Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 001-12828
Den 13. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
373 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 373 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for miljø-, sundheds- og ressourceaspekterne ved 3D
print samt oplyse i hvilket omfang, der bør indføres regulering af salg og brug af
3D print henholdsvis til professionelt og til privat brug.
Svar
3D printere har stor industriel anvendelse, og ny teknologi er ved at bane vejen for,
at printerne bliver så billige og nemme at bruge, at også almindelige forbrugere
forventes at anskaffe dem i stigende grad over de kommende år. Der findes en
række forskellige teknologier (3D printertyper), som anvender forskellige typer af
inputmaterialer. Dermed varierer de miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved
print og brug af 3D printede materialer også. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at
undersøge, hvilke teknologier og inputmaterialer, der bruges i 3D printere til
forbrugere, og på baggrund heraf vurdere, om der er behov for yderligere
undersøgelser af risikoen.
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at der kan være perspektiver i 3D print i forhold
til at forebygge affald. Eksempelvis vil man kunne levetidsforlænge nogle
produkter ved at printe enkelte reservedele ud, ligesom man potentielt kan lave
mindre produktioner af en vare med mindre spild. Afhængig af inputmaterialet til
printeren, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være problemer
med farligt affald fra selve printerprocessen. Blandes farligt affald med andet
genanvendeligt affald, kan det betyde, at genanvendelsesmulighederne hindres,
eller at farlige stoffer recirkuleres.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres regulering, kan jeg oplyse,
at 3D print allerede er omfattet af en række regelsæt, som tager hensyn til både det
professionelle og private brug. Efter produktsikkerhedsloven må kun sikre
forbrugerprodukter bringes i omsætning. Det er derfor muligt med
produktsikkerhedsloven i hånden, at gribe ind overfor fx 3D printere, som
vurderes at udgøre en uacceptabel sundhedsrisiko for forbrugere. Herudover
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk