Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-3190
Den 13. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har den 9. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 426
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 426 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske
konsekvenser for bl.a. beskæftigelse og værditab af bygninger og jord m.m.
som følge af Vandplanerne og målsætningen om at reducere med 7.800 tons
kvælstof?
Svar
Det forudsættes, at udvalget henviser til konsekvenserne af de planer for
vandmiljøet, som Miljøministeriet sendte i høring den 22. december 2014.
Udkast til vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder ikke en målsætning om at
reducere belastningen af kvælstof med 7.800 tons. De 7.800 tons er det af Aarhus
Universitet og DHI beregnede indsatsbehov for reduktion af kvælstof, hvis
målsætningen om god tilstand i vores fjorde og kystområder skal opfyldes.
Regeringen har endnu ikke taget beslutning om hvornår eller hvordan, det givne
indsatsbehov skal opfyldes.
Jeg henviser i øvrigt til mine svar på MIU 275 og FLF 204.
Kirsten Brosbøl
/
Søren Tegen Pedersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk