Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1434891_0001.png
MINISTEREN
Miljøudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. december 2014
2014-4820
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljøudvalget har i brev af 14. november 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(MIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 76:
Hvad er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i taksationskommissionen
omhandlende erstatningssager vedr. oversvømmelse af marker, og finder mini-
steren det rimeligt, at danske landmænd skal vente år på afgørelser af erstat-
ningssager vedr. oversvømmelse af marker?
Svar:
Spørgeren har ikke angivet, om spørgsmålet angår en konkret sag, ligesom det
heller ikke er oplyst, hvilken taksationskommission, der hentydes til. Det er
derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet konkret på det foreliggende grund-
lag.
Ud fra spørgsmålet antager jeg, at der spørges til erstatningssager efter vand-
løbsloven, der henviser til taksationskommissionerne nedsat efter lov om of-
fentlige veje (vejloven) for prøvelse af erstatningsspørgsmålet efter bl.a. påstået
mangelfuld opfyldelse af forpligtelser med hensyn til vedligeholdelse af vand-
løb.
Der er p.t. nedsat 15 taksationskommissioner efter vejloven, og som nævnt er
det ikke angivet, hvilken kommission der hentydes til. Transportministeriet har
rettet henvendelse til formanden for Taksationskommissionen for Sydsjælland
og Lolland-Falster, der i løbet af 2013-2014 har behandlet to sager netop ved-
rørende eventuelt erstatningsansvar for en kommune som følge af påstået
manglende vedligeholdelse af vandløb efter vandløbslovens § 73.
Formanden har oplyst, at de to sager havde en sagsbehandlingstid på hhv. 9
mdr. og 8 mdr. fra modtagelse af sagen i taksationskommissionen til afsigelse
af kendelse. Generelt om sager efter vandløbsloven oplyser formanden, at sa-
gerne er kendetegnede ved, at begge parter – dvs. kommunen og klageren – er
repræsenteret ved advokat, hvilket har betydning for, hvor hurtigt sagerne kan
fremmes. Dette skyldes dels, at møder kan være svære at beramme, ligesom
sagerne typisk byder på omfattende udveksling af processuelle dokumenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434891_0002.png
Sager efter vandløbsloven kan således efter det oplyste være mere langvarige
end traditionelle sager, der behandles ved taksationssystemet.
Med hensyn til taksationskommissionerne generelt vil jeg fremhæve, at der er
tale om uafhængige instanser, hvorfor jeg som minister ikke har mulighed for
at gå ind i spørgsmål om sagsbehandlingstid i de enkelte sager.
Jeg har dog forståelse for, at en sagsbehandlingstid på mere end 1 år kan ople-
ves som meget lang. Det er naturligvis vigtigt, at borgere får en afklaring på
spørgsmålet om erstatning så hurtigt som muligt. Omvendt er det også et vig-
tigt hensyn, at hver sag behandles grundigt og sagligt hos den uafhængige tak-
sationskommission, så borgerne kan være trygge ved, at sagerne er ordentligt
belyst, og at borgerne således sikres den erstatning, de har krav på.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke