Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST- 301-00516
Den 19. maj 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 17. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
447 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 447 (alm. del)
Spørgsmål 447
Vil ministeren kommentere kronikken i Jyllandsposten den 16. april 2015
”Falkejagt – en undertrykt kulturarv” og i den forbindelse oplyse:– om det er
korrekt, at ”lige nu flyver der derfor arter fra hele verden rundt i
dansk natur, ene og alene fordi falkonerer, som er startet efter 1994, ikke
må eje en opdrættet fugl, som forekommer naturligt i Danmark”,
– om det er korrekt, at ” Således har man f.eks. indskærpet, at rovfuglene
ikke engang må gå i arv til kommende generationer af rovfugleejerens familie”,
som oplyst i kronikken,
– om det er korrekt, ”at en falkoner med en fuldt lovlig, danskopdrættet,
stambogsført, dna-testet og chipmærket rovfugl ikke må forlade sin ejendom
med fuglen – f.eks. for at besøge en dyrlæge eller deltage i en opvisning
på en udstilling – uden en særskilt tilladelse i hvert enkelt tilfælde”,
– hvad det koster, at ”Der sidder … statsansatte embedsmænd og bruger
tid på at behandle stakkevis af ansøgninger og udstede tilladelser efter en
praksis, som ene og alene har til formål at mobbe danske falkonerer til at
opgive deres livsstil”?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Jagt med rovfugle og ugler (falkejagt) har været forbudt i Danmark siden 1967.
Forbuddet mod falkejagt blev indført sammen med et generelt jagtforbud på
rovfugle. Vildtforvaltningsrådet (VFR) nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe med det
formål at belyse forholdene vedrørende jagt med rovfugle bredt. VFR drøftede på
den baggrund, senest i 2007, muligheden for at tillade falkejagt – herunder som
led i en treårig forsøgsperiode. VFR nåede imidlertid ikke til enighed om en samlet
indstilling, og forsøgsperioden blev ikke indført.
Hold af danske arter af rovfugle og ugler har været forbudt i Danmark siden 1994.
Forbuddet har til formål at sikre de vildtlevende danske bestande af rovfugle og
ugler mod faunakriminalitet, dvs. ulovlig indsamling af æg og unger fra vilde
fugles reder. Spørgsmålet om hold af rovfugle og ugler har senest været drøftet i
VFR i september 2012, og den nuværende bekendtgørelse om hold af fugle i
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk