Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
NOTAT
Miljøteknologi
J.nr. 001-12929
Ref. cml
Den 12. april 2015
Ammoniaks skadevirkning
Naturpåvirkning
Ammoniak har en direkte lokal naturpåvirkning gennem deposition af kvælstof til
naturen, som fører til ændring af naturarealets vegetation.
Tilførsel af kvælstof fra luften spiller en væsentlig rolle for den samlede belastning
af de åbne danske farvande og af naturarealer på land, fx heder og højmoser.
Tilførslen er størst over land og aftager med afstanden til forureningskilderne, som
både er udenlandske og danske. Kilderne er især fordampning af ammoniak fra
landbrug og udslip af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser, fx i forbindelse
med transport og energiproduktion.
Kvælstof depositionen i Danmark stammer fra en lang række danske og
udenlandske kilder fra forbrændingsprocesser (transport, energiproduktion,
forbrændingsanlæg og industriproduktion) og ammoniak fra
landbrugsproduktion. Følgende figurer viser de beregnede depositioner i
Danmark:
Kilde: Vandmiljø og natur 2013. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.
Videnskabelig rapport fra DCE nr. 126,2015.