Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1421131_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-9104
Den 17. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 52 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 52 (alm. del)
Finder ministeren det rimeligt, at åbenlyst grundløse klager til Natur- og
Miljøklagenævnet kombineret med en lang sagsbehandlingstid kan forsinke gode
og grønne lokale projekter i op til et år eller mere, som det er tilfældet i en aktuel
sag, hvor en åbenlys grundløs klage fra Danmarks Naturfredningsforening til
Natur- og Miljøklagenævnet over en ansøgning fra Ans Kraftvarmeværk om at
udvinde grøn energi fra vandet i Tange Sø til forsyning af Ans med grøn
fjernvarme ved hjælp af varmepumper?
Svar
Den aktuelle sag om ansøgningen fra Ans Kraftvarmeværk om at udvinde
energi fra vandet i Tange Sø verserer ved Natur- og Miljøklagenævnet, hvorfor jeg
ikke vil forholde mig til sagens konkrete indhold, og til om den klage, der er
indgivet til nævnet, er ”åbenlyst grundløs” eller ej.
Jeg kan generelt sige, at behandling af klagesager selvfølgelig ikke må tage unødigt
lang tid. Der er derfor også allerede gennemført flere initiativer for at nedbringe
nævnets sagsbehandlingstid. Det drejer sig også om initiativer, der bidrager til at
reducere sagsbehandlingstiderne for behandling af ”åbenlyst grundløse klager”.
Nævnet har f. eks. siden 2011 behandlet sagerne i 3 forskellige ’spor’, alt efter
sagens kompleksitet og indhold: ’Fasttrack I’ er sager med en sagsbehandlingstid
på op til 8 uger, ’Fasttrack II’ op til 5�½ måneder, og de mere komplekse ’Øvrige
sager’ kan have en sagsbehandlingstid op til 1 år. Størstedelen af nævnets
afgørelser er siden starten af 2012 blevet afgjort i de 2 hurtigste spor, og en
stigende del af afgørelserne afgøres i det hurtigste sagsbehandlingsspor med en
sagsbehandlingstid på højst 8 uger. Klager i dette hurtigste spor vil for en del være
de ”åbenlyst grundløse klager”, og det skal i den forbindelse bemærkes, at et stort
antal afgørelser i det hurtigste spor allerede nu afgøres på under 1 måned.
I efteråret 2014 blev den digitale Klageportal derudover sat i drift. Klageportalen
understøtter digital klage og efterfølgende sagsbehandling hos 1.
instansmyndigheder og i Natur- og Miljøklagenævnet. Jeg forventer, at det i 2015
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vil blive obligatorisk for klagere at bruge portalen, og at portalen vil medvirke til,
at sagsbehandlingstiden i det hurtigste spor nedbringes yderligere.
Jeg mener derfor, at Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling allerede er
indrettet, så ”åbenlyst grundløse klager” ikke bevirker en unødig lang
sagsbehandlingstid – og deraf forsinkelse af projekter.
Kirsten Brosbøl
/
Paolo Perotti
2