Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-12867
Den 17. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
399 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Daniel
Rugholm (KF).
Spørgsmål nr. 399 (alm. del)
Af ministerens svar på spørgsmål 17 (alm. del) fremgår, at der eksisterer en
mulighed for at udvinde fosfor fra slagge og aske ved forbrænding af bl.a. affald.
Hvordan mener ministeren, at dette stemmer overens med svar på § 20-spørgsmål
S1835 (Folketingsåret 2013-14), hvor ministeren oplyser, at man i Miljøstyrelsen
ikke er bekendt med, at der er en teknologi til udvinding af fosfor fra slaggen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
”De forsøg, som Miljøstyrelsen har igangsat under MUDP, vedrører kun udvinding
af fosfor fra asken ved forbrænding alene af spildevandsslam. Miljøstyrelsen har
desuden i besvarelse af nr. 17 (alm. del) anført, at de forsøg, der pågår med
udvinding af fosfor fra aske, sker ved forbrænding af spildevandsslam.
Miljøstyrelsen er desuden, som angivet i besvarelse af spm. S 1835, ikke bekendt
med, at der foreligger teknologi til udvinding af fosfor fra slagger, og at der skulle
være igangsat forsøg med udvinding af fosfor fra slagger.”
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk