Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1533794_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2015 - 3942
Den 26. maj 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 30. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
529, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 529
Vil ministeren, som opfølgning på svaret på §20-spørgsmål (2013-14) S 1542,
oplyse, hvor langt Kystdirektoratet og Naturstyrelsen er med arbejdet og
analyserne af den såkaldte by-pass problematik ved de danske kyster? Herunder
oplyse, hvornår arbejdsgruppen forventer at afslutte arbejdet?
Svar
Jeg kan oplyse, at arbejdsgruppen bestående af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen
har afsluttet sit arbejde og, at Folketinget den 19. februar 2015 enstemmigt vedtog
lovforslag L 85 (Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, lov om
kystbeskyttelse og lov om havstrategi), der ændrer både kystbeskyttelsesloven og
råstofloven. Lovændringerne gør det muligt at foretage by-pass i de tilfælde, hvor
havbundssediment ophobes pga. et menneskeskabt anlæg på søterritoriet, f.eks. en
mole. Dette har til formål at fremme by-pass mest muligt.
Lovændringerne skal udmøntes i en bekendtgørelse om by-pass, nyttiggørelse og
klapning, som omhandler sagsbehandlingen i disse sager. Udkast til
bekendtgørelsen er i øjeblikket i høring. Bekendtgørelsen kan ses på
høringsportalen via følgende link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/52504
Både lovændringerne og bekendtgørelsen træder i kraft 1.juli 2015.
Kirsten Brosbøl
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk