MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvor store mængder grundvand befinder sig under de 3.200 km2, hvor der geologisk set er det største potentiale for skifergas i den danske alunskifer, til miljøministeren

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

GEUS-NOTAT

Side 1 af 4

Til:

Naturstyrelsen / Nina Hanne Holst <[email protected]>

Fra:

Kopi til:

GEUS/PBR, NSC og LTR

Bjørn K. Jensen, Flemming Christiansen, journal

Dato: 24 april 2015

J.nr. GEUS: 020-00057

Fortroligt: Nej

GEUS-NOTAT nr.: 09-EN-15-06

Emne:

GEUS bidrag til spørgsmål nr. 419

GEUS er af Naturstyrelsen den 20. april blevet bedt om at bidrage med besvarelse af spørgsmål nr

419. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 419 (alm.

del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (F) og Lisbeth Bech Poulsen (F).

Spørgsmål nr. 419 er:

Hvor store mængder grundvand befinder sig under de 3.200 km

, hvor der geologisk set er det stør-

ste potentiale for skifergas i den danske alunskifer? Hvor mange helt adskilte forekomster er der

tale om, og vil en evt. forurening kunne begrænses til en enkelt grundvandsforekomst? Der ønskes

kortmateriale, der viser de enkelte grundvandsforekomster i Nordjylland og Nordsjælland i relation

til potentiel boring efter skifergas og risiko for spredning af forurening.

Bidrag til svar til spørgsmål nr. 419:

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) og GEUS foretog i 2013 en vurdering af ski-

fergas potentialet af de nedre palæozoiske skifre (herunder Alunskiferen) i Danmark. GEUS stod i

dette samarbejde for den geologiske kortlægning af Danmark og USGS for den numeriske bereg-

ning af ressourcen. Arbejdet er publiceret i de videnskabelige artikler ”Gautier, D.L., Charpentier

R.R., Gaswirth, S.B., Klett, T.R., Pitman, J.K., Schenk, C.J., Tennyson, M.E. & Whidden, K.J.,

2013: Undiscovered Gas Resources in the Alum Shale, Denmark. U.S. Geological Survey Fact

Sheet 2013–3103, 1–4” og ”Schovsbo, N.H., Nielsen, A.T., Gautier, D.L., 2014: The Lower Palae-

ozoic shale gas play in Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 31, 19–

22”.

Den geologiske kortlægning af Danmark viser at det prospektive område for skifergas fra de nedre

palæozoiske skifre, både offshore og onshore, dækker et areal på ca. 33.500 km

. På land er arealet

af det prospektive området ca. 13.000 km

. I den geologiske model publiceret af GEUS skelnes

mellem to typer af lødighed af skiferen. Det største potentiale af skifergas findes i såkaldte

”sweetspots” der arealmæssigt udgør ca 6.800 km

; heraf ca. 2.500 km

indenfor dybde intervallet

1,5 - 5 km, og ca. 4.300 km

indenfor dybde intervallet 5 - 7 km. De ovenfor nævnte kort, der viser

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland (GEUS)

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Øster Voldgade 10

1350 København K

Telefon

Telefax

E-mail

38 14 20 00

38 14 20 50

[email protected]

MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvor store mængder grundvand befinder sig under de 3.200 km2, hvor der geologisk set er det største potentiale for skifergas i den danske alunskifer, til miljøministeren

GEUS-NOTAT

Side 2 af 4

bruttoudbredelsen af de nedre palæozoiske skifres (herunder Alunskiferen) prospektivitet i Dan-

mark, er publiceret I Schovsbo et al. (2014) og er desuden medsendt dette svar som et GIS-tema.

Arealerne for bruttoudbredelen blev sammen med de respektive usikkerheder anvendt i den numeri-

ske beregningsmodel foretaget af USGS til at estimere skifergasressourcen. Modellen viste at det

gennemsnitlige prospektive område på land har et areal på ca. 14.000 km

(variation mellem 12.141

- 16.188 km

) og at det gennemsnitlige areal for den højeste lødighed ”sweetspots” er på gen-

nemsnitlig 23% at det totale område (variation mellem 10-40%) eller ca. 3.200 km

. Dette areal er

ca. 50% mindre end hvad bruttokortet angav, men skyldes beregningsmodellen hvor der anvendes

en såkaldt Monto Carlo simulering, der indregner de kumulerede usikkerheder.

Grundet den sandsynlighedsbaserede modelberegningsmetode af skifergasressourcerne er det derfor

ikke muligt entydigt at udpege de områder, der geologisk set har det største potentiale for skifergas i

den danske alunskifer. Arealmæssigt vil de 3200 km

som skønnes at have højst lødighed primært

befinde sig indenfor de områder, som GEUS’s bruttokort definerer som sweetspots i dybden mellem

1,5-5 km, da usikkerheden for dette interval er mindst.

Der er i vandområdeplanen gennemført en tredje revision af grundvandsforekomster, hvor der, som

en del af arbejdet, er gennemført en 3D afgrænsning af grundvandsmagasiner på national skala. Alle

grundvandsmagasiner er afgrænset hydrogeologisk, hvilket betyder at de vandførende dele af un-

dergrunden er afgrænset fra de mindre vandførende dele. Der er ikke i afgrænsningen taget hensyn

til strømningsregimer indenfor de enkelte magasiner, hvilket typisk er styret af topografiske forhold

og geologisk heterogenitet. Samlet set er de, for Danmark, afgrænsede 2.771 grundvandsmagasiner

administrativt samlet i 402 grundvandsforekomster. Der er i den efterfølgende analyse lavet bereg-

ninger på både ”grundvandsmagasiner” niveau og på ”grundvandsforekomster” niveau. Det skal

bemærkes at ”grundvandsforekomster” er en EU-administrativ størrelse.

Der er gennemført en GIS analyse af overlap (berøring) i den horisontale beliggenhed mellem de

såkaldte ”sweetspots”, dvs. brutto området på ca. 6.800 km², og afgrænsningen af såvel grund-

vandsmagasiner som grundvandsforekomster. Analysen viser at 565 grundvandsmagasiner har

overlap med brutto sweetspot området, disse er relateret til 132 forskellige grundvandsforekomster.

Overlappende grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster er vist nedenstående figurer (med-

sendt som GIS tema).

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland (GEUS)

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Øster Voldgade 10

1350 København K

Telefon

Telefax

E-mail

38 14 20 00

38 14 20 50

[email protected]

GEUS-NOTAT

Side 3 af 4

GEUS har beregnet volumen af de enkelte grundvandsmagasiner, men kender ikke vandmængden i

disse. Danmarks samlede grundvandsmagasin volumen er opgjort til 2.280 km³ (2,28 billion m³).

Volumen af grundvandsmagasiner med overlap til brutto sweetspot området er opgøres til 1.458

km³, det tilsvarende volumen for tilknyttede grundvandsforekomster er opgøres til 1.556 km³.

Som supplement til belysning af grundvandsmagasiners betydningen for drikkevandsproduktionen

er der udtrukket data for eksisterende indvindinger til drikkevand for den seneste planperiode

(2007-12) fra Jupiter. Nedenstående er vist figur med overlappende grundvandsmagasiner og til-

knyttede grundvandsforekomster samt placering af drikkevandsindtag. For perioden 2007-12 er

Danmarks samlede indvinding til drikkevand er opgjort til 442 million m³ fordelt over 17.746 ind-

tag. For samme periode er indvinding til drikkevand fra magasiner med overlap til brutto sweetspot

området opgøres til 272 million m³ fordelt over 10.202 indtag, den tilsvarende mængde indvundet

drikkevand fra tilknyttede grundvandsforekomster opgøres til 289 million m³ fordelt på 11.276 ind-

tag.

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland (GEUS)

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Øster Voldgade 10

1350 København K

Telefon

Telefax

E-mail

38 14 20 00

38 14 20 50

[email protected]

GEUS-NOTAT

Side 4 af 4

Det må understreges at GIS analysen belyser hvilke grundvandsmagasiner og grundvandsforekom-

ster der ligger over eller har overlap med sweetspot området. Enkelte meget store magasiner giver et

tydeligt aftryk i overlap analysen, hvorved store grundvandsmængder kommer til at indgå i analy-

sen. Det drejer sig om kalk magasiner på Sjælland og i Nordjylland, samt et Miocænt kompleks i

Vestjylland. Disse magasiner er karakteriseret af stor geologisk heterogenitet. I relation til vurdering

af evt. forurening er det sandsynligvis kun mindre dele af disse magasiner, som vil påvirkes grundet

den geologiske heterogenitet. De vedlagte kort er derfor ikke alene velegnet til risikovurdering af

evt. forurening i relation til potentielle boringer efter skifergas, uden at der samtidigt tages hensyn

til den geologiske heterogenitet, og at der gennemføres beregninger af grundvandet strømninger,

samt at der inddrages viden om de konkrete placeringer af potentielle boringer.

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland (GEUS)

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Øster Voldgade 10

1350 København K

Telefon

Telefax

E-mail

38 14 20 00

38 14 20 50

[email protected]