Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1533860_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01539
Den 26. maj 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
526 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone
Loklindt på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 526 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra Jørn Rasmussen, Vordingborg
om misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb, jf. MIU
alm. del - bilag 244 og 260.
Svar
Jørn Rasmussen fremfører det synspunkt, at kvælstof ikke udgør et problem i de
danske vandområder, og at der måske er tale om den største skandale i den nyere
Danmarkshistorie. Jørn Rasmussen mener, at det er nyttesløst - i værste fald
direkte skadeligt - at begrænse kvælstoftilførslen til fx kystvandene.
De centrale danske forskningsinstitutioner og eksperter inden for området og jeg
selv deler ikke dette synspunkt. Der er ingen tvivl om, at kvælstof er en afgørende
faktor for en god vandmiljøtilstand i kystvandene, hvilket er underbygget af
grundig forskning på området, såvel dansk som internationalt. Der er ingen
indikationer på, at forskerne enten tager fejl eller med vilje har fremført fagligt,
misvisende synspunkter siden midten af 80'erne.
Jeg kan i den sammenhæng også henvise til, at den bredt sammensatte
ekspertgruppe som blev nedsat under Natur og Landbrugskommissionen som
konkluderede at
-
”reduktionen af kvælstof til det marine vandmiljø er en
afgørende forudsætning for vandmiljøets mulighed for at genskabe god økologisk
tilstand”, og - ”at der fremadrettet fortsat bør være fokus på reduktion af både
kvælstof og fosfor”.
Hertil kommer en nylig offentliggjort forskningsartikel fra den 28. april 2015,
hvor det konkluderes, at det danske vandmiljø er i bedring, og forbedringen først
og fremmest skyldes reduktion i tilførslen af næringsstoffer fra det åbne land og
spildevand.
1
1
Recovery of Danish Coastal Ecosystems After Reductions in Nutrient Loading: A Holistic Ecosystem Approach,
http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12237-015-9980-0#page-1
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
lf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om at kommentere henvendelserne fra Jørn Rasmussen, Vordingborg om misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb, til miljøministeren
For yderligere at understrege at indsatsen virker, kan jeg oplyse, at vi nu kan
konstatere, at der er fjordområder, som fx Roskilde Fjord, hvor kvælstof-
reduktioner har været medvirkende til, at fjorden har det bedre end i mange år. Og
det er ikke kun Roskilde Fjord, der har fået det bedre det har en stor del af de
danske fjorde og kystvande.
DHI og Århus Universitet har med de nye vandområdeplaner der pt. er i høring
beregnet hvilket maksimalt belastningsniveau, der er nødvendigt i de enkelte
vandområder, for at Danmark kan opfylde vandrammedirektivets krav og få en
god miljøtilstand. Kvælstofbelastningen skal nedbringes med 7.800 tons kvælstof,
hvilket skal ses i lyset af, at den samlede årlige danske tilførsel af kvælstof for
perioden 2008-2012 til de kystnære farvande er opgjort til at være ca. 57.000 tons
kvælstof. Forudsætningerne for disse opgørelser er ved at blive analyseret
nærmere i et tværministerielt embedsmandsudvalg.
Det fremgår også af de årlige overvågningsrapporter (NOVANA) fra Aarhus
Universitet, at indholdet af næringssalte i vandet er størst i marine områder med
stor tilførsel af ferskvand, fordi indholdet af kvælstof og fosfor oftest er langt
højere i det afstrømmende ferskvand end i havvand.
Fjordene er derfor generelt de mest næringssaltbelastede marine områder, idet
langt hovedparten af ferskvandsafstrømningen i Danmark løber til fjorde. Det
betyder samtidig, at fjordene også er de marine områder, hvor man tydeligst kan
se virkningen på næringssaltkoncentrationerne af at mindske tilførslerne fra land.
Den årlige vismandsrapport fra det Miljøøkonomiske Råd ”Økonomi og Miljø
2015”, beskriver ligeledes dette. Det fremgår af rapporten, at de mest forurenede
områder er fjorde med stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Det er særligt
kvælstoffet, som er den styrende faktor for algevæksten i kystområderne, og øgede
mængder kvælstof kan medføre algeopblomstringer og iltsvind. Derfor er det
heller ikke fagligt relevant at relatere tilførslen af kvælstof til denne type
vandområder med den samlede tilførsel til fx Østersøen.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2