Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1518868_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 2761
Den 15. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 23. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
386 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 386 (alm. del)
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MIU alm. del - spm. 335 oplyse,
hvilke dyrearter på den Europæiske rødliste (http://ec.europa.eu/environment/
nature/conservation/species/redlist/), som ikke er opført på habitatdirektivets
bilag II og/eller IV a eller fuglebeskyttelsesdirektivets bilag?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
”Der er 787 dyrearter på den europæiske rødliste, som ikke er omfattet af
Habitatdirektivets bilag II og/eller IV a eller fuglebeskyttelsesdirektivets bilag, jf.
vedlagte liste. Arterne på de nævnte bilag til de to direktiver nyder en særlig streng
beskyttelse, som eksempelvis levestedsbeskyttelse og for nogle arters
vedkommende individbeskyttelse.
Det forhold, at de 787 arter ikke er omfattet af de nævnte bilag, betyder ikke at
ingen af arterne er beskyttet.
Alle naturligt hjemmehørende fugle i EU er således omfattet af
fuglebeskyttelsesdirektivet, uanset om de er omfattet af direktivets bilag. Det
indebærer bl.a., at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre tilstrækkelige
levesteder for fuglene. Endvidere er 27 af de 787 arter på listen omfattet af
habitatdirektivets bilag V, som vedrører indsamling og udnyttelse.”
Jeg henviser i øvrigt til svaret på MIU alm. del. spm. 335.
./.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk