Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1429217_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00464
Den 2. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 5. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 62 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob
Jensen, (V).
Spørgsmål nr. 62 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder kommunerne har til at gribe ind i
en lodsejers anvendelsesmuligheder af jorden inden for en afstand af 300 meter af
en BNBO?
Svar
For at sikre rent grundvand er der i miljøbeskyttelsesloven regler om kommuners
mulighed for at fastlægge beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer til
almene vandforsyninger. Kommunerne kan bestemme rådighedsindskrænkninger
overfor lodsejere. Disse rådighedsindskrænkninger kan vedrøre brugen af f.eks.
kvælstof og pesticider, men kan også vedrøre andre forurenende stoffer, f.eks.
industrikemikalier, der kan udgøre en trussel mod grundvandet.
Når kommunerne vurderer konkrete rådighedsindskrænkninger, er de ikke
begrænset til en afstand på 300 meter fra vandforsyningsboringer. Som nævnt
ovenfor er formålet sikring af grundvandet mod forurening.
Mht. informationen af borgere/lodsejere ved rådighedsindskrænkninger inden for
BNBO skal jeg henvise til min besvarelse af alm. del spørgsmål 61.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk