Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-12037
25. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 48 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 48 (alm. del)
Med henvisning til ministerens svar på MIU (20131) alm. del - spm. 628, bedes
ministeren redegør for, hvor mange af disse 13 sager over tre år, der har også fået
et fradrag i hektarstøtten på grund af krydsoverensstemmelse og med hvilke
beløb?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
”Naturstyrelsen har modtaget de nævnte domstolsafgørelser og bødeforlæg fra
Rigsadvokaten til brug for det lovforberedende arbejde om at indføre et vejledende
bødeniveau for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede
naturtyper.
Da der er tale om straffesager, er domme og bødeforlæg anonymiseret og
indeholder hverken navn, adresse og personnummer på de landbrugere, der er
pålagt straf, eller virksomhedens CVR nummer.
Reglerne om krydsoverensstemmelse, dvs. om at der kan ske reduktion i den
landbrugsstøtte, der udbetales, hvis en landbruger ikke overholder en række krav i
den eksisterende lovgivning, henhører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri. Hvad angår naturbeskyttelseslovens § 3, gælder reglerne om
krydsoverensstemmelse alene i Natura 2000-områder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at det ikke er muligt at
fastslå, hvorvidt der er tale om støttemodtagere, og om der er sket fradrag i støtten
hos de pågældende som følge af overtrædelse af reglerne om
krydsoverensstemmelse, da staffesagerne er anonymiserede og derfor ikke
indeholder identifikationsoplysninger.
Naturstyrelsen kan på denne baggrund ikke oplyse, om der er sket fradrag i
hektarstøtte hos de landbrugere, der har fået bødestraf for overtrædelse af
naturbeskyttelseslovens § 3.”
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk