring.

Der er foretaget et langt mindre antal analyser af olie og olieprodukter, men i 31 boringer sva-

rende til 24 % af de analyserede boringer overskrides 75 % af drikkevandskravet, netop for

olie og olieprodukter.

Forskellen i forholdet mellem antal analyser og antal fund for henholdsvis renseristofferne og

olieprodukterne tyder på at overvågningen af olieprodukterne er mere fokuseret (omkring

kendte punktkilder (benzintanke mv.), mens renseristofferne er mere geografisk spredte og, at

der stadig foregår en indkredsning af problemets omfang.

Sammenfatning organiske mikroforureninger

Sammenfattende for såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol vi-

ser fund af mange forskellige organiske mikroforureninger, at der i et moderne industrialiseret

samfund med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer ofte forekommer spild, som påvir-

ker grundvandet i uheldig retning, uden at det efterfølgende er muligt umiddelbart at fastslå

beliggenheden af kilden eller nærmere at angive udbredelsen. Samlet set er størstedelen af

analysedata præget af lave koncentrationer, få genfund, eller genfund over en kortere årrække

som dokumenteret af den detaljerede gennemgang af organiske mikroforureninger fra vand-

værkernes egenkontrol på Fyn (Thorling m.fl., 2012).

Det hører i lige så høj grad med til det samlede billede af grundvandsforureningen med orga-

niske mikroforureninger, at når en massiv forurening først er etableret, så kan de forurenende

stoffer trænge dybt ned i samfundets reserve af uforurenet grundvand. Det viser langvarige

overskridelser af drikkevandskravene i oftest bynære boringer inden for eller i nærheden af

kendte depoter og forurenede grunde (Thorling m.fl., 2011). Kun stoffer, der er fundet i kon-

centrationer, som overstiger drikkevandskvalitetskravet med 75 %, som er den koncentration,

der ifølge Vandrammedirektivet udløser en indsats med henblik på at nedbringe koncentratio-

nen af stoffet i grundvandet, er medtaget.

Det ses, at der er foretaget et stort antal analyser af ”renseri-stofferne” trikloretylen og tetraklo-

retylen og deres nedbrydningsprodukter. For trichloretylen er 75 % af drikkevandskvalitetskra-

vet i perioden 2008 til 2012 overskredet i 4 boringer i Frederiksberg kommune, 3 boringer i

Høje Tåstrup, 4 boringer i Tårnby og 1 boring i henholdsvis Rødovre, Furesø, Solrød og Hjør-

ring. For tetrachloretylen er 75 % af drikkevandskvalitetskravet i perioden 2008 til 2012 over-

skredet i 5 boringer i Høje Tåstrup, 3 boringer i Ishøj, 3 boringer i Køge og 1 boring i hen-

holdsvis Hvidovre, Rødovre, Furesø, og Hjørring.

Der er foretaget et langt mindre antal analyser af olie og olieprodukter, men i 31 boringer sva-

rende til 24 % af de analyserede boringer overskrides 75 % af drikkevandskvalitetskravet, net-

op for olie og olieprodukter.

Forskellen i forholdet mellem antal analyser og antal fund for henholdsvis renseristofferne og

olieprodukterne tyder på at overvågningen af olieprodukterne er mere fokuseret (omkring

kendte punktkilder (benzintanke mv)) mens renseristofferne er mere geografisk spredte og at

der stadig foregår en indkredsning af problemets omfang.

I hovedstadsområdet (NST 2011a, side 127) og omkring andre store byer (NST 2011b, side

151) bidrager de organiske mikroforureninger i væsentligt omfang til at tilstanden i de udpege-

de grundvandsforekomster i henhold til EU's Vandramme- og Grundvandsdirektiv må beteg-

nes som ringe. I takt med at indsatsen mod forurenede grunde og depoter bærer frugt, vil de

med 6 års intervaller gentagne tilstandsvurderinger forventeligt vise et stigende antal grund-

vandsforekomster, hvis tilstand i henhold til direktiverne kan betegnes som god.

Referencer, organiske mikroforureninger

Dansk lovgivning, vejledninger mv.

Miljøministeriet, 2009a: LBK nr. 1427 af 04/12/2009. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven)

Miljøministeriet, 2011: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. – Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1024

af 31. oktober 2011. (Drikkevandsbekendtgørelsen)

Miljøministeriet, 2012: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. – Miljømini-

steriets bekendtgørelse nr. 1277 af 12. december 2012.

Miljøstyrelsen, 1991: Overfladeaktive stoffer – spredning og effekter i miljøet. - Miljøprojekt nr. 166.

Miljøstyrelsen, 2010a: ”Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand”. (5-11-13)

www.mst.dk/NR/rdonlyres/95E72216-4024-4881-AE3A-5FA05E2A486F/84000/MaSt01forsuringkvgBATbladudenkorr.pdf

Miljøministeriet, 2011a: Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900, 17. august 2011

(analysekvalitetsbekendtgørelsen)

Miljøstyrelsen, 2012a: Redegørelse om jordforurening 2010. Redegørelser fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012.

Miljøstyrelsen, 2012b: Faktaark: Pentachlorphenol (PCP). (5-11-13)

www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/Pentachlorphenol_PCP.htm

EU- direktiver

EU, 2000: Vandrammedirektivet. Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastsættelse af en ramme

for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. EFT L 327 af 22.12.2000. p. 1-72 og 10 bilag. (Vandrammedirektivet)

EU, 2006:Grundvandsdirektivet. Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grund-

vandet mod forurening og forringelser. EFT L 327 af 22.12.2000. p. 1-72 og 10 bilag. (Grundvandsdirektivet)

Andre referencer

Albers, Christian Nyrop, 2010: Natural halogenated compounds in forest soils: formation, leaching, emissions and spatiotemporal pat-

terns of chloroform and related compounds, Rapport /De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmarks og Grønland; 2010:17, 1

bd. (flere pag.), Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet 2010

Albretchen, JH., og Bjerg, B.L., 2000: Nedbrydning i grundvandsmiljøer. – Kemiske stoffer i miljøet (red. Helweg, A.)

Arbejdsmiljøsekretariatet, Det grafiske Branchesikkerhedsråd 198,4Orientering 4: om stoffer og materialer:

www.grafiskbar.dk/publikationer/historisk-arkiv/aromatiske-kulbrinter/

(5-11-13)

Beredskabsstyrelsen, 2013: Faktaark om Vinylklorid.

www.kemikalieberedskab.dk/upload/ik/1623.pdf

(5-11-13)

Brüsch, W. og Villholt, K. G, 2011: Punktkilders påvirkning af grundvandsressourcens kvalitet. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt

Nr. 1395

2011

Europaudvalget, 2012: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/miu/bilag/385/1129299/index.htm

Fyns Amt, 2002: Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning.

Jacobsen, O.S., Laier, T., Juhler, R.K., Kristiansen, S.M., Dichmann, E., Brinck, K., Juhl, M.M, Grøn, G., 2007: Forekomst og naturlig

produktion af chloroform i grundvand. BLST, 2007 120 pp.

Kudsk, P., 1999: Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. http://www.fsps.dk/planteavl/Additivers%20indflydelse.htm

Naturstyrelsen 2011a:

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/1594CEE0-33E2-42CF-8015-

F3F17123F4C9/0/2_3_Oeresund_vandplan_20dec_2011.pdf

(5-11-13)

Naturstyrelsen 2011b:

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E29AE587-D7B9-490B-B306-51CC46EE1A83/0/1_13_OdenseFjord.pdf

Naturstyrelsen, Vestjylland Vand, 2012: Fund af nonylphenoler i Grundvandsovervågningen. Notat af 13. april 2012. Ref. KiHar

Thorling, L., 2012b: Prøvetagning af grundvand i felten. Teknisk anvisning. GEUS 2012.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/g02_provetagning.pdf

(5-11-13)

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L., 2011: Grundvand. Status og udvikling

1989 – 2010. Teknisk rapport, GEUS 2011.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2010.htm

(5-11-13)

Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S.., 2012: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2011. Tek-

nisk rapport, GEUS 2012.

www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/1989_2011.htm

(5-11-13)

Link

Grundvandsovervågningens hjemmeside:

www.grundvandsovervaagning.dk

(19.10.2013)

JUPITER hjemmesiden:

www.Geus.dk/jupiter/index-dk.htm

(19.10.2013)

NOVANA hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/

(19.10.13)

Vandplanernes hjemmeside:

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner

(19.10..2013)

STANDAT hjemmesiden, DCE, 2012:

www.dmu.dk/Myndighedsbetjening/Overvaagning/Standat/Standatbiblioteket/

(21-10-2013)

Energi og olieforum, 2012:

www.eof.dk/Home/OM.aspx

(5-11-13)

Videnscenter for Arbejdsmiljø, 2013:

www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Kemisk-arbejdsmiljoe/Kraeftfremkaldende-

stoffer

(5-11-13)

7 Pesticider

Indledning

I grundvandsovervågningen analyseres der i den indeværende programperiode (2011-2015)

for 31 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter fordelt på 11 aktivstoffer og 20 ned-

brydningsprodukter. Ud af de 31 stoffer er 5 stoffer pesticider og nedbrydningsprodukter fra

midler godkendt uden restriktioner, 5 stoffer er pesticider eller nedbrydningsprodukter fra god-

kendte midler med restriktioner, mens de resterende stoffer er pesticider eller nedbrydnings-

produkter fra forbudte pesticider.

Boringskontrollen for vandværker omfatter 31 obligatoriske pesticider og nedbrydningsproduk-

ter samt 2 klorfenoler pr. 1. jan. 2012. Analyseprogrammet er i forhold til tidligere udbygget

med 18 stoffer, der omfatter såvel nyere som ældre pesticider samt godkendte, regulerede og

forbudte stoffer. Se tabel 29 og 32. Af de 21 pesticider og nedbrydningsprodukter fra det hidti-

dige analyseprogram, indgår 13 stadig i analyseprogrammet. Det gamle analyseprogram be-

stod indtil 1. jan. 2012 af 23 obligatoriske stoffer (heraf 2 klorfenoler). En række vandværker

har dog analyseret for flere stoffer.

I grundvand kan pesticider og disses nedbrydningsprodukter stamme fra erhvervsmæssig

brug af pesticider i skov- og jordbrug samt fra privates anvendelse i haver og anlæg samt

ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer i byområder. Dertil kommer udvaskning fra spild og

punktkilder fx vaskepladser, der kortlægges og overvåges særskilt i forbindelse med Jordforu-

reningsloven (MST, 2012).

I denne rapport er der anvendet en række forskellige opgørelsesmetoder, for at beskrive, hvor-

ledes pesticider optræder i grundvandet. Dels vises den aktuelle status for 2012. Derudover

vises den samlede påvirkning over hele perioden, for at illustrere i hvilket omfang indtagene i

hele moniteringsperioden har været påvirket af pesticider. Opgørelser over fund på analyseni-

veau anvendes til at vurdere hvor mange analyser, der er gennemført pr år, og ved beregnin-

ger af middel og median koncentrationer for enkeltstoffer. Vurderingen af udviklingen i

GRUMO og Boringskontrol datasættene sker på indtagsniveau, således at et indtag tælles

med en gang, såfremt der et år har været et eller flere fund af et eller flere stoffer i det pågæl-

dende indtag.

Når det beregnes hvor stor en andel af grundvandet, der i hele moniteringsperioden har været

påvirket af pesticider eller nedbrydningsprodukter, medtages det enkelte indtag kun en gang,

selv om der har været udtaget mange vandprøver med fund. Opgørelsen på indtagsniveau

anvendes for at undgå en skævvridning af datasættene, fordi der ofte er blevet udtaget flere

prøver fra indtag med fund. Endelig fokuseres der nærmere på udvalgte aspekter af de kon-

krete fund i form at tidsserier eller fordeling mht. dybde i grundvandet.

Målsætning

Ifølge Vandrammedirektivet må pesticidindholdet i drikkevand og grundvand ikke overstige 0,1

µg/l for enkeltstoffer af pesticider og relevante nedbrydningsprodukter, mens summen af en-

keltstoffer ikke må overstige 0,5 µg/l (EU, 1998, 2000 og 2006). Pesticider og nedbrydnings-

produkter bliver kun i et vist omfang tilbageholdt eller nedbrudt ved traditionel vandbehandling

på de danske vandværker. Drikkevandskravet på 0,1 µg/l blev oprindeligt fastlagt i EU´s Drik-

kevandsdirektiv (EU, 1980). I Danmark er sumværdien næsten aldrig i anvendelse, da der i

boringer med et samlet pesticidindhold over sumværdien som regel er mindst ét stof, der

overskrider drikkevandskravet på 0,1 µg/l.

Grundvandsovervågning

Datagrundlag

Der er i dette afsnit anvendt pesticidanalyser fra grundvandsovervågningen i perioden 1990-

2012, begge år inklusive. Der har over årene indgået et varierende antal stoffer i analysepro-

grammet. De første år blev der analyseret for 8 stoffer. Siden har udvikling i analyseteknikker-

ne muliggjort opbygningen af et omfattende og dynamisk program, hvor nye pesticider inddra-

ges, når det er relevant. Samtidig udgår pesticider, der kun sjældent eller aldrig findes.

Grundvandsovervågningens oprindelige formål var at give et generelt billede af grundvandets

tilstand i en række udvalgte oplande. Siden 2003 er der overvejende blevet analyseret for pe-

sticider i grundvandsindtag, hvor dateringer viser, at grundvandet er dannet efter 1950. For at

opnå bedre overensstemmelse med Vandrammedirektivet overvåges der i dag i en større an-

del af grundvand i risiko for ikke at opfylde miljømålene. Bl.a. af den grund er prøvetagnings-

strategien ændret siden 2007 for at fokusere på de boringer, hvor tidligere målinger viser, at

der er størst sandsynlighed for at finde en samfundsmæssig påvirkning med pesticider og de-

res nedbrydningsprodukter.

Det betyder, at grundvandsindtag, hvor der ikke tidligere fundet af pesticider, prøvetages hvert

tredje år (2007-2010) og 2 gange på 5 år i 2011-2015. Indtag, hvor der tidligere fundet af pe-

sticider, prøvetages hvert år. Variationen i antal indtag, der analyseres pr. år, og i analysefre-

kvens betyder, at rapporteringen giver et billede af tilstanden i de indtag, der analyseres de

enkelte år, men også at det er kompliceret at lave meningsfulde generelle landsdækkende

tidsserier, se også kapitel 2. I analyseprogrammet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf 21 stammer fra

forbudte pesticider, mens 5 er fra regulerede, og 5 er fra tilladte. Tabel 20 viser status mht.

godkendelse pesticider, der indgår i den nuværende programperiode 2011-15 for GRUMO.

Analyseresultater fra grundvandsovervågningen fra hele moniteringsperioden 1989-2012

fremgår af bilag 1 til 6.

Relevans

Grundvandsovervågningen sikrer et datamateriale, der er uafhængig af udviklingen i vandind-

vindingsstrukturen, mens analyserne fra vandværkernes boringskontrol giver et billede af om-

fanget af pesticider i det råvand, vandværkerne indvinder fra deres aktive indvindingsboringer.

Derfor giver grundvandsovervågningen et mere repræsentativt billede af omfanget af pestici-

der i grundvandet, fordi overvågningsboringer i modsætning til vandværksboringer ikke lukkes

eller sløjfes, hvis der konstateres pesticider.

Pesticid/nedbrydningsprodukt*

Aminomethylphosphonsyre

(AMPA)*

Atrazin

Bentazon

4-CPP*#

2,6 DCPP*#

Desamino diketo metribuzin*

Deethyl atrazin*

Deethyldeisopropyl atrazin*

(DEIA)

Deisopropyl atrazin*

Deethyl-hydroxy-atrazin

nyt

Deisopropyl-hydroxyatrazin

nyt

Didealkyl-hydroxyatrazin

nyt

2-hydroxyterbuthylazin

nyt

Dichlobenil

BAM (2,6-Dichlorbenzamid)*

2,6-Dichlorbenzosyre*

Dichlorprop

Diketo metribuzin*

Glyphosat

Hexazinon

Mechlorprop

Metribuzin

4-nitrophenol*

Simazin

Trikloreddikesyre (TCA)

CYPM

nyt*

Juridisk

status

Godkendt

Forbudt

Reguleret

Forbudt

Reguleret

Forbudt

Godkendt

Forbudt

Reguleret

Forbudt

Forbudt.

Forbudt

Godkendt

Forbudt

Bemærkning

Nedbrydningsprodukt fra glyphosat.

Forbudt i 1994 af hensyn til grundvandet.

Begrænset i 1995. Anvendelsesrestriktioner af hensyn til grundvandet.

Flere moderstoffer, nogle med anvendelsesrestriktioner. Forbudt eller

pålagt væsentlige restriktioner.

Flere moderstoffer, nogle med anvendelsesrestriktioner. Forbudt eller

pålagt væsentlige restriktioner.

Nedbrydningsprodukt fra metribuzin.

Moderstof: bla. Atrazin.

Nedbrydningsprodukt, der kan dannes af atrazin, terbuthylazin,

simazin mfl.

Moderstoffer: Atrazin, simazin, terbuthylazin og formentlig andre

som cyanazin. Terbuthylazin: Restriktioner i 2003, godkendelse tilba-

gekaldt ultimo 2008 (EU vurdering), anvendelse forbudt i DK april

2009 pga. risiko for grundvandet.

Moderstoffer: Atrazin, simazin, terbuthylazin og formentlig andre

som cyanazin.

Moderstoffer: Atrazin, simazin, terbuthylazin og formentlig andre

som cyanazin.

Moderstoffer: Atrazin, simazin, terbuthylazin og formentlig andre

som cyanazin.

Moderstof: Terbuthylazin: Restriktioner i 2003, godkendelse tilbage-

kaldt ultimo 2008 (EU vurdering), anvendelse forbudt i DK april 2009

pga. risiko for grundvandet.

Forbudt i 1996 af hensyn til grundvandet.

Nedbrydningsprodukt fra dichlobenil.

Anvendelsesrestriktioner af hensyn til grundvandet. Begrænset i 1997.

Nedbrydningsprodukt fra metribuzin.

Godkendt, anvendt siden 1975.

Forbudt i 1994 af hensyn til grundvandet.

Begrænset i 1997. Anvendelsesrestriktioner af hensyn til grundvandet.

Forbudt i 2004 af hensyn til grundvandet.

Nedbrydningsprodukt fra parathion, forbudt i 1990. Kan være urenhed

i andre midler og fra industrikemikalier.

Intet salg i Danmark efter 2004. Forbudt i EU 2005 af hensyn til

grundvandet.

Udfaset i Danmark (intet salg efter 1988) af hensyn til grundvandet.

Moderstof azoxystrobin, anvendt siden 1998.

Anvendt siden 2007.

Moderstof Picolinafen, anvendt siden 2007.

Moderstof terbuthylazin.

Moderstof rimsulfuron, solgt i små mængder 2001 til 2010.

Picolinafen

CL153815

PPU

nyt

2-hydroxy-deethyl terbuthylazin

nyt

PPU desamino,

Tabel 20.

Administrativ status for de pesticider og nedbrydningsprodukter, der analyseres i

grundvandsovervågningen (GRUMO). Nedbrydningsprodukter er markeret med *. 10 nye

pesticider og nedbrydningsprodukter analyseret i 2011 og 2012 er mærket med

nyt

. Juridisk status

for nedbrydningsprodukter gælder moderstoffet. # 4-CCP og 2,6-DCPP kan være nedbrydnings-

produkter eller urenheder fra phenoxysyrer som dichlorprop, mechlorprop og andre phenoxysyrer.

4-nitrophenol er både et nedbrydningsprodukt og industrikemikalie og kan derfor ikke nødvendigvis

relateres til pesticidanvendelse.

Tilstand og udvikling

Tabel 21 og figur 36 viser, at der i 2012 blev fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i

ca. 42 % af de undersøgte indtag, og at drikkevandskravet på 0,1 µg/l blev overskredet i ca.

12 % af de undersøgte indtag. Der er således sket en mindre stigning fra 39 % i 2011, mens

andelen er stort set svarende til de 44 % af indtagene, der indeholdt pesticider i 2010. Der er

tale om små variationer gennem tid, der kun over længere perioder viser en udvikling. Antallet

af fund af de 10 nye stoffer i analyseprogrammet (2011-12) er så lavt, og optræder i indtag,

hvor der allerede er andre fund, således at det ikke ændrer det generelle billede af stort set

konstante fundprocenter for perioden 2007-12.

Analyser

antal

i alt

Antal indtag

0,01-0,1 µg/l

≥ 0,1 µg/l

Andel indtag med fund i %

0,01-0,1 µg/l

≥ 0,1 µg/l

i alt

GRUMO

2012

2011

2010

2009

2011 til 2012

Hele perioden

691

638

506

646

1.330

15.918

685

629

504

636

765

1.697

205

177

143

157

236

547

102

331

29,9

28,1

28,4

24,7

30,8

32,2

11,8

10,7

15,3

12,1

13,3

19,5

41,8

38,8

43,7

36,8

44,2

51,7

Tabel 21.

Pesticidfund i grundvandsovervågningen vist som hhv. antal og procentvis fordeling

af analyserede indtag, opdelt på fund over og under drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Der er medtaget

oplysninger om perioderne 2011-2012, hvor samme analyseprogram har været anvendt, hele

perioden 1990-2012 samt for de enkelte år, 2009, 2010, 2011 og 2012. 2011-12 datasættene bygger

på et analyseprogram, der omfatter 31 stoffer mod 21 stoffer i 2009-10. Opgørelserne for hele

perioden viser, hvor stor en del af de overvågede grundvandsmagasiner, der er sårbare overfor

denne forureningstype, de enkelte år viser øjebliksbilleder af forureningens omfang.

100%

80%

60%

40%

20%

Fordeling af indtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter

1990-2012

819

547

331

2011-2012

427

236

102

479

177

106

373

183

antal indtag

402

157

284

143

385

177

399

205

uden fund

0,01-0,1 µg/l

>=0,1 µg/l

Figur 36.

Pesticidanalyser fra GRUMO.

Antal indtag

er anført under de enkelte år 2007-2012

og for to perioder for tre koncentrationsintervaller: ≥0,1 µg/l, [0,01-0,1] µg/l, samt uden fund.

Andel analyser

pr. år fremgår af tabel 22, der omfatter hele moniteringsperioden 1990-2012.

Det stigende antal fund af pesticider i grundvandsovervågningen i perioden frem til 1998,

(Thorling mfl., 2012) afspejler, at grundvandet i denne periode er blevet analyseret for stadig

flere pesticider og nedbrydningsprodukter, hvilket også er tilfældet efter 2004, hvor analyse-

programmet dels medtager metribuzins nedbrydningsprodukter, samtidig med at andelen af

indtag i højtliggende og mere belastet grundvand forøges.

Gnsn. dybde til top indtag

Alle

Indtag

indtag med fund ≥0,1 µg/l

26,4

25,5

31,1

26,0

19,9

18,1

21,0

23,3

17,6

25,0

19,4

15,9

23,5

15,9

17,6

23,9

20,2

16,5

23,9

17,3

14,8

25,2

18,4

17,2

25,3

20,5

18,4

25,9

20,5

15,9

26,4

19,4

18,0

24,6

19,6

17,5

24,6

18,2

17,1

24,6

19,4

16,7

23,6

19,7

19,5

20,2

17,6

17,3

19,6

16,6

17,2

20,7

16,8

16,6

18,7

15,9

14,7

19,2

17,3

16,3

16,0

14,9

15,1

20,0

16,7

16,9

19,4

18,2

18,7

Antal analyser

Andel i %

I alt alle fund ≥0,1 µg/l Alle fund ≥0,1 µg/l

274

326

462

474

646

728

776

749

896

958

875

803

809

814

648

828

860

803

709

641

509

639

691

140

161

268

219

216

227

221

232

227

294

309

299

287

236

224

248

289

102

108

114

10,9

7,1

2,8

7,4

7,6

10,4

18,0

21,5

29,9

22,9

24,7

28,3

27,3

28,5

35,0

35,5

35,9

37,2

40,5

36,8

44,0

38,8

41,8

4,0

4,6

0,6

2,1

2,5

4,3

8,8

8,7

8,8

6,8

7,3

8,5

9,0

10,0

15,0

12,3

12,6

14,2

11,3

12,0

15,3

10,5

11,7

År

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Tabel 22.

Alle pesticidanalyser fra GRUMO (ikke

indtag),

for perioden 1990–2012. Antal

analyser

pr. år i alt, med fund og med fund større end drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Det gøres

opmærksom på, at tabel 21 og 22

ikke

kan sammenlignes, da tabel 22 omfatter en opgørelse af

gennemførte

analyser

pr. år og ikke en opgørelse af antal analyserede

indtag

(tabel 21), idet der i

nogle indtag udføres mere end en analyse om året.

Pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter kan bl.a. nedvaskes til grundvandet, når over-

skudsnedbør infiltrerer sammen med andre opløste stoffer fra de øvre jordlag. Et samspil

mellem geologiske, hydrauliske, topografiske forhold og kraftige regnhændelser på udbring-

ningstidspunktet betyder, at pesticiderne kan forekomme som pulser/fronter, der med grund-

vandet bevæger sig gennem grundvandsmagasinerne og i kortere eller længere periode

påvirker de enkelte grundvandsmoniteringsindtag. Samtidig varierer forbrugsmønsteret i et

opland fra år til år.

100

Dette betyder, at man ikke altid genfinder de samme pesticider eller nedbrydnings-produkter i

de samme indtag fra år til år. De enkelte pesticider bindes på forskellig måde i såvel rodzone

som i de underliggende sedi-menter. Stoffer som BAM, der er svært nedbrydeligt, gen-findes

ofte, mens andre stoffer, der omsættes eller bindes, i stedet kun findes en enkelt eller få

gange i samme indtag.

I hele overvågningsperioden 1990-2012 er der fundet pesticider mindst en gang i ca. 52 % af

de 1.697 undersøgte indtag, og i knap 20 % af indtagene var drikkevandskravet en eller flere

gange overskredet, se tabel 21. Denne opgørelse af antal fund i hele perioden viser, hvor

stor

en del af den undersøgte ressource

og de undersøgte indtag, der indtil i dag på et eller flere

tidspunkter har indeholdt pesticider eller nedbrydningsprodukter.

I de to seneste år (2011-2012), hvor der er analyseret for 31 stoffer (tabel 20) er der fundet

pesticider eller nedbrydningsprodukter i 44 % af 765 undersøgte indtag, hvoraf

drikkevandskravet på 0,1 µg/l var overskredet i 13 % af alle indtag, se tabel 21.

Tabel 22 viser

antal analyser

udført pr. år i hele overvågningsperioden. Tabellen er

udarbejdet for at vise udviklingen i antallet af analyserede vandprøver gennem perioden.

Antallet af analyser er faldet til godt 800 analyser i 2007 og til 509 i 2010, og er i takt med

udbygningen af det nye stationsnet igen steget til 691 prøver i 2012, se også figur 4.

De 10 nye stoffer i analyseprogrammet

Der er i 2011 og 2012 undersøgt for ti nye stoffer i henholdsvis 639 og 691 indtag. Stofferne,

deres status samt resultaterne for 2012 fremgår af bilag 1 og 2 (hele perioden og analyser fra

2012) og af tabel 20 og 23.

Tabel 23 viser andel indtag med fund af de 10 stoffer for perioden 2011-2012. Da amterne tid-

ligere har analyseret for nogle af triazin-nedbrydningsprodukterne er bilag 1, der omfatter hele

moniteringsperioden, ikke sammenligneligt med tabel 23, der kun har medtaget analyser fra

2011 og 2012.

De 3 dominerende stoffer med relativt mange fund i tabel 23, er nedbrydningsprodukter fra i

dag forbudte triaziner, fx atrazin. To af stofferne har også fund over drikkevandskravet.

Didealkyl-hydroxyatrazin er således fundet i – bemærkelsesværdige - 7,9 % af de undersøgte

indtag i 2011-2012, mens drikkevandskravet var overskredet i 0,7 %. Deisopropylhydroxy-

atrazin blev fundet i 4,5 % af indtagene.

Nedbrydningsproduktet

PPU

fra det forbudte pesticid, rimsulfuron, er påvist i 6 ud af 763 un-

dersøgte indtag svarede til 0,8 %, i alle tilfælde dog under drikkevandskravet, mens triazin

nedbrydningsproduktet, 2-hydroxyterbuthylazin, blev fundet i to indtag under drikkevandskra-

vet på 0,1µg/l.

Tre stoffer: 2-hydroxydesethylterbutylazin, det godkendte stof picolinafen og picolinafens ned-

brydningsprodukt Cl153815, er fundet en enkelt gang i koncentrationer under drikkevandskra-

vet.

CyPM, der er et nedbrydningsprodukt fra azoxystrobin, og et nedbrydningsprodukt fra rimsul-

furon, PPU-desamino, blev ikke påvist i 2011 og 2012.

101

10 nye stoffer i 2011 og 2012

Status

Didealkyd-hydroxyatrazin*

Deisopropyl-hydroxyatrazin*

Deethyl-hydroxyatrazin*

PPU

(rimsulfuron)*

2–hydroxyterbuthylazin*

2-hydroxydesethylterbutylazine*

Picolinafen

Cl153815*

(Picolinafen)

CyPM*

(azoxystrobin)

PPU-desamino*

(rimsulfuron)

forbudt

godkendt

forbudt

Analyser

Antal indtag

Andel i %

antal

i alt 0,01-0,1 ≥ 0, 1 0,01-0,1 ≥ 0, i alt

µg/l

1329

1322

764

763

7,2

4,3

1,6

0,8

0,3

0,1

0,7

0,1

7,9

4,5

1,6

0,8

0,3

0,1

Tabel 23

GRUMO. 10 nye stoffer i perioden 2011-2012. Der er i analyseperioden optalt antal

analyser, antal indtag analyseret, indtag med fund i koncentrationsintervallerne 0,01-0,1µg/l og ≥0,1

µg/l. Navne i (parentes) er moderstof til nedbrydningsproduktet. * Stoffet er et

nedbrydningsprodukt.

Antal indtag

Andel indtag med fund i %

10 nye stoffer Analyser

0,01-0,1 ≥ 0,1 0,01-0,1

≥ 0,1

2011 og 2012

antal i alt µg/l

µg/l

i alt

10 ”nye” stoffer 1.329 764

10,5

0,7

11,1

Alle 31 stoffer

2011 til 2012

1.330 765

236

102

30,8

13,3

44,2

Tabel 24.

GRUMO. Fund af de 10 nye pesticider og nedbrydningsprodukter i 2011-2012.

Tabellen viser også fund af alle analyserede pesticider i samme periode. Fundandelen for de 10

stoffer er derfor en delmængde af hele analyseprogrammet, der omfatter 31 stoffer.

Tabel 24 viser, at de 10 ”nye” stoffer er fundet i 11,1 % af de analyserede indtag i perioden 2011-

2012, mens 0,7 % af de analyserede indtag overskred drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Af tabel 23

fremgår, at det særligt er tre triazinnedbrydningsprodukter som findes hyppigt, mens de øvrige

stoffer alle er fundet i under 1 % af indtagene.

Da der ofte forekommer flere triazinnedbrydningsprodukter i samme indtag er fundandelene i 2011

og 2012 ikke steget i forhold til tidligere moniteringsår, fordi de nye stoffer forekommer i vand-

prøver, som også indeholder andre pesticider, se tabel 21.

Hvis de 10 nye stoffer ikke medtages i en opgørelse af fundandele i 2011-2012 vil den samlede

fundandel for perioden 2011-2012 stadig være 44 %, se tabel 24. Dette viser, at et

nedbrydningsprodukt som didealkyl-hydroxyatrazin kan stamme fra nedbrydning af andre

nedbrydningsprodukter, hvor nedbrydningen enten sker i grundvandsmagasinerne eller i den

biologiske aktive rodzone, hvorfra der kan forekomme udvaskning.

102

Godkendte, regulerede og forbudte stoffer

Fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte stoffer er opgjort for 2007-2012 samt for

hvert enkelt år i samme periode. I perioden er analyseprogrammet ændret, således at der nu

også analyseres for en række ekstra nedbrydningsprodukter, der stammer fra såvel forbudte

som godkendte pesticider, se tabel 20. Fordelingen er ikke undersøgt i perioden før 2007, hvor

det forrige analyseprogram blev gennemført, dels fordi analyseprogrammet varierer gennem

tid med hensyn til prøvetagningsstrategi og antal stoffer, dels fordi en række pesti-cider

løbende er fjernet fra markedet og derfor ikke vil have samme status i perioden. Det er

således overordentligt kompliceret at gennemføre en meningsfuld sammenligning for perioden

før 2007.

Indtag

Med

fund

312

i % af antal analyserede indtag

Intet 0,01 - 0,1

≥ 0,1

Alle

fund

µg/l

fund

59,2

29,3

11,5

40,8

94,0

98,4

4,2

1,3

1,8

0,3

6,0

1,6

2011 - 2012

Forbudte stoffer

Regulerede stoffer

Godkendte stoffer

antal

765

764

≥ 0,1

µg/l

Tabel 25.

Godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden 2011-2012, svarende til den

2 årige periode det nye analyseprogram med 31 stoffer har været anvendt. Tabel 20 viser hvilke

stoffer, der er godkendte, regulerede eller forbudte.

Pesticider, der stadig anvendelses, kan opdeles i to grupper: De godkendte og de regulerede

pesticider, hvor fx glyphosat, med det tilhørende nedbrydningsprodukt AMPA, har haft

uændrede godkendelsesvilkår. 5 regulerede stoffer har fået en mere restriktiv godkendelse

bl.a. for at nedsætte risikoen for nedsivning til grundvandet. 2 nedbrydningsprodukter kan

stamme fra såvel de regulerede som de forbudte pesticider.

Tabel 25 viser, at der blev fundet godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter i 2011-

2012 i 1,6 % af de analyserede indtag, mens drikkevandskravet på 0,1 µg/l var overskredet i

0,3 % af indtagene. Et indtag kan godt indeholde såvel forbudte som regulerede stoffer, og det

enkelte indtag kan derfor godt optræde i flere af de tre kategorier.

De regulerede stoffer blev i perioden 2011-12 fundet i 6 % af de analyserede indtag, mens

drikkevandskravet var overskredet i 1,8 %. Da det overvågede grundvand i overvejende grad

er mere end 10 år gammelt (se kapitel 3, figur 6) vil en del fund af de regulerede stoffer i

grundvandet kunne stamme fra anvendelse af moderstofferne, før disse blev reguleret. Det

fremgår af tabel 25, at de forbudte pesticider, og nedbrydningsprodukter fra disse, er fundet

langt hyppigere end de regulerede og godkendte pesticider. Det fremgår, at de forbudte

pesticider er fundet i 41 % af indtagene, med en overskridelse af drikkevandskravet i 11,5 %.

Tabel 26 viser - opdelt på tilladte, regulerede stoffer og forbudte stoffer - fund og andelen af

analyser, der overskrider drikkevandskravet opdelt på de enkelte år i perioden 2007-2012.

Opgørelse er baseret på analyser pr. år, fordi der kun i enkelte tilfælde er udtaget mere end en

vandprøve pr. år fra indtagene.

103

Figur 37.

Relativ fordeling af godkendte, regulerede og forbudte pesticider og nedbrydnings-

produkter fra disse i perioden 2007-2012, beregnet som andel analyser med fund pr. år for de tre

stofgrupper. Figuren illustrerer data fra tabel 26.

År

Antal

analyser

800

703

639

509

638

691

802

709

641

509

639

691

803

709

641

509

639

691

Analyser

med fund

260

250

187

198

222

270

Analyser

≥ 0,1 µg

alle fund

1,9

1,7

6,4

1,8

1,1

1,3

6,0

6,9

5,9

7,3

5,6

4,8

32,4

35,3

29,2

38,9

34,7

39,1

0,01 - 0,1

1,3

1,4

4,5

1,2

0,8

1,0

4,0

4,9

3,7

4,1

3,8

3,5

20,4

25,8

20,6

26,3

26,0

28,8

≥0,1

0,6

0,3

1,9

0,6

0,3

2,0

2,2

3,1

1,9

1,3

12,0

9,4

8,6

12,6

8,8

10,3

2007

2008

Godkendte

2009

stoffer

2010

2011

2012

2007

2008

Regulerede

2009

stoffer

2010

2011

2012

2007

Forbudte

2008

2009

stoffer

2010

2011

2012

Tabel 26.

Godkendte, regulere og forbudte stoffer i grundvandsovervågningen for perioden 2007

til 2012. Der er anvendt samme analyseprogram i hhv. 2011-2012 og 2007-2010.

104

Figur 37 viser den relative fordeling af andel fund for godkendte, regulerende og forbudte

stoffer pr. år i 2007 til 2012. Det ses, at et ellers stabilt kurveforløb løftes af de relativt mange

fund af glyphosat og AMPA i 2009. Se også figur 40. En udredning gennemført i 2009/2010

kunne ikke fastslå, årsagen til de særligt mange fund i 2009.

Tidsserier for udvalgte stoffer i GRUMO

Figur 38, 39 og 40 viser gennemsnit og median for fundkoncentrationer for 6 udvalgte stoffer:

•

2 nedbrydningsprodukter, BAM og DEIA, hvis moderstoffer er forbudte

•

To regulerede pesticider bentazon og dichlorprop

•

Det godkendte pesticid glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA.

•

Kun analyser med fund af de udvalgte stoffer indgår i beregningerne. Analyser uden fund er

således ikke medtaget. Fundene for de enkelte år kan stamme fra forskellige boringer og der-

med forskellige dybder. Det skal bemærkes, at repræsentativiteten er lav for de år og stoffer,

hvor der er få fund, idet enkelte fund får stor betydning for tidsseriens udseende. Antal

analyser og analyser med fund fremgår af tabel 27.

Da der analyseres for pesticider i grundvand med meget forskellig alder (se kapitel 3) og i

vand udtaget fra forskellige dybdeintervaller, er der ikke beregnet koncentationer på grundlag

af alle analyser, men kun for analyser med fund af de enkelte stoffer. En opgørelse for alle

analyser, uanset om der er fund, giver kun mening, hvis hvert indtag vurderes for sig. Fra 2004

til 2012 er der en gradvis øget andel af terrænnære indtag, se figur 45, og dermed mere sår-

bart grundvand.

Figur 38.

Gennemsnits- og mediankoncentrationer pr. år for analyser med fund af BAM og

DEIA, der begge er nedbrydningsprodukter fra i dag forbudte stoffer. Alle koncentrationer er

beregnet på grundlag af analyser med fund fra grundvandsovervågningen, mens analyser uden fund

er udeladt.. Antal analyser og antal analyser med fund pr. år fremgår af tabel 27. Bemærk, der

bruges en logaritmisk y- akse.

105

Figur 38 viser, at gennemsnits- og mediankoncentrationen for fund af BAM er faldet siden

moderstoffet blev forbudt i 1996, mens koncentrationen er steget i 2012 pga. et enkelt fund

med høj koncentration (7,7 µg/l) i et indtag, der ikke er analyseret før. I samme boring er der

17 indtag, hvor der tidligere er udtaget prøver med fund fra skiftende indtag gennem årene.

Alle 17 indtag har indeholdt BAM, men dog i væsentligt mindre koncentrationer. De mange

indtag med fund og de høje koncentrationer i grundvandet tyder på, at kilden til disse fund kan

være en gårdsplads eller en lignede lokalitet, hvor moderstoffet, dichlobenil, har været anvendt

som granulat (Elkjær mfl., 2002). Da hyppigheden af BAM fund i grundvandsovervågningen

ikke er faldet i samme periode, se tabel 27, kan de mindre koncentrationer muligvis skyldes

omsætning i både grundvandsmagasiner og i de øvre umættede jordlag og/eller aftagende

udvaskning fra de øvre jordlag.

For DEIA ses et mindre fald i koncentrationer efter et af moderstofferne, terbuthylazin, blev

reguleret i 2003 og forbudt i 2009. Da DEIA kan stamme fra en lang række triaziner, kan man

ikke henføre faldet fra omkring 2003 og fremover til enkelte pesticider.

Figur 39 viser udviklingen for to regulerede pesticider. Dichlorprop er siden 1997 kun anvendt i

meget små mængder sammenholdt med det tidligere forbrug. Både gennemsnits- og median-

koncentrationer falder gennem perioden frem til 2004, hvorefter de stiger igen. Da stofferne er

fundet i meget høje koncentrationer i et enkelt opland i København, er disse analyser udeladt i

figur 39. Dichlorprops fundhyppighed i grundvand har gennem de senere år været faldende,

og den lille stigning i 2012 i gennemsnitskoncentration skyldes et enkelt fund i St. Fuglede på

0,77 µg/l. I dette indtag er stoffet gennem de sidste dekader fundet i meget høje, men med

aftagende koncentrationer, hvilket tyder på en oprindelse fra en punktkilde. (Tuxen, 2013)

Bentazon blev reguleret i 1995, og der ses ikke et fald i gennemsnitskoncentrationerne efter

1999, men en fluktuerende og siden 2000, også en svagt stigende gennemsnitskoncentration,

samtidig med, at der er en mere stabil mediankoncentration. Dette peger mod, at der optræder

enkelte høje koncentrationer samtidig med mange fund under drikkevandskravet, (Christen-

sen, 2013). Da dateringerne viser, at grundvandet i mange indtag er dannet før det tidspunkt

reguleringen fandt sted, vil man vanskeligt kunne identificere eventuelle virkninger af regule-

ringen i grundvandet.

Figur 40 A og B, viser udviklingen for glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA – med og

uden fund fra to indtag i overvågningsboring 70.14.02.01 og 02, DGUnr. 71.483 (Se faktaboks,

om denne boring nedenfor). Der er 7 fund af AMPA i 2012, heraf to over drikkevandskravet,

mens glyphosat blev fundet i 6 indtag, heraf 2 over drikkevandskravet på 0,1 µg/l, se tabel 27.

I begge disse indtag var stofferne tidligere påvist.

106

Figur 39.

Gennemsnits og mediankoncentrationer pr. år for dichlorprop og bentazon, der begge

er reguleret af Miljøstyrelsen. Alle koncentrationer er beregnet på grundlag af analyser med fund fra

grundvandsovervågningen. Analyser uden fund er udeladt. I figuren indgår heller ikke en række

analyser fra indtag under Nørrebroparken med høje koncentrationer, som formodentlig skyldes

uheld eller behandling af befæstede arealer. Antal analyser og antal analyser med fund pr. år

fremgår af tabel 27. Bemærk, der bruges en logaritmisk y-akse.

Figur 40 A (med fund fra Homå-boringen) viser, at koncentrationerne af glyphosat og AMPA er

steget frem til 2009, mens den nederste figur, 40 B, (uden fund fra Homå-boringen) viser fluk-

tuerende koncentrationer omkring og under drikkevandskravet. Der er for begge kurver tale

om meget få analyser med fund, se tabel 27, og kurveforløbene er derfor statistisk usikre. Bå-

de figur 40 A og B kan derfor ikke anvendes til at vurdere det generelle udviklingsforløb i

grundvandet.

Faktaboks: Glyphosat og AMPA fund i boring mistænkt for utætheder.

Homå-boringen (DGUnr. 71.483) har to indtag og boringen blev i 2011 mistænkt for at være utæt.

Der var derfor mistanke om, at fund af glyphosat og AMPA i boringen skyldes sprøjtning direkte

omkring boringen. Nærmere undersøgelser bekræftede eksistensen af utætheder. Imidlertid optræder

utæthedernes dybt i forhold til grundvandsspejlet og indtagene. Dette sammen med de høje fundkon-

centrationer samt det store antal forskellige stoffer tyder på, at fundene kan stamme fra en ukendt op-

strøms punktkilde. (Tuxen, 2013) Naturstyrelsen har i 2013 etableret en erstatningsboring opstrøms,

for at afklare kilde til fundene. Figur 40 viser tidsserier for glyphosat og AMPA både med og uden

resultater fra de to indtag.

107

Figur 40.

Gennemsnits- og mediankoncentrationer pr. år for analyser med fund for glyphosat og

glyphosats nedbrydningsprodukt AMPA. Glyphosat er godkendt uden særlig regulering. Den

nederste figur viser gennemsnits- og mediankoncentrationer for analyser med fund uden to indtag, i

DGU 71.483 (Homå boringen, se faktaboksen forrige side). Alle koncentrationer er beregnet på

grundlag af analyser med fund fra grundvandsovervågningen. Analyser uden fund er udeladt. Se

også tabel 27. Bemærk, der bruges en logaritmisk y-akse.

108

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

639

121

18,9

4,7

638

11,0

1,6

639

3,4

0,5

639

2,3

0,5

638

0,8

0,3

638

0,6

0,3

Antal

Med

fund

≥0,1

andel

fund

andel

≥0,1

Antal

Med

fund

≥0,1

andel

fund

Andel

≥0,1

Antal

Med

fund

≥0,1

andel

fund

Andel

≥0,1

Antal

Med

fund

≥0,1

andel

fund

Andel

≥0,1

Antal

med

fund

≥0,1

andel

fund

andel

≥0,1

Antal

Med

fund

≥0,1

Andel

fund

andel

≥0,1

113

23,9

13,3

430

16,3

8,6

527

17,8

6,8

830

130

15,7

5,2

166

7,8

2,4

833

126

15,1

3,8

626

4,6

1,3

829

1,2

0,2

829

2,2

1,1

720

853

123

14,4

3,5

823

3,9

1,5

853

1,4

0,4

853

1,5

0,6

837

801

124

15,5

4,4

776

6,1

1,4

797

2,0

0,3

797

2,3

1,4

782

798

105

13,2

4,4

785

7,0

1,4

796

2,5

0,6

794

2,4

1,3

788

795

116

14,6

4,9

762

5,5

1,8

787

1,8

0,3

787

2,5

1,0

769

1,2

0,1

771

0,9

0,1

644

14,4

6,2

625

10,6

3,5

645

1,9

0,2

643

2,3

0,6

630

828

120

14,5

5,1

811

10,9

2,2

827

2,8

0,4

827

1,1

0,5

813

860

147

17,1

6,2

847

11,3

3,1

860

3,4

0,8

860

1,9

0,7

847

800

125

15,6

5,9

800

115

14,4

4,0

799

3,1

0,9

799

2,5

0,5

800

709

127

17,9

5,5

704

112

15,9

2,8

709

3,8

0,8

709

2,0

0,7

703

1,4

0,3

703

1,1

0,3

641

110

17,2

5,1

640

13,1

2,5

641

3,9

0,9

640

1,9

0,6

639

4,2

1,4

639

3,9

1,1

509

103

20,2

7,3

509

16,1

2,6

509

4,9

1,8

509

1,6

0,4

509

1,6

0,6

509

0,4

0,2

BAM

DEIA

103

6,8

1,0

716

2,0

1,1

301

4,0

2,3

704

4,0

2,0

517

3,5

1,0

686

3,6

2,2

824

2,8

0,6

824

3,0

1,3

202

bentazon

dichlorprop

glyphosat

1,0

0,0

202

720

824

1,6

0,4

0,6

0,0

782

1,2

0,1

0,8

0,1

789

0,8

0,3

0,5

0,0

630

1,6

0,0

813

1,1

0,0

847

1,8

0,6

799

AMPA

0,2

0,0

0,5

0,0

0,7

0,0

0,4

0,1

109

2012

691

119

17,2

5,8

691

14,0

2,6

691

3,5

0,4

691

1,4

0,1

691

0,9

0,3

691

1,0

0,3

GRUMO

ANALYSER

Tabel 27.

Grundvandsovervågning 1995-2012. Antal analyser, antal analyser med fund og antal

analyser ≥0,1µg/l, andel fund og andel ≥0,1µg/l i %. Udvikling i fund af nedbrydningsprodukter fra

forbudte stoffer (BAM og DEIA), regulerede stoffer (bentazon og dichlorprop) samt det godkendte

stof glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA. Opgørelse er baseret på

antal analyser

med

fund og antal analyser ≥ 0,1µg/l for de enkelte år.

Tabel 27 viser forekomsten af de 6 udvalgte stoffer i perioden 1999-2012. Den samlede

fundandel og fundandel større end 0,1 µg/l er vist, samt antal analyser, analyser med fund og

analyser med fund ≥0,1 µg/l. Udviklingen i fundandelene er påvirket af, at der indgår stadigt

flere terrænnære indtag, og dermed mere sårbart vand frem til 2009-2012. Dette betyder også,

som før nævnt, at tidsserierne i figur 38, 39 og 40 ikke kan give et repræsentativt og

dækkende billede af grundvandets tilstand, dels fordi det ikke er de samme indtag, der er

prøvetaget, dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.

BAM kan findes i mange indtag, selv om det efterhånden er mere end 15 år siden moder-

stoffet, dichlobenil, blev fjernet fra markedet. Dette tyder på, at der er bundet en stor pulje af

BAM eller dichlobenil i rodzonen, som langsomt udvaskes, dog i stadigt mindre koncentra-

tioner. Grundvandets alder er dog også over 15 år i hovedparten af indtagene, se kapitel 3.

DEIA forekommer i stadigt flere indtag, hvilket kan skyldes, at stoffet kan stamme fra ned-

brydning af en lang række i dag forbudte triaziner, hvoraf et (terbuthylazin) først for nyligt er

taget af markedet. Af nedbrydningsprodukter ud over DEIA bliver der nu også hyppigt fundet

didealkylhydroxyatrazin, der optræder i ca. 8% af indtagene.

Det regulerede stof bentazon forekommer gennem de senere år i flere indtag, hvilket måske

kan hænge sammen med fokuseringen på højtliggende grundvand, hvor der ofte findes

pesticider. Dichlorprop er på trods heraf fundet i stadigt færre indtag, og det markante fald i

forbruget af dichlorprop gennem de sidste 15 år, afspejles således i både fundandele og i

koncentrationer i grundvandet. En del af faldet kan skyldes omsætning i grundvandsmagasin-

erne. (Christensen, 2013)

Tabel 27 viser, hvordan forekomsten af glyphosat og AMPA i grundvandsovervågningen har

udviklet sig siden 1997, hvor stofferne blev analyseret første gang, og frem til 2012. Det ses,

at antal analyser med fund i perioden 2005-2011 har været på samme niveau for henholdsvis

glyphosat og AMPA, dog undtaget det relativt store antal fund i 2009. Fundandelene i 2009 er

derfor næppe repræsentative for grundvandets tilstand. Årsagen til den høje andel fund i 2009

kendes ikke.

Dybdeafhængighed for pesticider i grundvandsovervågningen

Figur 41 og tabel 28 viser fordelingen af pesticider og nedbrydningsprodukter mod dybden i

grundvands-magasinerne. Det fremgår af øverste diagram, hvordan den aktuelle situation var i

2012. I midten er vist status for perioden 2011-2012. Nederst er vist resultatet for den samlede

overvågningsperiode 1990-2012. Opgørelsen for hele perioden viser, hvor stor en andel af

indtagene, der må anses for at være sårbare overfor de pesticider og nedbrydningsprodukter,

der har givet anledning til den pågældende påvirkning, mens opgørelsen 2011-2012 viser

fordelingen for den seneste programperiodes analyseprogram 2011-2012.

110

Figur 41 og tabel 28 viser, at der i 2012 er fundet pesticider i mere end 40 % af de undersøgte

indtag i intervallet 0 til 40 m u.t., og at andelen af fund over drikkevandskravet stiger ned til

denne dybde, hvorefter fundandelen over drikkevandskravet falder med stigende dybde. Der

er i 2012 ikke fundet så mange pesticider og nedbrydningsprodukter i dybere niveauer af

magasinerne, hvilket bl.a. skyldes, at antallet af analyserede dybe indtag er formindsket, som

det også fremgår af tabel 28. Dette mønster, hvor andelen af fund over drikkevandskravet

stiger med stigende dybde, kan tyde på, at den samlede nedvaskning af pesticider og

nedbrydningsprodukter fra overfladen er aftagende, se også figur 42.

For perioden 2011-2012 ses, at forekomsten af pesticider stiger fra ca. 45 % i intervallet 0-10

m u.t. til ca. 50 % i intervallet 30-40 m u.t., hvorefter andelen af indtag med fund falder.

Den dybdemæssige fordeling fra hele overvågningsperioden 1990-2012 viser, at der er fundet

pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 60 % af indtagene i dybdeintervallet 0-20 m u.t.,

og at drikkevandskravet er overskredet i ca. 25 % af indtagene i dette dybdeinterval. Antallet

af fund aftager med dybden til ca. 25 % i intervallet 60-70 m u.t., men der er også fundet

pesticider i større dybder.

Fordelingen viser, at det mest sårbare grundvand ligger tættest ved terræn, og i hvilket

omfang indtag på forskellige dybder gennem hele moniteringsprioden på 21 år en eller flere

gange har været påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter.

Dybde

Periode

2012

2011-2012

1990-2012

Tabel 28.

0-10

m u.t.

192

211

359

10-20

m u.t.

248

270

556

20-30

m u.t.

129

141

314

30-40

m u.t.

185

40-50

m u.t.

122

50-60

m u.t.

60-70

m u.t.

Antal analyser i forskellig dybde for forskellige perioder

111

Figur 41.

Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter fra GRUMO. De 3 figurer

viser: dybde fra terræn til top af indtag i 2012, i denne programperiode (2011-2012), hvor indtagene

er analyseret for stofferne i tabel 20, og i hele overvågningsperioden (1990-2012).

Antal indtag

hver af de tre koncentrationsklasser for hvert dybdeinterval er vist i tabel 28. Her er antal indtag,

indtag med fund og fund over drikkevandskravet vist. Det fremgår, at antallet af analyserede indtag

i 2012 og 2011-2012 er lille i det dybtliggede interval.

112

Figur 42 viser udviklingen af fundandele i fem dybdeintervaller for pesticider og nedbrydnings-

produkter under og over drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Figur 42A viser, at pesticidandelene for

koncentrationer under drikkevandskravet stiger i alle fem dybdeintervaller gennem hele perio-

den, mens figur 42B viser, at fundandelene for fund over drikkevandskravet fra ca. 2003 er

faldende i det øverste interval, mens faldet indtræffer noget senere i intervallet 10-20 m u.t.

I det dybere liggende interval 20-30 m u.t. stiger fundandelene for fund over drikkevandskravet

derimod gennem det meste af perioden, men særligt fra ca. 2008.

Figur 42.

3 års glidende gennemsnit for dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter

fra GRUMO i fem dybdeintervaller i perioden 1996-2012. Øverst (A) udviklingen for pesticider og

nedbrydningsprodukter i koncentionsintervallet 0,01-0,1µg/l, mens nederst (B) udviklingen for

pesticider funder i koncentratrioner over drikkevandskravet.

113

Dette mønster antyder som før nævnt, at andelen af fund over drikkevandskravet falder i det

øverste grundvand, hvilket kan betyde at den samlede udvaskning er ved at blive mindre, målt

i koncentrationer. Det ses samtidig, at der gennem perioden forekommer en stadig større an-

del indtag med pesticider i koncentrationer, der er mindre end drikkevandskravet. Dette viser

at en større og større del af grundvandet indeholder pesticider, men overvejende i koncentra-

tioner under drikkevandskravet.

Figur 43 viser, hvordan udviklingen i den gennemsnitlige prøvetagningsdybde er ændret i

perioden 1993 til 2012 for alle indtag, for indtag med fund og for indtag med fund ≥0,1 µg/l.

Formålet med figuren er at vise, hvilken effekt den tidligere nævnte ændring i prøvetagnings-

strategi har haft på prøvetagningsdybden. Det fremgår, at den gennemsnitlige dybde til toppen

af indtagene er blevet mindre, og at der i perioden fra 2003 er analyseret indtag i mindre

dybder, men også at den gennemsnitlige indtagsdybde er steget igen i 2011-12. Dette skyldes

et ændret stationsnet.

Den gennemsnitlige dybde for indtag med fund og indtag med fund ≥0,1 µg/l er tilsvarende

blevet nogle meter mindre gennem de seneste 10 år, og spændet mellem fund og fund ≥0,1

µg/l er mindre end perioden før 2004. Dette kan skyldes den ændrede prøvetagningsstratgi og

og det forhold, at der forekommer en stigende mængde pesticiderne i dybere niveauer i løbet

af overvågningsperioden.

Figur 43.

Udvikling i gennemsnitlig dybde til top af indtag i moniteringsperioden 1993-2012.

Gennemsnittet er beregnet som gennemsnit til top indtag pr. år for alle pesticidanalyser pr. år.

Gns. analyse dybde: Den gennemsnitlige dybde til top indtag for alle analyserede prøver.

Gns. dybde fund: Den gennemsnitlige dybde fra terræn til top indtag for vand prøver med fund.

Gns. dybde ogr: Den gennemsnitlige dybde til top indtag med fund af pesticider over

drikkevandskravet.

114

Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer

Datagrundlag

Drikkevandsboringer analyseres ikke hvert år, men i en turnus på 3-5 år afhængigt af, hvor

meget vand det enkelte vandværk indvinder. Analyseprogrammet på vandværkerne er meget

varierende over tid og mellem vandværkerne indbyrdes (Miljøministeriet, 2007). I dette afsnit

afrapporteres pesticidanalyser fra indvindingsboringer gennemført af offentlige og private

almene vandværker for perioden 1992-2012. Ananlyseprogrammet på vandværkerne skal som

minimum indeholde de stoffer, der fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen (MST, 2011). Fra

2012, trådte et revideret analyseprogram med 31 stoffer i kraft, se tabel 29. Blandt andet skal

der nu analyseres for glyphosat og AMPA.

Kommunerne er i dag ikke forpligtet til at indberette oplysninger om lukkede, nedlagte eller

fusionerede vandværker. Det har som konsekvens, at der ikke findes fyldestgørende data om,

hvor mange og hvilke vandværker, der er aktive. En ny bekendtgørelse (MIM, 2012) forventes

fremadrettet at rette op på dette problem, da der fremover skal indberettes årligt, hvilken

anvendelse de enkelte boringer har.

For at afgrænse mængden af aktive indvindingsboringer bedst muligt anvendes derfor alene

analyser af vandprøver fra boringer fra vandværker, hvorfra der er boringskontrolanalysedata

indenfor de sidste 5 år. Det betyder, analyser fra boringer, der ikke prøvetages med korrekt

hyppighed, mangler. Derudover mangler data fra indvindingsboringer, hvorfra kommunerne

ikke har godkendt analyseresultaterne.

Boringer, der er nedlagte, og tidligere indvindingsboringer, hvorfra der ikke længere modtages

boringskontrolanalyser, indgår i datasættet ” Andre Boringer”, hvor også boringer fra

Grundvandskortlægningen, forureningsundersøgelser mv. optræder, se kapitel 2.

Relevans

Tilstanden på vandværkerne illustrerer befolkningens eksponering for pesticider, i modsætning

til overvågningsdata, der illusterer grundvandets påvirkning. Her redegøres for hvor stor en

andel af vandværkernes indvindingsboringer, der har indeholdt pesticider eller nedbrydnings-

produkter pr. år i perioden 1993-2012, fund mod dybde samt den regionale fordeling af fund.

Da vandværkerne løbende nedlægger og etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år

ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men vandværkernes evne til at håndtere pro-

blemerne med pesticider i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. I dette afsnit vurderes

kun vandprøver udtaget af aktive vandværker fra deres råvandsboringer.

Tilstand, udvikling og årsager

Tabel 30 og figur 44 viser udviklingen i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vand-

værkernes indvindingsboringer. I 2010-2012 blev der fundet pesticider i 20-25 % af de

analyserede boringer, mens der i hele undersøgelsesperioden blev fundet pesticider i ca. 27

% af boringerne. Den relativt lave samlede procentdel for hele perioden sammenlignet med

fundprocenterne i de seneste år skyldes, at vandværkerne løbende lukker boringer med

pesticidfund, og at tabellen kun viser boringer, der stadig er aktive. Dette skal ses i forhold til

grundvandsovervågningen, hvor andelen af påvirket grundvand ældre end 20 år er væsentlig

større end den, der findes i de enkelte år for boringskontrollen.

115

Fra omkring år 2000 har andelen af pesticidpåvirkede indvindingsboringer været faldende, og

andelen har de sidste 5-6 år stabiliseret sig omkring 20 til 25 %. Der blev i 2012 fundet

pesticider i 24 % og 3,9 % med overskridelse af drikkevandskravet.

Pesticid/nedbrydningsprodukt

Glyphosat

nyt

AMPA*

nyt

Bentazon

Simazin

Hexazinon

Atrazin

Deethylatrazin*

Deethylhydroxyatrazin*

nyt

DEIA, Deethyldesisopropylatrazin*

nyt

Deethylterbutylazin*

nyt

Deisopropylatrazin*

Didealkyl-hydroxy-atrazin*

nyt

Deisopropyl-hydroxy-atrazin*

nyt

Hydroxyatrazin*

Hydroxysimazin*

nyt

MCPA

Mechlorprop (MCPP)

Dichlorprop (2,4-DP)

2,4-D

2,6-DCPP*

nyt

4-CPP*

nyt

Dichlobenil

2,6-dichlorbenzosyre*

nyt

BAM, 2,6-dichlorbenzamid*

4-nitrophenol*

nyt

Diuron

nyt

Ethylenthiourea (ETU)*

nyt

Metribuzin

nyt

Metribuzin-diketo*

nyt

Metribuzin-desamino*

nyt

Metribuzin-desamino-diketo*

nyt

Juridisk status

Godkendt

Reguleret

Forbudt

Reguleret

Reguleret, forskellige kilder heraf

er nogle forbudte andre regulerede

Reguleret, forskellige kilder heraf

er nogle forbudte andre regulerede

Forbudt

Fra godkendte, nedbrydningsprodukt bl.a.

fra maneb og mancozeb

Forbudt

Tabel 29.

31 pesticider som indgår i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer –

”Boringskontrollen” fra 2012 (MST, 2011). Analysefrekvensen afhænger af den indvundne

vandmængde. Ud over de 31 stoffer i boringskontrolpakken indgår også to chlorphenoler, der dog

også kan have andre oprindelser end pesticider. Disse er ikke medtaget her. 18 stoffer, som er

markeret

nyt

, er stoffer, som ikke tidligere var i analyseprogrammet. Nedbrydningsprodukter er

markeret med *.

116

Aktive

Indvindings-

boringer

2012

2011

2010

1992-2012

Analyser

antal

1.915

2.026

1.850

28.954

i alt

1.685

1.789

1.683

6.177

Antal boringer

0,01 - 0,1

µg/l

337

338

337

1.349

≥ 0,1

µg/l

320

Andel boringer i %

0,01 - 0,1

µg/l

20,0

18,9

21,8

≥ 0,1 µg/l

3,9

4,5

5,2

i alt

23,9

22,8

24,5

27,0

Tabel 30.

Pesticider i aktive vandværkers boringskontrol. Andel boringer med 0,01-0,1µg/l,

andel ≥0,1µg/l og andel med fund ialt i %.

Andel analyser

med fund er vist i tabel 31.

Faldet siden 2000 i andelen af boringer med fund over drikkevandskravet på 0,1 µg/l kan

skyldes, at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift (se figur 44), mens årsagen til

den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem 90'erne formodentlig er, at

mange vandværker har analyseret for et stigende antal pesticider og nedbrydningsprodukter.

Aktive vandværksboringer

100%

80%

60%

40%

20%

uden fund

0,01 til 0,1 µg/l

>=0,1µg/l

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

130 2007 879

139

750

115

930 1193 1426 1202 1182 859 1211 1247 1238 1024 1075 1144 1200 1270 1382 1282

271

139

406

197

396

185

452

192

403

128

335

350

358

327

251

301

259

297

337

338

337

Figur 44.

Fordeling af pesticidindhold i vandværkernes indvindingsboringer pr. år (1993-2012).

Figuren viser status for de vandværker, der var aktive de viste år. Indikatoren indeholder ikke de

samme boringer fra år til år, da disse analyseres i en turnus på op til fem år. Desuden tager

vandværkerne ofte indvindingsboringer med indhold af pesticider ud af drift. Antal boringer i hver

af de tre klasser er anført under de enkelte år.

Figur 45 viser antal boringer undersøgt for pesticider i perioden 1993-2012, og viser de

samme data anvendt til figur 44. Det ses at antallet af boringer, der overstiger drikkevands-

kravet gennem de seneste 5 år, er stabiliseret. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der

hyppigst findes i vandværkernes indvindings-boringer, er generelt stoffer, som er forbudt og

som ikke har været i handelen i 6 til ca. 15 år, eller stoffer pålagt regulering i form af anvend-

elsesbegrænsninger i Danmark. Alderen af det vand som vand-værkerne indvinder til

117

drikkevandsformål er ofte mere end 10-20 år gammelt, og stofferne, der findes i

råvandsboringerne, må forventes at kunne påvirke grundvandet og eventuet drikkevandet

mange år frem.

Figur 45.

Antal boringer

med analyser af pesticider pr. år i vandværkernes boringskontrol.

Hvert års data stammer fra et udtræk fra databasen udført det pågældende år.

Tabel 31 viser antallet af pesticidanalyser for perioden 1994-2012 for aktive indvindings-

boringer fra dette års dataudtræk. Det fremgår, at der blev udført 1875 analyser i 2003, mens

antallet er 1.936 i 2009, 1971 i 2010, 2028 i 2011 og 1915 i 2012. Der er formentlig derudover

en række indvindingsboringer, der ikke indgår i datasættet, idet der ikke kan udelukkes en vis

underrapportering af analyser, som kommunerne mangler at godkende. Omvendt er det muligt

at nogle af disse boringer anvendes som reserve eller moniteringsboringer, og ikke pt

anvendes til indvinding. Endelig er det vanskeligt at sammenholde boringskontrol datasættet

fra år til år, fordi resultater fra sløjfede eller ikke-aktive indvindingsboringer bliver overført til

datasættet ”Andre Boringer”, og fordi der hvert år etableres nye indvindingsboringer.

De 18 nye stoffer i boringskontrollen

Det nye analyseprogram, som vandværkerne har anvendt siden 1. januar 2012, er i forhold til

tidligere udbygget med 18 stoffer, der omfatter såvel nyere som ældre pesticider samt god-

kendte, regulerede og forbudte stoffer. De 18 nye stoffer er bl.a. r fundet i grundvandsover-

vågningen eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, se hjemme-

siden for Varslingssystemtet for pesticider.

Tabel 32 viser alle analyser fra de 18 stoffer for året 2012, hvor de 18 stoffer er fundet 6,3 %

af de analyserede boringer, og at drikkevandskravet var overskredet i 0,6 %.

I tabel 33 ses de fundne stoffer i boringskontrollen i 2012, og det fremgår, at DEIA er fundet i

2,4 % af de analyserede boringer i 2012, mens de øvrige nye stoffer alle er fundet i ca.1%

eller mindre af de undersøgte boringer, og at der kun er få fund over drikkevandskravet. De

relativt få fund af de nye stoffer i Boringskontrollen kan skyldes, at vandværkerne allerede har

118

lukket de indvindingsboringer, hvor der er fundet nedbrydningsprodukter fra triaziner og BAM,

som normalt findes sammen med netop disse stoffer.

I perioden 1992-2012 er der analyseret 6.177 indvindingsboringer, mens de 18 stoffer er

analyseret i 1533 boringer i 2012, svarende til ca. 25 % af de aktive indvindingsboringer.

Antal analyser

% analyser

Gennemsnitsdybde m u.t

Borings

kontrol Pr. år med fund ≥0,1 µg/l fund ≥0,1 µg/l alle boringer med fund ≥0,1 µg/l

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

1163

604

650

827

1223

1436

1481

1494

1284

1875

1639

1728

1552

1686

2017

1936

1971

2078

1915

167

295

318

431

416

406

529

449

435

449

494

533

527

567

566

542

113

101

106

107

104

5,4

11,1

14,8

20,2

24,1

22,1

29,1

27,8

31,6

28,2

27,4

25,2

28,9

29,3

26,4

27,2

28,8

27,2

28,3

0,8

3,6

3,4

4,8

4,0

3,8

4,7

4,5

5,1

4,1

4,7

4,1

4,4

4,8

5,6

5,2

5,4

5,1

5,4

39,5

39,0

41,8

39,8

40,2

41,8

40,9

40,0

40,2

38,7

37,9

37,8

41,2

40,2

39,3

40,4

40,1

42,2

40,7

27,1

25,0

30,4

29,8

31,9

32,8

29,6

30,1

30,2

27,6

27,5

27,8

28,6

28,5

30,7

29,1

32,4

31,3

26,6

28,3

27,3

31,8

32,9

31,6

29,2

29,4

28,9

24,4

24,8

27,3

25,3

26,2

25,1

26,5

25,9

28,2

27,0

Tabel 31.

Pesticidstatus for vandværkernes indvindingsboringer opgjort på

antal analyser

pr. år

i aktive indvindingsboringer. Analyser og procentvis fordeling med fund, fund større end

drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Denne tabel kan ikke

sammenlignes

med tabel 30, der bygger

på

antal boringer.

Tabel 30 er retrospektiv og viser udviklingen fra datasæt til datasæt, mens denne

tabel bygger på de analyser, der er i dette års datasæt. Tabellen viser derudover for hvert år den

gennemsnitlige dybde for de analyserede og aktive indvindingsboringer og de gennemsnitlige

dybder for indvindingsboringer med fund og overskridelser af drikkevandskravet.

18 nye stoffer

i 2012

2012, 18 nye stoffer

Alle aktive BK boringer

1992- 2012

Analyser

Antal boringer

Andel boringer i %

antal

I alt 0,01 - 0,1 ≥0,1 0,01 - 0,1 ≥0,1 I alt

µg/l

µg/l µg/l

µg/l

1.614

1.533

5,7

0,6 6,3

28.954

6.177

1349

320

21,8

5,2

27,0

Tabel 32.

Boringskontrollen. Forekomst af de 18 nye stoffer i 2012, Antal analyser og boringer

analyseret, med fund i koncentrationsintervallet 0,01-0,1µg/l og ≥ 0,1 µg/l. Tabellen har også

medtaget alle aktive boringer analyseret i 1992-2012.

119

Boringskontrol 2012

nyt analyseprogram

2,6-Dichlorbenzamid

DEIA, atrazin, deethylisopropyl*

nyt

Bentazon

Mechlorprop

Hexazinon

2,6-dichlorbenzosyre*

nyt

Atrazin, deethyl-

Metribuzin-desamino-diketo*

nyt

Atrazin

Atrazin, deisopropyl

Dichlorprop

Atrazin, Didealkyl-hydroxy-*

nyt

4CPP*

nyt

4-Nitrophenol*

nyt

Atrazin, hydroxy-

MCPA

Ethylenthiurea*

nyt

Hydroxysimazin*

nyt

2,6-DCPP*

nyt

Glyphosat

nyt

Atrazin, Deisopropyl-hydroxy-*

nyt

Atrazin, Deethyl-hydroxy-*

nyt

AMPA*

nyt

Terbuthylazin- Deethyl*

nyt

Simazin

Dichlobenil

2,4_D

Diuron

nyt

Metribuzin

nyt

Metribuzin-diketo*

nyt

Metribuzin-desamino*

nyt

antal

Analyser

m fund

≥ 0,1

antal

Boringer

med fund

≥ 0,1

0,01til 0,1

Andel i %

≥ 0,1

fund

1835

1581

1641

1657

1615

1488

1624

1381

1621

1616

1657

1480

1608

1587

1616

1617

1478

1580

1585

1596

1479

1475

1583

1585

1616

1659

1615

1518

1473

1380

1371

391

1676

1511

1560

1564

1541

1419

1544

1317

1544

1542

1565

1409

1523

1518

1542

1543

1414

1511

1516

1523

1409

1406

1514

1516

1542

1571

1541

1452

1409

1316

1307

296

14,8

2,3

2,0

1,5

1,0

1,1

1,0

0,8

0,9

0,8

0,6

0,4

0,6

0,3

0,1

0,2

0,1

0,2

0,1

2,9 17,7

0,1 2,4

0,3 2,2

0,1 1,6

0,1 1,2

1,1

0,1 1,0

0,1 0,9

0,9

0,8

0,3 0,8

0,0 0,6

0,3 0,7

0,6

0,1 0,3

0,3

0,1 0,2

0,2

0,1

0,0 0,2

0,1

0,1 0,1

0,1

Tabel 33.

2012. Analyse af de 31 pesticider, som indgår i vandværkernes kontrol af indvindings-

boringer – ”Boringskontrollen”. Tabellen viser antal analyser og boringer, der er analyseret med det

nye analyseprogram, hvor mange fund og fund ≥0,1 µg/l, der er for de enkelte stoffer. Ud over de

31 stoffer indgår også to chlorphenoler, der ikke er medtaget. 18 nye stoffer i analyseprogrammet er

markeret med

nyt

, Er det ny stof et nedbrydningsprodukt er markeringen

nyt

Opgøres de 1533 indvindingsboringer, hvor der i 2012 er en analyse af 18 nye stoffer i

analyseprogrammetstoffer, i forhold til dybde af top til vandindtag i boringerne, findes en

analysefrekvens på 24-26 % i alle 10 metersintervallet til 80 m u.t. i forhold til hele datasættet.

Det kan derfor antages, at 2012 datasættet sandsynligvis er repræsentativt på landsplan.

120

Vandværkernes indvindingsdybde og fund af pesticider

Figur 46 viser, hvorledes andelen af fund af pesticider falder med dybden, målt som afstanden

fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der i 2012 blev fundet pesticider i

25-35 % af de aktive indvindingsboringer, der indvandt grundvand fra intervallet 0 til 30 m u.t.

Af figuren fremgår det, at de fleste af de boringer, der blev analyseret i 2012 ligger i intervallet

20 til 60 m u.t., og at antallet af analyserede boringer i intervallet 0 til 10 m er lavt.

Figur 46.

Dybdemæssig fordeling af pesticider i vandværkernes Boringskontrol som funktion af

dybden til overkanten af indtaget. Øverst (A) for 2012, nederst (B) hele perioden 1992 til 2012. Kun

indtag med oplysninger om dybde er medtaget. Der er tale om aktive indvindingsboringer, hvor der

de seneste 5 år er foretaget boringskontrolanalyser for pesticider.

121

Fund af pesticider i indvindingsboringer, der har været aktive i hele perioden 1992-2012, viser,

at der er fundet pesticider i ca. 45 % af det øverste grundvand i intervallet 0 til 20 m u.t., hvoraf

ca. 10 % af boringerne har et pesticidindhold over drikkevandskravet. Data kun fra 2012, viser

det samme billede.

Geografisk fordeling af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter

Figur 47 og 48 viser fordelingen på landsplan af pesticidindholdet i aktive indvindingsboringer i

henholdvis hele moniteringsperioden samt i den seneste 5 årsperiode, 2008-2012, hvor alle

vandværksboringer skal være analyseret mindst én gang. Der foreligger ikke oplysninger om

koordinater for alle boringer, og kortene viser derfor ikke alle analyserede boringer. De to kort

viser, at der ved nogle større byer findes mange pesticider og nedbrydningsprodukter

(fortrinsvis BAM, der stammer fra det forbudte pesticid dichlobenil), men også, at der er en

overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i lerede områder, hvor der

også findes den største befolkningstæthed. (Brüsch og Villholth, 2011).

Figur 47.

Højeste koncentration for pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes

Boringskontrol for aktive vandværker i perioden 1993-2012 (6.175 boringer). Resultaterne er opdelt

i boringer uden fund, fund af pesticider mellem 0,01 og 0,1 µg/l samt fund, der overstiger

drikkevandskravet på 0,1 µg/l.

122

Figur 48.

Højeste koncentration for pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes

Boringskontrol for aktive vandværker i 5 årsperioden 2008-2012, (5.949 boringer). Resultaterne er

opdelt i boringer uden fund, fund af pesticider mellem 0,01 og 0,1 µg/l samt fund, der overstiger

drikkevandskravet på 0,1 µg/l.

Der er ret få fund af pesticider og nedbrydningsprodukter på de sandede jyske hedesletter og

bakkeøer, hvor vandværkerne generelt indvinder grundvand fra større dybder end i resten af

landet bl.a. pga. nitrat i det øverste grundvand. Samtidig er tætheden af vandværksboringer

lav i disse områder på grund af den lavere befolkningstæthed.

På Lolland ses en skarp grænse til et område på den sydligste del af øen. Dette skyldes, at

netop i dette område kan det være svært at finde større grundvandsmagasiner, da under-

grunden hovedsageligt består af fed ler, og at grundvandet i dybere liggende kalklag ofte er

saltholdigt. Der findes derfor ikke ret mange almene vandforsyningsboringer i området.

123

Figur 49.

Højeste koncentration for pesticider og nedbrydningsprodukter fundet i datasætet

”Andre Boringer” i perioden 1990-2012 (9.941 boringer). Resultaterne er opdelt i boringer uden

fund, fund af pesticider mellem 0,01 og 0,1 µg/l samt fund, der overstiger drikkevandskravet på

0,1µg/l.

Figur 49 viser den geografiske fordelingen af 9.959 boringer med kendte koordinater fra

gruppen ”Andre Boringer”. Der er fundet pesticider i 3.768 boringer, hvoraf 1.875 boringer en

eller flere gange har overskredet drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Figuren viser i hovedtræk

samme fordeling som i figur 47 og 48, men det ses dog, at der i denne gruppe af boringer,

som bl.a. rummer nedlagte vandværksboringer, også påvises pesticider i Vestjylland.

Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet

Tabel 34 viser hvilke stoffer, der gennem de sidste ca. 20 år er fundet hyppigst i henholdsvis

grundvandsovervågningen, vandværkernes kontrol af aktive indvindingsboringer og gruppen

”Andre Boringer”. ”Andre Boringer” omfatter bl.a. nedlagte indvindingsboringer, små private

vandforsyningsanlæg, der ofte forsyner enkeltliggende husstande i det åbne land, samt andre

boringer. Tabellen omfatter hele overvågningsperioden, og stofferne er oplistet med faldende

relativ hyppighed inden for hvert program.

124

BAM (nedbrydningsprodukt fra det forbudte stof dichlobenil) findes hyppigst i alle typer pesti-

cidundersøgelser af dansk grundvand, men også de i dag forbudte triaziner og de tilhørende

nedbrydningsprodukter forekommer med stigende hyppighed i forhold til tidligere opgørelser,

fx DEIA, der forekommer i næsten 15 % af indtagene i grundvandsovervågningen samt deiso-

propylatrazin, deethylatrazin, didealkylhydroxyatrazin og atrazin.

Nedbrydningsproduktet desam(ino)-diketo-metribuzin fra pesticidet metribuzin (forbudt

aktivstof i tidligere anvendte kartoffelmidler) er fundet i 5,1 % af indtagene i grundvandsover-

vågningen, tabel 34, mens stoffet er fundet i ca. 1% i boringskontrollen.

Det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, er

fundet gentagne gange i GRUMO, og i flere boringer er der tale om genfund. Tabel 34 viser

stofferne opgjort akkumuleret for perioden 1990-2012 med fund i henholdsvis 6,5 % og 4,5 %

af de undersøgte indtag. I 2012 blev glyphosat og AMPA fundet i 0,9 % og 1 % af de

undersøgte indtag.

Tabel 35 viser for 2012 de 20 hyppigst fundne pesticider opdelt på forskellige grupper af

boringer. Glyphosat er fundet i to vandværks-boringer, mens AMPA er fundet i en

vandværksboring i 2012, se bilag 5 og 6. I de aktive vand-værksboringer er der i hele

moniteringsperioden 1990-2012 fundet glyphosat i 0,5 % af de vandværksboringer, hvor der er

analyseret for stoffet, mens nedbrydningsproduktet AMPA er fundet i 0,2 % af boringerne.

De ret høje fundandele for glyphosat og AMPA i gruppen ”Andre Boringer” i tabel 34 stammer

bl.a. fra en undersøgelse af små private vandforsyningsanlæg, hvor stoffet blev fundet i drikke-

vandsanlæg (bl.a. gravede brønde og boringer i bunden af gravede brønde), der indvinder

grundvand fra højtliggende grundvand i lerede områder.

Tabel 35 viser, at langt de fleste pesticider og nedbrydningsprodukter bliver fundet i færre

boringer ved vandværkernes Boringskontrol, end i GRUMO og ”Andre Boringer”. Både

mechlorprop og dichlorprop forekommer således i 2012 ret sjældent i både Boringskontrollen

og i grundvandsovervågningen, mens begge stoffer findes hyppigt i ”Andre Boringer”. Dette

kan skyldes, at der netop i denne gruppe boringer ofte findes vandprøver, der er præget af

punktkilder, mens man i grundvandsovervågningen oftere finder vandprøver, der er præget af

fladebelastning (Tuxen, 2013). Da vandværkerne ofte indvinder store mængde vand fra de

enkelte boringer, vil små koncentrationer fra fladebelastning kunne blive fortyndet ved

blanding af gammelt rent grundvand med højtliggende forurenet grundvand, og andelen af

fund i boringerne vil derfor være små.

125

Grundvandsovervågning

1990-2012

≥0,1

µg/l

Fund

Boringskontrol

1992-2012

≥0,1 µg/l

Fund

Andre Boringer

1990-2012

Stofnavn

BAM

Atrazin

Atrazin, deethyl-

Atrazin, deisopro-

pyl

Simazin

Mechlorprop

Dichlorprop

Bentazon

Hexazinon

4CPP

Atrazin, hydroxy-

MCPA

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

Dichlobenil

AMPA

DEIA

Glyphosat

4-Nitrophenol

Diuron

Terbuthylazin

2,6-DCPP

≥0,1 µg/l

13,8

1,7

1,5

1,3

0,7

1,7

1,6

1,3

0,6

3,6

0,4

0,7

0,3

1,3

0,7

3,1

0,4

0,1

0,9

Fund

29,5

6,3

6,9

6,7

4,9

4,1

3,9

4,1

2,2

5,8

2,1

1,5

1,9

4,7

7,8

3,3

6,2

1,7

1,1

3,8

Stofnavn

BAM

DEIA

Atrazin, deiso-

propyl

4-Nitrophenol

Atrazin, deethyl-

Didealk.-

hydr.atraz.

Bentazon

Glyphosat

Atrazin

Metribuzin-

desam-diketo

Trichloreddikesy-

Dichlorprop

AMPA

Deisopropyl

hydroxy atrazin

Mechlorprop

Metribuzin-

diketo

Simazin

4CPP

MCPA

Ethylenthiurea

Stofnavn

BAM

Bentazon

DEIA

Mechlorprop

Dichlorprop

Atrazin

Atrazin, deethyl-

Atrazin, deisopropyl

Hexazinon

4CPP

2,6-dichlorbenzosyre

4-Nitrophenol

Metribuzin-desamino-

diketo

Simazin

MCPA

Dichlobenil

Didealkyl-hydroxy-atrazin

Atrazin, hydroxy-

Glyphosat

2,6-DCPP

21,1

14,6

11,3

9,0

7,9

7,7

7,1

6,5

5,5

5,1

4,9

4,5

4,2

3,7

3,0

2,7

2,4

2,3

8,4

3,9

1,7

0,6

1,5

0,8

2,0

1,5

1,3

1,9

1,3

1,4

1,2

0,2

1,1

1,0

0,5

0,9

0,4

0,3

19,3

2,9

2,4

2,3

1,9

1,8

1,6

1,5

1,4

1,3

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

3,9

0,4

0,2

0,0

0,1

0,3

Tabel 34.

De 20 hyppigst fundne stoffer i GRUMO (1990-2012), aktive indvindingsboringer

(1992-2012) og i ”Andre boringer” (1990-2012), der omfatter nedlagte indvindingsboringer,

vandværkernes egne overvågningsboringer og andre analyser fra fx små private vandforsyninger.

De viste andele er beregnet med antal analyserede indtag/boringer og boringer med fund og fund ≥

0,1µg/l. Der er kun medtaget stoffer, analyseret i mere end 200 boringer fra GRUMO og

Boringskontrollen, mens der kun er medtaget stoffer, analyseret i mere end 500 boringer for ”Andre

Boringer” for at undgå resultater fra forureningsundersøgelser af større special depoter. Se bilag 1-

6 med oplysninger om antal analyser, antal boringer og koncentrationsintervaller. I opgørelsen for

”Andre Boringer” er fx parathion udeladt. Alle fund er dog medtaget i bilag 1- 6. De beregnede

fundandele for GRUMO viser, hvor stor en andel af indtagene, der en eller flere gange har indeholdt

det enkelte stof i

hele

perioden 1990-2012. Andelen opgjort for hele perioden kan derfor ikke

sammenholdes med fund-andelen pr. år.

126

Grundvandsovervågning

2012

≥0,1

µg/l

Fund

Boringskontrol

2012

≥0,1

µg/l

Fund

Andre boringer

2012

Stofnavn

BAM

DEIA

Mechlorprop

Dichlorprop

4CPP

Atrazin, deisopropyl

0,1

Metribuzin-desamino-

diketo

Atrazin, deethyl-

Bentazon

Simazin

0,3

0,0

0,1

Atrazin

Didealkyl-hydroxy-

atrazin

AMPA

Hexazinon

Atrazin, hydroxy-

4-Nitrophenol

0,0

0,1

Deisopropyl-

hydroxyatrazin

Ethylenthiurea

2,6-dichlorebnzosyre

2,6-DCPP

Stofnavn

BAM

DEIA

Atrazin, deisopropyl

Didealkyl-hydroxy-

atrazin

Metribuzin-diketo

Metribuzin-desam-

diketo

Atrazin, deethyl-

Deisopropyl-

hydroxyatrazin

Bentazon

Atrazin

Hexazinon

Dichlorprop

Simazin

Mechlorprop

4CPP

Deeth.-hydr.-atrazin

2,6-dichlorbenzosyre

AMPA

Glyphosat

4-Nitrophenol

Stofnavn

BAM

DEIA

Bentazon

Mechlorprop

Hexazinon

2,6-

dichlorebnzosyre

Atrazin, deethyl-

Metribuzin-

desamino-diketo

Atrazin

Atrazin, deisopro-

pyl

Dichlorprop

4CPP

Didealkyl-

hydroxy-atrazin

4-Nitrophenol

Atrazin, hydroxy-

MCPA

Deisopropyl-

hydroxy-atrazin

Ethylenthiurea

Hydroxysimazin

2,6-DCPP

16,9

13,7

10,7

6,4

5,8

5,0

4,5

3,5

2,5

1,8

1,5

1,3

1,0

0,9

0,4

5,8

2,6

0,7

0,6

0,4

0,7

1,2

0,0

0,4

0,6

0,3

0,1

0,0

0,7

0,4

0,0

0,1

0,3

0,0

17,7

2,4

2,2

1,6

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,3

0,2

2,9

0,1

0,3

0,1

24,4

6,8

5,2

4,9

4,5

4,3

3,6

3,4

2,7

2,4

2,3

2,1

1,7

1,5

0,9

0,8

0,7

Tabel 35.

Status

2012

for de 20 hyppigst fundne stoffer i analyseindsatsen 2012 for grundvands-

overvågningen, Boringskontrol af aktive indvindingsboringer og ”Andre boringer”. Der er kun

medtaget stoffer, der er analyseret i mere end 100 boringer fra ”Andre boringer”. Se også bilag 1- 6

med oplysninger om antal analyser, antal boringer og koncentrationsintervaller.

Konklusion pesticider

Pesticider i grundvandsovervågningen

Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2012 blev der i grund-

vandsovervågningen fundet pesticider i 42 % af indtagene, mens drikkevandskravet på 0,1

µg/l var overskredet i 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af

pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende

og ældre grundvand er mindre.

127

≥0,1

µg/l

7,3

1,4

2,2

1,3

2,9

0,2

0,4

0,7

0,6

0,5

0,4

0,5

0,4

Fund

Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i

denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere

begrænsninger på anvendelsen bl.a. af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. I analyse-

programmet indgår i alt 31 stoffer, hvoraf 21 stammer fra forbudte pesticider, mens 5 er fra re-

gulerede og 5 er fra tilladte. I 2012 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1 % af indtagene,

mens regulerede stoffer blev fundet i 6 % og forbudte stoffer i 39 %. I alt 7 % af fundene

stammer således fra stoffer, der fortsat er i brug. Pesticidanalyserne for de sidste 6 år viser, at

ca. 1/5 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 4/5 stammer fra forbud-

te stoffer.

Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for

forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen

for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.

Specielt kan nævnes, at fundhyppigheden af Glyphosat og AMPA i 2012 ligger på 0,9 % og

1,0 % (begge på 0,3 % for fund over drikkevandskravet), hvilket er på samme niveau som tid-

ligere i grundvandsovervågningen.

I det øvre grundvand har der været en faldende andel af pesticider med koncentrationer over

drikkevandskravet de senere år. Samtidig stiger antallet af fund af pesticider over drikke-

vandskravet i det dybereliggende grundvand. Der ses samtidig en større hyppighed af indtag

med pesticider i koncentrationer under drikkevandskravet i dybder ned til 50 m u.t. Dette kan

forklares med en reduceret udvaskning fra rodzonen og øvre jordlag. Skønt der kan ses tegn

på en mindsket påvirkning i det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for

år tilbage, sig stadigt dybere ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en stram-

mere regulering i anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Forde-

lingen peger også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikke-

vand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af pesticider over drikkevandskravet, der

bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne.