Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 001-12898
23. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 407
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen
(EL).
Spørgsmål nr. 407 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at ammoniakkravene til minkfarme er lempeligere end
for fødevareproducenter som f.eks. svinebrug ?
Svar
Der findes flere typer af ammoniakkrav, som minkfarme lige såvel som andre
husdyrbrug skal efterleve. Miljøstyrelsen oplyser, at de væsentligste er følgende:
”Der er generelle krav til opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. Her gælder
samme regler for husdyrgødning fra mink som for andre husdyr. I forhold til
opbevaringsanlæg tæt på naturområder er der derimod skærpede regler for
husdyrgødning fra mink og svin, idet der skal være en fast overdækning (f.eks.
teltoverdækning) for nye beholdere bygget efter 1. januar 2007, hvis de er placeret
nærmere end 300 meter fra naboer eller visse ammoniakfølsomme naturområder.
Dette gælder ikke for husdyrgødning fra andre dyretyper f.eks. kvæg.
Der er ved tilladelse eller godkendelse fastsat krav om maksimal ammoniakpåvirkning
af ammoniakfølsom natur. Her gælder samme grænser for minkfarme som for andre
husdyrbrug.
Der er ved tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug fastsat et såkaldt ”generelt
ammoniakkrav”. Dette er generelt fastsat som et krav om 30 % reduktion i forhold til
et fastsat referencestaldsystem. Referencen er udtryk for ”bedste praksis” i
2005/2006. Der er dog fastsat undtagelser for en række dyretyper, hvor det er
vurderet for vanskeligt at efterleve kravet, således at der er et reduceret eller slet ingen
reduktionskrav. Dette gælder f.eks. visse kvægtyper, visse typer fjerkræ, smågrise og
økologiske svinebrug. Minkfarme skal efterleve det fulde krav svarende til 30 %
reduktion.
Ved tilladelse eller godkendelse skal der også tages stilling til anvendelse af bedst
tilgængelig teknologi (BAT). Her er der for en række dyretyper udarbejdet BAT
standardvilkår baseret på grundige analyser af omkostningsniveauet for de
tilgængelige teknologiske muligheder. Niveauet for BAT er så vidt angår ammoniak i
stort omfang på niveau med det generelle ammoniakkrav. Natur- og Miljøklagenævnet
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk