Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1424940_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00656
Den 24. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 42 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 42 (alm. del)
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. august 2014 fra de seks
nordjyske kommuner om vandplanerne, jf. (20131) MIU alm. del - bilag
442 og MIU alm. del - bilag 19, herunder forskellen mellem de beregnede
modellers resultater og de faktisk målte tal?
Svar
Jeg har her i efteråret været til møder med kommuner i Nordjylland, hvor jeg bl.a.
har drøftet udfordringerne for landbruget - specielt i Nordjylland.
Regeringen er meget opmærksom på de udfordringer erhvervslivet i Danmark har,
herunder også landbruget. Regeringen har derfor bl.a. gennemført to vækstpakker
og i foråret 2014 også aftalt en Vækstplan for Fødevarer med Venstre,
Konservative og Dansk Folkeparti for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske
råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne.
Jeg er meget opmærksom på, at de krav, der stilles til landbruget af hensyn til
beskyttelse af natur og miljø, er og skal være velbegrundede.
Jeg mener, at i den udstrækning, det er muligt, skal miljøreguleringen afspejle den
kvælstofbelastning, der kan måles. Men det er vigtigt for mig, at de målinger, der
indgår, er sikre og valide. Fagkundskaben fortæller os netop, at
drænvandsmålinger i dag ikke er valide nok til at blive anvendt direkte i
kvælstofreguleringen.
Aarhus Universitet har i 2013 vurderet drænvandsmålinger, som landbruget har
foretaget. Her konstaterer universitetet, at målingerne ikke kan tages som udtryk
for, hvad den generelle belastning er, bl.a. fordi drænmålinger kan være opblandet
med grundvand, målingen kan være foretaget på et tidspunkt, hvor udledningen af
kvælstof er lav, og der desuden kan ske et diffust tab af kvælstof uden om drænene.
Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke skal arbejdes videre med drænmålinger og
andre forbedringer af den faglige viden, men jeg lægger vægt på, at vi først
inddrager ny viden i erhvervsreguleringen, når vi er sikker på validiteten.
Regeringen er som led i opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger i gang med at udvikle en ny kvælstofregulering. I aftalen om
Vækstplan for Fødevarer angives, at aftaleparterne i overensstemmelse med
anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen sigter efter en omlægning
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af den danske regulering til en målrettet og differentieret miljøregulering baseret
på principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af miljø- og
naturmål.
En målrettet miljøregulering af landbruget skal tilrettelægges, således at indsatsen
sker der, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst.
I forbindelse med udarbejdelse af forslag til 2. generations vandområdeplaner vil
der blive foretaget en revurdering af indsatsbehovet for 2. planperiode. Forslag til
2. generations vandområdeplaner forventes sendt i høring med udgangen af 2014.
Også her vil Miljøministeriet opdatere det faglige grundlag.
Jeg vil endelig påpege, at de reduktioner af kvælstoftilførsel til markerne,
som nævnes i notatet til udvalget fra kommunerne, først og fremmest er besluttet
med henholdsvis Vandmiljøplan II og III – længe før den nuværende regering.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2