Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02011
Den 19. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 11. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
354 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høegh (V).
Spørgsmål nr. 354 (alm. del)
Ministeren bedes oplyse, hvornår arbejdet med ”planloven under lup” er
færdiggjort, da det fremgår af Ministeriets hjemmeside, at det skulle have været
færdigt senest den 1. marts 2015 jf. http://mim.dk/nyheder/2014/okt/planloven-
er-sat-under-lup/
Svar
Det i spørgsmålet nævnte arbejde er forankret i et udvalg bestående af KL,
Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og
Indenrigsministeriet, Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter, Kommunernes
Landsforening og med Miljøministeriet som formand.
Udvalget tager i sit arbejde udgangspunkt i KL’s eksempelkatalog ”Barrierer for
vækst i den fysiske planlægning” der berører en række emner i planloven.
Derudover har udvalget haft til opgave at gennemføre analyser af lokalplaners
bestemmelser om bebyggelsesprocent, bygningshøjde og æstetik samt af
kystzonelovgivningen.
Arbejdet med disse emner har vist sig at rejse en række principielle og faglige
problemstillinger. Udvalget har haft brug for ekstra tid til at sikre det nødvendige
faglige grundlag for de anbefalinger, som udvalget skal aflevere. Det har ikke været
muligt at sikre dette grundlag inden den 1. marts 2015 som forudsat, da udvalget
blev nedsat i efteråret 2014. Men jeg forventer, at udvalget afleverer sine
overvejelser og anbefalinger snarest i foråret 2015.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk