Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1513425_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00796
Den 26. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 5. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
336 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen
Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 336 (alm. del)
Ministeren bedes svare på de fire meget konkrete spørgsmål som LandboSyd
stiller i deres brev til ministeren af 4. marts 2015, derudover bedes ministeren
redegøre for hvordan denne arbitrære forskelsbehandling harmonerer med god
regeringsførelse og lighed for loven (jf. MIU alm. del bilag 187)?
Svar
For så vidt angår de to første spørgsmål i brevet fra LandboSyd (jf. MIU alm. del
bilag 187) kan jeg henvise til mit svar på § 20-spørgsmål S 813, hvoraf det fremgår,
at undtagelsen af de § 3-beskyttede arealer, som anvendes til afgræsning af
økologiske husdyr, fra forbuddet mod gødskning, er et politisk valg, som hænger
sammen med regeringens målsætninger om både at øge det økologiske areal og at
skabe bedre forhold for vores værdifulde natur, og at undtagelsen skyldes, at
økologerne er underlagt krav til øget dyrevelfærd, som konventionelle landmænd
ikke er. Endvidere kan jeg henvise til mit svar på MIU alm. del spørgsmål 93, bilag
4, hvori der er redegjort for konsekvenserne for biodiversiteten af gødskning og
sprøjtning.
Hvad angår det tredje spørgsmål har jeg forelagt spørgsmålet for
Fødevareministeriet, som har oplyst følgende: ”Regeringen planlægger ikke nye
undtagelser for økologer. Regeringen planlægger således heller ikke at undtage
økologer fra at anlægge randzoner.”
I forhold til det sidste spørgsmål kan jeg henvise til mit svar på MIU alm. del
spørgsmål 93, bilag 1, hvori der er redegjort for beregningen af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod at gødske og sprøjte § 3-
arealer, og her fremgår, at de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger, som
følge af driftstab, er beregnet til 47,1 mio. kr./år og det potentielle jordværditab til
1,17 mia. kr.
Fødevareministeriet i øvrigt oplyser følgende:
”Økologien leverer generelt en lavere miljøpåvirkning på alle ca. 182.000 ha
økologiske marker sammenlignet med konventionelle marker. Dette medfører en
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
generel højere biodiversitet på økologiske arealer i agerlandet sammenlignet med
konventionelt dyrkede marker. Det skyldes at, økologerne bruger mindre gødning,
ingen kunstgødning og ingen pesticider. Økologerne har også en større andel af
græs i deres sædskifter og derfor oplagres der mere kulstof i jorden. Dette bidrager
til at reducere økologiens klimaaftryk.”
Jeg kan tilføje, at regeringen er optaget af at finde en balance mellem at opnå en
bedre og mere mangfoldig natur i Danmark og den målsætning regeringen har om,
at det økologiske dyrkede areal skal fordobles frem mod 2020. Med andre ord
ønsker regeringen mere økologi og mere natur. Med denne lov mener jeg, at vi har
fundet et kompromis, der giver os begge dele.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2