Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 20. april 2015
Sagsnr.: 29968
Dok.nr.: 797893
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 387 (MIU alm. del) stillet den 23.
marts 2015 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål nr. 387:
”Vil ministeren oplyse, om Fødevareministeriet ejer arealer i Store Vildmose i
Nordjylland og i givet fald hvilke? Har ministeriet tidligere solgt arealer i Store
Vildmose, og kan det komme på tale at afhænde arealer, som ministeriet aktuelt
måtte eje i Store Vildmose?”
Svar:
Fødevareministeriet ejer i dag ca. 875 ha. i Store Vildmose, som er fordelt på 350 ha. i Dam- og
Ringfennerne og 525 ha. i Ørnefennerne.
Fødevareministeriet solgte i 2014 ca. 283 ha i Sandmosen. Sandmosen er ikke er en del af Store
Vildmose, men bliver drevet sammen med Fødevareministeriets øvrige arealer i området. Fødeva-
reministeriet står for det daglige tilsyn med kreaturer og heste i græsningsperioden fra midt i maj
til slutningen af oktober.
Fødevareministeriets arealer i Store Vildmose forventes afhændet i 2015. Salget er besluttet i
forbindelse med finansloven for 2012, hvor det blev forudsat, at Fødevareministeriet afhænder
arealerne i Sandmosen og i Store Vildmose i budgetårene 2013-2015.
Dan Jørgensen
/ Nicolai Høtoft
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk