Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1515845_0001.png
Miljøudvalget
Christiansborg
1240 København K
Miljøudvalget har i brev af 11. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål 362 alm.
del, stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 362
”Er ministeren enig i, at det er urimeligt, at en ejer af dårligt vedligeholdte og
misligholdte bygninger, der udgør fare for omgivelserne og medfører
sundhedsmæssig risiko, kan undgå at udbedre forholdene ved at forlade bygningen
og f.eks. flytte til udlandet? Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at der i
disse ekstreme tilfælde kan blive ryddet op og evt. nedrevet bygninger helt eller
delvist for ejerens regning? Hvilke muligheder er der for at inddrive udlæg for
oprydning, såfremt ejeren er flyttet til udlandet?”
Svar
Spørgsmål om kommunernes håndtering af sundhedsfarlige boliger hører under
ministeren for by, bolig og landdistrikter, og jeg har derfor indhentet følgende
svarbidrag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter, som jeg kan henholde mig til:
”Jeg er helt enig i, at det er en samfundsmæssig opgave at fjerne eller ombygge de
faldefærdige ejendomme i landdistrikterne, der udgør en fare for omgivelserne og en
sundhedsmæssig risiko. Derfor har regeringen sørget for, at der er afsat 200 mio. kr.
i 2014 og 200 mio. kr. i 2015 under den såkaldte Pulje til Landsbyfornyelse. Det er
samtidig i Aftale om Vækstpakke Juni 2014 besluttet at forlænge denne indsats med
55 mio. kr. om året i årene 2016-2020.
Landsbyfornyelsespuljen lægger sig i forlængelse af - og er væsentlig mere
omfattende - end den tidligere indsatspulje på området. Indsatsen skal endvidere ses
i sammenhæng med, at kommunerne fortsat har mulighed for at anvende deres
almindelige bygningsfornyelsesmidler til nedrivning eller ombygning.
Der er ikke nogen tvivl om, at både de almindelige bygningsfornyelsesmidler og
Landsbyfornyelses-puljen gør meget stor nytte, og at indsatsen er et væsentligt
element i regeringens sammenhængende og helhedsorienterede arbejde med at
sikre bosætning i landdistrikterne.
Da
der
er
kommunal
medfinansiering
i
forbindelse
med
såvel
Landsbyfornyelsespuljen som de almindelige bygningsfornyelsesmidler, er der tale
om ganske anseelige beløb til nedrivning og ombygning.
Ministeren
8. april 2015
J nr. 2015-867
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515845_0002.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Jeg kan endvidere oplyse, at der i lov om byfornyelse og udvikling af byer kapitel 9
findes regler om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger og opholdsrum.
Byfornyelsesloven er en boligsocial lov, som overordnet har til formål at skabe
velfungerende boliger og beskytte borgerne mod beboelse og ophold i brand- og
sundhedsfarlige boliger. Loven indeholder således regler om kommunernes tilsyns-
og handlepligt over for brand- og sundhedsfarlige boliger, herunder regler om forbud
mod beboelse og ophold samt genhusning af beboere. Er der nedlagt forbud mod
beboelse, kan kommunalbestyrelsen meddele ejeren påbud om foranstaltninger, som
afhjælper faren. Efterkommes et påbud ikke inden for den frist, som
kommunalbestyrelsen har fastsat, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne
udføre for ejerens regning eller forlange, at ejendommen helt eller delvis skal afstås
mod erstatning med henblik på afhjælpning af de kondemnable forhold.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere give ejeren påbud om nedrivning inden for en
nærmere fastsat frist. Efterkommer ejeren ikke påbuddet inden for denne frist, kan
kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre.
På ministeriets hjemmeside (www.mbbl.dk) findes yderligere oplysninger om
kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger, ligesom der findes en vejledning
til kommunerne om kommunalbestyrelsens ansvar og pligter efter byfornyelseslovens
kapitel 9.”
Jeg kan herudover oplyse, at kommunen for ejerens regning kan afhjælpe eller
afværge en fare efter byggelovens § 14 og § 18, stk. 2. Kommunens krav mod ejeren
hæfter på ejendommen med samme fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter,
jf. byggelovens § 29. Fortrinsretten skal dog tinglyses på ejendommen. Hvis ejeren
ikke betaler til kommunen, kan SKAT, der som restanceinddrivelsesmyndighed
forestår inddrivelsen af gæld til det offentlige, foretage udlæg i ejendommen med
henblik på gennemførelse af tvangsauktion. Herefter vil kommunens krav blive
dækket af auktionsprovenuet med den nævnte fortrinsret. SKATs inddrivelse sker
efter regler, der hører under dels Skatteministeriets og dels Justitsministeriets
område.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen