Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1515767_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02010
7. april 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 11. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
346 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 346 (alm. del)
Det fremgår bl.a. af svaret på MIU alm. del - spm 289, at Miljøstyrelsen og
Naturstyrelsen efter natur- og miljølovgivningen har visse muligheder for at
forlange, at kommunerne efter forskellige regler i lovgivningen indberetter eller
oplyser om forhold på området, eller for at pålægge en kommune at tage et
spørgsmål eller en sag op. Vil ministeren nærmere præcisere, hvilke muligheder
svaret henviser til?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, der har oplyst
følgende, som jeg kan henvise til:
Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen kan i relation til det stillede spørgsmål pege på
følgende regler:
Vandforsyningsloven § 63, stk. 2:
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tage spørgsmål
vedrørende vandforsyning op til behandling og beslutning.
Naturbeskyttelseslovens § 68, stk. 1:
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe
oplysninger til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.
Vandløbslovens § 59:
Miljøministeren kan pålægge vandløbsmyndigheden at tage spørgsmål,
herunder konkrete sager, vedrørende vandløb op til behandling og
afgørelse.
Miljøbeskyttelseslovens § 73, stk. 2:
Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode
nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.
Miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1:
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe
oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne
lov, inden for den enkelte kommunes område.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515767_0002.png
Miljøbeskyttelseslovens § 84:
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål,
herunder konkrete sager, vedrørende denne lov op til behandling og
beslutning.
Jordforureningslovens § 61, stk. 1:
Miljøministeren kan pålægge regionsrådene eller kommunalbestyrelserne
at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende jordforurening op
til behandling og afgørelse
Jordforureningslovens § 61, stk. 3:
Miljøministeren kan endvidere pålægge regionsråd og
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for vurdering af
forhold, der reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes
eller den enkelte regions område.
Jordforureningslovens § 69, stk. 3:
Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd for en
bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af disse myndigheders
tilsynsforpligtelse.
Husdyrgodkendelseslovens § 54, stk. 2:
Miljøministeren kan over for en tilsynsmyndighed for en bestemt periode
nærmere fastlægge omfanget af tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelse.
Husdyrgodkendelseslovens § 66:
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe
oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne
lov inden for den enkelte kommunes område.
Husdyrgodkendelseslovens § 67:
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål,
herunder konkrete sager, vedrørende denne lov op til behandling og
beslutning.
Der kan herudover evt. være fastsat visse indberetningsforpligtelser i
bekendtgørelser (udover den indberetningsforpligtelse om miljøtilsyn, som er
nævnt i svaret på spørgsmål 289). Endvidere findes i planloven visse muligheder,
men jeg har lagt til grund, at spørgsmålet omhandler sager inden for natur- og
miljølovgivningen.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2