Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1533828_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 531 alm. del stillet af Miljøudvalget den 4.
maj 2015 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende en statusredegørelse og foreløbig evaluering af
de tilskudsmidler, der blev afsat til at støtte udvikling af teknologi til sor-
tering af affald, jf. drøftelserne under skatteministerens besvarelse af sam-
rådsspørgsmål S den 28. april 2015 om afgift på farligt affald?
Svar:
Med
Aftaler om Vækstplan DK
fra 2013 blev der afsat en pulje på 15 mio.
kr. årligt i 2014 og 2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte mål-
rettet shredder-virksomhederne.
Udmøntning af puljen har hjemmel i Lov om erhvervsfremme §§ 2 og 3
samt i Bekendtgørelse nr. 524 af 14. maj 2014 om støtte fra pulje målret-
tet shredder-branchen.
Udmøntning af puljen sker endvidere i henhold til EF-retningslinjerne for
statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/10).
Erhvervs- og Vækstministeriet notificerede en støtteordning til Kommis-
sionen den 20. september 2013 og modtog Kommissionens endelige god-
kendelse heraf den 26. maj 2014.
Erhvervsstyrelsen gennemførte i juni 2014 en åben ansøgningsrunde om
puljens midler for både 2014 og 2015. På den baggrund gav Erhvervssty-
relsen tilsagn om tilskud på op til i alt 29,2 mio. kr. fordelt på to projekter.
Tilskud udbetales bagudrettet halvårligt på baggrund af indsendt regnskab
og gives til dækning af de faktiske omkostninger, som omfatter de ekstra
investeringsomkostninger, som bæres af støttemodtageren i forbindelse
med investeringer i miljøbeskyttende affaldshåndtering.
Der er endnu ikke gennemført en evaluering af tilskudsmidlerne, da pro-
jektperioden startede 1. august 2014. Den maksimale projektperiode er to
år.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om at oversende en statusredegørelse og foreløbig evaluering af de tilskudsmidler, der blev afsat til at støtte udvikling af teknologi til sortering af affald, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen