Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1424568_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 45 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45 (alm. del)
Vil ministeren oversende notat om de nye beføjelser som Kommissionen
får i forslaget til 6 affaldsdirektiver (KOM(2014) 397) til at kunne foreslå ny
regulering via komitéprocedure?
Svar
Kommissionen har i sit fremlagte forslag til revision af 6 affaldsdirektiver
foreslået, at den tildeles 6 nye lovgivningsbeføjelser – alle efter bestemmelserne i
traktatens artikel 291 om gennemførelsesretsakter.
De 6 nye beføjelser, der vedrører direktiv 2008/98/EU om affald, samt direktiv
2000/53/EU om udrangerede køretøjer og direktiv 2012/19/EU om
elektronikaffald indebærer, at Kommissionen i komiteprocedure – dvs. såfremt
forslaget ikke underkendes i komite eller appelkomite af et kvalificeret flertal af
medlemslande – vil kunne vedtage regulering på følgende områder:
1. Fastsættelse af ensartede retningslinjer for at kunne monitorere
medlemsstaternes gennemførelse af initiativer til at forebygge madspild i
affaldsdirektivets artikel 9 om ”Forebyggelse af affald”.
2. En præcis fastlæggelse af hvad der skal forstås ved begrebet ”meget små
mængder” af ikke-farligt affald, der i affaldsdirektivets artikel 26 om
”Registrering” er anført som kriterium, for at undtage visse affaldsvirksomheder
for at skulle registreres af de ansvarlige myndigheder.
3. Fastsættelse af minimumsbetingelser for opstilling og anvendelse af de
elektroniske registre, som medlemsstaterne i henhold til affaldsdirektivets artikel
35 om ”dataindsamling” skal etablere for at opsamle og sammenstille data om
farligt affald og andre affaldsstrømme i medlemsstaten.
4. Fastsættelse af ensartede retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne skal
dokumentere, at de opfylder affaldsdirektivets bestemmelser vedrørende
målsætninger hhv. for reduktion af madspild, for genanvendelse af husholdnings-
og husholdningslignende affald og for genanvendelse af bygningsaffald.
Retningslinjerne skal endvidere fastlægge minimumskravene til den 3-parts
verifikation af medlemsstaternes årlige indrapporteringer vedrørende ovennævnte
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
målsætninger, som fordres i henhold til affaldsdirektivets artikel 37 om
”rapportering” samt i tilsvarende rapporteringsbestemmelser i direktivet om
udrangerede køretøjer og i direktivet om elektronikskrot.
Forslaget fastholder herudover 20 lovgivningsbeføjelser til Kommissionen, som er
indskrevet i den eksisterende lovgivning, idet disse dog foreslås tilpasset traktatens
nye bestemmelser i artikel 290 og 291 om hhv. delegerede og implementerende
retsakter.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
2