Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1531987_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01530
Den 20. maj 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 23. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
519 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke
medlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 520 (alm. del)
Ministeren bedes på baggrund af artiklen ”Minister: Tangeværket har negativ
indflydelse på fiskebestanden” fra Midtjyllands Avis den 11. april, redegøre for,
hvordan ministeren ser en markant forskel på fiskebestanden i vandløbene
ovenfor og nedenfor Tangeværket
Svar
Påvirkning af fiskebestanden i Gudenå som følge af opstemningen ved
Tangeværket og Tange Sø er gennem årene dokumenteret i en række
publikationer.
Allerede i 2002 konkluderede et udvalg under Fødevareministeriet og
Miljøministeriet med bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks
Fiskeriundersøgelser, Cowi og Rambøll samt de tidligere amter, at der ved
opførelse af Tangeværket og etableringen af Tange Sø blev skabt en spærring, der
forhindrer Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Fiskene kan således
ikke længere få adgang til gyde- og opvækstområder oven for værket. Det blev
konkluderet, at ændringerne bl.a. medførte, at Gudenålaksen uddøde, og
havørredbestanden blev halveret. Endvidere viser undersøgelser, at de fleste
ungfisk af ørred- og laksefisk på vandringen mod havet går tabt ved passage af
Tange Sø.
DTU har senest i 2015 konkluderet, at de nuværende passageforhold ved Tange Sø
medfører et brud på kontinuiteten i Gudenå, og vurderet, at de nuværende forhold
ikke sikrer selvreproducerende lakse- og havørred bestande opstrøms
Tangeværket og Tange Sø samt ikke vil sikre mulighed for målopfyldelse af god
økologisk tilstand i en række tilløb til Gudenå mellem Silkeborg Langsø og Tange
Sø.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk