PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4201-00653

Den 19. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 34 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter fra udvalget.

Spørgsmål nr. 34 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere det materiale, Bæredygtigt Landbrug har forelagt

for udvalget i forbindelse med foretræde den 30. september 2014, herunder

de uddybninger, Bæredygtigt Landbrug efterfølgende har indsendt, jf. MIU

(2013-14) alm. del – bilag 439, 496 og MIU (2014-15) alm. del - bilag 23.

Svar

Bæredygtigt Landbrug fremsætter i deres materiale en række kritikpunkter for den

danske implementering af vandrammedirektivet. Jeg har forelagt Bæredygtig

Landbrugs synspunkter for Naturstyrelsen, der kan oplyse nedenstående.

1: Bæredygtig Landbrug har fremført kritik af, at der for vandløb ikke sker

inddragelse af kvalitetselementerne fisk og vandplanter ved udarbejdelse af

vandområdeplaner for anden planperiode. Der henvises bl.a. til arbejdet med

vurdering af danske vandløbs naturtilstand i Vandløbsforum.

Det fremgår af vandrammedirektivet, at den økologiske tilstand i vandområderne,

herunder vandløb, skal vurderes ud fra en række biologiske kvalitetselementer.

For vandløb drejer det sig om vandplanter, smådyr og fisk, samt bundlevende

alger.

Der følger således af EU-Kommissionens interkalibreringsbeslutning af 20.

september 2013 en forpligtigelse til at anvende de interkalibrerede

kvalitetselementer samt at overføre (oversætte) de interkalibrerede

kvalitetselementer fra de interkalibrerede vandområdetyper til øvrige nationale

vandområdetyper.

I Danmark er dette sket for smådyr, fisk og vandplanter i store og mellemstore

vandløb (type 2 og 3). For små vandløb (type 1) er de interkalibrerede værdier

overført til nationale værdier for smådyr og fisk. For fisk er de interkalibrerede

værdier også overført til Blødbundsvandløb (vandløb med blød bund og naturligt

lille fald, type 4). I samarbejde med Aarhus Universitet arbejdes på at overføre

interkalibrerede værdier til små vandløb og blødbundsvandløb for vandplanter, og

for smådyr til blødbundsvandløb. I basisanalysen for 2. planperiode er der derfor

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for vandløb anvendt kvalitetselementerne smådyr, fisk og vandplanter, jf.

ovenstående i det omfang datagrundlaget er til stede.

I forhold til om inddragelse af fisk og vandplanter i arbejdet i Vandløbsforum

arbejdsgruppe 1, kan Naturstyrelsen oplyse, at der på tidspunktet for arbejdets

udførelse alene forelå beskrivelser af den biologiske tilstand med udgangspunkt i

smådyrene, men ikke for fisk og planter. Arbejdet i vandløbsforum drejede sig

imidlertid ikke som angivet af Bæredygtigt Landbrug om at tilstandsvurdere

vandløbene men alene om at udvælge de vandløb med højst naturkvalitet, som

derfor skulle anbefales at indgå i vandplanerne.

2: Bæredygtig Landbrug har endvidere fundet det kritisabelt, at der i arbejdet med

vandplanerne ikke sker inddragelse af fysisk-kemiske kvalitetselementer, der

understøtter de biologiske kvalitetselementer.

Naturstyrelsen kan oplyse, at både fysiske og kemiske parametre inddrages i første

og anden generation af vandområdeplaner.

Vandrammedirektivet fordrer, at medlemsstaterne som primært kvalitetselement

for vurderingen af et vandområdes tilstand anvender biologiske

kvalitetselementer, jf. ovenstående. Fysiske og kemiske parametre anvendes som

støtteparametre til at forklare belastningerne i vandområdet – og dermed også til

at pege på, hvilke indsatser der vil være nødvendige for at forbedre tilstanden i det

konkrete vandområde. Det fremgår af vandrammedirektivets bilag V, hvilke

kemiske og fysisk-kemiske støtteparametre, der vil være relevant at måle på for

hvert medie (vandløb, søer, kystvande). I det national overvågningsprogram måles

på samtlige af disse parametre. Data er offentligt tilgængelige.

3: I forhold til den fremførte kritik vedrørende miljøfremmede stoffer, kan

Naturstyrelsen oplyse følgende:

Ifølge vandrammedirektivet omfatter tilstandsvurderingen af overfladevand

udover de biologiske kvalitetselementer også forekomsten af miljøfarlige

forurenende stoffer. Vandrammedirektivet skelner mellem vandområdernes

kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer.

I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer.

Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer, der udgør en

særligt væsentlig risiko for vandmiljøet. I EU-regi er der i dag udvalgt 45

prioriterede stoffer. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige

miljøfarlige forurenede stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer. Der er i alt

fastsat miljøkvalitetskrav for 116 nationale stoffer. Disse miljøkvalitetskrav er

optaget i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til

udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr. 1022 af

25/08/2010).

I det danske natur- og miljøovervågningsprogram NOVANA er det fastlagt hvilke

miljøfarlige forurenende stoffer, der skal overvåges for i de danske vandområder

og hvilke områder, der skal overvåges i. Det danske overvågningsprogram

omfatter i overensstemmelse med vandrammedirektivet de prioriterede stoffer,

der udledes i danske vandområder, samt øvrige miljøfarlige forurenende stoffer,

der udledes i signifikante mængder. I alt omfatter Novana 2011-2015 overvågning

af omkring 200 miljøfarlige forurenende stoffer fordelt på ca. 18 stofgrupper i

vandløb, søer, kystvande og grundvand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan endvidere oplyses, at udvælgelsen af miljøfarlige forurenende stoffer, og

hvor der skal overvåges, sker på baggrund af en overordnet, tværgående strategi

for overvågning af stofferne i overfladevand og i grundvand. Strategien sikrer, at

viden om stoffernes forekomst, ud fra bl.a. hidtidig overvågning, bliver inddraget i

sammensætningen af listen af stoffer, der skal overvåges. På den måde tilstræbes

løbende at tilpasse overvågningen, hvor de største udfordringer er, og hvor der er

mest behov for viden. Strategien sikrer også, at overvågningen sker i et

repræsentativt antal vandområder.

Overvågningsprogrammets målinger af stofkoncentrationer danner grundlag for

vurderingen af den kemiske- og økologiske tilstand for overfladevand og indgår i

vurderingen af den kemiske tilstand for grundvand.

Miljømålet for de prioriterede stoffer er god kemisk tilstand, og tilsvarende er

miljømålet for de øvrige miljøfarlige forurenende stoffer god økologisk tilstand. Et

vandområde har god kemisk- og økologisk tilstand, når de målte

stofkoncentrationer ikke overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav.

Den seneste tilstandsvurdering af vandområderne, herunder for miljøfarlige

stoffer, fremgår af basisanalysen, der er tilgængelig på Naturstyrelsens

hjemmeside.

Det er kommunerne der har kompetencen til at meddele udledningstilladelser til

spildevandsanlæg, herunder til at vurdere, hvorvidt der skal stilles krav til

supplerende målinger eller begrænsning af miljøfarlige stoffer.

Kirsten Brosbøl

Mads Leth-Petersen