Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-201-00281
Den 7. maj 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 23. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
517 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 517 (alm. del)
Når Danmark har rapporteret, at skovene er i stærkt ugunstig bevaringsstatus til
EU-kommissionen, kan man så forvalte skovnaturtyperne uden hensyntagen til, at
der mangler gamle træer og dødt ved i skovene?
Svar
Forvaltningen af skovnaturtyper sker på grundlag af Natura 2000-planlægningen.
For skovene gælder nuværende Natura2000-planer til og med 2021, og planerne
har som mål at stoppe tilbagegangen for de arter og naturtyper, som områderne er
udpeget for.
Danmark har som led i implementeringen af planerne igangsat tilskudsordninger,
der understøtter planernes mål og støtter derudover bl.a. bevaring af gamle træer,
som vil give mere dødt ved og fremmer naturvenlig skovdrift. Der er i år afsat 42
mio. kr. og fra 2016-2018 30 mio. kr. årligt i Landdistriktsprogrammet til
ordningerne, inkl. EU-medfinansiering.
I forbindelse med rapporteringen til EU i 2013 besluttede Miljøministeriet at
igangsætte et udredningsarbejde frem mod 2019 for at udvikle et grundlag for
rapporteringen til EU-Kommissionen, herunder at indhente erfaringer fra andre
lande om deres rapportering.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk