Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00736
Den 22. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 30. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
413 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Mette Bock (LA).
Spørgsmål nr. 413 (alm. del)
Ministeren har den 10. marts 2015 fremsendt en notits, hvoraf fremgår EU
Kommissionens tolkning af vandrammedirektivets forpligtelser vedr. grundvand.
Det fremgår af notitsen, at "… the Water Framework Directive… aims for the
comprehensive protection of all waters including all groundwater…". Kan
ministeren bekræfte, at der i det danske grundvandsovervågningsprogram
GRUMO ikke foretages monitering og målinger af alt grundvand i Danmark, men
alene af det nitratholdige grundvand?
Svar
Formålet med grundvandsovervågningsprogrammet GRUMO er ikke en særskilt
overvågning af nitratholdigt grundvand. I Danmark overvåges både nitratholdigt
og ikke-nitratholdigt grundvand.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. 414 (alm. del).
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk