Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1426229_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00384
Den 26. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 6. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 63 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone
Loklindt (RV).
Spørgsmål nr. 63 (alm. del)
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. september 2014 fra Hillerød
Kommune jf. (20131) MIU alm. del - bilag 487?
Svar
Regeringen ønsker, at initiativer til at hjælpe grundejerne med at løfte opgaven
med rensning af spildevandet skal målrettes de mest trængte grundejere, og at
løsninger skal findes inden for spildevandssektoren, og at eventuelle tab herved vil
skulle finansieres over taksterne i kloakfællesskabet.
Regeringen ønsker herigennem at sikre, at de miljømæssige målsætninger for
vandløb og søer bliver opfyldt hurtigst muligt, men samtidig også, at grundejere
undgår politianmeldelse og lign. for ikke at opfylde de påbud, som kommunerne
har udstedt om spildevandsrensning i det åbne land.
Forbedret spildevandsrensning som f.eks. den indsats, der følger af de statslige
vandplaner i disse år, indebærer altid omkostninger for grundejeren, fordi
spildevandsanlæg skal placeres på dennes grund. Det kan være en kloakledning,
nedsivningsanlæg eller andet. Håndtering af øgede mængder nedbør kan derimod
ske på mange måder – også mange måder, der ikke pålægger den enkelte
grundejer yderligere anlægsomkostninger.
Separatkloakering kan være et godt redskab til at forebygge oversvømmelser, men
er samfundsøkonomisk set ofte en dyr løsning for både spildevandsselskab og
grundejer. Da det er frivilligt, om den enkelte kommune vælger at gennemføre
separatkloakering frem for andre måder at håndtere regnvand på, vil
separatkloakering derfor ikke indgå i den foreslåede hjælpeordning i det
kommende lovforslag om afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved
påbud om forbedret spildevandsrensning.
Det foreslås imidlertid i lovforslagets anden del, at der gives mulighed for en
frivillig abonnementsordning, hvor grundejere kan betale et årligt bidrag til
spildevandsselskabet mod, at selskabet til gengæld sørger for drift og
vedligeholdelse af én eller flere stikledninger på grunden. Alt efter den indgåede
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
abonnementsaftales udformning vil etablering af separatkloakering kunne
omfattes af abonnementsordningen. Grundejeren ”forsikrer” sig herved mod selv
at skulle betale og udføre en separatkloakering og betaler i stedet gennem
abonnementsordningen løbende for, at spildevandsselskabet sørger for det.
Jeg vil også nævne, at Naturstyrelsen i april 2013 har sendt en vejledning til
kommunerne om henstand med betaling af tilslutningsbidrag. I den fremgår det,
at kommunerne efter de gældende regler kan yde lån til pensionister,
førtidspensionister og efterlønsmodtagere i henhold til den såkaldte
indefrysningsordning. Den giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte at lave en låneordning, som ud over tilslutningsudgifter også omfatter vej-
og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommene.
Kommunerne har også muligheder for at etablere nødvendige tiltag på
grundejerens ejendom, hvis fristen i et påbud er overskreddet. Grundejeren skal
fortsat betale kommunens udgifter forbundet hermed, men kommunen har
mulighed for at lave en aftale med grundejeren om en afdragsordning for betaling
af beløbet.
Endelig bemærkes, at udgangspunktet for forbedret spildevandsrensning i dag må
være, at de mest miljøvenlige og effektive teknologier tages i anvendelse.
Kommuner og spildevandsselskaber bør ikke arbejde for at kloakere for enhver
pris, hvis der eksisterer miljømæssigt og samfundsøkonomisk bedre alternativer.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2