Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1516199_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 8. april 2015
Sagsnr.: 29845
Dok.nr.: 794010
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 355 (FLF alm. del) stillet den 11. marts
2015 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 355:
”Ministeren bedes bekræfte, at Danmark er det land, blandt de 10 største mælkeproducenter i EU,
som siden 2004 har haft den laveste ammoniakudledning pr. kilo produceret mælk”.
Svar:
Jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen om et bidrag til besvarelsen, som jeg henholder mig til.
NaturErhvervstyrelsen har via Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
indhentet følgende svar, som styrelsen henholder sig til:
”Ifølge Eurostat (Europæisk statistikorganisation) er Danmark i 2012 den 9. største
mælkeproducent i EU, og ifølge data for ammoniakudledninger rapporteret af lande til
konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening har Danmark den laveste
udledning af ammoniak på 3,0 gram per produceret kilo mælk.
Af de 10 lande med den største mælkeproduktion har Holland og Spanien den næstlaveste og
tredje laveste ammoniakudledning på henholdsvis 3,1 og 3,2 gram per produceret kilo mælk.
Ekstern gennemgang af Spaniens opgørelse foretaget i 2014 viste, at der i ammoniakudledningen
fra husdyrgødning ikke er taget højde for den ammoniakudledning, der sker ved udbringning af
husdyrgødningen. Dermed er ammoniakudledningen givetvis højere per produceret kilo mælk end
de rapporterede data”.
Dan Jørgensen
/Line Andersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk