Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1416097_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01340
Den 4. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høegh (V).
Spørgsmål nr. 4 (alm. del)
Statsministeren sagde i sin åbningstale i Folketinget den 7. oktober 2014, at
danskerne bruger naturen 110 millioner gange på et år. Vil ministeren redegøre
for, hvordan den opgørelse er lavet, samt hvor meget danskerne har brugt naturen
i perioden 2001-2013?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
Det nævnte tal på 110. mio. besøg stammer fra undersøgelser foretaget af
Københavns Universitet (tidligere Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole),
der siden midt i 1970’erne med mellemrum har gennemført landsdækkende
undersøgelser af danskernes brug af naturen. Københavns Universitet har bl.a.
gennemført en undersøgelse, der viser, at danskere i alderen 16-78 år aflagde
naturen ca. 110 mio. besøg i 2008. Dette besøgstal er identisk med en tilsvarende
undersøgelse fra 1995. Naturstyrelsen er ikke bekendt med undersøgelser, der
mere præcist dækker udviklingen i 2001-2013.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk