Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
København, 20. maj 2015
Sagsnr.: 30332
Dok.nr.: 813347
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 454 (MIU alm. del) stillet den 22. april
2015 efter ønske fra Henrik Høegh (V)
Spørgsmål nr. 454:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de 60.000 ha generel efterafgrøde fra
”Vækstplan for fødevarer april 2014”, der vil give anledning til en ændring af sædskiftet
hos landmændene, når de lægges oveni de allerede 240.000 ha pligtige efterafgrøder? Er
ministeren enig i, at hvis ekstra efterafgrøder giver anledning til sædskifteændringer er
omkostningseffektiviteten for andre virkemidler som f.eks. vådområder og
minivådområder langt bedre?
Svar:
Med den politiske aftale ”Vækstplan for fødevarer april 2014” er der sket et fald i
efterafgrødekravet fra 140.000 ha målrettede efterafgrøder, som blev besluttet med VKO´s aftale
om Grøn Vækst fra juni 2009, til de 60.000 ha generelle efterafgrøder, som netop er lovfæstet
med seneste ændring af gødskningsloven fra maj 2015.
Alt andet lige er der således tale om et fald i efterafgrødekravet og dermed behovet for eventuelle
sædskifteændringer. Det samlede behov for sædskifteændringer som følge af de 60.000 ha
efterafgrøder vurderes at være begrænset. Jeg kan dog forstå, at der kan være enkelte
vandoplande, som får et større efterafgrødekrav med de 60.000 ha generelle efterafgrøder i
forhold til de 140.000 målrettede efterafgrøder, idet disse vandoplande ikke havde krav om
målrettede efterafgrøder.
NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen oplyser på baggrund af analyser foretaget af Københavns
Universitet (IFRO), at det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om behov for sædskifteændringer
på Bornholm, hvor potentialet for yderligere efterafgrøder er begrænset. Omvendt er der tale om
en betydelig lettelse for andre vandoplande, som f.eks oplandet til Limfjorden. Da muligheden for
alternativer til efterafgrødekravet tillige senest foreslås udvidet med muligheden for at medtage
brak, begrænser dette yderligere behovet for sædskifteændringer hos den enkelte landmand.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk