Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-501-00076
Den 26. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 2. marts 2015 stillet følgende spørgsmålet
nr. 333 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Esben Lunde Larsen (V).
Spørgsmål 333
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. marts 2015 fra Kirsten
Kjær, jf. MIU alm. del - bilag 183.
Svar
I forhold til hjemtagning af græssende dyr, har jeg i forbindelse med besvarelse af
alm. del. spm. 175 alene forholdt mig til udegående dyr på Lønborg Hede, da
spørgsmålet vedrørte læsskure på dette sted.
For så vidt angår henvendelsen fra Kirsten Kjær vedrørende Skjern Enge, har
Naturstyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Naturstyrelsen Blåvandshuk får løbende henvendelser, vedrørende forholdene for
de ca. 900 kreaturer og heste, der primært om sommeren afgræsser Skjern Enge.
Naturstyrelsen har konstateret tilfælde, hvor forpagtere i Skjern Enge ikke får
hjemtaget deres kreaturer rettidigt.
Dette gjorde sig også gældende i december 2014, hvor to forpagtere først fik
hjemtaget alle dyrene i løbet af december måned.
Kirsten Kjær rettede første gang henvendelse til NST den 4. november 2014
vedrørende kreaturer, der endnu ikke var hjemtaget.
Naturstyrelsen kan oplyse, at det primært drejede sig om en ko med to kalve, der
ikke var blevet hjemtaget samtidigt med den øvrige besætning. Årsagen var, at
dyrene ikke umiddelbart kunne indfanges af forpagteren.
Naturstyrelsen henstillede gentagne gange til forpagteren, at de pågældende dyr
skulle indfanges. Forpagteren forsøgte løbende at lokke dem ind i en fold ved
fodring uden held. Forpagteren fik indfanget koen og den ene kalv, men måtte
desværre aflive den sidste kalv kort før jul.
Parallelt med dette var der løbende dialog med Kirsten Kjær om blandt andet
ovenævnte dyr, og Kirsten Kjær var ligeledes bekymret for forholdene for en række
heste, der græsser nogle arealer helårligt, hvoraf flere oprindeligt er undsluppet fra
en forpagter, og nu går på både private og Miljøministeriets arealer i området. I
uge 12 er NST blevet underrettet af hestenes ejer om, at han inden for den seneste
uge har mistet 6 af de heste, der har adgang til at græsse både på private og på
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk