Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1522989_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST-001-12832
24. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
370 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet i forbindelse med, at
Miljøudvalget den 19. marts 2015 har indkaldt til samråd om forholdene omkring
oprydning ved Høfde 42.
Spørgsmål nr. 370 (alm. del)
Hvad kan ministeren oplyse om kystsikringen ved Høfde 42 giftdepotet i lyset af
de seneste års stormhændelser, herunder hvad der foretages for at sikre selv
indkapslingens integritet.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet, som har givet
følgende svar, som jeg henholder mig til:
”Region Midtjylland har ansvaret for driften af afværgeforanstaltningen ved Høfde
42. Indkapslingen består af en spunsvæg og en vandtæt membran. Spunsvæggen
er ekstra sikret mod korrosion ved hjælp af en særlig belægning på spunspladerne
samt et anlæg til såkaldt katodisk beskyttelse. Spunsen og membranen er sikret
mod erosion fra havet med en stensætning bestående af sten i forskellig størrelse,
som er dimensioneret til at kunne modstå selv meget kraftige storme. Desuden
kystfodres der på strækningen, så kysttilbagerykningen standses. Faktisk har
fodringen bevirket, at den indre del af kystprofilet er rykket frem med 0,5 m/år,
siden indkapslingen blev udført i 2006. Kystens tilstand foran depotet er således
forbedret siden 2006.”
Derudover vil kendte, store jordforureninger, der ligger kystnært, indgå i
Kystanalysen.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk