Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1419680_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00738
Den 12. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 47 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 47 (alm. del)
Er ministeren enig i beregningerne fra Landbrug & Fødevarer, som får
organisationen til at hævde (pressemeddelelse 27. oktober 2014): ”På landsplan
betyder forbuddet mod gødskning på paragraf 3-arealer et værditab på omkring
1,8 mia. kr.”?
Svar
Jeg har indhentet en udtalelse fra Naturstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, som fremgår af
lovforslaget om ændring af naturbeskyttelsesloven, er baseret på ekspertbidrag fra
Århus og Københavns Universiteter ved hhv. Nationalt Center for Miljø og Energi
(DCE) og Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi (IFRO) samt analyser
Naturstyrelsen har foretaget. Med udgangspunkt i disse bidrag er
landbrugserhvervets samlede driftsøkonomiske tab estimeret til at være op til 44,5
mio. kr./år. Til sammenligning var landbrugserhvervets samlede
bruttofaktorindkomst, ifølge ”Landbrugets økonomi 2013” (IFRO), i 2013 på 39,3
mia. kr.
Driftstabet vil kunne påvirke jordværdien negativt, da værdien af landbrugsjord i
overvejende grad afhænger af de potentielle driftsindtægter. Opgørelsen af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser med udgangspunkt i det driftsøkonomiske tab
vurderes at være en mere klar og gennemskuelig måde at fremstille de økonomiske
konsekvenser for landbruget på end tabet i jordværdi. Det skyldes, at driftstabet er
det tab, som landmændene oplever her og nu, hvorimod faldet i jordværdi er et
potentielt tab, som evt. først realiseres i forbindelse med salg af ejendom.
Umiddelbart er det derfor kun relevant at beregne jordværditabet, hvis dette
mærkbart påvirker bedrifternes solvens, hvilket ikke vurderes at være tilfældet her.
Det driftstab, som forbuddet mod gødskning og sprøjtning af § 3-beskyttet natur
medfører, vurderes derudover ikke at kunne give anledning til et tab i jordværdi af
den størrelse, som Landbrug og Fødevarer har anført. Hvis tabet beregnes med
afsæt i gængse forudsætninger (dvs. på baggrund af driftstabet samt en
kalkulationsrente på 4 %), er det samlede jordværditab ca. 1,1 mia. kr. altså
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
væsentligt lavere og svarende til ca. 60 % af tabet oplyst af Landbrug og Fødevarer.
Til sammenligning udgjorde landbrugets samlede aktiver, ifølge Landbrug &
Fødevarers årsstatistik, ved udgangen af 2012 596 mia. kr.”
Jeg kan henholde mig hertil og kan tilføje, at landbruget med regeringens
Vækstplan for Fødevarer, alene med ændringen af randzoneloven har fået lettelser
i størrelsesordenen op mod 55 mio. kr. årligt. Lettelserne er beregnet som
driftsøkonomisk gevinst, altså uden jordværdistigninger. Dertil kommer lettelser
for landbrugserhvervet, som giver mulighed for at producere f.eks. flere slagtesvin
samt hurtigere miljøgodkendelser i forhold til husdyrbrug. Samlet set har
landbruget vundet på regeringens opfølgning på Natur og
Landbrugskommissionen.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2