Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 8. april 2015
Sagsnr.: 29845
Dok.nr.: 793989
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 358 (FLF alm. del) stillet den 11. marts
2015 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 358:
”Ministeren bedes bekræfte, at Danmark er det land i EU i perioden fra 1990-2012, som har
reduceret udledningen af ammoniak fra svineproduktion mest samtidig med at svineproduktionen
er øget”.
Svar:
Jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen om et bidrag til besvarelsen, som jeg henholder mig til.
På baggrund af et bidrag fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, kan
styrelsen oplyse følgende:
”Beregninger af EU-landenes ammoniakudledninger for svineproduktion er baseret på data for
ammoniakudledninger rapporteret af lande til konventionen om langtrækkende
grænseoverskridende luftforurening og data om svineproduktion fra Eurostat (Europæisk
statistikorganisation).
Danmark har øget produktionen af svin med 32 % i perioden 1990 til 2012 svarende til en
gennemsnitlig forøgelse på 3,0 mio. svin. Samtidig har Danmark i perioden reduceret udledningen
af ammoniak fra svineproduktionen med 39 %. Af de lande, der har rapporteret data for
svineproduktionen for hele perioden, har Cypern, Frankrig, Irland og Spanien også øget
produktionen af svin. Cypern har øget produktionen af svin med 42 % svarende til 0,12 mio. svin,
og har samtidig i perioden reduceret udledningen af ammoniak med 28 %. De tre andre lande har i
perioden øget produktionen af svin med henholdsvis 15, 20 og 58 %, svarende til henholdsvis 1,77
mio. (Frankrig), 0,24 mio. (Irland) og 9,30 mio. svin (Spanien), samtidig med at
ammoniakudledningen er reduceret med henholdsvis 8, 20 og 63 %. Til sammenligning har
Holland og Belgien i samme periode reduceret ammoniakudledningen mest med henholdsvis 79 og
57 %. Holland har reduceret svineproduktionen med 12 % og Belgien har haft nogenlunde
uændret produktion i perioden.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk