Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Miljøudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. marts 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljøudvalget har i brev af 9. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål (MIU
alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 337:
Vil ministeren oversende de under besvarelsen af samrådsspørgsmål Q den 19.
februar 2015 lovede informationer til udvalget? Ministeren lovede under sam-
rådet:
– at oversende den konkrete handlingsplan for opgraderingen af ME og MR
materiel,
– at holde udvalget orienteret om udviklingen i handlingsplanen og
– at undersøge muligheder og erfaringer med hybridtog.
Svar:
I forbindelse med samrådet i Miljøudvalget d. 19. februar om partikeludledning
fra ME-lokomotiverne gav jeg tilsagn om, at jeg ville komme med oplysninger
omkring de tiltag, der planlægges for at mindske udledningerne fra ME og MR-
lokomotiverne, herunder i forhold til partikler og ultrafine partikler. I den for-
bindelse lagde jeg også vægt på, at der skal orienteres om effekten af disse til-
tag, så der kan skabes klarhed over, hvor meget de forskellige tiltag kan bidrage
med, særligt i forhold til en reduktion af de ultrafine partikler, som medarbej-
derne i DSB naturligvis bekymrer sig om.
DSB har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat, der redegør for de tiltag,
der planlægges gennemført i forhold til ME og MR. Som det fremgår, vil DSB
nu afprøve de forskellige tiltag på ME, og vil i den forbindelse gennemføre må-
linger af effekten af de enkelte tiltag, herunder i forhold til en effekt i forhold til
antallet af ultrafine partikler. Jeg vil på den baggrund orientere Miljøudvalget
løbende, når der foreligger effektmålinger fra de forskellige tiltag tillige med
oplysninger om, hvordan DSB vil arbejde videre med den konkrete løsning.
For så vidt angår muligheder og erfaringer med hybridtog henviser jeg til ved-
lagte notat.