Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1425958_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-12041
Den 26. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 38 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V) og Esben Lunde Larsen (V).
Spørgsmål nr. 38 (alm. del)
Vil ministeren kommentere artiklen: ”Tidligere ansat: Miljøministeriet
vildleder og fusker med pesticid-statistik” bragt i Maskinbladet den 26.
oktober 2014?
Svar
Jeg har allerede i min besvarelse af spørgsmål nr. S 164 kommenteret den nævnte
artikel. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at uddybe svaret.
Hovedpunkterne i kritikken i artiklen i maskinbladet er, at
prøvetagningsstrategien ikke giver et generelt billede af grundvandets tilstand, at
de beregnede gennemsnitskoncentrationer for udvalgte stoffer kun medtager
analyser med fund, at fundprocenter er irrelevante for lovgivningen, at
embedsværket bevidst forsøger at skræmme befolkningen, og at det giver en for
streng godkendelsesordning, der skader landbruget.
Jeg kan ikke genkende fremstillingen af, at Miljøministeriet forsøger at tegne
skræmmebilleder af grundvandets tilstand. I forbindelse med sidste års
offentliggørelse af grundvandsovervågningsrapporten var udmeldingen fra GEUS
positiv, nemlig at udviklingen går den rigtige vej – de sprøjtemidler, som er
godkendt i dag, ender i mindre grad i grundvandet end tidligere.
I forhold til de skrappere danske krav i forbindelse med vurderingen af
sprøjtemidler efterlever Miljøstyrelsen et politisk opdrag, der har været bred
enighed om i Folketinget. I følge sprøjtemiddelstrategien er det kun sprøjtemidler,
som man vurderer ikke udgør en risiko for sundhed, natur eller grundvand, der
kan godkendes. Det fremgår af sprøjtemiddelstrategien 2013-2015, som alle
Folketingets partier står bag.
Særligt for grundvand er kravene til modelberegninger strengere i Danmark end i
resten af EU i forbindelse med godkendelserne. Disse krav er indført i 1997 og er
ikke ændret væsentligt siden, men EU-modellerne er løbende blevet opdateret.
Når nye stoffer ikke godkendes i dag, er det typisk fordi, deres
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nedbrydningsprodukter vurderes at udgøre en uacceptabel risiko for grundvandet
– også her er kravene i Danmark til hvilke nedbrydningsstoffer, der skal overholde
grænseværdien, mere strenge end i vores nabolande. Efter godkendelsen testes
udvalgte stoffer i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet
(VAP).
Når Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler, indgår eventuelle resultater fra
grundvandsovervågningen i sammenhæng med den øvrige viden. Miljøstyrelsen
foretager en nøje vurdering af resultaterne og holder dem op mod grænseværdien
på 0,1 mikrogram/liter (vurderet som årlig middelværdi). Da fund i
grundvandsovervågningen kan være relateret til tidligere anvendelser, lægger
Miljøstyrelsen særlig vægt på resultaterne fra VAP, hvor stofferne testes under de
forhold, og for de anvendelser, de er godkendt til i Danmark i dag.
Regeringen har sammen med SF og Enhedslisten netop besluttet at styrke VAP, så
flere stoffer kan testes, og det vil fremover også give bedre mulighed for at teste
udvalgte nye sprøjtemidler, før de bliver godkendt.
Herudover oplyser Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen:
”Grundvandsovervågningsprogrammet i NOVANA (det nationale
overvågningsprogram for natur og vandmiljø) har fokus på at efterleve særlig
vandrammedirektivets krav. Overvågningsprogrammet skal efter direktivet give et
sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i
hvert vandløbsopland. Overvågningen skal således konstatere den kemiske tilstand
for grundvandsforekomster, som anses at være i risiko for at ikke at kunne opfylde
god tilstand og konstatere, om der er en menneskeskabt langsigtet stigning i
forurening af grundvandet. Derudover skal overvågningen gøre det muligt at
bedømme langsigtede udviklingstendenser som følge af ændringer i de naturlige
betingelser og menneskeskabt aktivitet.
Prøvetagningsstrategien er derfor i overensstemmelse hermed tilrettelagt således,
at man måler oftere i de boringer, hvor man har fundet forurenende stoffer, så
man kan se en udvikling i koncentrationen af stofferne over tid.
Ved flere lejligheder har skiftende ministre orienteret bl.a. Folketingets
Miljøudvalg om, hvordan prøvetagningsstrategien er tilrettelagt. Der skal her blot
nævnes et eksempel fra besvarelsen af spørgsmål S 989, den 1. februar 2011 fra
den daværende miljøminister Karen Ellemann:
”Strategien for overvågningen for pesticider i grundvand er blevet målrettet mod
udelukkende at analysere for pesticider i ungt grundvand, hvor pesticider og
nedbrydningsprodukter registreres først.”
og fra samme svar:
”I udkastet til det nye overvågningsprogram for perioden 2011-2015, som netop
har været i høring, planlægges der at inddrage 7 nye stoffer i overvågningen af
grundvandet. Samlet set betyder denne målretning af overvågning mod det unge
grundvand og mod stoffer, som der er en forventning om at kunne finde, alt
andet lige, at vi fremover vil få flere fund af pesticider.”
Resultaterne fra grundvandsovervågningen præsenteres i en årlig rapport, som
udarbejdes af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS), som er en uafhængig sektorforskningsinstitution for geologi og
grundvand. GEUS behandler data, laver statistikken, og præsenterer og fortolker
resultaterne i rapporten. Forudsætningerne for de forskellige opgørelser er
beskrevet i rapporten.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til de beregnede gennemsnitskoncentrationer fra boringer med fund af
pesticider kan det oplyses, at beregningerne blev indført i 2011 efter
Rigsrevisionens undersøgelse af statens sikring af grundvandet for at illustrere, om
der sker en udvikling i koncentrationen for udvalgte stoffer (primært forbudte/
regulerede stoffer).
I rapporterne fra GEUS er det angivet at ”kun
analyser med fund af de udvalgte
stoffer indgår i beregningerne. Analyser uden fund er således ikke medtaget. …
Da der analyseres for pesticider i grundvand med meget forskellig alder og i
vand udtaget fra forskellige dybdeintervaller, er der ikke beregnet
koncentrationer på grundlag af alle analyser, men kun for analyser med fund af
de enkelte stoffer. En opgørelse for alle analyser, uanset om der er fund, giver
kun mening, hvis hvert indtag vurderes for sig.”
Fundprocenter opgøres for at vise, hvor mange indtag, der er påvirket, og der
opgives fundprocenter både over og under grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter.
De seneste år er resultaterne desuden blevet opdelt i grupper i forhold til, om der
er tale om rester af forbrudte sprøjtemidler eller sprøjtemidler, som må anvendes i
dag.”
./.
Jeg kan desuden henvise til vedlagte notat, hvor Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen
kommenterer de enkelte kritikpunkter systematisk.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
3