Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1522006_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 001-12898
23. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
406 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 406 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at afstandskravet for minkfarme efter de gamle regler
blev målt fra kanten af minkfarmen, mens de nye afstandskrav måles fra midten af
minkfarmen, og at dette i nogle tilfælde fører til, at kravet til afstand til naboerne
reduceres?
Svar
Jeg kan bekræfte, at afstandskravet for minkfarme, der gælder efter
pelsdyrbekendtgørelsen (de ”gamle” regler) måles fra kanten af nærmeste
minkhal, mens de geneafstande, der beregnes i henhold til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (de nye afstandskrav) ud fra den nye viden
om lugtemissionen fra minkhaller, skal vurderes i forhold til afstanden fra midten
af minkhallerne.
Dette betyder ikke, at den krævede afstand til naboer reduceres, idet minkfarmene
både skal overholde de ”gamle” krav og kravene som følge af de geneafstande, der
beregnes. De nye afstandskrav virker derfor entydigt skærpende. Skærpelserne har
primært betydning i forhold til samlet bebyggelse, byzoner, sommerhusområder
o.lign.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk