Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1513436_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 10. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
338 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas
Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 338 (alm. del)
Vil ministeren oplyse, om Miljøstyrelsens miljøledelsessystem til husdyrbrug
konkurrerer med private virksomheders lignende produkter? Samtidig bedes
ministeren redegøre for, hvor inspirationen til programmet er hentet fra.
Svar
Miljøstyrelsen har ikke noget miljøledelsessystem til husdyrbrug, men har i
samarbejde med landbrugserhvervet igangsat et fagligt projekt med henblik på at
udvikle et miljøledelsessystem specifikt til husdyrbrug.
En af årsagerne er et forventet fremtidigt EU krav om, at bl.a. intensive fjerkræ- og
svineproduktioner skal indføre miljøledelse. Derudover indgår miljøledelse som en
parameter i tilsynsbekendtgørelsens miljørisikovurdering, der fastsætter
frekvensen for miljøtilsyn.
I slutningen af 2013 efterspurgte landbrugserhvervet et bud på et
miljøledelsessystem skræddersyet til husdyrbrugenes behov, idet et sådant ikke
umiddelbart var tilgængeligt. Miljøledelsessystemet forventes færdigudviklet i
løbet af 2015 med brugertests og involvering af relevante parter, herunder
landbrugserhvervet, hvorefter det vil være tilgængeligt for alle, som frivilligt kan
vælge at indføre hele eller dele af systemet.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk