PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder

Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Erfaringsopsamling og ny viden

Juni 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder

Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Erfaringsopsamling og ny viden

Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Erfaringsopsamling og ny viden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder

Erfaringsopsamling og ny viden

2007

ISBN: 87-7279-781-9

Notatet kan læses på

www.skovognatur.dk

Forsidefoto: Lindenborg Å, Nordjylland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING .......................................................................................................................................................... 7

LOVGIVNING OM VANDLØB............................................................................................................................. 8

2.1

ANDLØBSLOVEN

................................................................................................................................................ 8

2.1.1

Vandløbsregulativer.................................................................................................................................... 8

2.1.2

Tilvejebringelse af vandløbsregulativer...................................................................................................... 9

2.1.3

Administration af vandløbsregulativerne.................................................................................................... 9

ATURBESKYTTELSESLOVEN

............................................................................................................................. 10

2.2

2.2.1

Regulering contra vedligeholdelse............................................................................................................ 10

2.3

ILJØMÅLSLOVEN

............................................................................................................................................. 11

2.4

ABITATDIREKTIVET

......................................................................................................................................... 11

2.5

ILJØBESKYTTELSESLOVEN

.............................................................................................................................. 12

2.6

KKERLOVEN

.................................................................................................................................................... 12

LANLOVEN

....................................................................................................................................................... 12

2.7

DATAGRUNDLAG FOR REGULATIVER........................................................................................................ 14

3.1

PMÅLING

......................................................................................................................................................... 14

3.2

GIS (G

EOGRAFISK

NFORMATIONS

YSTEM

)

VÆRKTØJER

.................................................................................. 15

3.3

YE OG HISTORISKE KORT

................................................................................................................................. 15

3.4

VÆRKTØJER

................................................................................................................................................... 16

3.4.1

PROKA (Niras A/S) .................................................................................................................................. 16

3.4.2

VandløbsGIS, VASP (Orbicon A/S) .......................................................................................................... 16

3.4.3

MIKE11 (Dansk Hydraulisk Institut)........................................................................................................ 16

3.4.4

HEC-RAS (US Army Corps of Engineers) ................................................................................................ 16

3.4.5

GeoEnviron (GEOKON)........................................................................................................................... 16

3.4.6

Kvaser (Orbicon A/S)................................................................................................................................ 17

3.5

EGISTRERING AF VANDLØB

.............................................................................................................................. 17

VANDLØBSKVALITET ....................................................................................................................................... 18

4.1

VALITETSMÅL FOR VANDLØBENE

.................................................................................................................... 18

4.2

ANDLØBSREGULATIVETS BESTEMMELSER DER RETTER SIG MOD VANDLØBSKVALITETEN

............................... 19

4.2.1

Beskytte bestående kvaliteter i vandløbet ................................................................................................. 19

4.2.2

Aktivt at bidrage til at opfylde de fastsatte kvalitetsmål ........................................................................... 19

4.2.3

Aflejring og erosion i vandløb .................................................................................................................. 20

4.2.4

Plantevækst i vandløb ............................................................................................................................... 21

4.2.5

Eksempler på effekter af grødeskæring..................................................................................................... 21

4.3

ATURKVALITET I ÅDALEN

............................................................................................................................... 25

VANDLØBETS DIMENSION OG VANDFØRINGSEVNE.............................................................................. 26

5.1

NSKER OM AFVANDING

................................................................................................................................... 26

5.1.1

Fastlæggelse af vandløbets fremtidige dimension og vandføringsevne .................................................... 26

ANDLØBETS DIMENSION

.................................................................................................................................. 27

5.2

5.2.1

Status for det ældre vandløbsregulativ ..................................................................................................... 27

5.2.2

Metoder til sikring af vandløbets dimension............................................................................................. 29

5.2.2.1

5.2.2.2

5.2.2.3

Skikkelsesmetoden

(26)

............................................................................................................................................30

Vandføringsevnemetoden .......................................................................................................................................31

Regulativer for ”naturvandløb”...............................................................................................................................33

5.3

ØRLAGTE VANDLØB

........................................................................................................................................ 33

5.4

RØDESKÆRING

................................................................................................................................................ 33

5.4.1

Strømrendeskæring ................................................................................................................................... 34

5.4.2

Skæringstidspunkt og hyppighed............................................................................................................... 35

5.4.3

Skæringsredskab ....................................................................................................................................... 35

5.4.4

Metoder til styring af grødeskæringen...................................................................................................... 36

5.4.5

Beskrivelse af grødeskæringens omfang ................................................................................................... 37

5.5

ONSEKVENSANALYSER

................................................................................................................................... 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ADMINISTRATIVE FORHOLD ......................................................................................................................... 39

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

6.9

6.10

6.11

6.12

6.13

6.14

ESTEMMELSER OM SKRÅNINGSSIKRINGER

....................................................................................................... 39

RIFT AF STEMMEVÆRKER

................................................................................................................................ 39

RØDEOPTAGNINGSPLADSER

............................................................................................................................ 40

EKREATIVE FORHOLD

...................................................................................................................................... 41

EPLANTNING

BEVARELSE ELLER BESKÆRING

................................................................................................ 42

RÆNSEVANDLØB

–

FORDELING AF OPGAVER MELLEM MYNDIGHEDER

............................................................ 42

EGNING OG KREATURVANDING

....................................................................................................................... 42

BRÆMMER

.................................................................................................................................................. 43

RBEJDSBÆLTER OG OVERKØRSLER VED UDLØB

............................................................................................... 44

NDRINGER AF VANDLØBETS TILSTAND

........................................................................................................... 44

ORURENING AF VANDLØBET

............................................................................................................................ 44

YE DRÆN

GRØFTEUDLØB OG FÆLLES RØRLEDNINGER

.................................................................................... 44

ROER

UNDERFØRINGER ELLER LIGNENDE

....................................................................................................... 45

PRENSNING

..................................................................................................................................................... 45

REGULATIVTYPER............................................................................................................................................. 46

7.1

T ELLER FLERE VANDLØB I SAMME REGULATIV

............................................................................................... 46

7.1.1

Fællesregulativ for flere vandløb.............................................................................................................. 46

7.1.2

Tillægsregulativer..................................................................................................................................... 46

OFFENTLIGHED .................................................................................................................................................. 47

8.1

8.2

8.3

EDEGØRELSE FOR REGULATIVET

..................................................................................................................... 47

EDTAGELSESPROCESSEN

................................................................................................................................. 47

VERSIGT OVER PROCES FOR UDARBEJDELSE AF REGULATIVER

........................................................................ 49

TILSYN MED OFFENTLIGE VANDLØB ......................................................................................................... 50

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

DFØRELSEN AF MYNDIGHEDSOPGAVER

........................................................................................................... 50

EVURDERING AF REGULATIVBESTEMMELSERNES HENSIGTSMÆSSIGHED

......................................................... 50

REDEJERES OG BRUGERES OVERHOLDELSE AF GÆLDENDE BESTEMMELSER

.................................................... 51

IALOG MED INTERESSENTERNE

....................................................................................................................... 51

YPPIGHED AF TILSYN

....................................................................................................................................... 51

LITTERATURHENVISNING .......................................................................................................................... 52

BILAG ................................................................................................................................................................. 55

EKENDTGØRELSE NR

. 407

21.

APRIL

2007

OM REGULATIVER FOR OFFENTLIGE VANDLØB

.......................... 55

11.1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

I 2003 nedsatte tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt Vandløbsudvalget. Udvalget fik til opga-

ve at analysere udvalgte problemstillinger omkring miljø- og afvandingsforhold for konkrete vand-

løb i det daværende Nordjyllands Amt.

I efteråret 2004 blev udvalgets rapport om analysearbejdets resultater offentliggjort og forelagt mil-

jøminister Connie Hedegaard. Rapporten indeholder en række anbefalinger, bl.a. at Miljøstyrelsens

notat af 24. juli 1992 om udarbejdelse af vandløbsregulativer revideres, så erfaringer fra de senere

års arbejde hos vandløbsmyndighederne kan nyttiggøres. Miljøministeren besluttede herefter at no-

tatet skulle revideres.

Notatet fra 1992 sammenfattede en række erfaringer, som flere vandløbsmyndigheder på daværende

tidspunkt havde opnået med hensyn til udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notatet blev sendt til

amter og kommuner som inspiration for det videre regulativarbejde.

Siden da er der indhøstet megen ny viden i forbindelse med udarbejdelse og administration af regu-

lativer, herunder vedligeholdelse af vandløb, der kan danne grundlag for revision af notatet.

Til brug for arbejdet med at revidere notatet anmodede Skov- og Naturstyrelsen Amtsrådsforenin-

gen og Kommunernes Landsforening om at udpege medlemmer til en arbejdsgruppe, der skulle

varetage revisionsarbejdet.

Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer:

Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen (formand)

Lars Kjellerup Larsen, Skov- og Naturstyrelsen (sekretær)

Bjarke Jensen, Nordjyllands Amt, nu Mariagerfjord Kommune

Morten Timmermann, Frederiksborg Amt, nu Hillerød Kommune

Søren Brandt, Herning Kommune

Henry Grosmann, Nordborg Kommune, nu Sønderborg Kommune

Gruppens arbejde har haft til formål at sammenfatte den nye viden og de erfaringer, der indtil dato

er indhøstet i forbindelse med udarbejdelse og administration af regulativer, herunder vedligehol-

delse af vandløb, i amter og kommuner. Gruppens vurderinger er sammenfattet i dette notat. Endvi-

dere indeholder notatet en gennemgang af den gældende lovgivning, der vedrører regulativområdet.

Notatet har status som inspiration og vejledning for vandløbsmyndighederne.

I notatet er der med noter henvist til afsnit 10 ”Literaturhenvisning”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivning om vandløb

Den primære lov for forvaltningen af vandløbene er vandløbsloven. Men en række andre love inde-

holder også regler om vandløb, så som naturbeskyttelsesloven, planloven, miljømålsloven, miljøbe-

skyttelsesloven og okkerloven. Størstedelen af disse regler virker parallelt med vandløbslovens reg-

ler, mens nogle få fastsætter bindende krav til administrationen af vandløbsloven.

2.1 Vandløbsloven

Den gældende vandløbslov trådte i kraft den 1. november 1983. Lovens formål er at tilstræbe at

sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige

krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning, f.eks. planloven, naturbe-

skyttelsesloven, miljømålsloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Lovens væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaure-

ring af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.

Vandløbsregulativer skal efter lovens forarbejder udarbejdes på baggrund af den målsætning, som

fremgår af planerne for vandløbet, især recipientkvalitetsplanerne (nu regionplan med retsvirkning

som landsplandirektiv). Den skikkelse eller vandføringsevne, der ifølge lovens § 12 skal fastsættes i

regulativet, skal sikre afledning af vand samt tilgodese de natur- og miljømæssige krav.

Lovens § 27 fastsætter, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse

eller vandføringsevne ikke ændres, hvilket for offentlige vandløbs vedkommende vil sige den regu-

lativmæssige skikkelse eller vandføringsevne. Bestemmelsen skal ifølge lovens forarbejder ses i

sammenhæng med § 1. Det vil sige, at vedligeholdelsen skal sikre både, at vandløbet kan benyttes

til afledning af vand, og at vedligeholdelsen skal udføres, således at vandløbskvaliteten svarer til

den natur- og miljømæssige målsætning for vandløbet.

Med hensyn til udarbejdelse af vandløbsregulativer for de tidligere amtsvandløb, skal vandløbs-

myndigheden foreløbigt vedtage et forslag til regulativ og sende det til det statslige Miljøcenter med

henblik på godkendelse. Denne godkendelse skal sikre, at sammenhængen i regulativudarbejdelsen

for de store vandløb, der gennemløber flere kommuner, bibeholdes. Når centret har godkendt for-

slaget, vedtages regulativet endeligt af vandløbsmyndigheden, hvorefter regulativet offentliggøres

med oplysning om klagemyndighed og klagefrist.

2.1.1 Vandløbsregulativer

Vandløbsmyndigheden har pligt til at udarbejde regulativer for offentlige vandløb. Regelgrundlaget

mv. for udarbejdelse af regulativer er vandløbslovens § 12, den hertil hørende bekendtgørelse nr.

407 af 21. april 2007 om regulativer for offentlige vandløb, afsnit 7 i cirkulære nr. 21 af 26. februar

1985 om vandløbsloven og cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige

vandløb, som beskriver kravene til indholdet af regulativerne.

Til regulativet skal der udarbejdes en redegørelse om grundlaget for og konsekvenserne af regulati-

vet. Redegørelsen er væsentlig som grundlag for brugeres og andres vurdering af den fremtidige

administration af vandløbet og som beslutningsgrundlag for en senere revision af regulativet.

Selve regulativet skal bl.a. indeholde bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand i form af enten

skikkelse eller vandføringsevne. Ved fastsættelse af den fysiske tilstand tages der udgangspunkt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandløbets faktiske, fysiske tilstand. Dog skal den fastsatte skikkelse i det hidtidige regulativ læg-

ges til grund i de tilfælde, hvor vandløbets fysiske miljøkvalitet er ringere, dvs. dimensionerne er

større, end hvad der følger af regulativet. Alternativt skal der gennemføres en reguleringssag. Til-

standen fastsættes enten som geometrisk skikkelse udtrykt ved fastsatte bundkoter, bundbredder og

skråningsanlæg eller som vandføringsevne, udtrykt ved en fastsat vandstand med dertil hørende

vandføring. Den fysiske tilstand er grundlaget for bestemmelserne om omfanget af vandløbets ved-

ligeholdelse (grødeskæring og opgravning).

Regulativet skal endvidere indeholde en dato for dets revision. Revisionen skal sikre, at det med

jævne mellemrum vurderes, om ændringer i regulativets forudsætninger, herunder i plangrundlaget,

bør medføre justering af regulativet.

2.1.2 Tilvejebringelse af vandløbsregulativer

Vandløbslovens formål er som nævnt ovenfor at tilstræbe at sikre, at vandløb kan benyttes til afled-

ning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fast-

sættes i henhold til anden lovgivning. Den konkrete afvejning foretages af vandløbsmyndighederne.

Afvejningen foretages for offentlige vandløbs vedkommende i to trin.

•

I regionplanen/landsplandirektivet er de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten fast-

sat i form af en målsætning for vandløbet. Efter 2009 fastsættes kravene i vandplanen, der udar-

bejdes med hjemmel i miljømålsloven.

•

På grundlag af målsætningen fastsætter vandløbsmyndigheden i regulativet bestemmelser om

bl.a. vandløbets fysiske tilstand i form af enten skikkelse eller vandføringsevne og om vedlige-

holdelsens omfang og udførelse.

Vandløbsmyndighedens afvejning mellem vandafledning og natur og miljø er således begrænset af

hensynet til, at de forskellige bestemmelser i regulativet ikke må hindre opfyldelse af den målsæt-

ning, der er fastsat for vandløbet.

Ved fastsættelse af regulativernes bestemmelser om vedligeholdelse skal vandløbsmyndigheden

således foretage den ofte komplicerede og konfliktfyldte afvejning mellem lovens to hovedformål:

afvanding og natur/miljø.

Selve vedtagelsesprocessen for regulativer er beskrevet i afsnit 8.

2.1.3 Administration af vandløbsregulativerne

Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder regulativets

bestemmelser om fysisk tilstand og vedligeholdelse.

Grundlæggende for vedligeholdelse er, at vandløbsmyndigheden er forpligtiget til at sikre den skik-

kelse eller vandføringsevne, der er fastsat i regulativet. Dette sker gennem grødeskæring samt fjer-

nelse af aflejringer (opgravning). Det indebærer for det første, at vandløbsmyndigheden ikke må

forøge skikkelsen eller vandføringsevnen, dvs. gøre vandløbet større. Et sådant indgreb er en regu-

lering, der kun kan gennemføres efter forudgående behandling efter vandløbsloven, samt efter na-

turbeskyttelsesloven for vandløb omfattet af denne lovs § 3.

På den anden side indebærer det også, at vedligeholdelsen skal sikre, at dimensionerne ikke bliver

mindre end det, der er fastsat i regulativerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at overholde regulativerne, både for så vidt angår den fysiske

tilstand og vedligeholdelsen. Såfremt der opstår ønsker om eller behov for en ændret vedligeholdel-

sespraksis, skal vandløbsmyndigheden forinden have vedtaget en sådan ændring ved revision af

regulativet eller udarbejdelse af et tillægsregulativ efter reglerne om tilvejebringelse af regulativer,

herunder om offentlighedens inddragelse mv. Dette gælder, uanset om der er tale om mere eller

mindre hyppig vedligeholdelse.

Hvis den ændrede vedligeholdelsespraksis indebærer en forøgelse af den skikkelse eller vandfø-

ringsevne, der er fastsat i regulativet, skal der endvidere senest samtidig med revision af regulativet

gennemføres en reguleringssag efter vandløbslovens kapitel 6 og meddeles dispensation fra natur-

beskyttelseslovens § 3, lige som ændringen ikke må forringe natur- og miljøtilstanden og kun kan

ske i det omfang, det er foreneligt med målsætningen for vandløbet. Der kan således

ikke

lovligt

foretages en ”regulering i regulativet”.

2.2 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelseslovens formål er bl.a. at medvirke til at værne landets natur og miljø, så sam-

fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for be-

varelse af dyre- og plantelivet.

Efter lovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af vandløb, der af miljøministeren er

udpeget som beskyttede. Kriterierne for udpegningen fremgår af Miljøministeriets cirkulære nr. 6 af

14. januar 1982. I alt er ca. 28.000 km vandløb udpeget som § 3-beskyttede.

For vandløb, der i 1983 havde en regulativmæssig bundbredde på mindst 2 meter, er der ifølge lo-

vens § 16 en 150 meter bred beskyttelseslinje (å-beskyttelseslinje) på hver side af vandløbet, inden

for hvilken der bl.a. ikke må foretages beplantning eller terrænændringer. Forbuddet gælder dog

ikke for foranstaltninger, der efter vandløbsloven er meddelt påbud om eller tilladelse til.

Der kan desuden i en fredningskendelse efter naturbeskyttelsesloven (eller de tidligere naturfred-

ningslove) være fastsat særlige bestemmelser om beskyttelse af åer og ådale mv.

2.2.1 Regulering contra vedligeholdelse

Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb,

bredde, bundkote og skråningsanlæg. Regulering af vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslo-

vens § 3, forudsætter både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Udgifterne til regulering af vandløb afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foran-

staltningen.

Sædvanlig vedligeholdelse af vandløb er ikke omfattet af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 3

mod ændring i tilstanden af vandløb, idet sædvanlig vedligeholdelse netop tilsigter at opretholde

den hidtidige tilstand.

I tilfælde, hvor vandløbet gennem lang tid ikke er blevet vedligeholdt, og hvor vandløbet som følge

heraf i væsentlig grad har ændret tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, kan en

genoptagelse af tidligere tiders vedligeholdelse og dermed en genopretning af den tidligere tilstand

have karakter af en regulering, der kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra

naturbeskyttelseslovens § 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til mulighederne for at dispensere fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 3 fremgår

det af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økono-

misk interesse ikke i sig selv er nok til at begrunde, at der meddeles dispensation. Der må tillige

enten være tale om et område, som ud fra fredningsmæssige hensyn vurderes som uden særlig inte-

resse for, at man eventuelt kan acceptere, at der sker indgreb i dets tilstand, eller at det påtænkte

indgreb ikke i sig selv skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området.

Denne betragtning ligger til grund for Naturklagenævnets praksis, ifølge hvilken der kun i meget

begrænset omfang meddeles dispensation for så vidt angår vandløb.

2.3 Miljømålsloven

Miljømålsloven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grund-

vand samt for planlægningen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Loven er første fase i implementeringen af vandrammedirektivet og supplerende implementering af

habitatdirektivet. Den fastsætter en fælles gennemførelse af reglerne om vand- og naturplanlægnin-

gen i de 2 direktiver for at fremme sammenhængen i arbejdet med natur- og vandkvaliteten og med

det sigte, at der i videst muligt omfang sker en koordineret indsats.

Loven indeholder bl.a. regler om planlægningen for vandområder og internationale naturbeskyttel-

sesområder. Staten skal som vanddistriktmyndighed udarbejde en vandplan, der sikrer sammen-

hæng i planlægningen inden for hele vanddistriktet. Vandplanen skal som et væsentligt element

fastsætte miljømålene for de enkelte vandområder inden for distriktet samt indeholde en sammen-

fatning af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene.

I kølvandet på vandplanen, skal der med udgangen af 2009 være udarbejdet indsatsprogrammer for

vandområderne, der skal indeholde de foranstaltninger, som skal gennemføres, for at målene nås

indenfor de fastsatte tidsfrister. Kommunerne skal i 2010 vedtage handleplaner, der nærmere rede-

gør for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram skal realiseres. Miljømålene i vandplanen

skal som udgangspunkt være opfyldt i 2015.

2.4 Habitatdirektivet

Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer og projekter i internationale naturbeskyttel-

sesområder (Natura 2000-områder), der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter

kan påvirke et udpeget område væsentligt, vurderes for konsekvenserne på de arter og naturtyper,

som området er udpeget for at beskytte. Viser vurderingen, at arter eller naturtyper kan påvirkes

negativt, kan en plan eller et projekt ikke vedtages.

Vandløbsregulativer er at betragte som planer i direktivets forstand. Regulativer for vandløb, der

kan påvirke internationale beskyttelsesområder, skal konsekvensvurderes efter kriterierne i direkti-

vets artikel 6, stk. 3, før de vedtages. Reglerne til gennemførelse af artikel 6, stk. 3, for afgørelser

efter vandløbsloven og andre love er bl.a. fastsat i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpeg-

ning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Der gælder et særligt forsigtighedsprincip i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, og

der skal foreligge særlig god dokumentation for, at der ikke træffes afgørelser mv., der kan skade

området. Hensynet til arter og naturtyper gælder uafhængigt af eventuelle planretningslinjer for

vandløbskvalitet eller lignende, men oftest vil der være tale om sammenfaldende hensyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er dog i forbindelse med sejladsbestemmelser i regulativer vigtigt at være opmærksom på, at

regulativet ikke må medføre betydelige forstyrrelser af beskyttede arter i de internationale naturbe-

skyttelsesområder.

Udover de særlige regler for internationale beskyttelsesområder skal det ved udarbejdelse af vand-

løbsregulativer sikres, at yngle- og rasteområder for de såkaldte bilag IV-arter ikke beskadiges eller

ødelægges. Det drejer sig bl.a. om odder og snæbel, og reglerne gælder over hele landet. I langt den

overvejende del af sagerne kan hensynet varetages, hvis regulativet er overensstemmelse med de

målsætninger, der er fastsat for vandløbet.

2.5 Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og

plantelivet.

Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens § 27, der fastsætter, at stoffer, der kan

forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges,

så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilfø-

res vandløb m.v. Af § 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet,

ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fast-

sættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I denne forbindelse skal den hydrauliske be-

lastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller

oversvømmelse af vandløbsnære arealer.

Endelig kan nævnes, at dambrug efter loven anses som særligt forurenende virksomheder, som er

omfattet af miljøgodkendelsesordningen efter lovens kapitel 5.

2.6 Okkerloven

Okkerloven har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i bl.a. vandløb.

Ifølge loven skal landbrugsmæssige dræninger og udgrøftninger indenfor de okkerpotentielle områ-

der godkendes af kommunen. Finder kommunen, at der i en godkendelse bør fastsættes vilkår om

etablering af et okkerrensningsanlæg, eller at godkendelse bør nægtes, sendes sagen til afgørelse i

Skov- og Naturstyrelsen.

Meddeles der afslag til udgrøftning eller dræning af et areal, der tidligere har været afvandet, ydes

der erstatning for den nedgang i salgsværdi, som afslaget påfører den pågældende del af ejendom-

men.

2.7 Planloven

Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning forener de samfundsmæs-

sige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsud-

viklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen

af dyre- og plantelivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loven fastsatte indtil 1. januar 2007, at der for hvert amt skulle foreligge en regionplan, der bl.a.

skulle indeholde retningslinier for anvendelsen og kvaliteten af vandløb. Retningslinierne er udtrykt

som målsætninger og opdelt i følgende 3 kategorier:

A: skærpet målsætning,

B: fiskevandsmålsætning og

C-E: lempet målsætning.

Disse retningslinier er en integreret del af regionplanen.

For A- og B-målsatte vandløb, der omfatter de fleste naturlige vandløb, gælder, at vandkvaliteten

skal være god. Vedligeholdelsen skal være miljøvenlig, dvs. at grøden skal skæres skånsomt, så der

efterlades skjul til fisk og smådyr, som fiskene lever af.

Det er altså vandløbenes målsætning, der bestemmer graden af vedligeholdelse og grødeskæring

inden for de dimensioner (skikkelse eller vandføringsevne), der er fastsat i regulativerne. Det inde-

bærer også, at ændring af regulativerne med henblik på en mere omfattende vedligeholdelse kun

kan ske i det omfang, det er foreneligt med målsætningen for vandløbet.

Regionplanernes retningslinier er opretholdt med retsvirkning som landsplandirektiv, indtil de ænd-

res eller ophæves. Disse retningslinier falder bort ved ikrafttrædelse af en vandplan efter miljø-

målsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datagrundlag for regulativer

I langt de fleste tilfælde vil der være tale om, at et eksisterende regulativ skal revideres. Dog kan der

være tilfælde, hvor et helt nyt regulativ skal udarbejdes, f.eks. hvor et eksisterende vandløb er om-

fattet af et fællesregulativ, og man ønsker at udarbejde et selvstændigt regulativ for det pågældende

vandløb eller et privat vandløb som et offentligt vandløb. I det følgende skelnes ikke mellem revisi-

on og 1. gangs udarbejdelse af regulativ.

3.1 Opmåling

Opmåling bør tage udgangspunkt i de faktiske forhold omkring vandløbet. En opmåling af vandlø-

bet giver et detaljeret kendskab til vandløbets fysiske form, dvs. længde- og tværprofiler og opmå-

ling af broer, stryg, styrt, stemmeværker m.m.

Behovet for at iværksætte en ny vandløbsopmåling beror på vandløbsmyndighedens kendskab til

det enkelte vandløb.

Den nødvendige profiltæthed i opmålingen til beskrivelsen af vandløbets fysiske form beror på

vandløbets variation og bredde. Afstanden mellem tværprofiler må i gennemsnit ikke være større

end ca. 50 m i mindre vandløb med stærkt varieret tværprofil. I større vandløb må den gennemsnit-

lige afstand normalt ikke være større end 100-150 m

(1)

Der skal samtidig foretages en opmåling af skalapæle, flodemål og lignende afmærkninger langs

vandløbet. Afmærkningens udformning og antal hænger tæt sammen med valg af metode til styring

af vandløbets fysiske form. Det er en god idé at benytte opmålingen til at ajourføre og efter behov

udbygge den eksisterende afmærkning.

Forud for en opmåling kan man i de lokale aviser gøre opmærksom på den forestående opmåling og

f.eks. opfordre ejere af dræn til at afmærke rørudløb, således at de kan indgå i opmålingen.

Bestående dræn, sidegrøfter, udløbsbygværker, afmærkede ledninger, der krydser vandløbet m.v.,

skal også registreres. Det kan være en fordel samtidig at registrere X- og Y-koordinaterne til disse

elementer ved hjælp af GPS med henblik på at overføre placeringen af anlæggene til et GIS-system.

Opmålingen skal tilsluttes det nye danske højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference). Der

kan ved første revision være behov for at føre nye fikspunkter frem til vandløbet. Det vil dog i en

periode fremover fortsat være aktuelt at angive en reference til det gamle DNN-system. DNN-

systemet vedligeholdes dog ikke længere og vil på sigt udgå.

Opmålingen kan udføres af eget personale og/eller private konsulenter. Det er vigtigt på forhånd

præcist at have defineret kravene til opmålingen, og præcisere i hvilken form de indsamlede data

skal leveres.

Planlægges vandløbets vandføringsevne fastlagt efter Q/h-kurver for vinterperioden, er det nødven-

digt, at der foreligger sammenhørende værdier for vandspejl og vandføring på udvalgte punkter

gennem hele vandløbet over en længere periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skalapæle skal placeres i vandløbet, så vandstanden nemt kan aflæses – pælen til højre er place-

ret korrekt

3.2 GIS (Geografisk InformationsSystem) værktøjer

Vandløbsmyndighederne har enten GIS værktøjer til rådighed eller vil få det indenfor en kortere

tidsperiode. Megen nyttig viden er samlet på GIS, som er et godt værktøj til at skabe overblik.

3.3

Nye og historiske kort

ortofoto på GIS fladen

åbne vandløb og rørlagte vandløb

vandløbsstrækninger omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

beskyttelseslinier, jf. naturbeskyttelseslovens § 16

beskyttede arealer, f.eks. Natura 2000, og naturbeskyttelseslovens § 3

fredede arealer

byzone/landzone

navne og adresser på bredejere

regionplantemaer, f.eks. områdeudpegninger og økologiske forbindelser

okkerpotentielle områder

matrikel nr. og grænser

søer og vådområder

skovkort (viser bl.a. grøfter)

veje og øvrig infrastruktur

offentlige dige- og pumpelag

vandløbstemaer, f.eks. skalapæle, sandfang, vandstandsmålere, sluser o.lign.

vandskel/oplandsgrænser

højdemodeller (digitale terræn modeller)

strækninger med gamle vandløbsretlige kendelser (jf. vandløbsbogen)

faunaindeks og Fysisk Indeks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vegetationsundersøgelser i og omkring vandløbet

fiskeundersøgelser

Der kan anvendes vandløbsadministrations-programmer, der arbejder sammen med GIS. Det giver

mulighed for hurtigt at skifte mellem kort over vandløbet og konkret opmåling af bundkoter, tvær-

snitsprofiler m.m.

3.4 IT værktøjer

Der er udviklet en række IT værktøjer som med stor fordel kan anvendes til at lagre, behandle samt

fremvise data med relevans for vandløbene. Værktøjerne er udviklet til forskellige formål, anven-

delse, målgruppe m.v., hvorfor de indbyrdes kan være meget forskellige. Det falder udenfor formå-

let med dette notat at give en detaljeret beskrivelser af de enkelte værktøjer. Der henvises i stedet til

leverandørerne. Mange af værktøjerne har været benyttet igennem længere tid, og er derfor gen-

nemprøvede og har en bred brugerkreds.

3.4.1 PROKA (Niras A/S)

PROKA er udviklet af Niras A/S. PROKA er udviklet som et GIS-værktøj (til MapInfo og Arc-

View), der giver vandløbsmyndigheden mulighed for at samle al administration og sagsbehandling i

et og samme program. PROKA kan udføre forskellige hydrauliske (stationære) beregninger.

3.4.2 VandløbsGIS, VASP (Orbicon A/S)

VandløbsGIS og VASP er udviklet af Orbicon A/S. VandløbsGIS er udviklet som et GIS-værktøj

(til MapInfo og ArcView), der giver vandløbsmyndigheden mulighed for at samle al administration

og sagsbehandling i et og samme program. VASP kan udføre forskellige hydrauliske (stationære)

beregninger.

3.4.3 MIKE11 (Dansk Hydraulisk Institut)

MIKE11 er udviklet af Dansk Hydraulisk Institut. MIKE11 indeholder en database til profiler og

tidsserier af f.eks. vandstand eller vandføring. MIKE11 kan både foretage stationære og ikke-

stationære beregninger i vandløbssystemer. Beregningerne kan være vandspejl, vandføring, erosion

og sedimenttransport, iltindhold, oversvømmelse, vindpåvirkning, stoftransport og -omsætning,

lagdeling m.m. MIKE11 kan sammen med MIKE11GIS vise beregningsresultaterne i GIS (Arc-

View).

3.4.4 HEC-RAS (US Army Corps of Engineers)

HEC-RAS kan frit downloades fra: http://www.hec.usace.army.mil/software/hec-ras/. HEC-RAS

indeholder en database til profiler og tidsserier af f.eks. vandstand eller vandføring. HEC-RAS kan

foretage både stationære og ikke-stationære beregninger i vandløbssystemer. HEC-RAS kan sam-

men med HEC-GeoRAS vise beregningsresultaterne i GIS (ArcView).

3.4.5 GeoEnviron (GEOKON)

Programmet ”Vandløb” er udviklet af GEOKON EDB A/S. ”Vandløb” er beregnet til tilsyn og

sagsbehandling i forbindelse med vandløb. Modulet omfatter tre dele; vandløb, målestationer og

afstrømningsområder. Vandløbsdelen er et sags- og dokumentstyringsværktøj, der kan suppleres

med planlægning og styring af tilsyn. Programmet giver endvidere mulighed for at integrere bl.a.

ArcGIS og MapInfo.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.6 Kvaser (Orbicon A/S)

Kvaser er udviklet af Orbicon A/S. Kvaser bruges til at følge vandstandsudviklingen i vandløb. Pro-

grammet kan kontakte og evt. tømme data-loggere opstillet ved vandløbene samt fremvise data.

Kvaser kan sættes til automatisk at kontakte data-loggerne på forudvalgte tidspunkter, f.eks. tapning

om natten. Kvaser kan generere plot, som efterfølgende kan vises på kommunens hjemmeside.

3.5 Registrering af vandløb

Vandløbsmyndighederne har ifølge bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb en

forpligtigelse til at foretage en registrering af de bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb.

Oplysningerne skal være tilgængelige for alle.

Traditionelt opbevares registreringerne i en såkaldt vandløbsbog eller vandløbsprotokol. I fremtiden

vil det imidlertid være mest hensigtsmæssigt at lagre oplysningerne i en database, der kan gøres

tilgængeligt via internettet.

Udover de aktuelle bestemmelser er der i det følgende nævnt en række aktiviteter, som vandløbs-

myndigheden også bør have overblik over ved revision af regulativet:

lokaliteter med klager og henvisning til journal nr.

grødeskæringsdatoer på de enkelte strækninger

kontrolopmåling af bundkoter og bredder

aflæsning af skalapæle

tilladelser, f.eks. brorenovering, rørkrydsning, hegning

reguleringer/restaureringer og henvisning til journal nr.

lokaliteter med oprensning

tømning af sandfang

vandføringsstatistikker/aktuelle vandføringer

Mange af de ovenstående forhold vedrører den løbende administration af vandløbene. Men ved en

revision af regulativet, skal nye tilladelser og reguleringer tages med i regulativet, og man bør også,

på baggrund af den almindelig drift og antallet af klager og klagernes karakter, vurdere, om vedli-

geholdelsen har givet anledning til gener, og om vedligeholdelsen har medvirket til, at vandløbets

målsætning kan opfyldes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandløbskvalitet

Vandløb er en oprindelig naturtype, hvilket som udgangspunkt indebærer, at der ikke kræves ind-

greb udefra for at opnå en god vandløbskvalitet.

Hovedparten af de danske vandløb er i varierende omfang rettet ud samt gravet bredere og dybere

indenfor de seneste 150 år. Den efterfølgende vandløbsvedligeholdelse i form af opgravning og

grødeskæring er som udgangspunkt afledt af krav til afvanding af de vandløbsnære arealer. Den

afledte sænkning af grundvandsstanden har endvidere forårsaget sætninger i de organogene jordlag.

Disse forhold har bl.a. påvirket de fysiske og kemiske forhold i vandløbet, afstrømningsmønstret

samt samspillet mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer. Målsætningen og de natur- og mil-

jømæssige krav til vandløbet er fastsat på baggrund af denne baggrundstilstand

(2)

, således at der

ikke forudsættes en kvalitet, som vil være umulig eller særdeles vanskelig at opnå.

Vandløbsregulativerne skal udformes, så bestemmelserne heri ikke strider mod de natur- og miljø-

mæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning, jf. vandløbslo-

vens § 1, stk. 2.

Vandløbsregulativet har følgende to hovedformål i relation til vandløbskvaliteten:

•

at beskytte de natur- og miljømæssige kvaliteter, som vandløbet allerede besidder, og aktivt at

bidrage til at opfylde den fastsatte målsætning for vandløbet og dets omgivelser,

•

at beskrive grænserne for vedligeholdelsen af vandløbet med henblik på at oplyse brugerne om,

hvad vedligeholdelsen omfatter.

Siden ikrafttrædelse af vandløbsloven i 1983 er de natur- og miljømæssige kvalitetskrav til vandlø-

bene og de vandløbsnære arealer blevet tydeliggjort og udbygget væsentligt, hvilket skal iagttages i

forbindelse med udformningen af vandløbsregulativerne, jf. afsnit 2.

4.1 Kvalitetsmål for vandløbene

Kvalitetsmålene i regionplanen/landsplandirektivet fastlægger kravene til vandløbene frem til ved-

tagelsen af vandplanen i 2009.

Da vandløbsregulativerne normalt har en lang gyldighedsperiode, og da vandløbenes fysiske form

og vedligeholdelse har stor betydning for opfyldelse af målsætningerne, er det vigtigt, at regulati-

verne udformes i forhold til disse mål. En hensigtsmæssig udformning af vandløbsregulativerne er

en af de vigtigste metoder til at opfylde de fastsatte målsætninger.

Når arbejdet med regulativrevisionen går i gang, skal der indhentes oplysninger om vandløbets ak-

tuelle natur- og miljøtilstand fra forskellige myndigheder. Da den nationale og regionale overvåg-

ning ofte er grovmasket, vil det normalt være nødvendigt, at vandløbsmyndigheden selv indsamler

oplysninger om de enkelte vandløbs tilstand.

I afsnit 3.2 henvises til en række data og indeks, som er relevante til beskrivelse af vandløbets na-

tur- og miljøtilstand. Til bedømmelse af vandløbets forureningstilstand kan anvendes Dansk Vand-

løbsfaunaindeks (DVFI)

(3)

eller Saprobiemetoden

(4)

, hvor forekomsten af smådyr bestemmes. Fy-

sisk variation kan beskrives ud fra Fysisk Indeks

(5)

. Der er udviklet en metode til vegetationsunder-

søgelser i vandløbet og på brinkerne

(6)

samt til bestemmelse af arter og tætheden af fisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedømmelse af de disse forhold giver et bredt billede af vandløbets tilstand på undersøgelsestids-

punktet, og hermed et grundlag for at vurdere det gældende regulativ i forhold til de fastlagte mål-

sætninger.

Især bedømmelser efter Fysisk Indeks kombineret med vegetationsundersøgelser i vandløbet kan

anvendes som et redskab i regulativrevisionen, idet effekter af den nuværende vandløbsvedligehol-

delse afdækkes. Bedømmelserne efter Fysisk Indeks kan foretages relativt hurtigt, og udførelsen

kræver ikke særlige biologiske forudsætninger. Alle, der beskæftiger sig med vandløb, kan efter en

kort instruktion anvende metoden. Der er supplerende udarbejdet et registreringsskema

(7)

samt en

kort vejledning

(8)

i brugen af Fysisk Indeks. Vejledningen kan nemt medbringes i marken.

Såfremt målsætningen ikke er opfyldt, skal det vurderes, om der er behov for justeringer i vandløbs-

regulativet. I den forbindelse skal der sondres mellem de forhold, som umiddelbart kan ændres i

medfør af lovens kapitel 5 om vandløbsregulativer, eller om ændringerne er så vidtgående, at det

kræver en særskilt vandløbsretlig behandling, f.eks. en regulering efter kapitel 6.

Erfaringer viser, at det ved at reducere eller undlade vedligeholdelse er muligt at forbedre vand-

løbskvaliteten. Danmarks Miljøundersøgelser

(9)

angiver, at der mange steder er opnået forbedringer

svarende til 1 – 2 skalatrin på Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

4.2

Vandløbsregulativets bestemmelser der retter sig mod vandløbskvaliteten

4.2.1 Beskytte bestående kvaliteter i vandløbet

Regulativet kan supplere lovgivningens generelle beskyttelsesbestemmelser for vandløbene. Regu-

lativet kan med fordel udmønte og tilpasse bestemmelserne, så der tages hensyn til de særlige for-

hold, som gør sig gældende ved det pågældende vandløb.

Gennem regulativets administrative bestemmelser er det muligt at forebygge tiltag, der kan ødelæg-

ge vandløbskvaliteten. Dette kan foregå ved at tydeliggøre, at vandløbet vedligeholdes af vand-

løbsmyndigheden, og at ingen anden må udføre nogen form for vedligeholdelse af vandløbet. Hertil

kommer bestemmelser, som regulerer aktiviteter i og omkring vandløbet i form af pligt til at fjerne

ophobet slam ved stemmeværker, bevare skyggegivende beplantning, dyrkningsfrie bræmmer, heg-

ning, sejlads m.v.

Regulativet skal endvidere have fokus på at beskytte stabile og varierede bundforhold, grus, sten,

overhængende brinker, rødder m.v., der bidrager til at opretholde og fremme fysisk variation i vand-

løbet

(10 og 11)

4.2.2 Aktivt at bidrage til at opfylde de fastsatte kvalitetsmål

Vandløbsmyndigheden skal aktivt virke for, at de fastsatte mål for vandløbskvaliteten kan opfyldes.

Erfaringer viser, at vandløbsmyndigheden kan nå meget langt i at opfylde målene ved at undlade

vedligeholdelsesarbejder eller udføre dem på en hensigtsmæssig måde. Vandløbene har endvidere

en god evne til at gennemføre ”selvrestaurerende” tiltag. Effekterne heraf viser sig hurtigst i vand-

løb med stor dynamik, dvs. i vandløb med moderate eller gode faldforhold. Der er forskellige

”håndtag”, der kan skrues på! Fælles for dem alle gælder, at det drejer sig om at arbejde med og

ikke imod vandets naturlige måde at strømme på samt at fremme variationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt, at regulativet er i stand til at understøtte vandløbenes potentialer for selvrestaurering,

så den gradvist øgede fysiske variation ikke er i strid med regulativet. I den forbindelse er det vig-

tigt at være opmærksom på, at ”vandløb flytter skel”. Det vil sige, at et vandløb legalt kan ændre sit

forløb i landskabet. Et snorlige vandløb kan eksempelvis lovligt få (genskabt) et snoet forløb, også

selv om dette indebærer tab/vinding af areal for den enkelte grundejer.

Hammerum Bæk - genslyngning ved hjælp af grødeskæring

I det omfang hensynet til de afvandingsmæssige interesser nødvendiggør udførelse af vedligehol-

delsesarbejder, skal disse udføres på en måde, der er forenelig med de natur- og miljømæssige krav

til vandløbskvaliteten. I det følgende beskrives en række overvejelser vedrørende opgravning og

grødeskæring, som med fordel kan foretages i forbindelse med udformning af regulativet.

4.2.3 Aflejring og erosion i vandløb

Regulativet skal søges udformet, så der ikke opstår behov for at iværksætte opgravning. Følgende

forhold tages i betragtning:

- vandløbet gives en fysisk form, der kan videreføre sand og slam (fokus på vandhastighe-

den),

- der defineres et vedligeholdelsesinterval, således at naturlige årsvariationer i aflej-

ring/erosion kan forekomme uden at udløse en opgravning,

- muliggøre variationer i vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, således at stabile og na-

turlige fysiske former kan udvikles og bevares,

- administrative bestemmelser der forebygger sandvandring, f.eks. hegn for græssende hus-

dyr, vand til husdyr ved hjælp af vind- eller mulepumpe, evt. sløjfning af åbne vandingsste-

der,

- udføre udgrøftning, på en måde der forebygger udvaskning af sand m.v.

Følgende forhold tages i betragtning ved udformning af regler for udførelse af opgravning:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muliggøre at opgravning kan udføres således, at stabile og naturlige fysiske former beskyttes

og fremmes (gennemførelse af en ”restaurerende” opgravning),

beskytte mod fjernelse af sten, grus og andre elementer, der fremmer fysisk variation,

muliggøre at opgravning kan udføres på et tidspunkt, der er mest hensigtsmæssigt for vand-

miljøet,

opgravning må kun foretages af vandløbsmyndigheden eller på vegne af vandløbsmyndig-

heden.

4.2.4 Plantevækst i vandløb

Overvejelser om iværksættelse af grødeskæringen tager udgangspunkt i den gennemførte analyse af

vandløbets tilstand. Det vurderes, hvordan plantevæksten på kort og lang sigt kan bidrage til at for-

bedre natur- og miljøkvaliteten. Regulativet skal udformes, så denne udvikling understøttes og

fremmes.

Følgende forhold tages i betragtning:

- så vidt muligt undgå at vandløbet grødeskæres

(12)

- grødeskæring begrænses til strækninger, hvor der består et faktuelt behov,

- muliggøre at årets grødeskæring(er) udføres på det tidspunkt, hvor der er et skæringsbehov,

- begrænse skæring til én gang årligt

(13)

, idet antallet af planter og smådyr reduceres ved hver

skæring,

- generelt at minimere omfanget af grødeskæring og skæring af langsomt voksende arter i

særdeleshed

(14)

- sikre at der til stadighed er vandplanter i vandløbet, også når frosten sætter ind om efteråret,

- muliggøre at grøden kan skæres på en måde, der fremmer den biologiske variation.

Der kan ikke forlods anvises én optimal grødeskæringsmetode. Der er generelt positive erfaringer

med strømrendeskæring. Såfremt strømrendeskæringen udføres der, hvor vandet helst vil løbe, mu-

liggøres en minimering af skæringsomfanget og en maksimering af vandets strømningshastighed.

Metoden fremmer en selvrestaurering af vandløbet. I visse vandløb kan det afledte strømningsmøn-

ster på sigt indebære en uhensigtsmæssig indsnævring af vandløbsprofilet, idet materiale kan aflej-

res i bredzoner med lav vandhastighed. Et alternativ til strømrendeskæring kan derfor være skæring

i ”netværk” eller ”mosaik”, hvor der optræder flere strømrender på samme tid. Herved er der mu-

lighed for at efterlade langsomt voksende grødearter, der på forskellig måde påvirker strømnings-

mønsteret. Netværksskæring er at foretrække på vandløbsstrækninger, der af afvandingshensyn øn-

skes grødeskåret flere gange årligt, idet skæringsfrekvensen på den enkelte plante herved reduceres

(15)

. Grødeskæring på stryg kan også med fordel foretages i et netværk.

4.2.5 Eksempler på effekter af grødeskæring

Sønderup Å er et eksempel på, hvordan et mellemstort reguleret (nedskåret) vandløb med gode fald-

forhold, efter ophør af 2 årlig skæringer, kan opnå en meget høj natur- og miljøkvalitet i løbet af

ganske få år

(16)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sønderup Å - 3 år efter ophør af grødeskæring

Lindenborg Å er et eksempel på, hvordan et relativt stort reguleret vandløb med ringe faldforhold

har opnået mere varierede bundforhold. Den afledte højere strømhastighed har medført mange fore-

komster af sten, grus og grovsand i stedet for blød og dyndet bund. Bunden veksler mellem dybe og

lave partier. Det er opnået ved at reducere skærebredden og hyppigheden. Natur- og miljøtilstanden

er forbedret, men fortsat ikke tilfredsstillende.

Lindenborg Å - reduceret skærebredde og hyppighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skæringsredskaberne tilpasses de fysiske forhold og de grødearter, som findes i vandløbet. Når der

skæres grøde er det vigtigt, at denne skæres helt i bund. Herved begunstiges enkelte grødearter ikke

på bekostning af andre. Der skabes endvidere kontakt mellem det strømmende vand og bunden, og

der skabes forudsætninger for, at finkornet sediment kan skylles bort. Herved kan evt. grus og sten

blive blotlagt og holdt rene for aflejringer.

Skæringen tilrettelægges, så der fremmes en varieret bund-, kant- og bredvegetation i vandløbet.

Der er konstateret en entydig sammenhæng mellem den fysiske variation i vandløb og antallet af

ørreder

(17)

Herningsholm Å - grøden er skåret i en ” strømrende”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sunds Nørreå - selektiv grødeskæring udført som ”netværksskæring”

Sunds Nørreå - selektiv grødeskæring hvor der efterlades ”grødeøer”

Normalt er der ikke behov for skæring af kant- og bredvegetationen. I visse tilfælde kan kraftige

planter som tagrør, høj sødgræs, lådden dueurt, rød hestehov og kæmpe bjørneklo dominere vegeta-

tionen så kraftigt, at en skæring kan bidrage til fremme en mere varieret vegetation. Tilsvarende kan

en tæt træbevoksning fremme erosion og bortskygge vandløbsgrøden, mens en spredt bevoksning

kan fremme variation. Nedfaldne grene, trærødder, tørveklyner m.v. kan bidrage væsentligt til at

øge den fysiske variation, og skal derfor så vidt muligt forblive i vandløbet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig vandløbsvedligeholdelse er en løbende proces, hvor de ind-

hentede erfaringer det ene år benyttes til at foretage hensigtsmæssige justeringer det følgende år.

Regulativets bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse bør derfor angive nogle rammer for udfø-

relsen af arbejdet, så der i et vist omfang er mulighed for løbende at foretage justeringer i anvendel-

sen af grej, udførelsestidspunkt, metode m.v.

4.3 Naturkvalitet i ådalen

Vandløbenes økologiske tilstand hænger nøje sammen med mulighederne for biologiske og fysiske

interaktioner mellem vandløbene og de vandløbsnære arealer. Vandløbets fri bevægelighed, over-

svømmelser og et naturligt højt grundvandspejl sikrer en rigdom af levesteder for en lang række

dyre- og plantearter i ådalen. En stor del af disse arter er både knyttet til vandløbet og til de vand-

løbsnære arealer. De vandløbsnære arealer udgør derfor et vigtigt element i forbedringen af vandlø-

bene

(18)

Omvendt hænger den økologiske tilstand i ådalen nært sammen med vandløbene. Vandløbene bi-

drager til at skabe en gradient af fugtighed, der giver grundlag for en varieret natur. Vandet bidrager

endvidere med næring og hæmmer tilgroning med træer og buske, der ikke tåler høj fugtighed. Åda-

lene er desuden vigtige spredningskorridorer for dyr og planter.

Ådalen med en skarpt defineret adskillelse mellem vandløb og terræn er et kulturfænomen, forårsa-

get af reguleringer og vedligeholdelsesaktiviteter. Naturligt har vandet haft en væsentlig større fy-

sisk udbredelse og indflydelse på ådalen. Meget dynamik og variation er gået tabt i denne udvik-

ling, hvorfor en tilbagevenden på mange måder kan bidrage til at højne naturkvaliteten.

Vandløbsregulativet skal følgelig også udformes under hensyntagen til samspillet mellem vandløbet

og ådalen. Tilstanden i beskyttede naturtyper, habitatområder og habitatarter i ådalen må ikke for-

ringes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandløbets dimension og vandføringsevne

Afledning af vand fra dyrkede marker og befæstede arealer, spildevand o. lign., er alle legale hen-

syn, hvis interesser skal søges tilgodeset.

En række undersøgelser i fortrinsvis større vandløb viser, at udledning af overfladevand og spilde-

vand normalt ikke er årsag til en hydraulisk belastning af vandløbene

(19)

. Uforsinket udledning af

overfladevand og spildevand til mindre vandløb kan dog have en stor negativ hydraulisk og miljø-

mæssig effekt. Disse negative effekter for vandløb skal søges afhjulpet i forbindelse med udarbej-

delse af udledningstilladelser efter miljøbeskyttelsesloven og tilladelser efter vandløbsloven til til-

førsel af overfladevand.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til at kræve en udledning forsinket, hvilket typisk kan

gennemføres ved at lede vandet gennem et forsinkelsesbassin.

Vandløbenes evne til at aflede vand er ikke en størrelse, der kan betragtes isoleret. Enhver bestem-

melse i regulativet skal udformes, så den ikke hindrer, at målsætningen kan opfyldes, og sikre at,

den eksisterende natur- og miljøkvalitet ikke forringes.

Hvis målsætningen ikke er opfyldt, og det helt eller delvist skyldes den praktiserede vandløbsvedli-

geholdelse, er afvejningen med henblik på at tilgodese afvandingsforholdene begrænset til et valg

mellem forskellige metoder, der alle fører til, at vedligeholdelsen ikke hindrer opfyldelse af mål-

sætningen.

5.1 Ønsker om afvanding

Ønskerne om afvanding har varieret gennem tiden. Især landbrugsstrukturen, og den heraf afledte

anvendelse af de vandløbsnære arealer, har været af stor betydning. Forekomsten af dambrug,

vandkraftanlæg, vandløbsnære bygninger, vejanlæg m.v. påvirker også afvandingsønskerne.

Revisionen af et vandløbsregulativ må naturligt tage udgangspunkt i den aktuelle anvendelse af

ådalen og afdække de hertil knyttede afvandingsønsker. Dette kan med fordel ske i nært samarbejde

med de forskellige brugere og interesseorganisationer. I den forbindelse afdækkes de eventuelle

problemer, som administrationen af det gældende regulativ påfører brugerne. Vandløbsmyndighe-

den skal i processen have fokus på ikke at give brugerne urealistiske forventninger til den opnåelige

afvandingskvalitet – regulativer giver

ikke

garanti mod periodiske oversvømmelser af de vandløbs-

nære arealer.

I afdækningen er det vigtigt også at have øje for de ”problemfrie” områder, idet afvandingen af dis-

se områder måske overstiger brugernes faktuelle behov. Ud fra en cost-benefit betragtning er det

velbegrundet at koncentrere vedligeholdelsesindsatsen, hvor der er de største behov for afvanding,

dog under hensyntagen til natur- og miljøkvaliteten for den fastsatte målsætning for vandløbet.

Afvandingsbehovene kan være relateret til at sikre en lav grundvandsstand i en større eller mindre

periode af året. I lavtliggende områder, hvor dræn- og overfladevand bortledes ved hjælp af pumpe,

vil behovet især være at hindre oversvømmelse (tilbageløb) fra det vandløb, der afvandes til.

5.1.1 Fastlæggelse af vandløbets fremtidige dimension og vandføringsevne

Vedligeholdelsesarbejder, der har til formål at opnå eller opretholde den regulativmæssige dimensi-

on og dermed vandføringsevne, omfatter især følgende to forhold:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

forhold, der knytter sig til den dimension, som vandløbet skal have, og vedligeholdelsen heraf i

form af opgravning af aflejringer,

forhold, der vedrører tilrettelæggelsen af en eventuel grødeskæring i sommerhalvåret, som har

til formål at reducere den modstand, som vandplanterne naturligt yder det strømmende vand i

vandløbet – med vandspejlshævning til følge.

Selv om begge forhold i forening danner grundlag for den opnåede vandføringsevne, så vil de af

praktiske årsager i det følgende blive behandlet hver for sig.

5.2 Vandløbets dimension

Udarbejdelse af et vandløbsregulativ forudsætter et detaljeret kendskab til vandløbets dimension,

enten i form af måling af tværprofiler, broer, stryg, styrt, stemmeværker m.m. eller af vandløbets

vandføringsevne. Måleformen afhænger af den valgte metode til sikring af vandløbets dimension, i

form af krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

5.2.1 Status for det ældre vandløbsregulativ

Når vandløbets aktuelle tilstand er bestemt gennem de ovenfor nævnte forundersøgelser, kan det

retlige grundlag for fastlæggelsen af vandløbets dimension afklares.

Hvis der er en

nøje overensstemmelse

mellem den aktuelle tilstand og det ældre regulativ, er der

ikke nogen tvivl om retsgrundlaget.

Hvis vandløbets dimension er

mindre

end krævet i regulativet, skal grundlaget herfor nærmere bely-

ses. Det er bl.a. vigtigt at få afdækket, hvor lang en tidsperiode afvigelsen har været en realitet og

undersøge eventuelle fysiske årsager til afvigelsen. Hvis afvigelsen har stået på i længere tid (f.eks.

mere end 10 år), er der grundlag for at antage, at den faktiske tilstand er den lovlige tilstand

(20)

Hvis afvigelsen blot har stået på i få år, er der mulighed for at iværksætte en opgravning med

hjemmel i det bestående regulativ. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at aflejringer i et

vandløb kan være en indikator på en ubalance omkring eller i selve vandløbet.

Hvis aflejringerne stammer fra sandflugt, erosion på skrånende arealer ned til vandløbet, uhen-

sigtsmæssig udformning af dræn eller grøfter, sidetilløb med stor sandtransport m.v., er det nærlig-

gende at udtænke løsninger, der griber ind overfor disse kilder. Aflejringerne kan imidlertid også

afspejle, at vandløbet har en uhensigtsmæssig udformning i forhold til f.eks. vandløbets vandføring,

afstrømningsmønster, jordbundsforhold og/eller den grødeskæring, der praktiseres. Også ud fra en

afvandingsmæssig og vedligeholdelsesøkonomisk synsvinkel er det vigtigt at arbejde hen imod, at

vandløbet bliver i stand til af egen kraft at vedligeholde sin dimension. I den forbindelse kan det

være nødvendigt at reducere vandløbets bredde, bundkote og skråningsanlæg, alt afhængig af de

lokale forhold samt den valgte regulativtype. Det er samtidig også vigtigt at være opmærksom på, at

vandløbets dimension naturligt vil variere fra år til år. I år med store vandføringer samt i en kold

vinterperiode med ”isskuring” af vandløbsbunden vil dimensionen forventeligt være større end efter

en mild vinter uden store tøbrudshændelser. Den sidstnævnte naturlige hændelse skal kunne fore-

komme, uden at der efter regulativet skal iværksættes en opgravning.

Hvis vandløbets dimension er

større

end krævet i regulativet, skal baggrunden herfor nærmere bely-

ses. Den nuværende tilstand kan være forårsaget af en mere eller mindre naturlig udvikling som

følge af en gradvis erosion af vandløbet. Der kan imidlertid også være tale om en tilstand, der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opstået som følge af en ulovlig menneskeskabt aktivitet. I begge tilfælde skal der ved regulativ-

udarbejdelsen tages stilling til, om den faktiske tilstand kan ”lovliggøres” gennem regulativet. En

lovliggørelse skal håndteres som en regulering af et vandløb

(21 og 22)

. Naturbeskyttelseslovens § 3

skal også inddrages, hvis vandløbet er udpeget som beskyttet naturtype. Bestemmelserne i det gæl-

dende regulativ lægges til grund i de tilfælde, hvor vandløbets fysiske kvalitet er ringere, end hvad

der følger af regulativet. I bedømmelsen heraf inddrages, om målsætningen er opfyldt. Dette inde-

bærer, at der normalt altid i over-brede vandløb skal tages udgangspunkt i det ældre regulativs smal-

lere bredde. Et ”buttet” vandløb vil generelt have en bedre vandløbskvalitet end et bredt vandløb.

Det vil endvidere være nemmere at fremme fysisk variation, hvis de regulativfastlagte krav til vand-

løbets dimension ikke er så stramme.

Der knytter sig en helt særlig problemstilling til de vandløb eller vandløbsstrækninger, som hidtil

har haft status som ”naturvandløb”. For disse vandløb har der ikke været fastsat krav til dimensio-

nen, idet de almindeligvis har fungeret afstrømningsmæssigt tilfredsstillende uden nogen form for

vedligeholdelse. Adgangen til at udføre opgravning har typisk været begrænset til ”…. fjernelse af

mindre, lokale sandbanker i kurver og lignende”

(23)

. Denne form for regulativ vurderes imidlertid

ikke at være i overensstemmelse med den gældende vandløbslovs § 12, stk. 1, nr. 1

(24)

. Der skal

derfor udarbejdes et nyt regulativ med målbare krav til vandløbets dimension. Ved fastlæggelse af

krav til skikkelse eller vandføringsevne tages der udgangspunkt i den faktiske tilstand. Det skal sik-

res, at den fysiske variation, som kendetegner disse vandløb, kan opretholdes og at de naturlige va-

riationer bibeholdes.

Revision af et vandløbsregulativ giver naturligt anledning til at undersøge hensigtsmæssigheden af

at genåbne rørlagte vandløbsstrækninger. Der kan f. eks. være tale om en utilstrækkelig rørstørrelse,

rørenes fysiske tilstand (alder), forskydninger, indtrængende rødder o. lign., som klarlægges i un-

dersøgelsesfasen. En udskiftning kan dog være uforholdsmæssigt omkostningstung. Natur- og mil-

jømæssigt vil det være en fordel at åbne vandløbet, og vandløbsmyndigheden kan vælge at gennem-

føre et sådan projekt som led i en naturgenopretning.

Om rørlagte offentlige vandløb gælder, at vandløbsmyndigheden lige som for andre offentlige

vandløb har pligt til løbende at vedligeholde vandløbet, herunder foretage udskiftning af udtjente

rørstrækninger. Pligten omfatter dog ikke hel eller delvis omlægning af rørene. Sager herom skal

behandles efter reglerne om regulering af vandløb med den konsekvens, at udgifterne i forbindelse

hermed fordeles mellem grundejerne i forhold til den nytte, de har af rørledningen og af arbejdets

udførelse. Det er ikke en hvilken som helst udskiftning af et eller nogle få rør, der kan karakterise-

res som ”hel eller delvis omlægning”. Vandløbsmyndigheden må derfor i hvert enkelt tilfælde fore-

tage en vurdering af, om udskiftningsbehovet er så stort, at det er tilfældet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbning af et rørlagt vandløb (det synlige rør er et tilløb). Til venstre ses vandløbet umiddelbart

efter åbning. Til højre ses samme vandløb ca. to år efter åbning

5.2.2 Metoder til sikring af vandløbets dimension

Ifølge vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1, skal vandløbsregulativet indeholde bestemmelser om

”vandløbets skikkelse eller vandføringsevne”.

Ved skikkelse forstås faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Skikkelsen

angives i et kotesystem, således at det er muligt at optegne tværsnitsprofiler og længdeprofil på en

entydig måde.

Ved vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given

vandspejlskote. Der sker med andre ord en sammenknytning af vandspejlskoten h (målt i meter i ft.

til kotesystemet) og vandføringen Q (målt i l/s). Vandføringsevne kan beskrives på forskellig måde.

Både skikkelsesmetoden og vandføringsevnemetoderne er nærmere beskrevet i ”Vurdering af for-

skellige metoder til fastlæggelse af krav til vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne”

(25)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.2.1 Skikkelsesmetoden

(26)

Vandløbet beskrives som hovedregel ved et trapezformet tværsnit med angivelse af bundbredde,

bundkote og skråningsanlæg. Metoden er god til at beskrive dimensionen i vandløb med ringe fy-

sisk variation og i vandløb, der er stuvningspåvirkede. Anvendeligheden af metoden aftager med

stigende fysisk variation i vandløbet. Metoden er ikke egnet til vandløb målsat som gyde-, yngelop-

vækst-, opholds- og opvækstvand for laksefisk.

Metoden forudsætter et antal skalapæle til kontrol af skikkelsen. Pælene anbringes med en sådan

indbyrdes afstand, at det er muligt ved tilsynet at få et repræsentativt billede af vandløbets tilstand.

For let at kunne genfinde pælene, er det en fordel, at de anbringes med en indbyrdes fast afstand,

evt. suppleret med pæle på særligt kritiske lokaliteter. Det kan anbefales at lade pælenes position

registrere ved hjælp af GPS.

Arealkoteprincippet – dynamisk skikkelse

Arealkoteprincippet er en variant af skikkelsesmetoden, der går ud på at beskrive et tværsnitsareal,

der skal være til stede under en given terrænkote på et givet punkt i vandløbet. Der er forskellige

varianter af metoden, herunder en videreudvikling kaldet ”dynamisk skikkelse”..

Regulativet for offentlige vandløb skal ifølge vandløbslovens § 12 bl.a. indeholde bestemmelser om

vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der er

tale om

faste

krav til skikkelsen eller til vandføringsevnen. Dette gentages i cirkulære nr. 21/1985

om vandløbsloven, hvor ”geometrisk skikkelse” i afsnit 7.2 om regulativers indhold er defineret

som ”faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg”.

I definitionen af dynamisk skikkelse gives der ikke eksakte mål for fastlæggelsen af skikkelsen.

Efter denne definition skal tværsnittet for et vilkårligt vandspejl i det faktisk opmålte profil give

mindst det samme tværsnitsareal som det traditionelle trapezprofil. Skikkelsen er altså ikke entydigt

fastlagt (og i øvrigt heller ikke vandføringsevnen). Som følge heraf vil fastlæggelse af en dynamisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skikkelse og anvendelse af arealkoteprincippet i et regulativ

ikke

være i overensstemmelse med

vandløbsloven.

5.2.2.2 Vandføringsevnemetoden

Denne metode dækker over forskellige varianter:

Q/h – kravkurve

(27)

På udvalgte stationer i et vandløb opstilles en kravkurve, der fastlægger et maksimum for vandstan-

den ”h” ved enhver forekommende vandføring ”Q”. Såfremt der ved en kontrolmåling konstateres,

at kravkurven er overskredet, skal der iværksættes en opgravning. Ved denne opgravning må vand-

føringsevnen ikke forbedres ud over den for stationen fastlagte grundkurve (vedligeholdelseskurve).

Det forudsættes, at vandspejlet er jævnt faldende mellem de valgte stationer med kravkurve.

Det vanskeligste ved denne metode er at få fastlagt Q/h – kravkurverne, så de afspejler den hidtidi-

ge vandføringsevne, samt at placere kontrolstationer, således at disse på en dækkende måde beskri-

ver hele vandløbet. Hvis denne forudsætning er opfyldt, og kontrollen gennemføres i et helt grø-

defrit vandløb, er metoden god til at beskrive vandløbets afvandingstilstand. Det er endvidere nød-

vendigt, at kontrollen udføres ved både små og store vandføringer, idet en Q/h- måling alene fortæl-

ler noget om den vanddækkede del af profilet. Metoden er ikke anvendelig på stuvningspåvirkede

strækninger. Meget varierede vandløb stiller krav om et meget finmasket net af kontrolstationer,

hvilket øger ressourceforbruget til udførelse af kontrollen. Det er en ulempe, at kontrollen kun kan

udføres i en grødefri periode (typisk marts), og at denne betingelse ikke tilnærmelsesvist er opfyldt

hvert år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administration af metoden forudsætter besiddelse af et kalibreret instrument til måling af vandha-

stighed og software til beregning af vandføring. Der skal samtidig være et netværk af skalapæle i

vandløbet til aflæsning af vandstanden.

Vandføringsevnebestemt skikkelse

(28)

Metoden forudsætter, at vandløbet er beskrevet som i et traditionelt skikkelsesregulativ med bredde,

bundkote og skråningsanlæg. Denne beskrivelse af vandløbets form kaldes ”teoretisk”, idet meto-

den ikke stiller krav til, at vandløbet konkret skal afspejle en sådan regulær form. Samtidig forud-

sættes det, at vandløbets faktiske skikkelse er kendt ved, at der foreligger en opmåling af vandløbet.

Disse to parvise data lægges ind i et hydraulisk beregningsprogram, der samtidig forsynes med op-

lysninger om afstrømning (l/s/ha) samt vandløbets ruhed i form af et fast Manningtal (Manningtallet

indgår i Manningformlen, der ofte anvendes i forbindelse med hydrauliske beregninger i vandløb).

Der foretages herved en sammenligning mellem to teoretiske vandspejl, der er beregnet ud fra de

samme forudsætninger, blot med forskellige data for tværsnitsforholdene. Beregningen kan udføres

for enhver forekommende afstrømning. I praksis kan der vælges at gennemføre et begrænset antal

beregninger, f.eks. baseret på en lille, middel og stor afstrømning. Herved fås et dækkende billede

af vandløbets vandføringsevne.

Figuren nedenfor viser resultatet af 3 sammenlignelige parvise beregninger af en vandløbsstræk-

nings vandføringsevne. Vandløbet er stationeret med 0-punkt ved udløbet i havet. Figurens y-akse

viser forskellen i de beregnede parvise vandspejl og x-aksen viser stationeringen. Såfremt det be-

regnede vandspejl i det opmålte vandløbsprofil er sammenfaldende med vandspejlet i det regulativ-

fastlagte ”teoretiske” profil, vil differenskurven være sammenfaldende med 0-linien. Såfremt kur-

verne er beliggende over 0-linien er vandløbets faktiske vandføringsevne mindre end fastlagt i regu-

lativet. Kurver under 0-linien, viser, at den faktiske vandføringsevne er større end fastlagt i regula-

tivet. Regulativet skal angive det acceptable variationsinterval for vandføringsevnen.

Metodens store fordel er, at den er i stand til at beskrive vandføringsevnen i enhver vandløbsstation,

og at kontrollen (opmålingen) kan gennemføres på et vilkårligt tidspunkt af året. Metoden er således

god til at beskrive tilstanden i både ensartede og meget varierede vandløb. Ulemperne er især af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forståelsesmæssig art. De beregnede kontrolvandspejle er ikke nødvendigvis genkendelige i vand-

løbet, da beregningen er ”teoretisk”.

Administrationen af metoden forudsætter det nødvendige EDB-software til hydrauliske beregninger

og kvalifikationer til at betjene dette. Bistand fra konsulenter er en mulighed. Der skal være det

samme antal skalapæle i vandløbet som ved et traditionelt skikkelsesregulativ, idet disse anvendes i

kontrollen af vandløbets tilstand. Skalaerne på skalapælene anbringes med nulpunkt i den løbende

kontrol af vandløbets tilstand. Der foretages en opmåling af vandløbets tværprofiler, når der er tvivl

om, hvorvidt regulativet er overholdt.

Styrekoteprincippet

Metoden består i, at der for et antal vandløbsstationer fastsættes en vandspejlskote, som ikke må

overskrides for en bestemt vandføring. Ofte vælges en stor vintervandføring. I princippet svarer

dette til, at man kun har fastlagt et enkelt punkt på Q/h – kravkurven. Metoden kan herved beskrives

som en reduceret form for vandføringsevnemetode, idet kontrollen kun udføres for et enkelt punkt.

Som følge af den meget forenklede form, er metoden ikke velegnet til at beskrive vandløbets vand-

føringsevne.

5.2.2.3 Regulativer for ”naturvandløb”

”Naturvandløbenes” dimension bør beskrives ved en vandføringsevnemetode og således tilgodese

de særlige natur- og miljømæssige hensyn til en fri udvikling af tværsnitsforholdene, der skal tages i

denne type vandløb. Det bedste udgangspunkt vurderes at være regulativtypen vandføringsevnebe-

stemt skikkelse, idet metoden er teknisk velfunderet, hvor såvel opstilling af krav som gennemførel-

se af kontrol sker på systematisk vis og kan foretages på enhver lokalitet i vandløbet.

5.3 Rørlagte vandløb

Vandløbsregulativets vedligeholdelsesbestemmelser omfatter både åbne og rørlagte vandløb. For

rørlagte strækninger fastsættes der normalt særlige vedligeholdelsesbestemmelser. Det er en drifts-

mæssig fordel, at gennemløbsbrønde etableres som sandfangsbrønde, da det er nemmere at oprense

en brønd, end det er at oprense en rørlagt ledningsstrækning. Endvidere forhindres, at sand m.v.

videreføres til nedstrømsliggende åbne vandløb.

Ved rensning af rørlagte vandløb skal sedimentet opsamles ved de tilgængelige brønde, således at

det ikke tilføres de nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.

Åbning af rørlagte vandløb forudsætter gennemførelse af en reguleringssag. En evt. åbning af et

rørlagt vandløb indarbejdes i førstkommende revision af regulativet.

5.4 Grødeskæring

Grøden på vandløbets bund og sider reducerer gennemstrømningsarealet samt øger gnidningsmod-

standen (ruheden) for vandet. Når grøden skæres, fjernes disse fysiske forhindringer med det resul-

tat, at vandet kan strømme hurtigere. Herved forbedres vandløbets vandføringsevne, og vandstanden

falder i en periode.

Betragtes grøden alene som en barriere for vandets frie løb, vil det umiddelbart ud fra en afvan-

dingsmæssig synsvinkel være et spørgsmål om at foretage en så omfattende og effektiv skæring

som muligt. En sådan skæring er imidlertid meget omkostningstung og normalt helt unødvendig.

Hertil kommer, at skæringen på forskellig måde påvirker vandløbets biologi negativt. Grødeskæring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giver eksempelvis skæringstolerante grødearter med stor genvækstpotentiale en konkurrencefordel

med det mulige resultat, at den afvandingsforbedrende effekt af skæringen hurtigt forsvinder. Skæ-

ringstidspunktet i forhold til planternes livscyklus er også en vigtig parameter. En uhensigtsmæssig

tilrettelagt skæringspraksis, uanset hvor omfattende og effektiv denne måtte være på skæringstids-

punktet, kan udgøre en hindring for at opnå en ønsket vandføringsevne.

Også ud fra en afvandingsmæssig synsvinkel skal tilrettelæggelsen af grødeskæringen derfor funde-

res i en grundlæggende forståelse af vandløbets biologi samt vandets strømningsmønster (hydrau-

lik). Grødeskæring er et middel til at manipulere naturen, og i den forbindelse er det vigtigt at forstå

naturens reaktionsmønstre.

5.4.1 Strømrendeskæring

En velkendt metode til at opnå en forbedring af vandløbets vandføringsevne består i at udføre skæ-

ringen der, hvor hovedparten af vandet løber - nemlig i en eller flere bugtede strømrender. Herved

udnyttes det forhold, at vand ikke løber ”ligeud”, men vil slynge sig i et bugtet løb.

De praktiske erfaringer er størst med skæring i én strømrende. Som tommelfingerregel skal ampli-

tuden på det bugtede forløb være ca. 6 – 8 gange vandløbsbredden. Strømningsmønsterets tydelig-

hed afhænger af vandløbets fysiske variation (reguleringsgrad), faldforhold, vandføring m.v.

Der kan ikke siges noget eksakt med hensyn til den afvandingsmæssige effekt af at skære grøden i

vandløbets naturlige strømrende. Effekten afhænger af en række faktorer, der knytter sig til både

vandløbet og klimaet. Der er gennemført ganske få kontrollerede forsøg. Eksempelvis vil én strøm-

rende skåret i 50 % af bredden i et mindre (ca. 2 m bredt) vandløb med gode faldforhold, sænke

vandstanden 80 % af det, der kan opnås ved at fjerne al grøden fra profilet

(29 og 30)

. Den procentuelle

forskel mellem skærebredde og effekt på vandstanden er generelt uafhængig af faldet på vandløbet,

hvorimod vandstandsfaldets størrelse målt i centimeter vokser i takt med vandløbets fald. Relativt

betragtet fører et ”buttet” profil vandet bedre end et ”bredt” og ”fladt” profil. I ydersiden af hvert

”sving” skæres der tæt på brinken. Fastlæggelsen af skærebredden for det enkelte vandløb må base-

res på konkrete erfaringer.

Skæring i flere strømrender vil normalt kun være muligt i vandløb, der vedligeholdes manuelt eller i

meget brede vandløb.

I visse vandløb med kraftig kantvegetation kan skæring i én strømrende have den effekt, at vandlø-

bets bredde gradvist indsnævres. Sand og slam aflejres i randzonen hvor strømhastigheden er lav.

Dette mulige problem kan imødegås på forskellige måder. Strømrenden (eller strømrenderne) kan

eksempelvis skæres så den/de føres ind i områderne med kraftig kantvegetation. Kantgræsser med

stort spredningspotentiale kan holdes nede, så de på sigt afløses af mindre dominerende arter. Gen-

væksten af tagrør generes f.eks. af skæring tidligt på året. Spredning af kantvegetationen fremmes

af lav vandhastighed. En løsningsmulighed kan derfor være at øge strømningshastigheden gennem

en yderligere indsnævring af strømrenden, evt. i kombination med en skæring af kantvegetationen

over vandspejlet udenfor strømrenden. Igen er der tale om en proces, hvor der løbende høstes erfa-

ringer af konkrete tiltag. De gange, hvor forsøget mislykkes, kan det blive nødvendigt at foretage en

opgravning af aflejringer.

Kraftig kantvegetation kan især i mindre vandløb have en væsentlig begrænsende effekt på vandlø-

bets vandføringsevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.2 Skæringstidspunkt og hyppighed

Når vandplanter skæres, vil de forsøge at starte væksten forfra. Grødeskæring fremmer med andre

ord produktionen af biomasse i et vandløb. Alt afhængig af de grødearter, der er til stede i et vand-

løb, skæringstidspunktet og klimatiske forhold, kan grødeskæringen forrykke konkurrenceforholde-

ne mellem planterne. Hvorvidt dette samlet set er til gunst eller ugunst for at opnå de ønskede af-

vandingsforhold beror på de lokale forhold. Det gælder dog generelt, at grødeskæring fremmer

vækstbetingelserne for de hurtigt voksende grødearter, dvs. de arter, der har størst vækstpotentiale.

Dette mønster bliver endnu tydeligere, jo ofte skæringen gentages. I visse vandløb kan skæringen

udløse en ond cirkel, hvor genvæksten af især vandplanten enkelt pindsvineknop er så stor, at end

ikke en nærmest kontinuerlig grødeskæring kan hindre en gradvis forringelse af vandløbets vandfø-

ringsevne.

Grøde i vandløbet er ikke ensbetydende med, at der er stor modstand mod vandets frie løb. Visse

grødearter, f.eks. vandranunkel, har den største del af planten oppe i overfladen, mens dens tynde

stængler kun yder vandet en begrænset modstand. Plantens tilstedeværelse bidrager til at skygge for

fremvækst af grøde på vandløbsbunden.

Tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig grødeskæring forudsætter derfor et nøje kendskab til vandlø-

bets planter, udbredelse og biologi. Kunsten i den tidsmæssige tilrettelæggelse af grødeskæringen

består i at kombinere kendskabet til de biologiske forhold med varetagelsen af de afvandingsmæssi-

ge hensyn. Det siger sig selv, at det ikke altid er muligt at optimere begge hensyn på samme tid.

5.4.3 Skæringsredskab

Der findes en række redskaber til skæring af grøde; le, motorle, skærebånd, grødeknallert, grø-

deskæringsbåd med fingerkniv, slæbekniv og/eller kantklipper, mejekurv m.v. De fysiske forhold

kan udelukke brugen af flere af redskaberne, eksempelvis faktorer som vanddybde, blød bund, stor

variation i vandløbsprofilet m.v.

På samme måde som valg af grødeskæringsredskab er afgørende for at varetage de nødvendige hen-

syn til miljøkvaliteten, er de forskellige redskaber mere eller mindre effektive med hensyn til at

skære grøden. Den mindre effektivitet kan både omfatte grøde, som mod hensigten efterlades uden

at blive skåret, og at planterne skæres på en sådan måde, at den hurtigt vokser frem på ny

(31)

Varigheden af skæringen kan især i vandløb med stor længde og ringe fald være en kritisk faktor,

idet genvækst kan være til hinder for, at den ved skæringen frigivne vandmængde kan ledes bort.

Hurtig skæring kan også være en kritisk faktor i forhold til oversvømmelser, f. eks. hvis kombinati-

onen af stor grødemængde, nedbør og høst af afgrøder optræder på samme tid. Det samme gælder,

hvis praktiske hensyn nødvendiggør skæring medstrøms. Grødeskæringsbåd er den hurtigste meto-

de, men den stiller krav til vandløbets bredde, vanddybde, passageforhold ved broer m.v. Båden har

desuden nogle begrænsninger med hensyn til effektiv skæring i bund, selektiv skæring af planter

m.v. De mere tidkrævende metoder muliggør den mest effektive skæring af planterne.

Regulativet bør ikke fastlægge bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror

dels på, at grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye erfaringer og

metoder kan komme til. Omvendt er det vigtigt, at regulativet muliggør anvendelsen af hensigts-

mæssige skæremetoder. Hvis eksempelvis grødeskæringsbåd er en af de metoder, som skal kunne

tages i brug, kan det være hensigtsmæssigt at regulativet giver mulighed for at kunne fravige evt.

terminer for gennemførelse af skæring i tilfælde af en nedbørsfattig periode, hvor lav vandstand

umuliggør sejlads. Et andet eksempel kan være beskrivelsen af de vilkår, som knytter sig til udfø-

relse af skæringen. I fiskevandsmålsatte vandløb vil det normalt være et krav, at skæringen skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemføres skånsomt med henblik på at sikre opfyldelse af målsætningen. I vandløb med blød

bund og en ”uønsket” grødesammensætning kan det imidlertid være hensigtsmæssigt i en over-

gangsperiode, af både natur-, miljø- og afvandingsmæssige hensyn, at skære grøden hårdhændet - et

stykke nede i den bløde bund.

5.4.4 Metoder til styring af grødeskæringen

I de sidste 20 år er der indhøstet erfaringer med regulativtyper, der på 3 principielt forskellige må-

der definerer, hvornår der skal gennemføres grødeskæring:

Behov-metoden

Grødeskæring iværksættes ud fra vandløbsmyndighedens mere eller mindre subjektive bedømmel-

se, hvori afvandings-, natur- og miljøhensyn indgår. Bedømmelseskriterierne kan i større eller min-

dre grad være beskrevet i regulativet, men ikke i en form som muliggør en objektiv måling. Meto-

den er på godt og ondt baseret på vandløbsmyndighedens skøn. Som følge af subjektiviteten, er der

latent indbygget en retlig konflikt i metoden. En interessent kan på et vilkårligt tidspunkt hævde, at

dennes behov ikke er tilgodeset. Behov-metoden må for vandløbsmyndigheden nødvendigvis kom-

bineres med et systematisk vandløbstilsyn for at kunne hævde, at grødeskæringen bliver iværksat på

det rette tidspunkt. Datoerne for tilsynet kan evt. fremgå af regulativet.

Behov-metoden er så upræcis, at den ikke kan bidrage til at styre interessenternes forventninger til

hyppigheden af grødeskæring. Der er således hverken noget formelt minimums- eller maksimums-

krav til antallet af skæringer.

Det er ikke muligt for borgeren at kontrollere, om vandløbsmyndigheden opfylder regulativets krav

om behov-skæring. Myndighedens skærpede tilsyn øger dog muligheden for en løbende dialog om

vandløbets tilstand, hvilket kan forebygge eventuelle konflikter.

Termin-metoden

Grødeskæring iværksættes i en forud defineret periode eller inden en fastsat dato. Uanset udform-

ningen af terminsbestemmelsen vil der være et ultimativt tidspunkt, hvor grødeskæringen skal være

gennemført. Dette gælder uanset, om der foreligger et egentligt behov. En hensigtsmæssig anven-

delse af metoden forudsætter derfor, at tidsterminerne placeres så tilpas sent, at der er sikkerhed for,

at der altid foreligger et grødeskæringsbehov.

Det følger heraf, at termin- og behov-metoden i praksis ofte kombineres. Vandløbsmyndighedens

erfaringer med behovet for grødeskæring er også her det bærende princip. Fordelen ved termin-

metoden består i, at det bliver målbart for alle parter, hvorvidt grødeskæringspligten er opfyldt eller

ej. I perioden op til den ultimative grødeskæringstermin er det, på tilsvarende måde som ved behov-

metoden, subjektiviteten der råder.

Da retskravet til grødeskæringen alene er bundet op på terminen, kan vandløbsmyndigheden således

afslå en skæring — også selv om der kan påberåbes et nok så stort behov. Metoden er på denne må-

de let at kontrollere for borgeren, men tilfredsstiller ikke altid dennes ønsker.

Såfremt der indenfor termin-metoden åbnes op for, at der kan foretages ekstra-skæringer, kombine-

res de to metoder helt bogstaveligt. Ved valg af denne model bør det præciseres, under hvilke om-

stændigheder vandløbsmyndigheden kan iværksætte en ekstraskæring, og når en beslutning herom

er truffet, hvilken frist myndigheden i givet fald har til at gennemføre denne. I modsat fald fortabes

muligheden for, at det skal kunne måles, hvorvidt skæringskravet er overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Q/h—metoden

Principperne i metoden er kort beskrevet ovenfor i afsnit 5.2.2.2. Metoden repræsenterer et forsøg

på at objektivere tidspunktet for iværksættelse af grødeskæring samt mængden af den grøde, som

skal skæres. Metoden forsøger hermed at dække svaghederne i behov- og termin-metoderne. Ud fra

en konkret måling af vandstand og vandføring er det muligt ved et opslag i regulativet (plus interpo-

lation) at afgøre, hvorvidt der skal iværksættes grødeskæring.

Metoden er imidlertid behæftet med nogle metodiske og praktiske problemer, hvorfor metoden ikke

anvendes i praksis.

5.4.5 Beskrivelse af grødeskæringens omfang

Når hensynet til vandføringsevnen indebærer et behov for, at der udføres grødeskæring i et vandløb,

skal der også i forbindelse med udformningen af regulativet tages stilling til, hvor præcist skærin-

gens omfang skal beskrives. Ved ”omfang” forstås her den mængde planter, som skal skæres og

dermed det frirum i vandløbsprofilet, som efterlades grødefrit efter afsluttet skæring.

Da grødeskæring udføres med henblik på at tilgodese de afvandingsmæssige forhold, må det følge-

lig gælde, at jo større og stærkere de afvandingsmæssig krav er, desto mere præcist bør skærings-

omfanget være beskrevet.

I det ene yderpunkt er der vandløbet, der gennemløber arealer med marginale afvandingsinteresser.

Her gennemgås vandløbet eksempelvis et par gange årligt. Grøden skæres i en eller flere smalle

strømrender gennem områder med sammenhængende grødevækst i hele vandløbets bredde.

I det andet yderpunkt er der vandløbet, der gennemløber arealer med store afvandingsmæssige inte-

resser. Her stilles der eksempelvis krav til, at delstrækninger skæres i en strømrende, hvor bredden

ligger indenfor et fast defineret interval

(32 og 33)

Det følger af vandløbsloven, at grødeskæring ikke må foregå udenfor det i regulativet fastlagte pro-

fil eller i øvrigt øges i forhold til gældende omfang. I givet fald skal der gennemføres en regule-

ringssag samt muligvis gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3

(22)

5.5 Konsekvensanalyser

Som beskrevet ovenfor, er der mulighed for i regulativet at fastlægge krav til de vedligeholdelsesak-

tiviteter, der er knyttet til vandløbets dimension samt grødskæringen. Aktiviteterne retter sig mod at

opnå en vandføringsevne, der er bedre, end hvis naturen fik lov at råde. De aktiviteter, som vand-

løbsmyndigheden udfører, kan i et eller andet omfang måles og dermed kontrolleres — alt afhængig

af de valgte metoder. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang de relevante interessenter om-

kring vandløbet bl.a., jordbrugere, dambrug, ejendomme, har fået opfyldt deres aktuelle ønsker til

afvanding, er imidlertid fortsat ubesvaret. Bestemmelserne i et regulativ kan være opfyldt fuldt ud,

også selv om der eksempelvis står vand på markerne.

Ingen af de anvendte og kendte metoder til styring af vedligeholdelsen siger noget eksakt om de

forventelige vandstande og den statistiske varighed af disse, der kan opnås i vandløbet om vinteren

og om sommeren. Det er derfor ikke muligt at sige noget om den afledte afvanding af de vandløbs-

nære arealer. Bedømmelser af afvandingskvaliteten forudsætter endvidere et detaljeret kendskab til

terrænforholdene på naboarealer, udløbsbygværker fra dambrug, gulvhøjder på kældre m.v. Under-

søgelser af disse forhold indgår ikke i vandløbsmyndighedens forarbejder ved udarbejdelse af et

vandløbsregulativ. Dette er ikke en ny situation, idet de ældre regulativer heller ikke indeholder

sådanne beskrivelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge heraf må dialogen om afvanding tage udgangspunkt i status quo med de subjektive ele-

menter, dette medfører i form af erindring af nylige nedbørs- og afstrømningshændelser samt erin-

dringer om tidligere tiders tilstand.

Der er gennem de senere år udviklet forskellige modelværktøjer og redskaber til opmåling (scan-

ning) af store terrænflader. Det er derfor teknisk muligt at foretage statistisk baserede konsekvens-

analyser, men i praksis er det vanskeligt at fremskaffe det nødvendige datagrundlag, og generelt er

vidensniveauet om sådanne analyser meget lavt. Der er dog gennemført sådanne analyser, især om-

kring større vandløb med konfliktende interesser

(33 og 34)

Udarbejdelse af disse konsekvensanalyser er meget omkostningskrævende, og kan ikke rummes

indenfor de ressourcer, som vandløbsmyndighederne normalt har til rådighed i forbindelse med

udarbejdelsen af vandløbsregulativer. Der er heller ikke noget formelt krav i lovgivningen til at

imødekomme ønsker herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative forhold

De administrative forhold fylder mere og mere i nye vandløbsregulativer. Det skyldes ønsket om og

behovet for at tydeliggøre de bestemmelser, der gælder for vandløbet og specielt de vandløbsnære

arealer. Årsagen til dette er blandt andet nye lovbestemte krav til vandløbene og ny viden om de

vandløbsnære arealers betydning for den samlede vandløbskvalitet.

Det er vigtigt, at regulativteksten er klar og entydig, så misforståelser kan undgås.

6.1 Bestemmelser om skråningssikringer

I mange regulativer fremgår det, at styrt, stryg, diger og skråningssikringer, der er udført i forbin-

delse med regulering af vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet.

I en række tilfælde er grundlaget for at opretholde og vedligeholde de nævnte anlæg bortfaldet. Ved

regulativrevisionen skal der følgelig tages stilling til, hvilke anlæg der fortsat er omfattet af regula-

tivet. Det kan endvidere være aktuelt at beskrive, hvorledes eventuelle anlæg vedligeholdes, såfremt

dette er ændret i en mere miljøvenlig retning.

Da regulativet ikke indeholder krav til vandløbets placering i terrænet (”vandløb flytter skel”), er

der hverken en pligt for vandløbsmyndigheden eller en ret for bredejeren til at etablere nye skrå-

ningssikringer m.v., der fastholder vandløbets forløb gennem befæstelse af brinkerne.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at opretholde eller tillade etablering af brinksikringer, f.

eks. i forbindelse med sikring af broanlæg, veje og bygninger, eller hvor opretholdelse af det regula-

tivfastlagte krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne nødvendiggør dette. Valg af materia-

ler til skråningssikring og sikring omkring broer bør overvejes med henblik på at forebygge ”hær-

værk”, bl.a. bør det sikres, at materialerne ikke kan anvendes til dæmningsbyggeri i selve vandlø-

bet.

Brinksikring betragtes som regulering af vandløbet og skal derfor godkendes af vandløbsmyndighe-

den efter vandløbsloven. Er vandløbet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 skal der endvidere

dispenseres fra denne bestemmelse.

6.2 Drift af stemmeværker

Er der i forbindelse med stemmeværker etableret møllesøer m.v., kan der udarbejdes bestemmelser

om søernes oprensning, bl.a. med henblik på at sikre den nedstrømsliggende vandløbsstrækning

mod forurening. Endvidere kan en oprensning kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Med hensyn til det opgravede fyld skal det placeres i slamdepoter, der indrettes og drives efter be-

stemmelserne i slambekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006:

1) Bund og sider skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til

vandløb og søer.

2) Slamdepotet må kun have afløb til bundfældningsanlæg eller andet rensningsanlæg.

3) Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet.

Skal slamdepotet tømmes, skal slambekendtgørelsens bestemmelser om bl.a. analyser følges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.3 Grødeoptagningspladser

Hvis grøde samles op, kan det være nødvendigt at beskrive, om den afskårne grøde skal lægges på

land enten ved afskæringen - eller ved særlige grødeoptagningspladser. Opsamles grøden løbende,

skal den placeres på en måde, så det sikres, at den ikke falder tilbage i vandløbet. Anvendes meje-

kurv til vedligeholdelsen, bør den afskårne grøde placeres udenfor 2 m-bræmmen. Såfremt en ratio-

nel vedligeholdelse kan nødvendiggøre etablering af grødeoptagningspladser, placeres disse, hvor

vandløbets strømforhold og tilkørselsadgangen gør det mest hensigtsmæssigt. Pladserne etableres

normalt kun på vandløbets ene side, og nødvendige arealer hertil kan om nødvendigt eksproprieres.

Ved optagningspladser er det vigtigt at beskrive, hvor længe grøden må ligge i vandløbet og på

pladsen. Efter 1-3 dage, alt efter vejrforholdene, kan man risikere, at grøden begynder at ensilere.

Samles grøden ved en spærring, bør der føres tilsyn med den med passende mellemrum for at sikre,

at der ikke sker skader på brinker eller opstår andre gener som f.eks. stuvningspåvirkning af den

opstrømsliggende strækning.

I forbindelse med grødeskæring kan der samle sig store mængder

afskåret grøde opstrøms stemmeværker, broer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grødeopsamling med flydespærring i større

vandløb

Automatiseret opsamling ved flydespærring.

6.4 Rekreative forhold

Sejlads er en rekreativ anvendelse af vandløbene, der kan reguleres i vandløbsregulativet. I forbin-

delse med sejladsen kan der etableres pladser for optagning af både og primitive overnatningsplad-

ser, men kun efter aftale med lodsejerne. Der vil ofte være behov for regulering af brinkerne, og det

kan derfor være nødvendigt at gennemføre en reguleringssag.

Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er efter vand-

løbslovens § 4 åbne for offentligheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Sejladsen må

ikke være til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Der kan

fastsættes begrænsninger i offentlighedens ret til sejlads, og på offentlige vandløb kan vandløbs-

myndigheden tillade sejlads med andre småfartøjer, herunder med motor.

Vandløbsmyndigheden kan i visse tilfælde helt eller delvis forbyde sejlads, hvis det efter en konkret

vurdering skønnes at være til skade for vandløbet. Det kan eksempelvis være af hensyn til et særligt

sårbart dyreliv i og omkring vandløbet. Lav sommervandstand kan også være en hindring. Der er

tillige mulighed for at fastsætte retningslinier for udøvelsen af sejladsen, eksempelvis om mærkning

af både, tilladte sejladstidspunkter og begrænsninger i adgangen til at flere både sejler sammen.

Disse regler skal være indeholdt i vandløbsregulativet.

Endelig kan vandløbsmyndigheden ved udarbejdelse af sejladsregulativ forholde sig til spørgsmålet

om udlejningssejlads og institutions- eller foreningsejede fartøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandløbsmyndigheden kan tage initiativ til, at der nedsættes et brugerråd, der har til opgave, at råd-

give politikerne om den rekreative anvendelse af vandløbene, men der er ikke noget krav herom i

vandløbsloven.

6.5 Beplantning - bevarelse eller beskæring

I regulativet kan retten til plantning, beskæring og bevarelse af træer og buske beskrives. Der må

kun plantes træer langs vandløb efter vandløbsmyndighedens tilladelse. Lodsejerne kan gives tilla-

delse til at fjerne grene og skud, der strækker sig ud over marken og besværliggør markarbejdet.

Spørgsmålet om træer og buske skal vurderes ud fra landskabelige hensyn, ud fra vandløbets mål-

sætning og ud fra de fysiske forhold i øvrigt. Træer og buske giver skygge, og det kan medføre, at

mængden af vandplanter i vandløbet reduceres. Dette kan betyde mindre udgifter til vedligeholdel-

se. Bortskygges alle vandplanterne kan det dog i visse tilfælde medføre nogle meget ensartede fysi-

ske forhold, uden leve- og skjulesteder for dyrene i vandløbet.

Både vandløbsmyndigheden og lodsejere skal være opmærksom på, at der ved plantning eller beva-

relse af træer og buske kun kan foretages maskinel vedligeholdelse og udlægges fyld m.m. på den

ene af vandløbets bredder.

Langs mange vandløb har vandløbsmyndigheden, evt. efter aftale med lodsejeren, plantet skyggegi-

vende træer. Hvis et af disse træer vælter, kan det være vandløbsmyndighedens pligt at betale for at

fjerne træet. Vandløbsmyndighedens forpligtelser beror på indholdet af aftalen.

Oprydningen efter et væltet træ betragtes ikke som almindelig vedligeholdelse. Foreligger der ikke

nogen aftale er det derfor ikke vandløbsmyndigheden, som skal afholde udgifterne i forbindelse

med oprydningen. Det er træets ejer som skal rydde op. Det gælder uanset, om træet er væltet ved et

privat vandløb eller ved et offentligt. Hvis vedkommende nægter, kan vandløbsmyndigheden give

påbud om at fjerne træet.

Er situationen akut, og der er fare for opstuvning m.m., kan vandløbsmyndigheden ”foretage det

fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning”. Det vil altid være en god idé, uanset de akut-

te forhold, at kontakte ejeren af træet og de øvrige berørte lodsejere for at drøfte situationen med

dem. Bl.a. for at give lodsejeren mulighed for at involvere sit forsikringsselskab.

6.6 Grænsevandløb – fordeling af opgaver mellem myndigheder

Er et vandløb grænsevandløb mellem to eller flere kommuner, kan vedligeholdelsen enten udføres af

den ene vandløbsmyndighed, eller opdeles i strækninger. Henvendelser om vedligeholdelsen sker til

den vandløbsmyndighed, der har ansvaret for udførelsen. Betaling for udgiften til vedligeholdelse,

grødeopsamling, regulativudarbejdelse m.v. beror på den indgåede aftale mellem de samarbejdende

myndigheder. Det anbefales at medtage aftalen i regulativet.

6.7 Hegning og kreaturvanding

Vandløbsmyndigheden kan påbyde en bredejer at opsætte hegn langs vandløb, hvis løsgående hus-

dyr medfører fare for beskadigelse af brinker.

Hvis regulativet indeholder generelle bestemmelser om hegning langs vandløb, skal det tydeligt

fremgå, at hegn skal være anbragt uden for 2 m-bræmmen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til hegning bør det i regulativet fremhæves, at lodsejerne kan pålægges at fjerne hegnet

af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejder, f.eks. inden 2 uger efter at vandløbsmyndighe-

den har givet meddelelse herom.

Af landskabelige grunde kan det være ønskeligt at lade 2 m-bræmmen afgræsse. Vandløbsmyndig-

heden skal dog påse, at brinkerne ikke beskadiges af dyrene.

Der kan uden tilladelse pumpes vand op fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe eller

vindpumpe. Anden form for kreaturvanding med vand fra vandløbet kræver særlig tilladelses.

Ved mange vandløb er der tidligere etableret åbne vandingssteder, hvor dele af vandløbsbrinken er

gravet bort. Disse vandingssteder er ofte en kilde til stor udvaskning af sand og gødningsstoffer til

vandløbet. Dette gælder ikke mindst i tilfælde af store afstrømninger. Ved restaurering af vandløb

kan disse ældre anlæg med fordel sløjfes, og vandløbsbrinken retableres.

Vandingssteder skal være frahegnet og indrettet således, at dyrene ikke kan træde ud i vandløbet.

Når der ses bort fra aktiviteter i forbindelse med almindelig udgrøftning og dræning, kræver enhver

form for gravning i vandløbets brinker en særskilt godkendelse efter vandløbsloven. Er vandløbet

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kræver et sådant arbejde endvidere dispensation fra denne

bestemmelse.

Et vandingssted, hvor kreaturerne gives direkte adgang til vandløbet, kan medføre store skader

på vandløbet – derfor anbefales brug af mule- eller vindpumpe.

6.8 2 m-bræmmer

Bræmmebestemmelsen

(35)

har til formål at beskytte vandløbsbrinker og vandløbskanter mod færd-

sel med tunge landbrugsmaskiner m.v. Sådan færdsel kan ødelægge brinker og kanter og medføre,

at store mængder sand og jord tilføres vandløbet, til skade for både vandløbskvaliteten og afvan-

dingsinteresserne. Bestemmelsen har endvidere til formål at beskytte brink- og kantvegetationen,

der med sine rødder stabiliserer brinkerne og beskytter dem mod erosion. Visse plantearter, primært

rød hestehov og kæmpe bjørneklo, bør dog bekæmpes, da de kan optræde i så store bestande langs

vandløb, at de bortskygger alle andre planter, hvilket kan gøre brinkerne særdeles sårbare overfor

erosion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bræmmerne samt brink- og kantvegetationen er endvidere levested for mange af vandløbets insek-

ter i voksenstadiet og fungerer som spredningskorridor for den øvrige natur.

Lodsejeren skal fortsat bekæmpe flyvehavre i bræmmen samt på vandløbsbrinken og dermed opfyl-

de sin forpligtigelse efter lovgivningen om flyvehavrebekæmpelse.

Vandløbsmyndighedens vedligeholdelsesforpligtigelse i bræmmen omfatter alene beskæring af ve-

getationen i det omfang, det har betydning for opfyldelse af regulativets krav til skikkelse eller

vandføringsevne.

6.9 Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb

Bredejere og brugere af de arealer, der grænser op til vandløbet, skal tåle, at fornødent vedligehol-

delsesarbejde udføres. Dette gælder også transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs

vandløbets bredder. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte bredden af det areal, det er nødvendigt at

råde over ved brug af maskiner til vedligeholdelse. Arbejdsbæltet fastsættes normalt til mellem 5 og

8 meter.

Ved større vandløb kan det være en fordel at kræve, at nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal forsy-

nes med en 5 meter bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af materiel i forbindelse med

vandløbets vedligeholdelse.

6.10 Ændringer af vandløbets tilstand

Regulering og restaurering af vandløb, dvs. ændring af skikkelse, herunder vandløbets forløb, bred-

de, bundkote og skråningsanlæg, må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Eksisterende styrt og andre mindre spærringer kan med fordel fjernes eller ombygges til stenstryg

for at forbedre passage-mulighederne for fisk og smådyr. Dette arbejde er en regulering/restaurering

og skal godkendes af kommunen efter både vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Det samme

gælder udlægning af sten og gydegrus i vandløb for at forbedre de fysiske forhold.

6.11 Forurening af vandløbet

Vandløb må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand eller

andre væsker, der kan forurene vandet.

Det kan fremhæves, at landmanden, entreprenøren, maskinstationen m.v. i forbindelse med dræn-

spuling skal sikre, at okkerholdigt spulevand opsamles og udspredes på marker med afgrøder eller

græs. En kraftig og koncentreret udledning af okkerholdigt spulevand kan slå fisk og smådyr ihjel.

6.12 Nye dræn, grøfteudløb og fælles rørledninger

Det er tilladt enhver grundejer at sænke vandstanden på egen ejendom til den for dyrkningen nød-

vendige dybde og med afløb til bestående åbne vandløb på egen ejendom. Af hensyn til lodsejerens

forventning til dræningen kan det være en fordel at forlange, at udløbenes bundkote skal være

mindst 20 cm over regulativmæssig bund. Udløb fra drænledninger og grøfter skal desuden udføres

og vedligeholdes sådan, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Er der tale om et okkerpo-

tentielt område, gælder endvidere bestemmelserne i okkerloven.

I regnfulde perioder kan der være ønske om at grave midlertidige afløb fra vandsamlinger på de

tilstødende arealer. Dette er dog kun tilladt, hvis der ikke er fare for, at der tilføres vandløbet foru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

renende stoffer. Udledning af sand til vandløbet kan f.eks. forebygges ved at forbinde marken og

vandløbet med en rørledning, der anbringes med fald ind mod marken. Det skal påses, at vandet, der

ønskes bortledt, ikke indeholder forurenende og/eller iltforbrugende stoffer. Stillestående vand fra

oversvømmede marker med afgrøder i forrådnelse kan indeholde en høj koncentration af iltforbru-

gende stoffer.

6.13 Broer, underføringer eller lignende

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker m.v. skal samles op. Broer, overkørsler eller

lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Nedlægning af rør-

ledninger, kabler m.v. hører under kategorien ”eller lignende”.

Det kan være en god idé at udarbejde retningslinier for nye broer i regulativet. I mindre vandløb bør

rørbroer nedgraves med 1/5 af rørdiameteren under regulativmæssig bundlinie. ”Bundbredden” i

røret, skal mindst svare til regulativmæssig bundbredde. Som rørdiameter kan anvendes en regel,

om, at den mindst skal være 1,25 x regualtivmæssig bundbredde.

6.14 Oprensning

Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejder skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges

ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. Hvis oprensning foretages med gravemaskine, oplægges

materialet ensidigt, skiftevis på højre eller venstre side af vandløbet. Hvor forholdene er således, at

en anden oplægningsmåde er nødvendig, vil materialet blive oplagt efter vandløbsmyndighedens

anvisninger. Det bør fremgå, at opgravet materiale ikke må spredes i bræmmearealet.

Det er den enkelte ejer eller bruger, der selv skal være opmærksom på, om der er oplagt materiale,

som skal fjernes eller spredes. Det materiale, der fremkommer ved vandløbets regulativmæssige

vedligeholdelse, skal fjernes af den enkelte ejer eller bruger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regulativtyper

7.1 Et eller flere vandløb i samme regulativ

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til et nyt regulativ, kan det overvejes, om regulativet skal

indeholde flere vandløb indenfor det samme vandløbssystem og udarbejdes som et ”fællesregula-

tiv”.

Uanset hvilken type regulativ der vælges, skal det påses, at bestemmelserne for de enkelte vandløb

eller vandløbsstrækninger koordineres med natur-, miljø- eller afvandingsforholdene i andre berørte

vandløb. Det skal i den forbindelse vurderes, om regulativerne forud skal forhandles med andre

myndigheder.

7.1.1 Fællesregulativ for flere vandløb

Fællesregulativer udarbejdes for flere vandløb, også på tværs af kommunegrænser, når blot regula-

tivet godkendes af alle involverede kommuner.

En lang række bestemmelser er ens indenfor et vandløbssystem og kan dermed samles i ét fællesre-

gulativ, frem for at gentage bestemmelserne i flere regulativer for de enkelte vandløb.

Administrativt kan det være en fordel at samle alle vandløbsstrækninger, der afleder til samme ho-

vedvandløb, i et fællesregulativ. Der kan godt gælde forskellige bestemmelser for de enkelte del-

strækninger, og der kan udarbejdes bestemmelser om vedligeholdelse for hver enkelt delstrækning.

Det er vigtigt at have fokus på, at samlingen af regulativbestemmelserne ikke går ud over læselig-

heden af regulativet.

7.1.2 Tillægsregulativer

Vandløbsmyndigheden har mulighed for at ændre/erstatte en eller flere bestemmelser i et bestående

regulativ gennem udarbejdelse af et tillæg til regulativet, et såkaldt ”tillægsregulativ”. Tillægsregu-

lativer tilvejebringes efter samme regler som gælder for ”almindelige” regulativer, og bestemmel-

serne i tillægget indarbejdes i regulativet ved næste revision.

Udarbejdelse af et tillægsregulativ er normalt arbejdsbesparende i forhold til at revidere hele regula-

tivet.

Et tillægsregulativ udarbejdes f.eks. i forbindelse med ændring af bestemmelser om vedligeholdelse

med henblik på at sikre opfyldelse af miljømålene eller ved ændring af datoen for regulativets revi-

sion. Man skal dog være opmærksom på, at tilstedeværelsen af et eller flere tillægsregulativer kan

øge muligheden for fejltolkning af regulativbestemmelserne for det enkelte vandløb, idet de admini-

strative bestemmelser ikke længere kan læses i ét dokument.

For større vandløb, der er omfattet af flere regulativer, kan bestemmelserne om sejlads fra de enkel-

te vandløbsregulativer med fordel samles i et tillægsregulativ eller i et fælles ”sejladsregulativ” på

tværs af kommunegrænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlighed

8.1 Redegørelse for regulativet

Vandløbsmyndigheden udarbejder i forbindelse med forslag til regulativer en redegørelse for grund-

laget for og konsekvenserne af regulativforslaget Denne redegørelse optages som bilag til regulati-

vet, jf. bekendtgørelse nr. 407 af 21. april 2007 om regulativer for offentlige vandløb, der er vedlagt

som bilag.

I redegørelsen beskrives baggrunden (begrundelsen) for udarbejdelse af et nyt regulativ.

Redegørelsen bør omfatte oplysninger om vandløbets nuværende natur- og miljømæssige tilstand,

og hvordan regulativets administrative bestemmelser samt regler vedr. vandløbsvedligeholdelse

forventes at opretholde eller forbedre denne tilstand.

Redegørelsen bør også omfatte oplysninger om vandløbets aktuelle skikkelse eller vandføringsevne,

samt hvordan regulativets administrative bestemmelser og regler vedr. vandløbsvedligeholdelse

forventes at påvirke vandløbets evne til at aflede vand.

I redegørelsen skal der lægges vægt på at beskrive de natur- og miljømæssige og afvandingsmæssi-

ge konsekvenser af nye tiltag, som forventes at ændre den aktuelle tilstand.

Såfremt der er planer om at gennemføre naturgenopretning eller vandløbsrestaurering med det for-

mål at forbedre målopfyldelsen, kan disse planer med fordel beskrives.

8.2 Vedtagelsesprocessen

Før forslag til regulativ fremlægges til offentligt gennemsyn kan det være en god idé at gennemføre

en ”forhøring” hos diverse interesseorganisationer. Frivillige lodsejerlaug eller vandløbslaug består

af lodsejere, der er bredejere eller brugere til det vandløb, som regulativforslaget vedrører. Disse

kan være nyttige kontakter i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse og forbedringer af de fysiske

forhold i vandløbet. Vandløbsmyndigheden bør være opmærksom på, i hvilken grad sådanne laug

repræsenterer brugerne og bredejerne.

Forslag til regulativ skal fremlægges til gennemsyn for offentligheden i mindst 8 uger. Forslaget

skal samtidig sendes til udtalelse hos berørte myndigheder, f.eks. nabokommuner og Fiskeridirekto-

ratet.

Når vandløbsmyndigheden har vedtaget et forslag til regulativ, skal forslaget offentliggøres i en

periode på mindst 8 uger, hvor offentligheden, dvs. lodsejere, foreninger, myndigheder mv. kan

komme med forslag til eller indsigelser mod regulativforslaget. Vandløbsmyndigheden afgør selv,

om der evt. skal holdes borgermøder om forslaget. Når der foretages væsentlige ændringer af regu-

lativet, bør der altid indkaldes til et borgermøde.

Efter udløbet af offentlighedsperioden bearbejdes de indkomne indsigelser med henblik på en stil-

lingtagen til, i hvilket omfang indsigelserne skal efterkommes. Herefter foretager vandløbsmyndig-

heden den endelige politiske behandling og vedtagelse af regulativet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til udarbejdelse af vandløbsregulativer for de tidligere amtsvandløb, skal vandløbs-

myndigheden foretage en foreløbig vedtagelse af et forslag til regulativ og sende det til Miljøcentret

med henblik på godkendelse. Denne godkendelse skal sikre, at sammenhængen i regulativudarbej-

delsen for de store vandløb, der gennemløber flere kommuner, bibeholdes. Når centret har godkendt

forslaget, vedtages regulativet endeligt af vandløbsmyndigheden, hvorefter regulativet offentliggø-

res med oplysning om klagemyndighed og klagefrist.

Regulativet kan tidligst træde i kraft 4 uger efter, at kommunalbestyrelsen har vedtaget det.

Der kan klages til Naturklagenævnet over det vedtagne vandløbsregulativ. Påklages et regulativ kan

regulativet dog først træde i kraft med eventuelle ændringer, når der er truffet afgørelse i klagesa-

gen.

Der er ikke krav om, at der skal udarbejdes regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndig-

heden kan fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse og vedligeholdelsens omfang og udfø-

relse, jf. vandløbslovens § 15 og § 36.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.3

Oversigt over proces for udarbejdelse af regulativer

Proces for udarbejdelse af vandløbsregulativer

Udarbejdelse af forslag til regulativ

Vandløbsmyndigheden (kommunen)

Uenighed mellem vand-

løbsmyndigheder

Skov- og Naturstyrelsen

Forslaget offentliggøres i 8 uger – indsi-

gelsesperiode

Evt. offentligt møde

Evt. indsigelser behandles

Vandløbsmyndigheden

Vedtagelse af regulativet of-

fentliggøres

Vandløbsmyndigheden

Regulativer for

tidligere

amtsvandløb

godkendes af

Miljøcenter

4 ugers

klagefrist

Klage behandles

Naturklagenævnet

Nyt regulativ træder i kraft

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn med offentlige vandløb

Regulativet skal indeholde regler om tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens systematiske tilsyn,

herunder om lodsejeres og andre interesseredes deltagelse ved tilsynet, samt om samarbejdet med

andre myndigheder. Der er en række indholdsmæssige krav til tilsynet, hvor en række konkrete for-

hold skal kontrolleres og vurderes, og hvor forskellige interessenter får mulighed for at kigge myn-

digheden over skulderen samt føre en dialog om det sete.

Tilsynet kan opdeles i følgende hovedpunkter:

udførelsen af myndighedsopgaver,

revurdering af regulativbestemmelsernes hensigtsmæssighed,

bredejeres og brugeres overholdelse af gældende bestemmelser,

dialog med interessenterne.

9.1 Udførelsen af myndighedsopgaver

Der skal føres tilsyn med, om myndigheden har opfyldt regulativets bestemmelser om udførelse af

vandløbsvedligeholdelse. Der er tale om egenkontrol, hvilket kræver, at synsobjektet og -metoden

er entydigt beskrevet. Ved tilsynet kontrolleres, om regulativets krav til vandløbets skikkelse eller

vandføringsevne er tilgodeset, samt om evt. krav til grødeskæringen er fulgt. Tilsynets indhold og

tidsmæssige udstrækning beror på udformningen af regulativets enkelte bestemmelser. Det samme

gælder de redskaber, som anvendes ved tilsynet, og den registrering, som gøres ved tilsynet.

Alle regulativtyper til kontrol af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne forudsætter afmærk-

ning langs vandløbet, anbragt med en passende indbyrdes afstand. Under tilsynet med vandløbet

noteres de observationer eller målinger, som er nødvendige for at fastslå tilstanden. Det anbefales at

foretage notater (lagret på papir eller digitalt), da det ved retstvister er vigtigt at kunne dokumentere

tilstanden over en længere periode. For at forebygge fejl og misforståelser er det en god idé at be-

skrive de handlinger, som efterfølgende skal iværksættes, når der ved tilsynet konstateres mangler.

Omfanget af tilsyn med grødevæksten og iværksættelse af grødeskæring gennem grødesæsonen

beror på regulativet. Generelt gælder, at tilsynsbyrden øges i takt med omfanget af de behovs- og

skønsmæssige beføjelser, som vandløbsmyndigheden har. Dette gælder både i forhold til det tilsyn,

som vandløbsmyndigheden skal gennemføre på eget initiativ, og de ekstraordinære tilsyn, som ud-

løses på baggrund af henvendelser fra brugerne. Tilsynet omfatter også kendskab til, hvornår den

enkelte grødeskæring er udført og afsluttet, samt hvordan grødeskæringen er udført. Det påses, at

skæringen er udført på en måde, som sikrer opnåelse af den forudsatte natur- og miljøkvalitet og

afvandingskvalitet.

Der kan med fordel indarbejdes rutiner, hvor eksempelvis de(n) som udfører skæringen, giver med-

delelse til de(n) tilsynsførende om, hvornår arbejdet er påbegyndt og afsluttet – evt. meddelt på sær-

lige indberetningsskemaer.

9.2 Revurdering af regulativbestemmelsernes hensigtsmæssighed

Det systematiske tilsyn med vandløbet har også til formål at vurdere hensigtsmæssigheden af de

enkelte regulativbestemmelser, herunder om der er grundlag for at ændre eller supplere de emner,

som omfattes af regulativet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.3 Bredejeres og brugeres overholdelse af gældende bestemmelser

Det er arbejdsbesparende at kombinere tilsynet med overholdelsen af myndighedens forpligtelser.

Tilsynet omfatter bl.a. kontrol med behovet for opsamling af slam m.v. ved stemmeværker, hegning

langs vandløb, broer, opstemningsanlæg, overholdelse af flodemål, overholdelse af sejladsbestem-

melser, dyrkningsfri bræmmer, bygge- og anlægsarbejder i nærheden af vandløbet, beplantning,

beskadigelser af vandløbet, ulovlige fangstredskaber for fisk, overholdelse af påbud/forbud m.v.

Tilsynet er også en naturlig anledning til at revurdere behovet for supplerende tiltag i form af ek-

sempelvis gennemførelse af restaureringsprojekter eller indgreb overfor bestående anlæg.

9.4 Dialog med interessenterne

Ifølge cirkulæret til vandløbsloven skal tilsynet tilrettelægges således, at lodsejerne og andre med

interesse i vandløbet har mulighed for at deltage i vandløbsmyndighedens regelmæssige tilsyn med

et offentligt vandløb. Opfyldelsen af dette krav må nødvendigvis indebære, at brugerne har viden

om, at der gennemføres et vandløbs(til)syn, at myndigheden giver et rimeligt varsel om afholdelsen

heraf, samt at der er en regelmæssighed i afholdelsen. Kontakten mellem myndigheden og de inte-

resserede kan etableres gennem en tilmeldeordning, offentlig annoncering, tidsfastsættelse i regula-

tivet m.v.

Deltagelse i tilsynet stiller krav til myndighedsrepræsentanten med hensyn til at kunne præsentere

og forklare de gældende krav til og regler om vandløbet, samt til at kunne fremvise vandløbets fak-

tiske tilstand på dagen for tilsynet. Alt afhængig af regulativets udformning kan det sidstnævnte

suppleres af aflæsninger på skalapæle, måling af bund- og skærebredder, registrering af vandplanter

m.v. Det er et selvstændigt mål, at der skabes en konstruktiv dialog om det sete. Det vil ikke altid

være muligt for myndigheden at besvare alle spørgsmål på stedet. En besvarelse vil f. eks. kunne

forudsætte, at der skal fremskaffes yderligere dokumentation. Det er af stor betydning, at myndig-

heden følger op på de tilsagn, som gives i forbindelse med tilsynet. Derfor bør aftaler noteres ned,

evt. i form af en egentlig tilsynsprotokol.

9.5 Hyppighed af tilsyn

Da vandløbsvedligeholdelsen udspringer af et behov for at opnå en given afvandingskvalitet, vil

frekvensen af tilsyn som hovedregel øges i takt med skærpede krav til afvandingen. Tilsynet tager

således sigte på at måle effekten af de iværksatte handlinger. De potentielle skadevirkninger af

manglende afvanding, samt de skadevirkninger, som vedligeholdelsen kan påføre vandløbskvalite-

ten, er den styrende motivationsfaktor i tilsynet og dialogen.

Myndighedens tilsyn og regulativets krav til tilsynet skal tilrettelægges og udformes på en måde så

myndigheden opnår en nødvendig sikkerhed for, at den udførte vedligeholdelse m.v. opfylder de

regulativfastlagte krav, at regulativernes bestemmelser m.v. respekteres af brugerne, samt at bru-

gernes ønsker til at følge vandløbets tilstand og udvikling så vidt muligt tilgodeses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 Litteraturhenvisning

Afsnit 3

(1). Profilopmålingens betydning for vandspejlsberegninger med den hydrauliske vandløbsmodel

VASP. Hedeselskabets Forskningsvirksomhed. Beretning nr. 40, 1989.

Afsnit 4

(2) Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1983, ”Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning”, Del I,

Vandløb og søer, s. 18-19.

(3) Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, Vejledning nr. 5 fra Miljøstyrelsen (1998)

(4) Landbrugsministeriets vejledning om fremgangsmåde ved bedømmelse af recipienters forure-

ningsgrad (1970)

(5) Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009, kap.

7-11. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 21.

(6) do. kap. 16.

(7) do. Bilag 16.1.

(8) Vejledning til Fysisk Indeks til feltbrug (Nordjyllands Amt 2005)

(9) Danmarks Miljøundersøgelser 2005 ”Vandmiljøindsatsen” s. 83.

(10) Vand og Jord 6. årgang nr. 4, december 1999, ”Indeks for fysisk variation i vandløb”. Peter

Kaarup.

(11) ”Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold”, Miljøprojekt nr. 293, 1995. Jan Nielsen.

(12) Vand og jord, 8. årgang nr. 2, maj 2001; ”Grødeskæring nedsætter artsrigdommen i Gels Å”.

Morten Lauge Pedersen, Annette Baattrup-Pedersen, Kaj Sand-Jensen, Nikolai Friberg og Brian

Kronvang.

(13) Vand og jord, 11. årgang nr. 2, maj 2004; ”Grødeskæring rammer vandløbets organismer”,

Morten Lauge Pedersen, Annette Baattrup-Pedersen, Nikolai Friberg

(14) Øjenvidneberetning fra Lindenborg Å ca. 1875, gengivet på side 5 i rapporten ”Komdrup Kær,

Undersøgelser af terræn og vandstandsforhold ved Lindenborg Å/Skibsted/Lyngby Å” (Nordjyl-

lands Amt, januar 2003). Et naturligt vandløb kan antage former der væsentligt afviger fra det vand-

løbsideal, som kan iagttages på guldaldermalerierne fra 1800’ tallet; en slynget, skarpt markeret å

og ådal med ikke frahegnede, græssende kreaturer på engene.

I ca. 1875 skrev cand. theol. Klaus Gerding følgende historie om Lindenborg Å:

”For et halvt Hundrede Aar siden maatte man næsten overalt, hvor Engene nu lade sig pløje, sejle ud paa

Baade for at slaa Høet og bjerge det i Land til Strøpladser, og dette sidste har været nødvendigt til for faa

Aar siden. I de senere Aar har der været en skarp Adskillelse mellem de ældre Enge, der somme Steder

strække sig lige til Aaen, og ”Gungerne”, der ellers danne den yderste Del mod Aaen; disse ere til Dels

blevne til Enge i den sidste Menneskealder, og Aaen er endnu paa et enkelt Sted saa bred, at der danner sig

et nyt Stykke Gunge. Medens Aaen var bredere, dannedes Gunger ofte som Holme, der toges i Besiddelse af

den rappeste eller driftigste af de to Mænd, der havde Eng paa de to Sider; senere, da Aaløbet blev smallere

og fortere, opstod det underlige Forhold, at Beboerne af Flamsted fik et Stykke Eng på søndre Side af Aaen

og søndenaas Mænd fik Eng paa nordre Side. Vandet er flydt fra Engene af flere Aarsager. Dels ere Aale-

gaarde bortskaffede, Aaen ved Haals Bro blev fordybet efter 1860, da Broen blev ombygget; ved samme

Lejlighed blev en Holm lige sønden for gjort landfast med Gjerding Enge, dels er Gudumlunds Mølle bleven

nedlagt paa Lodsejernes Bekostning, og endelig bliver Aaen nu aarlig renset for Grøde til en større Bredde

og Dybde”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Citatet er hentet fra ”Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie”, Aalborg Stiftsbogtrykke-

riet 1890, side 6. Udgivet af Selskabet for Jydsk Historie og Topografi.

(15)Vand og jord 10. årgang nr. 2, maj 2003; ”Grødeskæringsforsøg i Tvis Å”. Annette Baattrup-

Pedersen, Tenna Riis og Flemming Kofoed.

(16) Bio/consult as, ”Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og

vandløbskvalitet”. Udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen 2004.

(17) Vand og jord, 6. årgang nr. 3, september 1999, ”Fysiske forhold og tilstand i mindre vandløb”.

Nikolai Friberg, Peter Græsbøll og Søren Erik Larsen.

(18) ”Ånære arealers samspil med vandløb”, Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 275, 1994. Aage

Rebsdorf, Nikolai Friberg, Carl Christian Hoffmann og Brian Kronvang.

Afsnit 5

(19) Rapport fra Vandløbsudvalget Udvalget for analyse af udarbejdelse af vandløbsregulativer og

vandløbsvedligeholdelse i Nordjyllands Amt, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, september

2004, s. 78 – 81.

(20) Vestre Landsrets dom d. 3. februar 2005 B-2028-99 vedr. Lindholm Å

(21) § 43 nyt, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, november 1986, pkt. 20. Vedrørende be-

stemmelserne i naturfredningslovens §§ 43-43b om udarbejdelse af vandløbsregulativer.

(22) Naturklagenævnets afgørelse af 26. marts 2002 (j.nr. 97-131/800-0049) vedr. Lindenborg Å

(23) Landbrugsministeriets cirkulære nr. 93 af 3. maj 1963, kap. II, pkt. 1

(24) Folketingets Ombudsmands udtalelse af 17. april 2001 vedr. vandløbsregulativ for Taps Å

(j.nr. 1999-1494-143).

(25) Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til vandløbenes skikkelse eller vandfø-

ringsevne. Kristian Vestergaard, december 2003 (bilag til Rapport fra Vandløbsudvalget, jf. oven-

for).

(26) Eksempel på skikkelsesregulativ: Regulativ for Jonstrup Å og Bunds Å med tilløb, 17. januar

2000, Københavns Amt.

(27) Eksempel på Q/H-kravkurveregulativ: Regulativ for Jonstrup Å og Bunds Å med tilløb, 17.

januar 2000, Københavns Amt.

(28) Eksempel på regulativ baseret på vandføringsevnebestemt skikkelse: Regulativ for Lindenborg

Å, 1. juli 2003, Nordjyllands Amt

(29) Herredsbækken. Q-h kurver for grødefyldte vandløb. Aalborg Universitetscenter, Laboratoriet

for Hydraulik og Havnebygning. April 1991.

(30) Grødeskæringsforsøg i Surbæk 1982. Sønderjyllands Amt, 1984

(31) Forsøg med skæring af planten ”enkelt pindsvineknop” i Uggerby Å 2004 – 2005 (Bio/consult

as og Nordjyllands Amt, maj 2006)

(32) I Nordjyllands Amt har man i visse vandløb valgt at stille krav om, at strømrendens gennem-

strømningsareal skal have en størrelse, der svarer til størrelsen af det areal, der fremkommer ved at

skære grøden i 80 % af den regulativfastlagte bundbredde. Ved beregningen tages der højde for

vandløbets faktiske dimensioner. Hvis således at vandløbet er dybere end krævet i regulativet, sker

der en forholdsmæssig reduktion i den bredde, som vandløbet som minimum skal skæres.

(33) Hedeselskabet 2004. Gerå og Sønderup Å — hydrauliske analyser af to nordjyske vandløb og

ådale (bilag til Rapport fra Vandløbsudvalget jf. ovenfor).

(34) Hedeselskabet 2004. Lindenborg Ådal — kortlægning af afvandingsforhold. Udarbejdet for

Nordjyllands Amt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsnit 6

(35) Skov- og Naturstyrelsen 2002. Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11 Bilag

11.1 Bekendtgørelse nr. 407 af 21. april 2007 om regulativer for offentlige vandløb

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files