Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01499
Den 17. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 23. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
379 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 379 (alm. del)
Flere ministerier ejer naturarealer, der kan indgå i realiseringen af naturnetværket
Grønt Danmarkskort. Det gælder f.eks. for Miljøministeriet, Forsvarsministeriet,
Kirkeministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Vil ministeren oplyse, om der ved "statsejede arealer" i denne sammenhæng
skal forstås alle statsejede arealer, der har stor betydning for at skabe mere
plads og bedre sammenhæng af hensyn til den biologiske mangfoldighed
uanset hvilket ministerium, der i dag står som ejer af arealerne, eller om
"statsejede arealer" i denne sammenhæng alene skal opfattes som
Miljøministeriets og Forsvarsministeriets arealer?
Svar
Den nylige ændring af planloven om Grønt Danmarkskort indebærer, at
kommunerne skal udpege et Grønt Danmarkskort. Der er således tale om en
kommunal vurdering, som skal føre til udpegning af relevante områder uanset, om
arealerne ejes af private, staten eller kommunerne selv. Kommunerne skal derfor
også udpege statsejede arealer, som kommunerne vurderer relevante på baggrund
af lovens krav, uanset om arealerne ejes af Miljøministeriet eller andre ministerier.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af alm. del spørgsmål 378.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk