Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1527232_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST- 001-12997
7. maj 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
442 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas
Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 442 (alm. del)
I 2008 besluttede Folketinget, at bødetaksterne for at smide affald på gader
og stræder og i naturen skulle forhøjes. Ministeren bedes oplyse, hvor mange
bøder der siden er udstedt om året for henkastet affald?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
”Siden 1. april 2008, hvor bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om henkastet
affald blev skærpet, har Miljøstyrelsen modtaget indberetninger om i alt 35 bøder,
fordelt med 17 bøder i 2008, 3 bøder i 2009, 3 bøder i 2010, 2 bøder i 2011, 4
bøder i 2012, 3 bøder i 2013 og 3 bøder i 2014.
Antallet af bøder er alene opgjort på baggrund af de indberetninger, som
Miljøstyrelsen har modtaget fra landets politi-og anklagemyndigheder i henhold til
deres indberetningspligt, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2008 om
behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen.
Miljøstyrelsen fører på baggrund af indberetningerne en offentlig tilgængelig
oversigt over bøderne. Oversigten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside via
følgende link
http://mst.dk/virksomhed-
myndighed/affald/affaldsfraktioner/henkastet-affald/oversigt-over-boeder-for-
henkastet-affald/.
Her kan man finde en beskrivelse af de indberettede
overtrædelser, og hvilken bødestørrelse de enkelte sager har medført.”
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk