PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Scenarier for ammoniakemissionen

fra Danmark i 2020 og 2030

Emissioner og omkostninger

Jens Hansen

Mette Hjorth Mikkelsen

Rikke Albrektsen

Alex Dubgaard

Brian H. Jacobsen

230

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IFRO Rapport 230

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark i 2020 og 2030:

Emissioner og omkostninger

Forfattere: Jens Hansen

, Mette Hjorth Mikkelsen

, Rikke Albrektsen

Alex Dubgaard

, Brian H. Jacobsen

IFRO - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet

Udgivet juni 2014 i samarbejde med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet

Denne rapport er udarbejdet på foranledning af en arbejdsgruppe, der arbejder med

ammoniakkravene i det udspil til EU’s luftpakke, der kom i 2013. Arbejdsgruppen består af

repræsentanter for Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Finansministeriet.

IFRO Rapport er en fortsættelse af serien FOI Rapport, som blev udgivet af Fødevareøkonomisk

Institut. Se hele rapportserien på

http://www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/rapporter/

ISBN: 978-87-92591-49-3

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Rolighedsvej 25

1958 Frederiksberg C

www.ifro.ku.dk

Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet

Frederiksborgvej 399, Postboks 358

4000 Roskilde

http;//dce.au.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Denne rapport er udarbejdet på foranledning af en arbejdsgruppe, der arbejder med ammoniakkravene i

det udspil til EU’s luftpakke, der kom i 2013. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Miljøministeriet,

Fødevareministeriet og Finansministeriet.

Ifølge DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi’s fremskrivning af luftemissioner for bl.a. ammoniak fra

2011, ville Danmark med gældende regulering og politiske aftaler (Grøn Vækst) kunne reducere ammoniak

emissionerne med 24 % i 2020 ift. 2005. Dette blev brugt som grundlag for Danmarks støtte til revision af

Gøteborg protokollen, som indeholdte en reduktionsforpligtelse for ammoniak for Danmark på netop 24 %

i 2020 ift. 2005. I Kommissionens udspil er loftet for udledning af ammoniak fra landbruget i Danmark sat til

63 kt NH3 i 2020.

Efterfølgende har DCE i 2013 foretaget en ny ammoniakfremskrivning, der viser, at emissionen i 2020 vil

være 70 kt NH

i 2020. Det højere emissionsniveau skyldes en større husdyrproduktion og langsommere

implementering af ny teknologi. Der er således ved brug af denne fremskrivning et reduktionsbehov på ca.

7 kt NH

for at nå 2020-loftet i EU’s luftpakke.

I forlængelse af den seneste DCE fremskrivning har Miljøstyrelsen har efter aftale med Fødevareministeriet

anmodet IFRO - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet om deres vurdering af

de forudsætninger, der ligger til grund for DCE´s fremskrivning. Rapporten omfatter således fire forskellige

ammoniakfremskrivningsscenarier beregnet af DCE, men hvor antagelserne vedrørende udvikling i husdyr-

produktion er vurderet af IFRO og antagelser om implementering af miljøteknologi er vurderet af Miljøsty-

relsen. Herefter har IFRO vurderet de økonomiske konsekvenser ved at nå det opstillede reduktionskrav.

Nærværende rapport repræsenterer de notater, der er udarbejdet i april-maj 2014 af henholdsvis IFRO,

DCE og Miljøstyrelsen. Forfatterne er Jens Hansen, IFRO; Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen, DCE

samt Alex Dubgaard, IFRO. Endvidere indgår bilag om teknologi udarbejdet af Miljøstyrelsen. Den afslut-

tende redigering er foretaget af Mette Hjorth Mikkelsen, DCE, Århus Universitet og Brian H. Jacobsen, IFRO,

Københavns Universitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................................................................ 2

Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 3

Introduktion....................................................................................................................................................... 4

1. Skøn for udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion frem til 2030 ................................................. 5

1.1 Den økonomiske krise og eftervirkningerne heraf ................................................................................. 6

1.2 Udviklingen i dansk husdyrproduktion gennem de senere år ................................................................ 8

1.3 Malkekobestand og mælkeproduktion................................................................................................... 9

1.4 Bestanden af søer og produktionen af smågrise .................................................................................. 12

1.5 Æg, fjerkræ og pelsdyr .......................................................................................................................... 14

1.6 Afsluttende bemærkninger................................................................................................................... 14

1.7 Referencer ............................................................................................................................................ 14

2. Scenarier for ammoniakemissionen 2020 og 2030 .................................................................................... 16

2.1 DCE – basisfremskrivning af NH

emissionen 2012-2035 ..................................................................... 16

2.2 IFRO – basisscenarie samt høj- og lavvækstscenarie ............................................................................ 17

2.3 Implementering af miljøteknologi ........................................................................................................ 17

2.4 Antagelser om øvrige variable .............................................................................................................. 20

2.5 Præsentation af scenarier..................................................................................................................... 20

2.6 Ekstra scenariekørsel – DCE husdyrproduktion kombineret med MST miljøteknik ............................ 23

2.7 Emissionsscenarier sammenholdt med EU kommissionens forslag ..................................................... 24

2.8 Vurdering af usikkerhed........................................................................................................................ 25

2.9 Referencer ............................................................................................................................................ 28

3. Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmålsætning for ammoniakemissioner ................. 29

3.1 Definition af erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger .......................................................... 29

3.2 Beregnede reduktionsomkostninger for ammoniak ............................................................................ 30

3.3 Omkostninger ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger for ammoniakemissioner ......................... 33

3.4 Referencer ............................................................................................................................................ 34

4. Sammenfatning .......................................................................................................................................... 35

Bilag A. Udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion ........................................................................... 36

Bilag B: Anvendelse af miljøteknologi på husdyrbrug udarbejdet af Miljøstyrelsen ...................................... 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Introduktion

I den seneste ammoniakfremskrivning fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i

2013 forventes det, at Danmark vil være i stand til at reducere emissionen med 15 % i 2020 ift. 2005. Det er

en mindre reduktion end forventet i forrige ammoniakfremskrivning udarbejdet af DCE i 2011. Det skyldes

ændringer i forudsætninger for investeringer i nye stalde, som følge af den finansielle krise, samt ændringer

i erhvervets forventninger om øget vækst i husdyrproduktionen. Ammoniakfremskrivninger er behæftet

med en vis usikkerhed og usikkerheden knytter sig især til forventninger omkring udviklingen af husdyrpro-

duktionen og dermed forholdene på eksportmarkedet.

Miljøstyrelsen har efter aftale med Fødevareministeriet anmodet IFRO - Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi, Københavns Universitet om deres vurdering af de forudsætninger, der ligger til grund for DCE´s

basisfremskrivning: ”Der ønskes en vurdering og diskussion af de anvendte beregningsforudsætninger med

fokus på de beregningsforudsætninger, der er centrale for fremskrivninger med henblik på en opstilling og

vurdering af yderligere scenarier for ammoniakudledningen frem mod 2020 og 2030.”. Dette arbejde skal

indgå, som et ud af flere elementer, i en vurdering af behovet for en eventuelt yderligere reduktion i am-

moniakudledningen og i forbindelse med Danmarks indspil i forhold til EU’s luftpakke.

Rapporten omfatter udarbejdelse af fire forskellige ammoniakfremskrivningsscenarier, hvor antagelserne

vedrørende udvikling i husdyrproduktion er vurderet af IFRO og antagelser om implementering af miljøtek-

nologi er vurderet af Miljøstyrelsen. Emissionen for alle scenarier er beregnet af DCE, og er beregnet med

samme metode som anvendt i både DCE´s fremskrivninger og i de årlige danske emissionsopgørelser.

I Gøteborg protokollen er Danmarks reduktionsforpligtelse for ammoniak angivet til 24 % i 2020 ift. 2005.

Ligeledes har EU Kommissionen forslået en 24 % reduktion i 2020 og en yderligere reduktion i 2030 på 37 %

i forhold til 2005. I rapporten har IFRO beregnet de erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger ved

lukning af mankoerne i de forskellige ammoniakfremskrivningsscenarier - dvs. forskellen mellem emissio-

nen og den målsatte reduktionsforpligtelse. DCE har vurderet usikkerheden for de beregnede emissioner.

Første kapitel indeholder en beskrivelse af de forudsætninger IFRO ligger til grund for deres antagelser ved-

rørende husdyrproduktionen i ammoniakfremskrivningsscenearierne, hvilket baserer sig på den forventede

udvikling i EU generelt, den aktuelle økonomiske situation i dansk landbrug og udviklingen i dansk husdyr-

produktion siden år 2000. I bilag A er angivet antallet af dyr udspecificeret i forskellige undergrupper. I an-

det kapitel præsenteres ammoniakemissionen i 2020 og 2030 som DCE har beregnet i de forskellige frem-

skrivningsscenarier med IFRO´s antagelser om husdyrproduktionen og Miljøstyrelsens antagelser om miljø-

teknologi (bilag b). Scenarierne er sammenholdt med DCE´s seneste fremskrivning og der er foretaget et

skøn for usikkerheden. I sidste kapitel har IFRO vurderet de erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostnin-

ger for alle fremskrivningsscenarierne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Skøn for udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion frem

til 2030

Udarbejdet af konsulent Jens Hansen, IFRO, Københavns Universitet

Af den samlede udledning af ammoniak i Danmark stammer langt størstedelen fra landbruget, og af land-

brugets ammoniakudledning kommer langt størstedelen fra husdyrgødningen. Med urin og fast gødning

udskiller husdyrene kvælstof i form af urinstof (for fjerkræ dog urinsyre) samt organisk bundet kvælstof.

Urinstoffet omdannes imidlertid relativt hurtigt til ammoniak, mens urinsyre og organisk bundet kvælstof

omdannes langsommere.

Omfanget af ammoniakudledningen fra husdyrene afhænger udover mængden af husdyrgødning såvel af

indholdet og sammensætningen af kvælstoffet i gødningen som af de teknologier, der gøres brug af for at

begrænse fordampningen af ammoniak fra gødningen inde i staldene, under opbevaringen og under ud-

bringningen. Den fremtidige udledning af ammoniak vil især afhænge af husdyrproduktionens omfang samt

af udbredelsen ammoniak-reducerende teknologier.

Formålet med nærværende afsnit er at skønne over udviklingen i husdyrbestanden og i husdyrproduktio-

nen frem til 2020 og 2030. Notatet er udarbejdet på foranledning af Fødevareministeriet og indgår som led

i en udredning for Miljøministeriet med henblik på en vurdering af et eventuelt yderligere behov for reduk-

tion i ammoniakudledningen.

Fremskrivninger af husdyrbestanden og husdyrproduktionen er generelt forbundet med betydelig usikker-

hed, og her i 2014 er sådanne fremskrivninger behæftet med større usikkerhed end sædvanligt som følge af

den forestående afskaffelse af kvoteordningen for mælk samt de senere års voldsomme ændringer i land-

brugets konjunkturer.

Med henblik på at fremskaffe et grundlag for at vurdere udviklingen i husdyrbestanden og i husdyrproduk-

tionen ses først på den forventede udvikling i EU-landene under ét frem til 2020. Herefter redegøres kort

for dansk landbrugs aktuelle økonomiske situation samt for udviklingen i dansk husdyrproduktion siden

2000.

Af den samlede husdyrproduktion tegner de tre produktionsgrene, mælk med tilhørende slagtekreaturer,

smågrise og slagtesvin sig for langt størstedelen, og det samme gælder for langt størstedelen af ammoniak-

fordampningen. Det er derfor især disse store produktionsgrene, der fokuseres på, hvilket sker ved opstil-

ling af tre scenarier: et basis-scenarie, et højvækst-scenarie og et lavvækst-scenarie for hver produktions-

gren.

Selv om udviklingen i dansk husdyrproduktion frem mod 2020 og 2030 formodentlig vil afvige i større eller

mindre omfang fra udviklingen i EU-området, antages udsigterne for husdyrproduktionen i EU-området at

give et vist fingerpeg om udviklingen i den danske produktion. I tabel 1.1 er den forventede udvikling i be-

standen af malkekøer og i produktionen af udvalgte landbrugsprodukter i EU-28 frem til 2020 derfor vist.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.1 Skøn for udviklingen i bestanden af malkekøer samt i produktionen af udvalgte husdyrprodukter i

EU-28 fra 2012 til 2020.

2012

Bestand af og produktion af mælk fra malkekøer:

Bestand, mio. stk.

23,2

Mælkeydelse, kg pr. ko

6.429

Samlet produktion, mio. tons

149,2

2020

Vækst fra 2012 til 2020 pct.

I alt

Pr. år

-10,3

16,2

4,4

-2,4

2,5

5,5

-1,4

1,9

0,5

-0,3

0,3

0,7

20,8

7.471

155,7

Produktion af okse- og kalvekød, mio. kg

7.969

7.776

Produktion af svinekød, mio. kg

22.562

23.132

Produktion af fjerkrækød, mio. kg

12.660

13.353

Kilde: European Commission (2013) samt egne beregninger på grundlag heraf.

Som det fremgår af tabellen, forventes produktionen af mælk i EU-28 at vokse fra 149,2 mio. tons i 2012 til

155,7 mio. tons i 2020, hvilket svarer til en stigning på 4,4 pct. Denne skønnede vækst dækker over en for-

ventet nedgang i bestanden af malkekøer fra 23,2 mio. til 20,8 mio., svarende til en nedgang 10,3 pct., samt

en forventet stigning i mælkeydelsen pr. ko fra 6.429 kg til 7.471 kg, hvilket svarer til en stigning på 16,2

pct. I samme årrække forudses en nedgang i produktionen af okse- og kalvekød på 2,4 pct., en vækst i pro-

duktionen af svinekød og fjerkrækød på henholdsvis 2,5 pct. og 5,5 pct. I EU28 forventes der således kun

beskedne stigninger i produktionen af disse husdyrprodukter frem til 2020. For okse- og kalvekød forventes

endog et mindre fald, hvilket hænger sammen med den forventede nedgang i bestanden af malkekøer.

1.1 Den økonomiske krise og eftervirkningerne heraf

Efter denne korte omtale af udsigterne for udviklingen i omfanget af husdyrproduktionen i EU-landene un-

der ét ses i det følgende på den økonomiske krise, der har præget dansk landbrug – herunder især mælke-

og svinebrugene – gennem de senere år, og som også forventes at påvirke udviklingen i de kommende år.

Husdyrbrugenes nettoindtjening – eller mere præcist deres resultat efter finansielle poster – er ofte præget

af svingninger af kortere og længere varighed. Som vist i tabel 1.2, er nettoindtjeningen i større malkekvæg-

og svinebrug (2 helårsarbejdere og derover) forbedret markant på det seneste, men fra et særdeles lavt ni-

veau. I 2013 og 2014 skønnes de større konventionelle malkekvægbrugs nettoindtjening at komme op på

henholdsvis 751.000 kr. og 1.188.000 kr. pr. bedrift, mens nettoindtjeningen i årene 2008-10 varierede mel-

lem minus 339.000 kr. og minus 761.000 kr. pr. bedrift. For svinebrugene forventes en nettoindtjening på

491.000 kr. i gennemsnit i 2013 og 1.389.000 kr. i 2014, mens nettoindtjeningen fra 2007 til 2011 varierede

mellem minus 2.790.000 kr. og minus 746.000 kr. pr. bedrift.

Ovennævnte skøn for heltidskvæg- og heltidssvinebrugenes nettoindtjening i 2013 og 2014 er fra december

2013 (Andersen, a). På indeværende tidspunkt (april 2014) er der udsigt til noget lavere priser på slagtesvin

og smågrise i 2014 end i december 2013 samt noget højere priser på mælk. Disse ændringer i forventnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen til priserne på disse produkter ændrer dog ikke ved, at der fortsat er udsigt til markante forbedringer af

heltidskvæg- og heltidssvinebrugenes nettoindtjening i 2014 i forhold til 2013.

Tabel 1.2 Nettoindtjening i kvæg- og svinebrug med 2 helårsarbejdere og derover i årene 2007-2012 samt

skøn herfor i 2013 og 2014.

2007

Konventionelle malkekvægbedrifter

Nettoindtjening, 1.000 pr. brug

Forrentningsprocent

1,3

– Øvre tredjedel

3,2

– Nedre tredjedel

-1,2

Økologiske malkekvægbedrifter

Nettoindtjening, 1.000 pr. brug

Forrentningsprocent

– Øvre tredjedel

– Nedre tredjedel

Svinebedrifter

Nettoindtjening, 1.000 pr. brug

Forrentningsprocent

– Øvre tredjedel

– Nedre tredjedel

Kilde: Andersen (a).

2008

-468

2,5

5,0

-0,6

2009

-761

-0,3

-1,3

-2,5

2010

-339

1,0

2,8

-1,0

2011

1,4

3,3

-0,5

2012

1,3

3,1

-1,0

2013

751

3,3

2014

1.188

4,6

273

2,1

4,1

-0,4

-288

2,6

4,9

-0,7

-508

0,1

1,6

-2,0

-82

1,2

2,8

-1,7

225

1,8

3,4

-0,1

160

1,6

3,6

-0,7

572

2,5

940

3,6

-806

-1,0

1,6

-5,3

-2.790

-1,6

1,6

-6,6

-1.437

0,1

2,0

-2,9

-1.013

0,9

3,0

-1,8

-746

1,1

3,0

-2,0

318

3,3

6,0

0,5

491

3,5

1.389

5,7

Relativt mange danske heltidslandbrug (dvs. landbrug med 1 helårsarbejder og derover) har en meget høj

belåningsgrad, hvilket især gælder heltidskvæg- og heltidssvinebrugene. Ultimo 2012 havde 47 pct. af alle

heltidskvægbrug og 48 pct. af alle heltidssvinebrug en gældandel på 72,7 pct. og derover (Hansen, 2014).

Til yderligere belysning af belåningsgraden i heltidsbrug med husdyrhold kan nævnes, at 68 pct. af mælke-

produktionen og 59 pct. af svineproduktionen i 2012 fandt sted i heltidslandbrug med en gældandel ultimo

året på 72,7 pct. og derover. De højt belånte heltidslandbrugs store andele af mælke- og svineproduktionen

skyldes ikke blot, at en stor del af heltidskvæg- og heltidssvinebrugene er højt belånte, men også at de højt

belånte kvæg- og svinebrug generelt er større end de lavere belånte kvæg- og svinebrug. Koncentrationen

af mælke- og svineproduktionen på højt belånte landbrug vil givetvis lægge en vis dæmper på væksten i

mælke- og svineproduktionen i en årrække.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2 Udviklingen i dansk husdyrproduktion gennem de senere år

I modsætning til husdyrbrugenes indtjening er omfanget af husdyrproduktionen almindeligvis kun lidt føl-

som over for erhvervets konjunkturer, hvilket også bekræftes af udviklingen gennem de senere år, jf. tabel

1.3. Ganske vist blev væksten i den samlede svineproduktion afløst af et beskedent fald i 2008 og en efter-

følgende stagnation, men denne vending skyldes næppe konjunkturudviklingen alene. Ændringer i konkur-

renceforholdet mellem produktionen af slagtesvin i Danmark på den ene side og i Tyskland og Polen på den

anden side spiller uden tvivl også ind.

Tabel 1.3 Mængdemæssig vækst i produktionen af husdyrprodukter i Danmark siden 1998, pct. pr. år.

2000-2008

Mælk

0,0

Kvæg

-0,7

Svin

1,1

Æg til konsum

0,9

Fjerkræ

-1,6

Pelsdyr

2,0

Andre husdyr produkter

0,8

Husdyrprodukter i alt

0,7

Kilde: Egne beregninger baseret på Andersen (a).

2008-2012

2,0

-1,2

0,4

-0,4

-1,9

3,7

0,9

1,1

Samlet set er vurderingen, at krisen i dansk landbrug kun har haft en meget begrænset negativ effekt på

omfanget af husdyrproduktionen, og at den positive effekt på produktionen af allerede indtrufne og for-

ventede konjunkturforbedringer derfor tilsvarende må forventes at blive beskeden. Hertil kommer, at ef-

tervirkningen af krisen i form af den høje belåningsgrad uden tvivl vil begrænse væksten i husdyrproduktio-

nen i de kommende år.

Udviklingen mod færre og større malkekvæg- og svinebrug

Strukturudviklingen synes også kun lidt påvirket af ændringer i landbrugets konjunkturer. Fra 2008 til 2012

faldt antallet af bedrifter med malkekøer med 6,0 pct. i gennemsnit pr. år mod 8,5 pct. fra 1998 til 2008,

mens antallet med svin faldt med 7,9 pct. pr. år fra 2008 til 2012 og med 10,5 pct. om året fra 1998 til 2008

ifølge Landbrugs- og Gartneritællingen. Under krisen er udviklingen i besætningsstrukturen således bremset

lidt op, men langt fra gået i stå.

Investeringer i produktionsapparatet

I modsætning til produktionen og besætningsstrukturen er landbrugets investeringer meget konjunkturføl-

somme (se tabel 1.4). Den markante forbedring af mælke- og svineproducenternes indtjening taler derfor

for en kraftig vækst i husdyrbrugenes investeringer. Denne forventning forstærkes af, at husdyrbrugenes

investeringer har ligget på et lavt niveau siden 2009, hvorfor der er opbygget et vist behov for udskiftning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og renovering af produktionsapparatet. På den anden side vil den høje belåningsgrad lægge en dæmper på

væksten i investeringerne.

Af forskellige grunde skal heltidslandbrugenes investeringer i driftsbygninger, inventar og maskiner ifølge

landbrugsregnskaberne op på et niveau, der svarer til omkring 120 pct. af afskrivningerne, for at opveje

nedslidning og teknologisk forældelse (Hansen, 2014). Som tallene i tabel 1.4 viser, er der således sket en

nedslidning af produktionsapparatet siden 2009.

Tabel 1.4 Heltidslandbrugenes investeringer i driftsbygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer i

pct. af afskrivningerne på disse aktiver.

2008

Heltidskvægbrug

276

Heltidssvinebrug

153

Alle heltidslandbrug

192

Kilde. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (a).

2009

143

110

2010

2011

2012

103

1.3 Malkekobestand og mælkeproduktion

I EU-landene er mælkekvoten udvidet gradvis fra og med kvoteåret 2006/07, mens mælkeproduktionen i

landene under ét har udvist en svagt faldende tendens fra 2005 til 2009 og en svagt stigende tendens i de

efterfølgende år, jf. FAOSTAT. I 2012 lå mælkeproduktion i EU-28 kun 0,7 pct. over niveauet i 2005, mens

produktionen i Danmark lå 9,3 pct. over 2005-niveauet. Andre lande med markant vækst i mælkeprodukti-

onen siden 2005 er Østrig, Belgien, Cypern, Estland, Tyskland, Letland, Luxembourg, Malta, Holland, Polen

og Spanien. I takt med den gradvise udvidelse af kvoterne er der således sket en betydelig omfordeling af

produktionen mellem medlemslandene.

Blandt EU-27-landene var der i kvoteåret 2012/13 kun 5 lande, der overskred deres kvote. Det var foruden

Danmark, Tyskland, Polen, Østrig og Cypern. Blandt de resterende 22 lande lå produktionen i 9 lande min-

dre end 10 pct. under kvoten og i 13 lande mere end 10 pct. under. For alle landene under ét lå mælkeleve-

rancen 6 pct. under kvoten i 2012/13, mens leverancen i det foregående kvoteår lå 4,7 pct. under kvoten.

Skønt produktionen af mælk i de fleste lande ligger under kvoten, vil afskaffelsen af kvoterne i disse lande

alligevel kunne føre til en vækst i produktionen. Forklaringen er, at landene administrerer kvoteordningen

på forskellig vis, og at administrationen i nogle lande besværliggør udnyttelsen af kvoten. Som følge heraf

er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang afskaffelsen af ordningen vil resultere i en større mælkepro-

duktion i EU og hermed også, i hvilket omfang afskaffelsen vil lægge et nedad-rettet pres på mælkeprisen

både i medlemslandene og på verdensmarkedet. Ifølge European Commission (a) forudses mælkeprodukti-

on i EU-28 dog kun at vokse med 1,3 pct. fra 2014 til 2015 og med 0,5 pct. fra 2015 til 2016 mod 0,3 pct. i

gennemsnit om året fra 2011 til 2014.

Som nævnt forventes mælkeproduktionen i EU-28 at vokse med 4,4 pct. fra 2012 til 2020, men – som i de

foregående år – vil udviklingen uden tvivl variere mellem medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske kvote har praktisk taget været udnyttet fuldt ud i alle år siden ordningens indførelse i 1984 og i

nogle år endog overskredet. Siden kvoteåret 2005/06 er den danske kvote udvidet med 8,8 pct., mens pro-

duktion er vokset med nogenlunde samme procent. I indeværende kvoteår (1.4.2013-31.3.2014) ser det ud

til, at kvoten overskrides med ca. 100 mio. kg – svarende til en overskridelse på godt 2 pct.

Store udsving har præget prisen på danske kvoter gennem de senere år, bl.a. afhængig af prisen på mælk

og foderstoffer. Siden 2007 har prisen varieret fra 0,26 kr. pr. kg til 4,64 kr. pr. kg.

På baggrund af væksten i mælkeproduktionen i Danmark sammenlignet med udviklingen i EU-landene un-

der ét, kvoteudnyttelsen her i landet samt den i perioder høje danske kvotepris er det vurderingen, at af-

skaffelsen af kvoterne vil medføre en større vækst i mælkeproduktionen her i landet end i EU-landene un-

der ét. Dette gælder, selv om relativt mange danske malkekvægbrug et højt belånte.

I 2012 nåede den danske mælkeproduktion op på 4.995 mio. kg, inklusive producenternes forbrug til foder

samt i husholdningen, jf. Danmarks Statistik (b), mens der var 587.189 malkekøer ifølge Danmarks Statistik

(c). Disse tal svarer til en mælkeydelse på 8.507 kg pr. malkeko.

Med udgangspunkt i disse tal fra Danmarks Statistik samt på grundlag af ovennævnte vurderinger er der i

tabel 1.5 opstillet tre scenarier: et basis-, et lavvækst- og et højvækst-scenarie for ændringen i produktio-

nen af mælk og i bestanden af malkekøer fra 2012 til 2020 og videre fra 2020 til 2030. I basisscenariet er

mælkeproduktionen forudsat at vokse med 10 pct. i alt fra 2012 til 2020 (mod som nævnt 4,4 pct. i EU-28)

og med 5 pct. fra 2020 til 2030, mens mælkeydelsen er forudsat at stige med 130 kg pr. ko om året gennem

hele perioden, jf. DCE (2013).

Tabel 1.5 Scenarier for udviklingen i bestanden af malkekøer, i mælkeproduktionen og i mælkeydelsen pr.

2012

Antal malkekøer, stk.

Basis-scenarie

Lavvækst-scenarie

Højvækst-scenarie

Samlet mælkeproduktion mio. kg

Basis-scenarie

Lavvækst-scenarie

Højvækst-scenarie

587.189

2020

575.543

(-5 %) 546.766

(+5 %) 604.320

2030

531.891

(-8 %) 489.340

(+8 %) 574.442

4.995

4.881

5.495

(-5 %) 5.220

(+5 %) 5.770

5.769

(-8 %) 5.308

(+8 %) 6.231

Mælkeydelse, kg pr. malkeko

8.507

9.547

10.847

Tallene i parentes angiver den procentiske forskel mellem lavvækst- og højvækst-scenariet på den ene side

og basisscenariet på den anden side.

Kilde: Egne fremskrivninger, jf. teksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lavvækst- og højvækst-scenariet adskiller sig fra basis-scenariet ved henholdsvis en negativ og en positiv

afvigelse på 5 pct. i 2020, hvad angår produktionen af mælk og bestanden af malkekøer samt ved en tilsva-

rende negativ og positiv afvigelse på 8 pct. i 2030.

Udviklingen i produktionen af mælk fra 2012 til 2030 ifølge basis-scenariet er vist i bilag A tabel A.4 sam-

men med udviklingen i bestanden af kvæg.

Kvæg eksklusive malkekøer

Kvægbestanden omfatter udover malkekøer dels afkom fra malkekøerne i form af kviekalve, kvier, tyrekal-

ve, ungtyre mv., dels ammekøer med tilsvarende kategorier af ungdyr. Udviklingen i kvægbestanden siden

2000 er vist i omstående bilag A tabel A.1. I denne tabel er bestanden af ungdyr opdelt skønsmæssigt på af-

kom fra malkekøer og afkom fra ammekøer.

Ungdyr fra malkekoholdet

Set over en længere årrække er bestanden af kviekalve og kvier fra malkekoholdet faldet nogenlunde pro-

portionalt med bestanden af malkekøer, og det samme gælder bestanden af handyr fra malkekoholdet, jf.

tabel A.1.

De fleste nyfødte tyrekalve er i de seneste årtier anvendt som grundlag for produktionen af slagtekreaturer

(fortrinsvis slagtekalve og ungtyre) her i landet. Gennem årene er et varierende antal spæde – eller rettere

2-3 uger gamle – tyrekalve dog eksporteret fortrinsvis til Holland, mens et ligeledes varierende antal tyre-

kalve (fortrinsvis af jerseyrace) er aflivet umiddelbart efter fødslen. Fra 2000 til 2012 varierede eksporten af

2-3 uger gamle tyrekalve fra ca. 3.800 stk. til knap 60.000 stk., mens aflivningen varierede fra godt 20.000

stk. til godt 32.000 stk. i årene 2005-12 (Andersen et al., 2013). Som disse tal for eksport og aflivning indike-

rer, har dansk handyrproduktionen været presset i perioder. Presset skyldes dels konkurrencen fra holland-

ske producenter om de 2-3 uger gamle tyrekalve, dels at vilkårene for handyrproduktionen her i landet til

tider har været så ringe, at handyrproducenterne vanskeligt har kunnet betale en så høj pris for kalvene, at

det har kunnet dække mælkeproducenternes omkostninger ved fodring og pasning af kalvene i de første 2-

3 uger.

Den fremtidige udvikling i bestanden af ungdyr (såvel handyr som hundyr) fra malkekohold afhænger af

mange forhold – herunder bestanden af malkekøer, de økonomiske vilkår for handyrproduktionen her i

landet samt den fremtidige brug af kønssorteret sæd – både hundyrsæd og handyrsæd. Udviklingen i be-

standen af disse ungdyr er derfor forbundet med betydelig usikkerhed navnlig på længere sigt. Til trods her-

for er der i nærværende fremskrivninger forudsat, at bestanden af de pågældende ungdyr inden for de for-

skellige kategorier vil ændre sig proportionalt med ændringen i bestanden af malkekøer.

Ammekøer og ungdyr herfra

Efter en betydelig nedgang i bestanden af ammekøer i årene omkring 2005, da størstedelen af landbrugs-

støtten blev afkoblet, har bestanden stabiliseret sig på et niveau omkring 100.000 stk. I nærværende sam-

menhæng er det forudsat, at bestanden af ammekøer og af ungdyrene herfra forbliver på et uændret ni-

veau frem til 2020 og 2030.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4 Bestanden af søer og produktionen af smågrise

Som nævnt forudses den samlede produktion af svinekød, inklusive nettoeksport af levende svin i EU-28,

kun at vokse med 2,5 pct. fra 2012 til 2020.

I Danmark afløstes årtier præget af en relativ kraftig vækst i produktionen af smågrise af et mindre fald i

2012 samt en stabilisering i 2013, jf. Bilag A tabel A.2. Efter en vækst fra 23,4 mio. stk. i 2000 til 30,3 mio.

stk. i 2011 faldt produktionen således til 29,7 mio. stk. i 2012 og 2013.

Bestanden af søer var præget af en svagt stigende tendens fra 2000 til 2005, mens bestanden siden da har

udvist en faldende tendens. Forskellen mellem udviklingen i det producerede antal smågrise og i bestanden

af søer skyldes en fortsat vækst i det producerede antal smågrise pr. so pr. år.

I Dubgaard et al. (2013) forudses eksporten af levende svin (fortrinsvis smågrise) at vokse med 8,4 pct. fra

2011-13 til 2020, mens produktionen af svinekød forventes at vokse med 3,9 pct. i samme årrække. Det

svarer til en vækst i antal producerede smågrise på ca. 5,4 pct. i forhold til 2011-13 samt på ca. 6,0 pct. i

forhold til 2013.

Med udgangspunkt i produktionen af smågrise i 2013 samt på grundlag af de nævnte oplysninger fra oven-

nævnte rapport er der opstillet følgende scenarier: et basis-, et lavvækst- og et højvækst-scenarie. I basis-

scenariet er produktionen af smågrise forudsat at vokse med 6 pct. i alt fra 2013 til 2020 samt ligeledes

med 6 pct. fra 2020 til 2030, mens antal smågrise pr. so er forudsat at vokse med 0,5 stk. om året fra 2013

til 2025 og med 0,4 stk. om året fra 2025 til 2030.

Lavvækst- og højvækst-scenariet adskiller sig fra basis-scenariet ved henholdsvis en negativ og en positiv

afvigelse på 5 pct. i 2020, hvad angår bestanden af søer og det producerede antal smågrise samt ved tilsva-

rende negative og positive afvigelser på 8 pct. i 2030.

Tabel 1.6 Scenarier for udviklingen i bestanden af søer samt i produktionen af smågrise

2013

Bestand af søer, 1000 stk.

Basis-scenarie

Lavvækst-scenarie

Højvækst-scenarie

Producerede smågrise, stk. pr. so

1.030

28,83

2020

974

(-5 %) 925

(+5 %)1.022

32,33

2030

906

(-8 %) 833

(+8 %) 978

36,83

Samlet smågriseproduktion, 1.000 stk.

Basis-scenarie

29.694

31.476

33.364

Lavvækst-scenarie

29.694

(-5 %) 29.902

(-8 %) 30.695

Højvækst-scenarie

29.694

(+5 %) 33.049

(+8 %) 36.033

Tallene i parentes angiver den procentiske forskel mellem lavvækst- og højvækst-scenariet på den ene side

og basisscenariet på den anden side.

Kilde: Egne fremskrivninger jf. teksten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktionen af slagtesvin

Efter årtier med næsten uafbrudt vækst i produktionen af slagtesvin stagnerede produktionen på et niveau

omkring 22,5 mio. stk., hvorefter den faldt til 19,3 mio. stk. i 2013.

At produktionen af slagtesvin stagnerede i årene 2005-07 og efterfølgende faldt betragteligt, samtidig med

at produktionen af smågrise voksede frem til 2011 og siden da kun faldt lidt, skyldes en kraftig vækst i ek-

sporten af smågrise. Eksporten af smågrise, der frem til 2000 lå på et meget lavt niveau, nåede i 2013 op på

9,2 mio. stk.

Den væsentligste forklaring på eksporten af smågrise er kort sagt som følger: Før det første at effektiviteten

i dansk smågriseproduktion er særdeles høj – så høj i forhold til produktionen i Tyskland og Polen, at dan-

ske smågrise kan afsættes i de to lande i konkurrence med landenes egne smågrise trods væsentlige om-

kostninger ved eksport af danske smågrise i form af transport- og dyrlægeomkostninger mv. For det andet

at produktionen af slagtesvin har væsentligt gunstigere økonomiske vilkår i Tyskland og Polen end i Dan-

mark, og at slagtesvineproducenter i disse lande derfor er i stand til at betale en højere pris for smågrise

end de danske slagtesvineproducenter, hvilket som følge af transport- og dyrlægeomkostninger er en for-

udsætning for eksporten. For en mere udførlig omtale af udviklingen i den primære svineproduktion i Dan-

mark henvises til Hansen (2012).

Dubgaard et al. (2013) forudser som nævnt, at produktionen af svinekød her i landet vokser med 3,9 pct.

fra 2011-13 til 2020, hvilket som følge af nedgangen i produktionen fra 2011 til 2013 svarer til en vækst på

8,5 pct. i forhold til 2013.

De tre scenarier for udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte tager udgangspunkt i produktionen i

2013. I basisscenariet er der herudover forudsat en vækst i produktionen på de nævnte 8,5 pct. fra 2013 til

2020 samt på 6 pct. fra 2020 til 2030.

Lavvækst- og højvækst-scenariet adskiller sig fra basis-scenariet ved henholdsvis en negativ og en positiv

afvigelse på 8 pct. i 2020 samt ved tilsvarende afvigelser på 10 pct. i 2030.

Tabel 1.7 Scenarier for udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte

2013

2020

2030

Produktion, 1.000 stk.

Basis-scenarie

19.280

20.919

22.174

Lavvækst-scenarie

19.280

(-8 %) 19.245

(-10 %) 19.957

Højvækst-scenarie

19.280

(+8 %) 22.592

(+10 %) 24.391

Tallene i parentes angiver den procentiske forskel mellem lavvækst- og højvækst-scenariet på den ene side

og basisscenariet på den anden side.

Kilde: Egne fremskrivninger, jf. teksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.5 Æg, fjerkræ og pelsdyr

Omfanget af æg-, fjerkræ- og pelsdyrproduktionen forventes ikke at ændre sig væsentligt i de kommende

år, hvorfor det – da disse produktionsgrene kun tegner sig for en beskeden andel af ammoniakfordampnin-

gen fra husdyrholdet – er forudsat, at produktionen forbliver på et uændret niveau i forhold til 2013.

1.6 Afsluttende bemærkninger

Som nævnt indledningsvis vil udledningen af ammoniak fra husdyrgødningen i de kommende år udover om-

fanget af husdyrproduktionen afhænge af en række andre forhold – herunder hvilke teknologier der tages i

brug for at reducere fordampningen af ammoniak fra staldene. Nye stalde samt renovering af eksisterende

stalde er underlagt bestemmelser i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om ammoniakreduktion samt om

anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Ifølge førstnævnte krav skal fordampningen af ammoniak fra

nye og renoverede stalde som hovedregel formindskes med mindst 30 pct. i forhold til ”det bedste staldsy-

stem mht. til ammoniakfordampning i 2005/06”. Dette krav om 30 pct. reduktion gælder for husdyrbrug,

hvortil der er ansøgt om tilladelsen den 15.3.2011 eller senere.

Hvor store dele af produktionen inden for de forskellige husdyrgrene, der i 2020 og 2030 vil finde sted i

husdyrbrug, der er underlagt kravet om ammoniakreduktion, vil bl.a. afhænge af væksten i den pågælden-

de produktion. Jo større væksten bliver, desto større staldinvesteringer må man forvente. Og jo større disse

investeringer bliver, desto større dele af produktionen vil finde sted i renoverede og nye stalde. En ekstra

vækst i en given produktion på fx 10 pct. vil derfor ikke resultere i en ligeså stor ekstra vækst i ammoniak-

fordampning fra de pågældende staldbygninger.

1.7

Referencer

Andersen, Johnny M. (a). ”Jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrug”

Landbrugets Økonomi (fle-

re årgange).

Kapitel 1. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Andersen, Johnny M. og Henning O. Hansen (2013). ”Analyse af spædkalveeksporten samt effekten på be-

skæftigelsen” IFRO Udredning 2013/9. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Danmarks Statistik (a) ”Regnskabsstatistik for jordbrug” samt egne beregninger på grundlag af den stikprø-

ve af regnskaber med tilhørende opregningsfaktorer, der danner grundlag for denne statistik.

Danmarks Statistik (b). ”www.statistikbanken.dk/ANI7”

Danmarks Statistik (c). ”www.statistikbanken.dk/HDYR1”

Danmarks Statistik (c). ”www.statistikbanken.dk/ANI4”

DCE (2013). ”Projection of SO

, NO

NMVOC, NH

and Particle Emissions – 2012-2035” Scientific Report

from DCE – Danish Centre for Environment and Energy, No. 81. 20013. Aarhus Universitet.

Dubgaard, Alex, Frederik Møller Laugesen, Ebba Elisabeth Ståhl, Julie Rose Bang, Erik Schou, Brian H. Jacob-

sen, Jens Erik Ørum og Jørgen Dejgård Jensen (2013). Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgas-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reducerende tiltag i relation til landbruget. IFRO Rapport nr. 221. Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi.

European Commission (2013). ”Prospects for Agricultural Markets and Income in the EU 2013-2023.

Hansen, Jens (2014). ”Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder” (endnu ikke publiceret).

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Landbrug & Fødevare (a)

(www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Statistik_svin

/Tidligeres_statistikker.aspx).

Hansen, Jens (2012). ”Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien”. IFRO Udredning

2012/16. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Scenarier for ammoniakemissionen 2020 og 2030

Udarbejdet af Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen, DCE, Århus Universitet

I 2013 udarbejdede DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet en fremskrivning af am-

moniakemissionen for perioden 2012-2035 som er publiceret i DCE rapport nr. 81 i december 2013 (Nielsen

et al., 2013a). Fremskrivningen er en basisfremskrivning og inkluderer effekten af allerede vedtagne politik-

ker og virkemidler.

Miljøstyrelsen (MST) har efter aftale med IFRO - Fødevareministeriet anmodet Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi, Københavns Universitet om deres vurdering af de forudsætninger, der ligger til grund

for DCE´s basisfremskrivning

”Der ønskes en vurdering og diskussion af de anvendte beregningsforudsæt-

ninger med fokus på de beregningsforudsætninger, der er centrale for fremskrivninger med henblik på en

opstilling og vurdering af yderligere scenarier for ammoniakudledningen frem mod 2020 og 2030.”.

I de føl-

gende afsnit sammenholdes DCE´s basisfremskrivning med fire forskellige ammoniakfremskrivningsscenari-

er, som er baseret på en husdyrproduktion vurderet af IFRO samt antagelser om implementering af miljø-

teknologi af Miljøstyrelsen.

Emissionerne i IFRO scenarierne og DCE fremskrivningen er alle beregnet med den samme metode som an-

vendes i forbindelse med de årlige danske emissionsopgørelser. For en mere detaljeret beskrivelse af mo-

dellen for beregning af landbrugets emissioner henvises til Mikkelsen et al., 2011. Landbruget bidrager med

langt den største del af emissionen. Alle beregninger omfatter emissionen fra alle sektorer – dvs. ikke kun

landbrug. Beregningerne indeholder også emission fra voksende afgrøder, men denne kilde indgår ikke i af-

rapporteringen til NEC direktivet (NECD).

2.1 DCE – basisfremskrivning af NH

emissionen 2012-2035

Fremskrivning af husdyrproduktionen og forventningerne til implementering af ammoniakreducerende

teknologier er baseret på oplysninger og samtaler med de forskellige produktionsgrene indenfor land-

brugserhvervet; Landbrugets Rådgivningscenter, afd. for kvæg, Videncenter for Svineproduktion, Copenha-

gen Fur og Landbrug & Fødevarer. På baggrund heraf har DCE udarbejdet fremskrivning for ammoniak

(NH

) for årene 2012 til 2035. For yderligere information om baggrunden for de anvendte forudsætninger

henvises til Nielsen et al. (2013a).

DCE´s basisfremskrivning er baseret på 2011, som seneste historiske emissionsår, dvs. endeligt rapportere-

de emissioner, og de efterfølgende år fra 2012 til 2035 er fremskrevet (se tabel 2.1). Langt størstedelen, 95-

97 % af NH

emissionen, udledes fra landbrugssektoren, hvoraf husdyrproduktionen udgør den største bi-

dragsyder. På baggrund af de opstillede forudsætninger forventes, at emissionen falder fra 74 kt NH

i 2011

til 70 kt NH

i 2020, dernæst forventes en yderligere reduktion til 64 kt NH

i 2035. Det samlede fald i emis-

sionen fra 2011-2035 svarer til en reduktion på 14 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.1 DCE´s basisfremskrivning – ammoniakemission 2011-2035 (Nielsen et al., 2013a)

, kt

Husdyrgødning

Handelsgødning

Græsning

Voksende afgrøder

Slam

Markafbrænding

behandlet halm

Andre sektorer

Total

2011

59,74

3,94

1,81

5,42

0,06

0,09

0,24

2,87

74,16

2012

59,47

3,70

1,86

5,34

0,06

0,12

2,85

73,40

2015

57,79

3,67

1,84

5,28

0,06

0,12

2,69

71,45

2020

56,81

3,48

1,94

5,18

0,06

0,12

2,65

70,25

2025

53,73

3,39

1,97

5,13

0,06

0,12

2,89

67,30

2030

50,99

3,24

2,00

5,08

0,06

0,12

3,22

64,71

59,50

2035

49,73

3,16

2,01

5,03

0,06

0,12

3,52

63,63

58,47

Total inkluderet under NECD

68,42

67,94

66,04

64,94

62,05

Note til tabel: Emissioner i 2011 er historiske data, mens emissioner 2012 – 3035 er fremskrevet.

2.2 IFRO – basisscenarie samt høj- og lavvækstscenarie

IFRO, MST og DCE har udarbejde følgende scenarier:

Scenarie BAS-neutral: basis køer og basis svin + neutral teknologiudvikling

Scenarie BAS-progressiv: basis køer og basis svin + progressiv teknologiudvikling

Scenarie BAS SV: basis svin og vækst i kvæg + progressiv teknologi for kvægbedrifter

Scenarie BAS KV: basis køer og vækst i slagtesvin + progressiv teknologiudvikling for svinebedrifter

Antagelser for fremskrivning af husdyrproduktionen i de forskellige scenarier er udarbejdet af IFRO, jf kapi-

tel 1, og forventningerne til implementering af ammoniakreducerende teknologi er udarbejdet af MST, jf bi-

lag B. Disse antagelser for scenarierne er alle anvendt som data input i samme modelopsætning, som er an-

vendt til estimering af DCE´s basisfremskrivning.

IFRO har i sine forslag til scenarier for husdyrproduktionen lagt vægt på produktionen af svin og kvæg, som

udgør de vigtigste produktionsgrene indenfor landbruget, og har i et notat beskrevet valget af de antagel-

ser, der ligger til grund for husdyrproduktionens udvikling i scenarierne (Hansen, 2014). I antagelserne er

angivet et basisscenarie, et lavvækstscenarie og et højvækstscenarie. IFRO har som udgangspunkt antaget,

at der ikke vil være høj vækst i flere produktionsgrene samtidig og har derfor ikke et scenarie, der omfatter

højvækst for både svine- og kvægproduktionen.

2.3 Implementering af miljøteknologi

Miljøstyrelsen har på baggrund af miljøgodkendelserne i 2007-2013 udarbejdet et neutralt og et progressivt

scenarie for implementering af miljøteknologi. Ønsker landmanden at renovere sine stalde eller bygge nye

stalde, hvilket typisk vil forekomme, når der planlægges en udvidelse af husdyrproduktionen, så vil bedrif-

ten ifølge BEK 1280 af 08/11/2013 blive mødt med et krav om 30 % reduktion i ammoniakemissionen fra

stald og lager i forhold til korrigerede normtal 2005/06 angivet i bekendtgørelsen. Kravet gør sig ikke alene

gældende for den nye stald, men for alle stalde på bedriften. En række BAT tiltag kan bringes i anvendelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og flere af teknologierne vil have et større reduktionspotentiale end de 30 %. For at opnå en ammoniakre-

duktion kan landmanden vælge en staldtype med lavere emissioner end angivet for referencestalden; væl-

ge en ændret fodersammensætning; vælge at etablere miljøteknologiske løsninger i stalden (typisk luftfiltre

og gylleforsuring) eller vælge fuld overdækning af lager.

I tabel 2.2 er vist DCE´s antagelser om implementering af miljøteknologi anvendt i basisfremskrivningen

sammenholdt med Miljøstyrelsens forventninger, som er anvendt i IFRO fremskrivningsscenarier. Procen-

terne angiver hvor stor en del af produktionen, der forventes at have mødt et krav om 30 % reduktion af

ammoniak fra stald og lager. Eksempelvis antages det i DCE’s basisfremskrivning, at 5 % af det samlede an-

tal søer vil være placeret i et staldsystem, hvor emissionen fra stald og lager er 30 % lavere.

For slagtesvin er valgt en kategori med 60 % reduktion, fordi de store bedrifter ofte vælger miljøteknikker

som kemiske luftrensere og gylleforsuring i stald, hvis reduktionspotentiale ligger i størrelsesorden på ca.

60 %.

De røde tal angiver, at der er interpoleret – f.eks. er værdierne for søer interpoleret mellem 2015 og 2035.

Tabel 2.2 Antagelser for hvor stor en procentandel af produktionen som har mødt et reduktionskrav.

DCE’s basisfremskrivning

Søer

Smågrise

Slagtesvin

Malkekvæg

Kvier

Mink

Slagtekyllinger

Høns

Søer

Smågrise

Slagtesvin

Malkekvæg

Kvier

Mink

Slagtekyllinger

Høns

Søer

Smågrise

Slagtesvin

Malkekvæg

Kvier

Mink

Slagtekyllinger

30 % reduktionskrav

20 % reduktionskrav

30 % reduktionskrav

60 % reduktion

30 % reduktionskrav

40 % reduktion

30 % reduktionskrav

20 % reduktionskrav

30 % reduktionskrav

60 % reduktionskrav

30 % reduktionskrav

40 % reduktion

30 % reduktionskrav

20 % reduktionskrav

30 % reduktionskrav

60 % reduktionskrav

30 % reduktionskrav

40 % reduktion

2011

2015

2020

2025

100

2025

2030

100

2030

100

2030

100

2035

100

2035

100

2035

100

Neutral antagelse om udvikling i miljøteknologi

Progressiv antagelse om udvikling i miljøteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høns

40 % reduktion

100

DCE’s antagelser om miljøteknologi

Implementering af miljøteknologi i stalden kommer i spil ved udvidelse af husdyrproduktionen. Og hvis

staldene på grund af nedslidning skal udskiftes. En stor del af de danske stalde blev bygget i perioden 1995-

2005 og med en 25-35 års levetid forventes stort set alle stalde at være udskiftet i 2030, og har derfor mødt

kravet om en 30 % reduktion af ammoniakemissionen. Derfor er antaget, at alle kvægstalde har mødt kra-

vet om 30 % reduktion i 2030 og alle svinestalde i 2035. Der er angivet relativt lave procentsatser for miljø-

teknologi i 2015 fordi den økonomiske situation gør det vanskeligt for mange at låne penge til større an-

lægsprojekter.

På baggrund af samtaler med Landbrugets Rådgivningscenter, afd. for kvæg, Videncenter for Svineproduk-

tion, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer er det vurderet i hvilket omfang, det kan forventes, at der

implementeres miljøteknologi. På baggrund heraf har DCE udarbejdet nogle antagelser for udviklingen i

implementeringen af miljøteknologi for malkekvæg, kvier, søer, smågrise, slagtesvin, slagtekyllinger, høns

og mink. For en mere detaljeret beskrivelse af forudsætninger henvises til Nielsen et al. (2013a).

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en egentlig systematisk indsamling af data for anvendelsen af mil-

jøteknologi indenfor landbruget, og derfor er effekten fra ammoniakreducerende teknologi ikke indregnet i

den danske emissionsopgørelse. For at matche emissionen i den historiske danske emissionsopgørelse er

der derfor angivet, at udbredelsen af miljøteknologi i 2011 er lig nul.

MST’s antagelser om miljøteknologi

MST har leveret antagelser om implementeringen af miljøteknologi (se bilag B), som er kombineret med IF-

RO’s fremskrivningsscenarier af antallet af husdyr. DCE har herefter beregnet NH

emissionen frem til 2030

for de forskellige scenarier. Miljøstyrelsen har leveret input vedrørende antagelser om miljøteknologi til IF-

RO´s fremskrivningsscenarier af ammoniakemissioner frem til 2030 (MST, 2014). Da et solidt datagrundlag

for udbredelsen af miljøteknologi ikke er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, har Miljøstyrelsen givet et

kvalificeret skøn over teknologianvendelsen på basis af udtræk fra miljøgodkendelsessystemet husdyrgod-

kendelse.dk (MST, 2014).

Husdyrgodkendelse.dk er en database som giver et præcist billede af, hvilken emission der er givet tilladel-

se til på de enkelte husdyrbrug, hvor stor ammoniakreduktionen er i forhold til et givent referencesystem,

samt hvor stor en andel af reduktionen, der skyldes anvendelse af miljøteknologi. På baggrund af tilbage-

meldinger fra kommunerne antages det at 10 % af godkendelserne ikke bliver udnyttet inden fristen på to

år.

Reduktionsprocenten i den enkelte miljøgodkendelse vil afhænge af, hvilken teknologi husdyrproducenten

vælger at bruge til opfyldelse af ammoniakreduktionskravet. F.eks. vil valg af forsuringsteknologi medføre

en højere reduktion end 30 %.

Ud fra dataudtrækket over miljøgodkendelser meddelt i 2013, er den aktuelle reduktionsprocent opgjort

per dyregruppe, da forskellige strategier for reduktion vil gøre sig gældende. Fordelingen i 2013-udtrækket,

antages at være dækkende fra 2011 og frem, (da både de generelle reduktionskrav på 30 % og de skærpede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BAT-krav trådte i kraft i 2010. Fra 2007-2010 er det antaget at reduktionen var 2/3 af 2013-udtrækket, idet

kravet var højere end 15 % men mindre end 30 %. Reduktionskravet kan opfyldes via foderoptimering, valg

af staldsystem, overdækning af lager eller ved implementering af miljøteknologi. DCE har alene været inte-

resseret i input vedrørende reduktion fra miljøteknologi, fordi der i DCE´s modelopsætningen som beregner

ammoniakemissionen, allerede er taget højde for reduktioner som følge af foderoptimering og ændring i

staldtyper.

Det antages at ca. 25 % af produktionen vil blive omfattet af en husdyrgodkendelse i perioden 2013-21. Fra

2020 og frem vil antallet af miljøgodkendte husdyrbrug gå mod 100 % drevet af udvidelse af husdyrproduk-

tionen samt udskiftning af ældre, utidssvarende brug.

For at kunne anvende tallene fra dataudtrækket, som input i DCE’s fremskrivningsmodel, er de aktuelle an-

tal dyreenheder (DE) med en given reduktionsprocent, omregnet til det tilsvarende antal DE med 30 % re-

duktion, da det er andelen af produktionen, som har mødt et krav om 30 % reduktion, som DCE regner

med.

På baggrund heraf har MST vurderet de antagelser, der er lagt til grund for den udvikling i anvendelse af

miljøteknologi, som i scenariefremskrivningen hedder ”neutral udvikling” og som følger den udvikling, der

har kunnet konstateres fra 2007 og frem. I scenariefremskrivningen ”progressiv udvikling” er det lagt til

grund, at antallet af husdyr stiger. Med en stigende husdyrproduktion, vil flere brug hurtigere end i dag, få

brug for en miljøgodkendelse og dermed blive stillet overfor kravet om 30 % ammoniakreduktion. Det er

derfor i den ”progressive udvikling” antaget, at 100 % af alle brug vil være miljøgodkendt allerede i 2030 i

stedet for i 2035, som det antages i den ”neutrale udvikling”.

2.4 Antagelser om øvrige variable

I scenariekørslerne er anvendt samme antagelse om gylleforsuring ved udbringning, som anvendt i DCE’s

basisfremskrivning. Det samme gælder for landbrugsarealet. Der antages ikke væsentlige ændringer i sam-

mensætningen af afgrøder, og derfor er landbrugsarealet bestemmende for emissionen fra voksende af-

grøder. Mængden af udbragt slam på landbrugsjord er fastholdt på samme niveau som i DCE’s basisfrem-

skrivning, baseret på et gennemsnit af 2007-2011.

Anvendelsen af handelsgødning afhænger af kvælstof i husdyrgødning og varierer således i takt med hus-

dyrproduktionens størrelse, hvilket der er taget højde for i alle scenarier.

2.5 Præsentation af scenarier

I figur 2.1 er vist den samlede ammoniakemission fra 2012 til 2030 i scenariekørslerne sammenholdt med

DCE´s basisfremskrivning. De beregnede emissioner i alle fremskrivninger omfatter den total emission inkl.

emission fra andre sektorer og fra voksende afgrøder.

I 2030 er emissionen i DCE’s basisfremskrivning beregnet til at være 64.700 tons NH

, mens emissionen i

scenarierne er lavere og ligger mellem 56.200 – 58.400 tons NH

. Det svarer til en forskel mellem scenarier-

ne og DCE´s basisfremskrivning på mellem 10-13 %. I 2012 er emissionen i scenarierne ca. 2.000 tons NH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lavere DCE´s basisfremskrivning, hvilket skyldes, at svineproduktionen er faldet med ca. 5 % fra 2011 til

2012. De efterfølgende år forøges forskellen mellem DCE´s basisfremskrivning og scenarierne, dette skyldes

en kombination af lavere forventninger til vækst i husdyrproduktionen og højere forventninger til imple-

mentering af miljøteknologi end antaget i DCE’s basisfremskrivning.

Figur 2.1 Fremskrivningsscenarier af NH

emissionen

For de nye scenarier er emissionen højest for scenarie 3, som omfatter en vækst i kvægproduktionen med

tilhørende progressiv teknologiudvikling, mens svineproduktionen fremskrives med basisniveau. Scenarie 2

med basis fremskrivning for både kvæg og svin kombineret med progressiv miljøteknologi viser den laveste

emission. Dog er forskellen mellem de forskellige scenarier relativ beskeden, og varierer således mellem 1

% i 2015 til 4 % i 2030.

Kommentarer til udviklingen i husdyrproduktionen

I det følgende afsnit er angivet nogle kommentarer til antagelserne om husdyrproduktionens udvikling i de

forskellige scenarier fra IFRO samt DCE’s basisfremskrivning, hvilket kan tydeliggøre årssagen til forskellen i

emissionen i 2020 og 2030 i de forskellige fremskrivninger.

Kommentarer til udviklingen af kvægproduktionen

I tabel 2.3 er vist antallet af malkekvæg i de forskellige scenarier og DCE’s basisfremskrivning. Landbrugssta-

tistikken 2013 viser, at antallet af malkekvæg er steget markant fra 2011 til 2012, hvilket kan indikere, at

malkekvægbesætningerne opruster til mælkekvoten frigives i 2015. Antallet af malkekøer i 2012 er således

noget højere i scenarierne end fremskrevet i DCE basis. I DCE basis forventes til gengæld en stigning i antal

malkekøer og mælkeproduktionen frem til 2030 som er noget højere end i IFRO´s antagelser, som forventer

et fald i antallet af malkekøer på mellem 2 og 17 % som følge af en stigning i mælkeydelsen pr. ko.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.3 Antagelser om antallet af malkekvæg

Forskellen mellem

2012-2030 angivet i

procent

-9

-17

-2

Antal malkekøer

IFRO basis

IFRO - lavvækst

IFRO - højvækst

DCE basis

2011

565.108

2012

587.200

565.100

2020

575.500

546.800

604.300

600.000

2030

531.900

489.300

574.400

625.000

Sammenholdes den totale mængde produceret mælk ses det, at IFRO antager en stigning på 10 % fra 2012

til 2020, mens DCE har estimeret en stigning i samme periode på 17 %. Forskellen er mere markant for pe-

rioden fra 2020 til 2030. Hvad angår antagelser om mælkeydelsen pr. ko stemmer antagelserne i IFRO’s

scenarier og DCE´s basisfremskrivning overens - forskellen er mellem 2 – 5 %.

Tabel 2.4 Total mælkeproduktion og mælkeydelse

IFRO - basis

2012

2020

Mælkeproduktion, mio., kg

4.995

5.495

Mælkeydelse, kg pr. ko

8.507

9.547

DCE 2013

Mælkeproduktion, mio., kg

5.064

5.923

Mælkeydelse, kg pr. ko

8.962

9.871

Kommentarer til udvikling af svineproduktionen

2030

5.769

10.847

6.934

11.094

2012-2020 2012-2030 2020-2030

Antallet af søer og antagelsen om produktionseffektiviteten i form af antal smågrise pr. årsso er bestem-

mende for produktionen af smågrise og slagtesvin. Grundlæggende er forventningerne til vækst for både

søer, smågrise og slagtesvin i DCE’s basisfremskrivning noget højere end antaget af IFRO. Som tidligere

nævnt faldt svineproduktionen fra 2011 til 2012, hvilket giver et lavere udgangspunkt for 2012 situationen.

I DCE’s basisfremskrivning er antallet af søer fastholdt på et relativt konstant niveau, mens IFRO i alle sce-

narier forventer en nedgang i antallet på mellem 3 og 18 %. Samtidig forventes det i DCE’s basisfremskriv-

ning, at eksporten af smågrise fortsat vil stige frem til 2030, dette forklarer den høje vækst i antallet af pro-

ducerede smågrise. De smågrise, der ikke eksporteres, indgår i slagtesvinsproduktionen. IFRO er mere til-

bageholdende med eksportpotentialet, og angiver en vækst for smågrise på mellem 3 og 21 %, mens slag-

tesvinsproduktionen i højvækstscenariet svarer til en stigning på 24 % i forhold til 2012. I vækstscenariet for

svin (scenarie 4) er det valgt at antage en højvækst for slagtesvin, mens produktionen af søer og smågrise

svarer til basisniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.5 Antagelser om antallet af søer og antal producerede smågrise og slagtesvin

Antal søer (1000 stk.)

IFRO basis

IFRO - lavvækst

IFRO - højvækst

DCE - basis

DCE - 2014 emissionsopgørelse

Antal smågrise (1000 stk.)

IFRO basis

IFRO - lavvækst

IFRO - højvækst

DCE - basis

DCE - 2014 emissionsopgørelse

Antal slagtesvin (1000 stk.)

IFRO basis

IFRO - lavvækst

IFRO - højvækst

DCE - basis

DCE - 2014 emissionsopgørelse

Eksport af smågrise (1000 stk.)

IFRO basis

IFRO - lavvækst

IFRO - højvækst

DCE - basis

DCE - 2014 emissionsopgørelse

2011

2012

1.011

2020

974

925

1.022

1.050

2020

31.500

29.900

33.000

34.400

2020

20.900

19.200

22.600

23.400

2020

10.600

10.700

10.500

11.000

Forskellen mellem

2030 2012-2030 angivet i procent

906

833

978

1.050

2030

33.400

30.700

36.000

39.100

2030

22.200

20.000

24.400

25.600

2030

11.200

10.700

11.600

13.500

-10

-18

-3

-1

1.063

2011

1.061

1.011

2012

29.700

30.500

29.700

2012

30.000

2011

21.900

2011

19.700

21.300

20.400

2012

8.100

10.000

9.200

9.300

Antal af antal producerede slagtesvin fremgår ikke direkte af Landbrugsstatistikken og er derfor beregnet. Forskellen

på DCE´s og IFRO´s beregning er 4 %. DCE´s beregning er baseret på slagtedata fra Danmarks Statistik.

Antallet af eksporterede smågrise er 7 % mindre i DCE´s emissionsopgørelse i 2014 end angivet i IFRO scenarierne.

DCE´s angivelse er baseret på intern information fra Danmarks Statistik.

Øvrige husdyrproduktionsgrene

I DCE’s basisfremskrivning er antaget en stigning i både fjerkræ- og minkproduktionen, mens IFRO for hele

perioden frem til 2030 fastholder fjerkræproduktionen på samme niveau som 2007-2011 og minkprodukti-

onen på samme niveau som i 2012.

2.6 Ekstra scenariekørsel – DCE husdyrproduktion kombineret med MST miljø-

teknik (DCE–MST)

I DCE’s basisfremskrivning er antaget en stigning i husdyrproduktionen indenfor alle produktionsgrene;

kvæg, svin, fjerkræ og mink, mens forventningerne til vækst i IFRO´s basis er lavere (scenarie 1 og 2). Scena-

rierne med højvækst-antagelserne er antaget som højvækst for enten kvæg eller svin (slagtesvin). Det for-

klarer delvis den lavere emission i IFRO scenarierne. Men også effekten af miljøteknologien spiller en rolle. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DCE’s basisfremskrivning er antaget et relativt konservativt skøn for implementeringen af miljøteknologi,

mens IFRO scenarierne er kombineret med mere optimistiske forventninger baseret på informationer fra

miljøgodkendelserne. For at få en fornemmelse af, hvor stor effekten fra miljøteknikken er, er der kørt et

scenarie med vækst i husdyrproduktionen, som antaget i DCE’s basisfremskrivning kombineret med anta-

gelser om neutral udvikling af miljøteknik (DCE-MST). Emissionen fra 2012 til 2015 er betydelig lavere end

DCE’s basisfremskrivning, fordi antagelserne om miljøteknik er noget mere optimistiske, men effekten ud-

jævnes frem til 2020, fordi MST antager en relativ lille fremgang i miljøteknologien i denne periode (se tabel

2.2). I perioden 2020 til 2030 følger emissionen samme reduktionsrate som DCE’s basisfremskrivning, men

dog parallelforskudt. Husdyrproduktionens størrelse er således afgørende for emissionen.

Figur 2.2 Ekstra scenarie DCE-MST sammenholdt med øvrige fremskrivningsscenarier

2.7 Emissionsscenarier sammenholdt med EU kommissionens forslag

Kommissionens NEC-direktiv forslag angiver en reduktion i emissionen af NH

fra 2005 til 2020 på 24 % og

en reduktion i 2030 på 37 %. I den danske afrapportering i 2013 er den totale emission i 2005 beregnet til

83 kt NH

3 -

- dvs. inkl. emission fra ikke-landbrugsrelaterede kilder samt emission fra voksende afgrøder.

Heraf stammer 79 kt NH

fra landbruget. En 24 % reduktion i 2020 svarer således til en emission på 63 kt

og 37 % i 2030 svarer til 52 kt NH

Scenarierne 1 – 4 viser en emission i 2020 på mellem 64,0 – 65,3 kt NH

og i 2030 på mellem 56,2 – 58,4 kt

. Dette er lidt højere end reduktionsforslagene for 2020 og 2030, se tabel 2.6.

Mankoen – dvs. forskellen mellem EU kommissionens forslag og de forskellige fremskrivninger varierer for

IFRO scenarierne mellem 1 – 2 kt NH

for 2020 og 4 – 5 kt NH

i 2030, mens mankoen i DCE’s basisfrem-

skrivning er noget højere 7 kt NH

i 2020 og 12 kt NH

i 2030.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.6 Fremskrevet total NH

emission i 2020 og 2030, samt reduktionsmål i kt NH

2005

Kommissionens forslag

DCE

Senarie 1

Senarie 2

Senarie 3

2020

2030

2020 - 24 %

63,0

2030 - 37 %

52,2

Manko

82,8

70,2

64,5

64,0

65,3

64,7

57,3

56,2

58,4

7,2

1,5

1,0

2,3

2,1

12,5

5,1

4,0

6,2

4,8

Senarie 4

65,0

57,0

Historisk emission, Nielsen et al. (2013b).

Reduceret i forhold til 2005 emissionen på 82,8 kt NH

2.8 Vurdering af usikkerhed

Emissionen af NH

kommer langt overvejende fra landbrugssektoren. De øvrige kilder fra energisektoren,

industrielle processer og affald er alle små bidrag, og selv om nogle af kilderne er forbundet med stor usik-

kerhed, så er den samlede usikkerhed fra disse kilder for totalemissionen lille. De største usikkerheder for

den samlede ammoniakemission er således forbundet med husdyrproduktionen, hvoraf de vigtigste usik-

kerheder er antagelserne omkring udviklingen af antallet af dyr og antagelserne omkring forventningerne

til implementering af miljøteknologi.

De fleste miljøteknologier er omkostningstunge og vil derfor kun komme i spil i forbindelse med ønsket om

at udvide husdyrproduktionen. Der ligger en stor usikkerhed i, hvor hurtigt der sker en vækst i renovering

samt bygning af nye stalde og denne udskiftningsrate er i høj grad afhængig af den økonomiske situation og

forholdene på eksportmarkederne. Det skal dog bemærkes, at visse miljøteknologier kan implementeres i

eksisterende stalde, men de fleste implementeres i forbindelse med nybyggeri. En mindre udvidelse i hus-

dyrproduktionen kan måske foretages i eksisterende stalde, men ellers vil usikkerhederne vedrørende mil-

jøteknologi være de samme, som gør sig gældende for usikkerhederne i udviklingen af husdyrproduktionen.

De mest betydende husdyrkategorier er malkekvæg, svin og pelsdyr. Den samlede mælkeproduktion efter

mælkekvoten frigives i 2015 afhænger af Danmarks konkurrenceevne – større efterspørgsel vil øge produk-

tionspotentialet, og er sammen med mælkeydelsen bestemmende for antallet af malkekøer. Andre lande

gør sig formodentlig de samme tanker, og vil ligeledes i det omfang, det er muligt skrue op for produktio-

nen, hvilket kan være med til at presse prisen på mælk. EU vurderer, at den danske mælkeproduktion i de

kommende år vil stige 12,5 %, mens Arla Foods og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er endnu

mere optimistiske og forventer således en stigning til 6 milliarder kg mælk i 2018/19, hvilket svarer til en

stigning på 20 % i forhold til 2012 under forudsætning af, at finansiering og miljøgodkendelse kan gennem-

føres.

Størstedelen af dansk produktion af svinekød eksporteres (ca. 90 %) og efterspørgsel i de nuværende vigtig-

ste eksportlande som Tyskland, England, Japan og Polen er derfor af afgørende betydning for forventnin-

gerne til svineproduktionen i fremtiden. Derudover har også forhold som prisen på foder, miljøkrav, syg-

domstryk og krav til dyrevelfærd en betydning for hvilken retning produktionen går og med hvilken ha-

stighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pels fra mink kan betragtes som en luksusvare, og er fuldstændig afhængig af den økonomiske udvikling

globalt og særligt i de store eksportlande som Kina, Rusland og USA.

I et forsøg på at kvantificere usikkerheden har DCE i en tidligere ammoniakfremskrivning (DCE_Frem2011)

set nærmere på konsekvensen for emissionen, hvis der blev justeret på nogle af de vigtigste parametre,

som f.eks. ændringer i husdyrproduktion og miljøteknologi (Nielsen et al., 2012). Denne følsomhedsanalyse

viste en variation på total emissionen på -10 % til +15 %. Forskellen mellem IFRO scenarierne og DCE´s ba-

sisfremskrivning er lavest i 2012, hvor de faktiske landbrugsforhold er kendt. Forskellen på de 3 % skyldes

et fald i svineproduktionen i forhold til det, som DCE havde antaget. I 2020 er forskellen mellem DCE’s ba-

sisfremskrivning og IFRO scenarierne steget til 9 % og i 2030 er forskellen 13 %. Denne forskel skyldes æn-

dringer i input variable for antallet af husdyr og forventningerne til miljøteknologi. På baggrund heraf skøn-

ner DCE, at usikkerheden fra 2012 – 2020 ligger på 5 – 10 %, og nærmere de 10 % end de 5 %. For perioden

2020 – 2030 skønnes usikkerheden at være på 10 – 15 %.

I figur 2.3a er DCE´s skønnede usikkerhedsinterval angivet som et farvet felt, med udgangspunkt i DCE’s for-

rige basisfremskrivning fra 2011 (DCE-Frem2011). Heraf ses, at de estimerede emissioner for 2020 og 2030 i

både IFRO scenarierne og DCE´s seneste basisfremskrivning ligger indenfor dette usikkerhedsinterval. I alle

fremskrivningerne er antaget forskellige antagelser for udvikling af husdyrproduktionen og implemente-

ringsrater for miljøteknologi, hvilket således viser den variation der kan være i emissionerne i 2020 og 2030.

Det skal dog pointeres, at der på baggrund heraf ikke kan konkluderes, at den maksimalle emission i 2020

er på 70 kt NH

, fordi det skønnede usikkerhedsinterval også gør sig gældende for de øvrige fremskrivnings-

scenarier. I figur 2.3b er vist usikkerhedsestimatet med udgangspunkt i den seneste DCE basisfremskrivning

(DCE_Frem2013), som er parallelforskudt i opadgående retning. Anvendes en usikkerhed på 8 % i 2020 vil

usikkerheden kvantitativt kunne omsættes til ca. ± 5.000 tons NH

og tilsvarende så svarer en 12 - 13 %

usikkerhed i 2030 til ± 7.000-8.000 tons NH

i 2030.

Figur 2.3a

Usikkerhedsinterval med udgangspunkt i DCE-Frem2011

Figur2.3b

Usikkerhedsinterval med udgangspunkt DCE-Frem2013

Den nuværende situation med økonomisk lavkonjunktur, med udsigt til snarlig ophør af mælkekvoter og

med sparsomme informationer om sammenhængen mellem husdyrudvidelser og miljøteknologi, gør det

om muligt endnu vanskeligere at spå om fremtiden for dansk landbrugsproduktion. De seneste fremskriv-

ninger og scenarier er dog et udtryk for intervallet for, hvor emissionerne forventes at ligge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med baggrund i DCE´s skøn af usikkerheden på mellem 5 – 10 % i 2020 er i tabel 2.7 vist betydningen af en

usikkerhed på ± 8 % i 2020. Omsættes usikkerheden kvantitativt fås således et gennemsnitlig usikkerheds-

interval på ± 5.200 tons NH

for IFRO scenarierne, hvilket svarer til en emission mellem 60 – 70 kt NH

2020. Usikkerhedsintervallet for 2020 er højere for DCE´s basisfremskrivning ± 5.600 tons NH

og giver så-

ledes også et højere emissionsinterval mellem 65 - 76 tons NH

Tabel 2.7 Maksimum og minimum emission i 2020 ved usikkerhedsestimat på 8 %.

Tons NH

DCE-Frem2013

Senarie 1

Senarie 2

Senarie 3

Senarie 4

Scenarie 1-4, gennemsnit

2020

emission

70.236

64.499

63.979

65.291

65.039

64.702

Max.

emission

75.855

69.659

69.097

70.515

70.242

69.878

Min.

emission

64.618

59.339

58.860

60.068

59.836

59.526

Forskel

5.619

5.160

5.118

5.223

5.203

5.176

Lignende beregning kan vises for 2030 – se tabel 2.8. En kvantificering af en usikkerhed på 13 % i 2030 vil

for IFRO scenarierne svarer til et gennemsnitligt usikkerhedsinterval på ± 7.400 tons NH

, mens den for

DCE´s basisfremskrivning vil være på et noget højere niveau svarende til ± 8.600 tons NH

Tabel 2.8 Maksimum og minimum emission i 2030 ved usikkerhedsestimat på 13 %.

Tons NH

DCE-Frem2013

Senarie 1

Senarie 2

Senarie 3

Senarie 4

Scenarie 1-4, gennemsnit

2030

emission

64.696

57.255

56.202

58.382

56.960

57.200

Max.

emission

73.106

64.698

63.508

65.972

64.365

64.636

Min.

emission

56.091

49.899

49.168

50.883

49.825

49.764

Forskel

8.605

7.356

7.034

7.499

7.134

7.436

Det skal understreges at såfremt der introduceres nye emissionskilder eller der sker ændringer i emissions-

faktorer som f.eks. som følge af opdaterede guidelines, vil dette typisk blive afspejlet som en parallelfor-

skydning af hele tidsserien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.9 Referencer

BEK nr. 1280 af 08/11/2013. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158900

Hansen, J., 2014. Skøn for udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion frem til 2030 til brug ved vur-

dering af udviklingen i fordampning af ammoniak. Notat af 8. april 2014, Journal nr. 030-0028/13-5480. In-

stitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Mikkelsen, M.H. Albrektsen, R. & Gyldenkærne, S. 2011: Danish emission inventories for agriculture. Inven-

tories 1985 - 2009. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 136 pp. – NERI Technical

Report No. 810.

MST, 2014. Antagelser vedr. anvendelse af miljøteknologi på husdyrbrug. Notat dateret den 5. maj 2014

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Nielsen, M., Fauser, P., Hoff-

mann, L., Hjelgaard, K. & Gyldenkærne, S. 2012. Projection of SO

, NO

, NH

and particle emissions - 2010-

2030. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 122 pp. Technical Report from

DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 7. http://www.dmu.dk/Pub/TR7.pdf

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser,

P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. 2013a. Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions -

2012-2035. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 151 pp. Technical Report

from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 81. http://www.dce2.au.dk/pub/SR81.pdf

Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P.,

Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2013b. Annual Danish Informative Inventory Re-

port to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2011. Aarhus University,

DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 699 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for

Environment and Energy No. 53.

http://www.dmu.dk/Pub/SR53.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmålsætning for

ammoniakemissioner

Udarbejdet af Lektor Alex Dubgaard, IFRO, Københavns Universitet

En fremskrivning foretaget af DCE i 2011 af den forventede udvikling i ammoniakemissionerne blev brugt

som grundlag for Danmarks indmelding af reduktionsmål til Göteborgprotokollen i 2012. Reduktionsmålene

for den danske ammoniakemission er 24 % for perioden 2005 til 2020 og en yderligere reduktion på 37 % i

2030 (tabel 2.6). Ammoniakemissionen i basisåret 2005 er beregnet til 83 kt NH

. Reduktionsmålene svarer

således til, at emissionen skal nedbringes til 63 kt NH

i 2020 og yderligere 52 kt NH

i 2030.

En ny fremskrivning fra DCE i 2013 indikerede imidlertid, at Danmark ikke vil være i stand til at reducere

ammoniakemissionerne i det forventede omfang. DCEs 2013-scenarie viser beregnede emissioner på 72,2

kt NH

i 2020 og 64,7 kt NH

i 2030. Det svarer til mankoer i forhold reduktionsmålene på 7,2 kt NH

i 2020

og 12,5 kt NH

i 2030. Efterfølgende er der gennemført yderligere fire scenarieberegninger (af IFRO, MST og

DCE i fælleskab) under alternative forudsætninger. Som det fremgår af tabel 2.6, viser disse scenarier emis-

sioner i 2020 på 64,0–65,3 kt NH

og i 2030 på 56,2–58,4 kt NH

. I modsætning til DCEs 2013-scenarium er

det kun lidt højere end målsætningerne for 2020 og 2030. Den største manko i de fire alternative scenarier

er således på 6 kt NH

i 2030. Dette kapitel indeholder beregninger af de erhvervs- og samfundsøkonomiske

omkostninger ved lukning af mankoerne i de forskellige scenarier.

3.1 Definition af erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger

Beregningerne omfatter de erhvervsøkonomiske såvel som de samfundsøkonomiske omkostninger ved re-

duktion af ammoniakemission. De erhvervsøkonomiske beregninger viser ændringer i omkostninger og ind-

tjening på virksomhedsniveau ved implementering af tiltag til reduktion af fx ammoniakemissioner. De er-

hvervsøkonomiske omkostninger er opgjort i faktorpriser, som erhvervsvirksomheder køber og sælger til.

Det antages, at de erhvervsøkonomiske omkostninger bestemmer den økonomiske adfærd i landbruget og

andre erhverv. Det er derfor disse omkostninger, der er relevante i analyser af instrumenter til implemen-

tering af tiltag til reduktion af fx ammoniakemissioner og evt. kompensation for omkostningerne ved så-

danne tiltag.

Samfundsfundsøkonomiske (eller velfærdsøkonomiske) analyser er baseret på kriterier for, hvordan sam-

fundets knappe ressourcer bør anvendes med henblik på at skabe størst mulig behovstilfredsstillelse for

borgerne i samfundet. De beregnede samfundsfundsøkonomiske reduktionsomkostninger viser de ændrin-

ger i forbrugsmulighederne for det danske samfund, som implementeringen af et tiltag vil give anledning

til. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med kriterier defineret af Finansministeriet og specifi-

ceret i Energistyrelsen (2012). I de samfundsøkonomiske beregninger forøges faktorpriserne med en netto-

afgiftsfaktor (NAF) på 1,325. Ved skatte- eller afgiftsforøgelser som følge af implementeringen af et tiltag

indregnes et arbejdsudbudsforvridningstab på 20 % af provenuet. Tiltag, som øger omkostningerne i land-

bruget, tilskrives et forvridningstab på 18 % af omkostningsforøgelsen. Der benyttes en samfundsmæssig

diskonteringsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger udtrykkes i kroner pr. kg.

reduceret NH

– også betegnet som den samfundsmæssige skyggepris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tiltag til reduktion af ammoniakemission kan have positive sideeffekter i form af reduceret nitratudvask-

ning fra rodzonen og reduceret drivhusgasudledning (primært metan og lattergas). Den samfundsøkonomi-

ske værdi af positive sideeffekter indgår som en reduktion i de samfundsøkonomiske nettoomkostninger

ved reduceret ammoniakemission. Den benyttede skyggepris for reduceret nitratudvaskning fra rodzonen

udgør 54 kr./kg N inkl. NAF. Skyggeprisen for reduceret drivhusgasudledning udgør 63 kr./ton CO

ækv. i

2013 stigende til 221 kr./ton CO

ækv. i 2030 inkl. NAF (NIRAS, 2014).

3.2 Beregnede reduktionsomkostninger for ammoniak

NIRAS har beregnet erhvervs- og samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger for de i tabel 3.1 viste til-

tag til reduktion af ammoniakemission. Beregningerne er baseret på data og beregningsmetoder i IFROs bi-

drag til virkemiddelkataloget i regeringens klimaplan (Dubgaard et al., 2013) bortset fra virkemidlet luft-

rensning, hvor beregningerne anvender oplysninger i Miljøstyrelsens teknologiblade (NIRAS, 2014). De sam-

fundsmæssige omkostninger er beregnet som skyggepriser, der viser reduktionsomkostningerne pr. kg. re-

duceret NH

-emission.

Tiltagene i tabel 3.1 er rangordnet efter størrelsen af skyggeprisen inklusive sideeffekter. For tiltagene 1-7

viser beregningerne en negativ skyggepris, når værdien af sideeffekter indgår. Dvs. at implementering af

disse tiltag repræsenterer en gevinst for samfundet – også uden den samfundsmæssige værdi at de miljø-

forbedringer, som reduceret ammoniakemission medfører. Uden værdien af sideeffekter er det dog kun kø-

ling af gylle, der har en negativ skyggepris. For de øvrige tiltag i denne gruppe er der tale om relativt høje

samfundsøkonomiske skyggepriser uden værdien af sideeffekter. Det betyder, at de samfundsøkonomiske

omkostninger ved disse tiltag er stærkt afhængige af værdisætningen af sideeffekterne i form af de sam-

fundsøkonomiske skyggepriser på disse. For de fleste af tiltagene er der tale om relativt beskedne redukti-

onspotentialer.

Øget N-udnyttelse og reduceret N-norm

Det bør bemærkes, at der ligger foreløbige antagelser til grund for omkostningsberegninger for følgende til-

tag: øget N-udnyttelsesnorm for afgasset gylle, øget N-udnyttelsesnorm for div. typer husdyrgødning og re-

duktion af den eksisterende kvælstofnorm med yderligere 10 % (Dubgaard et al., 2013). De foreløbige an-

tagelser drejer sig om udbyttetabet ved reduceret kvælstoftilførsel til afgrøderne. Nyere undersøgelser in-

dikerer, at de benyttede tabsforudsætninger må betragtes som et underkantskøn (IFRO & DCA, 2013)

. Det

forventes, at kommende opdateringer af kvælstof-udbytterelationerne vil vise (væsentlig) større udbytte-

reduktioner ved reduceret kvælstoftilførsel end de nuværende modeller. Dermed vil de beregnede skygge-

priser på ammoniakreduktioner gennem disse tiltag blive forøget – formentlig i ret betydeligt omfang.

Gyllekøling

Gyllekøling i fare- og smågrisestalde har en negativ skyggepris både med og uden sideeffekter. Dette tiltag

repræsenterer en win-win-løsning, idet der ifølge beregningerne også er en gevinstmulighed for smågrise-

Den nuværende kvælstofnorm ligger på ca. 85 % af den driftsøkonomisk optimale kvælstoftilførsel. I IFRO & DCA

(2013) anslås de erhvervsøkonomiske omkostninger ved den nuværende kvælstofnorm til at ligge mellem 331 og 848

mio. kr./år. Der findes (endnu) ikke et empirisk grundlag for at beregne omkostningerne ved en yderligere reduktion

af kvælstoftilførslen med 10 % af den nuværende norm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

producenterne. Omkostningsberegningerne gælder dog alene for nybyggeri af fare- og smågrisestalde, og

reduktionspotentialet er dermed ret begrænset. Det må antages, at tiltaget vil blive implementeret løben-

de i det relevante omfang som følge af de eksisterende krav til ammoniakemissionsreduktioner ved nybyg-

geri. Tiltaget vil derfor næppe være til rådighed som yderligere middel til lukning af mankoerne ved opfyl-

delse af reduktionsmålene. Konklusionen på disse overvejelser bliver, at tiltagene 1-7 ikke har større rele-

vans for lukning af mankoerne ifm. Opfyldelse af reduktionsmålene for ammoniakemission.

Tabel 3.1 Erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger pr. kg reduceret NH

-emission for forskellige til-

tag

Reduktions-

potentiale,

tons NH

/år

139

552

237

3.015

1.911

800

220

Erhvervsøkonomiske

omkostninger,

kr./kg NH

888

-1.026

252

298

301

-296

178

Skyggepris

m. sideeffekter,

kr./kg NH

-5.972

-2.827

-1.326

-608

-540

-519

-292

259

1.426

Skyggepris

u. sideeffekter,

kr./kg NH

1.355

1.630

662

3.782

404

399

-287

267

2.935

Efterafgrøder

Energipil

N-udnyttelse for

afgasset gylle

Organogene jorde,

ophør m. dræning

N-udnyttelse for div.

typer husdyrgødning

Reduceret kvælstof-

norm (yderligere 10 %)

Køling af gylle

i farestalde mv.

Forsuring af gylle

Biologisk luftrensning

Fast overdækning af

gyllebeholdere

Udtagning på højbund

a. Egne beregninger på grundlag af NIRAS, 2014.

b. Skyggeprisen viser de samfundsøkonomiske omkostninger pr. kg reduceret NH

-emission.

c. Beregningerne forudsætter, at landbrugets omkostninger dækkes gennem tilskud.

Kilde: NIRAS, 2014.

Forsuring af gylle

Tiltagene Forsuring af gylle (i stalden) har et reduktionspotentiale på 3,0 kt NH

/år, baseret på at 10 % af

den samlede gyllemængde behandles. Baseret på det eksisterende datagrundlag for sideeffekter er skyg-

gepriserne beregnet til 49 og 40 kr./kg NH

hhv. med og uden sideffekter.

Sideeffekterne, der er opgjort af Olesen et al. (2013), medtager ikke øget nitratudvaskning ifm. tiltaget. For-

suring af gylle i stalden øger kvælstofindholdet i gyllen svarende til den reducerer ammoniakfordampning.

Ved forsuring af 10 % af den samlede gyllemængde vil der blive tilbageholdt godt 3.000 t N/år (Dubgaard et

al., 2013) – svarende til 0,8 % af den samlede kvælstofkvote på landsplan. Da det ikke forudsættes, at kvæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stofkvoten reduceres ifm. med gylleforsuring, vil kvælstoftilførslen til landbrugsarealet blive forøget med de

tilbageholdte kvælstofmængder i gyllen. Det må forventes at give anledning til en forøgelse af nitratud-

vaskningen. Beregningen af den øgede nitratudvaskningen er foretaget under en forudsætning om, at 27 %

af den øgede kvælstoftilførsel vil blive udvasket til rodzonen. Dette estimat er baseret på Olesen et al.

(2013, afs. 4.4.5, s. 38), hvor det fremgår, at reduceret kvælstoftilførsel antages at reducere nitratudvask-

ningen (til rodzonen) med 27 % af den reducerede kvælstofmængde (estimatet er bekræftet af Jørgen E.

Olesen, DCA, personlig meddelelse). Skyggeprisen på nitratudvaskning fra rodzonen er sat til 54 kr./kg N

inkl. NAF. Som det fremgår af tabel 3.1, er der under disse forudsætninger beregnet en skyggepris på 49

kr./kg NH

med sideffekter inklusive øget nitratudvaskning.

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning har et reduktionspotentiale på 1,9 kt NH

/år, baseret på at 10 % af den samlede gyl-

lemængde omfattes. Det gælder også her, at kvælstofindholdet i gyllen – og dermed nitratudvaskningen –

forøges som følge af den reducerede ammoniakfordampning. Der er beregnet en skyggepris for biologisk

luftrensning på 46 kr./kg NH

med sideffekter i form af øget nitratudvaskning.

Overdækning af gyllebeholdere og udtagning på højbund

Omkostningsmæssigt er der et stort spring op til næste tiltag i tabel 3.1, som er fast overdækning af gylle-

beholdere. De samfundsmæssige reduktionsomkostninger for dette tiltag er beregnet til ca. 260 kr./kg NH

med et reduktionspotentiale på 800 tons NH

/år. Den høje skyggepris og det relativt beskedne reduktions-

potentiale betyder, at dette tiltag ikke har større relevans. Det samme gælder – i endnu højere grad – for

det sidste tiltag i tabellen udtagning på højbund.

Mankoer og reduktionspotentialer

Ovenstående analyse efterlader dermed alene forsuring af gylle (i stalden) og biologisk luftrensning som til-

tag, der har væsentlig policy-relevans ifm. opfyldelse af emissionsmålsætninger for ammoniak i 2020 og

2030. Reduktionspotentialerne er opgjort til 3,0 kt NH

/år for forsuring og 1,9 kt NH

/år for biologisk luft-

rensning, dvs. knap 5 kt NH

/år tilsammen – uden overlapning. For de fire scenarier vil dette være tilstræk-

keligt til at lukke mankoerne både i 2020 og 2030 (bortset fra senarie 3, hvor mankoen 6,1 kt NH

i 2030).

De to tiltags forudsatte reduktionspotentiale er derimod ikke tilstrækkeligt i DCE´s basisscenarium, hvor

mankoen er 7,2 kt NH

i 2020 og 12,5 kt NH

i 2030.

Beregningerne for forsuring forudsætter, at der (kun) stilles krav om implementering af dette tiltag ifm.

med nybyggeri eller ombygning af stalde. Det anslås, at 11 pct. af gyllen bliver forsuret i dag, heraf dog kun

3 pct. i stalden. Implementering af tiltaget i det forudsatte omfang vil betyde, at andelen af kvæg- og svine-

gylle forsuret i stalden øges med yderligere 10 pct. frem til 2020 (NIRAS, 2014). Derudover forudsætter alle

scenarierne, at 30 % af kvæggyllen og 50 % af svinegyllen vil blive forsuret ved udbringning i marken i 2030

(Nielsen et al., 2013). Disse forudsætninger efterlader i princippet et potentiale for, at yderligere gylle-

mængder kan forsures, enten i stalden eller i marken. Det vil dog kræve en mere detaljeret vurdering af

overlapning mellem forskellige teknologier at vurdere, hvor stort dette potentiale er.

Beregningerne for biologisk luftrensning bygger på en antagelse om, at stalde, som producerer 10 pct. af

den samlede svinegyllemængde, underlægges tiltaget gradvist frem mod 2020 som BAT-krav i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med nybygning eller ombygning (NIRAS, 2014). Luftrensningsteknologier kan etableres, så 100 pct. af luften

renses, eller kun en mindre del af luften renses. I tiltaget forudsættes, at 20 pct. af luften renses, da det er

mest omkostningseffektivt (op. cit.). Med disse antagelser er der et betydeligt potentiale for yderligere re-

duktion af ammoniakemissionerne gennem luftrensning – dels ved udvidelse af kravet om luftrensning til

ikke alene at omfatte nybyggeri/ombygning, men også eksisterende stalde, dels ved forøgelse af rensnings-

graden ud over de forudsatte 20 %. Begge muligheder må dog forventes indebære en forøgelse af redukti-

onsomkostningerne pr. kg NH

. Det vil kræve yderligere analyser at afgøre, hvor meget reduktionsomkost-

ningerne kan forventes at ville stige ved successive forøgelser af luftrensningsomfanget.

3.3 Omkostninger ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger for ammoniak-

emissioner

Tabel 3.2 viser resultaterne af omkostningsberegningerne for reduktion af ammoniakemissionerne til et ni-

veau, som svarer til målsætningerne. Reduktionsomkostningerne er beregnet for de tidligere omtalte fem

scenarier, der viser reduktionsmankoerne i forhold til målsætningerne i 2020 og 2030. Det forudsættes, at

mankoerne fjernes ved anvendelse af tiltagene forsuring af gylle og biologisk luftrensning. For landbruget

afrundes implementeringsomkostningerne for de to tiltag til 18 kr./kg NH

. Den samfundsmæssige skygge-

pris sættes til 48 kr./kg NH

inklusive de samfundsmæssige omkostninger ved øget nitratudvaskning.

Som det fremgår af tabel 3.2, er der for DCE´s basisscenarium beregnet omkostninger for landbruget på

130 mio. kr. i 2020 og 220 mio. kr. i 2030. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger er beregnet til

346 mio. kr. i 2020 og 586 mio. kr. i 2030 –med eksternalitetsomkostninger ved øget nitratudvaskning. Der

er formentlig tale om et underkantskøn, da reduktionsomkostningerne pr. kg NH

er beregnet for et reduk-

tionspotentiale på omkring 5 kt NH

for de to tiltag tilsammen, mens mankoen i DCE´s basisscenarie er 7,2

kt NH

i 2020 og 12,2 kt NH

i 2030. At forøge reduktionsindsatsen fra 5 kt NH

til de nævnte mankoer vil

formentlig indebære stigende reduktionsomkostninger pr. kg NH

.For de fire alternative scenarier er om-

kostningerne væsentlig mindre. For landbruget drejer det sig om beløb i intervallet 18-41 mio. kr. årligt i

2020, mens de samfundsøkonomiske omkostninger ligger i intervallet 48-110 mio. kr. årligt.

I 2030 ligger omkostningerne for landbruget i intervallet 72-112 mio. kr. årligt, mens de samfundsøkonomi-

ske omkostninger befinder sig i intervallet 192-298 mio. kr. årligt. For disse fire scenarier er det sandsynligt,

at de beregnede mankoer vil kunne fjernes inden for de reduktionspotentialer, som reduktionsomkostnin-

gerne pr. kg NH

er beregnet for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2 Erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger ved lukning emissionsmankoer, mio. kr./år

2020

Reduktionsomk.

Erhverv

Samfund

130

346

110

101

2030

Reduktionsomk.

Erhverv

Samfund

220

586

245

192

112

298

230

DCE, basisscenarie

Senarie 1

Senarie 2

Senarie 3

Senarie 4

Kilde: Egne beregninger.

Manko,

kt NH

7,2

1,5

1,0

2,3

2,1

Manko,

kt NH

12,2

5,1

4,0

6,2

4,8

3.4 Referencer

DCE (2014): Notat vedrørende scenarier for ammoniakfremskrivning 2030. Maj 2014. (se afsnit 2)

Dubgaard, A., Laugesen, F. M., Ståhl, L., Bang, J. R., Schou, E., Jacobsen, B. H., Ørum, J. E. & Jensen, J. D.:

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget, Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 305 s. (IFRO Rapport; Nr. 221), aug. 2013 Frede-

riksberg.

Energistyrelsen (2012): Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klima-

plan 2012.

IFRO/Københavns Universitet & DCA/Aarhus Universitet (2013): Landbrugets omkostninger ved den nuvæ-

rende normreduktion, 24. september 2013.

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser,

P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. 2013. Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions -

2012-2035. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 151 pp. Technical Report

from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 81. http://www.dce2.au.dk/pub/SR81.pdf

NIRAS (2014): Reduktionsomkostninger for ammoniak. NIRAS og Miljøstyrelsen, Maj 2014.

Olesen, Jørgen E., Uffe Jørgensen, John E. Hermansen, Søren O. Petersen, Jørgen Eriksen, Karen

Søgaard, Finn P. Vinther, Lars Elsgaard, Peter Lund, Jan V. Nørgaard, Henrik B. Møller (2013):

Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser, Aarhus Universitet, 1.

maj 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Sammenfatning

I rapporteringen af de årlige emissionsopgørelser fra 2013, er emissionen beregnet til 83 kt NH

i 2005. Gø-

teborg protokollens målsætning og de af EU kommissions forslåede reduktionskrav på 24 % i 2020 svarer

således til en emission på 63 kt NH

. I 2030 er kravet en 37 % reduktion svarende til 52 kt NH

Mankoen – dvs. forskellen mellem EU kommissionens forslag og de forskellige scenariefremskrivninger va-

rierer for IFRO scenarierne mellem 1 – 2 kt NH

for 2020 og 4 – 5 kt NH

i 2030, mens mankoen i DCE’s ba-

sisfremskrivning er noget højere nemlig 7 kt NH

i 2020 og 12 kt NH

i 2030.

De lavere ammoniakemissioner i IFRO scenarierne skyldes en kombination af lavere forventninger til vækst

i husdyrproduktionen og højere forventninger til implementering af miljøteknologi end antaget i DCE’s ba-

sisfremskrivning. For både kvæg-, svin og pelsdyrproduktionen antages i IFRO scenarierne noget lavere

vækst end forventet DCE´s basisfremskrivning. Den samlede mælkeproduktion antages således at stige

med 10% fra 2011 til 2020 i IFRO basisfremskrivning, mens mælkeproduktionen stiger med 17% i DCE´s ba-

sisfremskrivning.

Miljøstyrelsen har i IFRO scenarierne leveret antagelser om implementeringen af miljøteknologi. Der findes

ikke på nuværende tidspunkt en systematisk opsamling af data for udbredelsen af miljøteknologi og Miljø-

styrelsen har derfor givet et kvalificeret skøn over teknologianvendelsen baseret på udtræk fra miljøgod-

kendelsessystemet. Det er målet, at det fremover vil være muligt at lave udtræk, der viser hvilke teknologi-

er, der er implementeret i forbindelse med en udvidelse af husdyrproduktionen.

De største usikkerheder for ammoniakemission er forbundet med husdyrproduktionen, hvoraf de vigtigste

usikkerheder er antagelserne omkring udviklingen af antallet af dyr og antagelserne omkring forventnin-

gerne til implementering af miljøteknologi. DCE skønner, at usikkerheden fra 2012 – 2020 ligger på 5 – 10

%, og nærmere de 10 % end de 5 %. For perioden 2020 – 2030 skønnes usikkerheden at være på 10 – 15 %

svarende til et interval for emissionen i 2030 på 55 - 66 kt NH

. Antages en usikkerhed på ± 8 % i 2020 vil

det kvantitativt kunne omsættes til et gennemsnitligt usikkerhedsinterval på ± 5.200 tons NH

for IFRO sce-

narierne, hvilket svarer til en emission mellem 60 – 70 kt NH

i 2020. Usikkerhedsintervallet for DCE´s basis-

fremskrivning er højere svarende til 65 – 76 kt NH

De to teknologier, der har potentiale til at lukke makoen i IFRO scenarierne på 1-2 kt NH

i 2020, er øget

anvendelse af luftrensning og forsuring i stalden. De erhvervsøkonomiske omkostninger er i beregningerne

sat til 18 kr. pr. kg NH

mens den samfundsmæssige skyggepris er beregnet til 48 kr. pr. kg NH

I de fire IFRO scenarier er omkostningerne for landbruget beregnet til at være i intervallet 18-41 mio. kr. år-

ligt i 2020, mens de samfundsøkonomiske omkostninger ligger i intervallet 48-110 mio. kr. årligt. I 2030 lig-

ger omkostningerne for landbruget i intervallet 72-112 mio. kr. årligt, mens de samfundsøkonomiske om-

kostninger befinder sig i intervallet 192-298 mio. kr. årligt.

For DCE´s basisfremskrivning er de årlige omkostninger for landbruget beregnet til 130 mio. kr. i 2020 og

220 mio. kr. i 2030, mens de samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger er beregnet til 346 mio. kr. i

2020 og 586 mio. kr. i 2030 inkl. indregning af eksternalitetsomkostninger ved øget nitratudvaskning. Det er

her antaget, at reduktionskravet kan opnås via luftrensning og forsuring. Såfremt det ikke er muligt vil om-

kostningerne være noget højere. Alternativt skal der stilles krav om, at en større andel af husdyrproduktio-

nen har mødt et reduktionskrav inden 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag A. Udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion

Tabel A.1. Udviklingen i bestanden af kvæg, 2000-2013 (fortsættes næste side)

2000

Bestand af malkekøer og

afkom herfra

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover,

stk.

Handyr under �½ år, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

pr. 100 malkekøer

Kviekalve under �½ år, stk.

pr. 100 malkekøer

Handyr, �½ år og derover,

stk. pr. 100 malkekøer

Handyr under �½ år, stk. pr.

100 malkekøer

2001

2002

2003

2004

2005

2006

635.519

523.941

155.923

133.765

122.411

623.358

543.514

146.395

159.650

125.111

609.602

515.826

141.140

130.454

113.279

596.034

494.429

135.924

122.298

109.468

563.454

465.127

130.808

115.203

115.393

564.265

423.260

124.554

107.647

109.667

550.279

421.292

120.056

103.833

101.632

Bestand af ammekøer og

afkom herfra

Ammekøer, stk.

124.791 130.056 120.344 112.107 107.697

Kvier, �½ år og derover, stk.

73.627

76.733

71.003

66.143

63.541

Kviekalve under �½ år, stk.

28.702

29.913

27.679

25.785

24.770

Handyr, �½ år og derover,

41.805

43.569

40.315

37.556

36.078

stk.

Handyr under �½ år, stk.

27.454

28.612

26.476

24.664

23.693

Kilde: Danmarks Statistik (c) samt egne beregninger på grundlag heraf, jf. teksten

101.343

59.792

23.309

33.950

22.295

100.072

59.042

23.017

33.524

22.016

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.1. Udviklingen i bestanden af kvæg. (fortsat fra foregående side)

2007

Bestand af malkekøer og afkom herfra

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk. pr. 100

malkekøer

Kviekalve under �½ år, stk. pr. 100

malkekøer

Handyr, �½ år og derover, stk. pr. 100

malkekøer

Handyr under �½ år, stk. pr. 100 mal-

kekøer

Bestand af ammekøer og afkom herfra

Ammekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

545.424

421.188

119.333

118.545

110.079

2008

557.978

421.647

125.857

103.246

101.112

2009

563.128

411.589

128.768

113.120

96.422

2010

568.202

413.197

132.647

106.991

109.932

2011

565.108

417.337

135.409

105.335

110.464

2012

587.189

437.073

139.932

100.289

111.511

105.957

62.515

24.370

35.496

23.311

107.180

63.236

24.651

35.905

23.580

95.711

56.469

22.014

32.063

21.056

101.087

59.641

23.250

33.864

22.239

98.660

58.209

22.692

33.051

21.705

97.193

57.344

22.354

32.560

21.382

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.2. Udviklingen i produktionen af smågrise, 2000-13, 1.000 stk.

2000

Eksport, under 15 kg

2001

1.096

23.125

24.221

2002

1.584

23.729

25.313

2003

1.666

23.827

25.493

2004

207

1.712

24.361

26.280

2005

314

2.721

23.786

26.821

2006

369

3.204

23.244

26.817

Eksport 15-50 kg (under 50 kg til og med 2003)

Til fortsat produktion her i landet

Producerede smågrise i alt

1.139

22.261

23.400

Kilde: 1) Landbrug & Fødevarer (a), 2) Fastsat skønsmæssigt på grundlag af det producerede antal slagtesvin og sopolte ifølge tabel A.3, under forud-

sætning af at 4 pct. af de pågældende svin dør under den fortsatte produktion.

Tabel A.2. Udviklingen i produktionen af smågrise, 2000-13, 1.000 stk.

2007

Eksport, under 15 kg

Eksport 15-50 kg

2008

337

4.943

22.853

28.133

2009

401

6.642

21.201

28.244

2010

436

7.074

22.015

29.525

2011

407

7.632

22.284

30.323

2012

447

8.794

20.502

29.743

2013

387

9.224

20.083

29.694

312

3.522

Til fortsat produktion her i landet

Producerede smågrise i alt

23.528

27.362

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.3 Udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte, 2000-13. (fortsættes næste side)

2000

Produktion af slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

Slagtesvin til slagtning her i landet

For producent

Hos producent

2001

2002

2003

2004

2005

2006

20.284

220

21.153

220

664

103

22.200

21.637

220

706

22.734

21.761

220

711

22.874

22.170

220

705

255

23.387

21.606

708

471

22.836

20.950

678

634

22.305

Sopolte, slagtet her i landet

Sopolte til produktion her i landet

Sopolte, eksporteret

632

Slagtesvin, eksporteret (inklusive sopolte fra og med 2004)

Produktion af slagtesvin og sopolte i alt stk.

181

21.371

Afgang af søer, 1.000 stk.

Slagtet her i landet

399

445

107

112

664

456

127

123

706

457

139

115

711

455

134

116

705

433

160

115

708

409

156

113

678

Eksporteret til slagtning

Døde

125

108

632

Afgang af søer i alt

Bestanden af søer inkl. gylter, 1.000 stk.

1.083

1.121

1.128

1.149

1.155

1.151

1.127

Kilde: 1) Danmarks Statistik (c og e). 2) Landbrug & Fødevarer (a). 3) Fastsat skønsmæssigt til 10 pct.af bestanden af søer. 4) Sat lig med den bereg-

nede afgang af søer.

Tabel A.3 Udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte, 2000-13 (fortsat fra foregående side).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2007

Produktion af slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

Slagtesvin til slagtning her i landet

For producent

Hos producent

2008

2009

2010

2011

2012

2013

20.916

20.334

707

858

21.939

18.885

651

1.107

20.353

19.667

659

774

21.134

20.392

682

382

21.393

19.027

620

346

19.682

18.668

587

350

19.280

Sopolte, slagtet her i landet

Sopolte til produktion her i landet

Sopolte, eksporteret

732

Slagtesvin, eksporteret

899

22.587

Produktion af slagtesvin og sopolte i alt stk.

Afgang af søer, 1.000 stk.

Slagtet her i landet

413

401

200

106

707

399

143

109

651

425

122

112

659

458

118

106

682

411

108

101

620

414

101

587

Eksporteret til slagtning

Døde

204

115

732

Afgang i alt

Bestanden af søer inkl. gylter, 1.000 stk.

1.148

1.059

1.088

1.117

1.062

1.011

1.033

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.4. Basis-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.

(fortsættes næste side)

2012

Mælkeproduktion, mio. kg

Mælkeydelse, kg pr. ko

2013

5.055

8.637

2014

5.115

8.767

2015

5.177

8.897

2016

5.239

9.027

2017

5.302

9.157

2018

5.365

9.287

2019

5.429

9.417

2020

5.495

9.547

4.995

8.507

Bestanden af kvæg

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Ammekøer, stk.

587.189

494.417

162.286

132.849

132.893

97.193

585.282

492.998

161.832

132.523

132.531

97.193

583.514

491.681

161.410

132.221

132.195

97.193

581.878

490.464

161.020

131.942

131.884

97.193

580.372

489.342

160.661

131.685

131.598

97.193

578.989

488.313

160.332

131.448

131.336

97.193

577.726

487.373

160.031

131.233

131.096

97.193

576.579

486.519

159.757

131.037

130.878

97.193

575.543

485.749

159.511

130.860

130.681

97.193

Produktion af handyr

Handyr, over 6 måneder, stk.

Handyr, 0-6 måneder, stk.

233.300

239.800

232.728

239.147

232.198

238.541

231.707

237.980

231.255

237.464

230.840

236.990

230.462

236.557

230.118

236.164

229.807

235.809

1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,1985 pct. fra 2012 til 2020 og 0,4891 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer en samlet vækst i

de pågældende perioder på henholdsvis 10 pct. og 5 pct. (se i øvrigt tabel 5)

2. I 2012 omfatter producerede handyr over 6 måneder slagtninger af tyre, ungtyre og stude her i landet, mens producerede handyr fra 0-6 måneder

herudover omfatter slagtninger af fedekalve (Danmarks Statistik, e). Tallene for 2013-2030 er fremskrevet med udgangspunkt i 2012-tallene, under

forudsætning af at udviklingen i de producerede antal henholdsvis over 6 måneder og op til 6 måneder er proportional med ændringen i bestanden

af de to kategorier af handyr.

Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.4. Basis-scenarie for udviklingen i mælkeproduktionen, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier. (fort-

sat fra foregående side)

2021

Mælkeproduktion, mio. kg

Mælkeydelse, kg pr. ko

2022

5.548

9.807

2023

5.576

9.937

2024

5.603

10.067

2025

5.630

10.197

2026

5.658

10.326

2027

5.685

10.457

2028

5.713

10.587

2029

5.741

10.717

2030

5.769

10.847

5.521

9.677

Bestanden af kvæg

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Ammekøer, stk.

570.588

482.060

158.330

130.014

129.740

97.193

565.778

478.480

157.184

129.192

128.827

97.193

561.107

475.003

156.071

128.394

127.940

97.193

556.570

471.626

154.989

127.619

127.078

97.193

552.162

468.344

153.939

126.866

126.241

97.193

547.877

465.155

152.918

126.135

125.427

97.193

543.712

462.055

151.925

125.423

124.636

97.193

539.662

459.040

150.960

124.732

123.867

97.193

535.723

456.108

150.021

124.059

123.119

97.193

531.891

453.256

149.108

123.404

122.392

97.193

Produktion af handyr

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

228.321

234.111

226.878

232.463

225.477

230.862

224.116

229.308

222.794

227.797

221.509

226.329

220.260

224.901

219.045

223.514

217.863

222.164

216.714

220.851

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.5. Lavvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.

(fortsættes næste side)

2012

Mælkeproduktion, mio. kg

Mælkeydelse, kg pr. ko

2013

5.023

8.637

2014

5.050

8.767

2015

5.078

8.897

2016

5.106

9.027

2017

5.134

9.157

2018

5.163

9.287

2019

5.191

9.417

2020

5.220

9.547

4.995

8.507

Bestanden af kvæg

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Ammekøer, stk.

587.189

494.417

162.286

132.849

132.893

97.193

581.541

490.213

160.940

131.884

131.820

97.193

576.079

486.147

159.638

130.951

130.783

97.193

570.793

482.213

158.379

130.049

129.779

97.193

565.676

478.404

157.159

129.175

128.808

97.193

560.722

474.716

155.979

128.329

127.867

97.193

555.923

471.144

154.835

127.509

126.955

97.193

551.273

467.683

153.727

126.715

126.072

97.193

546.766

464.328

152.653

125.945

125.216

97.193

Produktion af handyr

Handyr, over 6 måneder, stk.

Handyr, 0-6 måneder, stk.

233.300

239.800

231.606

237.865

229.968

235.993

228.382

234.181

226.847

232.428

225.361

230.730

223.922

229.086

222.527

227.492

221.176

225.948

1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 0,5517 pct. fra 2012 til 2020 og 0,1672 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til lavvækst-

scenariet anført i tabel 5.

2. Se tabel A.4 note 2.

Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.5. Lavvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.

(fortsat fra foregående side)

2021

Mælkeproduktion, mio. kg

Mælkeydelse, kg pr. ko

2022

5.237

9.807

2023

5.246

9.937

2024

5.255

10.067

2025

5.264

10.197

2026

5.272

10.327

2027

5.281

10.457

2028

5.290

10.587

2029

5.299

10.717

2030

5.308

10.847

5.229

9.677

Bestanden af kvæg

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Ammekøer, stk.

540.322

459.532

151.117

124.844

123.993

97.193

534.051

454.864

149.623

123.773

122.802

97.193

527.945

450.319

148.168

122.730

121.642

97.193

521.998

445.892

146.751

121.715

120.513

97.193

516.205

441.580

145.370

120.725

119.413

97.193

510.558

437.377

144.024

119.761

118.340

97.193

505.054

433.280

142.713

118.821

117.295

97.193

499.686

429.284

141.433

117.904

116.276

97.193

494.449

425.386

140.185

117.009

115.281

97.193

489.340

421.583

138.968

116.137

114.311

97.193

Produktion af handyr

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

219.243

223.740

217.362

221.591

215.530

219.498

213.747

217.461

212.009

215.475

210.315

213.540

208.664

211.654

207.054

209.815

205.484

208.020

203.951

206.269

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.6. Højvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier

(fortsættes næste side)

2012

Mælkeproduktion, mio. kg

Mælkeydelse, kg pr. ko

2013

5.086

8.637

2014

5.178

8.767

2015

5.272

8.897

2016

5.368

9.027

2017

5.466

9.157

2018

5.565

9.287

2019

5.666

9.417

2020

5.769

9.547

4.995

8.507

Bestanden af kvæg

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Ammekøer, stk.

587.189

494.417

162.286

132.849

132.893

97.193

588.862

495.663

162.685

133.135

133.211

97.193

590.675

497.011

163.117

133.444

133.555

97.193

592.623

498.461

163.581

133.777

133.925

97.193

594.704

500.011

164.077

134.133

134.320

97.193

596.916

501.658

164.604

134.510

134.740

97.193

599.258

503.401

165.162

134.910

135.185

97.193

601.727

505.238

165.750

135.332

135.654

97.193

604.321

507.169

166.369

135.775

136.146

97.193

Produktion af handyr

Handyr, over 6 måneder, stk.

Handyr, 0-6 måneder, stk.

233.300

239.800

233.802

240.373

234.345

240.994

234.930

241.662

235.554

242.375

236.218

243.133

236.920

243.936

237.660

244.782

238.438

245.671

1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,8176 pct. fra 2012 til 2020 og 0,7726 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til højvækst-

scenariet anført i tabel 5.

2. Se tabel A.4 note 2.

Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.6. Højvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.

(fortsat fra foregående side)

2021

Mælkeproduktion, mio. kg

Mælkeydelse, kg pr. ko

2022

5.859

9.807

2023

5.904

9.937

2024

5.950

10.067

2025

5.996

10.197

2026

6.042

10.327

2027

6.089

10.457

2028

6136

10.587

2029

6.183

10.717

2030

6.231

10.847

5.814

9.677

Bestanden af kvæg

Malkekøer, stk.

Kvier, �½ år og derover, stk.

Kviekalve under �½ år, stk.

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

Ammekøer, stk.

600.808

504.554

165.532

135.175

135.479

97.193

597.424

502.035

164.725

134.597

134.837

97.193

594.163

499.608

163.948

134.040

134.217

97.193

591.021

497.269

163.199

133.503

133.621

97.193

587.994

495.016

162.478

132.986

133.046

97.193

585.077

492.845

161.783

132.488

132.492

97.193

582.267

490.753

161.113

132.008

131.958

97.193

579.560

488.739

160.468

131.546

131.444

97.193

576.953

486.798

159.847

131.101

130.949

97.193

574.442

484.929

159.248

130.672

130.472

97.193

Produktion af handyr

Handyr, �½ år og derover, stk.

Handyr under �½ år, stk.

237.385

244.467

236.370

243.307

235.392

242.190

234.449

241.113

233.541

240.076

232.667

239.076

231.824

238.113

231.012

237.186

230.230

236.292

229.477

235.432

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.7. Basis-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte

2012

Bestand af søer, 1.000 stk.

Producerede smågrise, 1.000 stk.

Producerede smågrise, stk. pr. so

2013

1.030

29.694

28,83

2014

1.021

29.942

29,33

2015

1.012

30.192

29,83

2016

1.004

30.445

30,33

2017

996

30.699

30,83

2018

988

30.956

31,33

2019

981

31.215

31,83

2020

974

31.476

32,33

1.011

29.743

29,42

Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

19.682

19.280

19.506

19.735

19.966

20.200

20.437

20.676

20.919

1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 0,8359 pct. fra 2013 til 2020 og 0,5844 fra 2020 til 2030, hvilket svarer til basisscenariet anført

i tabel 6

2. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,1722 pct. fra 2013 til 2020 og 0,5844 fra 2020 til 2030, hvilket svarer til basisscenariet anført

i tabel 7.

Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.

Tabel A.7. Basis-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte

2021

Bestand af søer, 1.000 stk.

Producerede smågrise, 1.000 stk.

Producerede smågrise, stk. pr. so

2022

955

31.845

33,33

2023

947

32.031

33,83

2024

938

32.218

34,33

2025

930

32.406

34,83

2026

925

32.596

35,23

2027

920

32.786

35,63

2028

915

32.978

36,03

2029

911

33.170

36,43

2030

906

33.364

36,83

964

31.660

32,83

Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

21.041

21.164

21.288

21.412

21.537

21.663

21.790

21.917

22.045

22.174

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.8. Lavvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte

2012

Bestand af søer, 1.000 stk.

Producerede smågrise, 1.000 stk.

Producerede smågrise, stk. pr. so

2013

1.030

29.694

28,83

2014

1.013

29.724

29,33

2015

997

29.753

29,83

2016

982

29.783

30,33

2017

967

29.813

30,83

2018

953

29.842

31,33

2019

939

29.872

31,83

2020

925

29.902

32,33

1.011

29.743

29,42

Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

19.682

19.280

19.275

19.270

19.265

19.260

19.255

19.250

19.245

1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 0,0997 pct. fra 2013 til 2020 og 0,2621 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til lavvækst-

scenariet anført i tabel 6

2. Fremskrevet under forudsætning af en årlig nedgang på 0,0257 pct. fra 2013 til 2020 og en årlig vækst på 0,3636 pct. fra 2020 til 2030, hvilket sva-

rer til lavvækst-scenariet anført i tabel 7.

Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.

Tabel A.8. Lavvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte

2021

Bestand af søer, 1.000 stk.

Producerede smågrise, 1.000 stk.

Producerede smågrise, stk. pr. so

2022

902

30.059

33,33

2023

891

30.138

33,83

2024

880

30.217

34,33

2025

870

30.296

34,83

2026

862

30.375

35,23

2027

855

30.455

35,63

2028

848

30.535

36,03

2029

840

30.615

36,43

2030

833

30.695

36,83

913

29.980

32,83

Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

19.315

19.385

19.456

19.527

19.598

19.669

19.740

19.812

19.884

19.957

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel A.9. Højvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte

2012

Bestand af søer, 1.000 stk.

Producerede smågrise, 1.000 stk.

Producerede smågrise, stk. pr. so

2013

1.030

29.694

28,83

2014

1.028

30.152

29,33

2015

1.026

30.616

29,83

2016

1.025

31.088

30,33

2017

1.024

31.567

30,83

2018

1.023

32.054

31,33

2019

1.023

32.548

31,83

2020

1.022

33.049

32,33

1.011

29.743

29,42

Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

19.682

19.280

19.722

20.173

20.636

21.108

21.592

22.086

22.592

1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,5412 pct. fra 2013 til 2020 og 0,8681 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til højvækst-

scenariet anført i tabel 6

2. Fremskrevet under forudsætning af en vækst på 2,2907 pct. fra 2013 til 2020 og 0,7691 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til højvækst-scenariet

anført i tabel 7.

Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.

Tabel A.9. Højvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte

2021

Bestand af søer, 1.000 stk.

Producerede smågrise, 1.000 stk.

Producerede smågrise, stk. pr. so

2022

1.009

33.626

33,33

2023

1.003

33.918

33,83

2024

997

34.212

34,33

2025

991

34.509

34,83

2026

988

34.809

35,23

2027

985

35.111

35,63

2028

983

35.416

36,03

2029

981

35.723

36,43

2030

978

36.033

36,83

1.015

33.336

32,83

Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.

22.766

22.941

23.118

23.295

23.475

23.655

23.837

24.020

24.205

24.391

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag B: Anvendelse af miljøteknologi på husdyrbrug udarbejdet af Miljø-

styrelsen

Miljøstyrelsen har leveret input vedr. miljøteknologi til DCE’s scenariefremskrivning af ammoniakemissio-

ner frem til 2030. I de officielle emissionsopgørelser fra DCE indgår anvendelsen af miljøteknologi på hus-

dyrbrug ikke som en parameter, da der ikke findes pålidelig data om teknologianvendelsen. Det er et ønske

fra DCE, at oplysninger om miljøteknologi i fremtiden kan indgå i opgørelserne, da det vil give et mere retvi-

sende billede af emissionen. Det vil dog kræve, at der kan etableres en dataindsamling, som er solid nok til

at leve op til dokumentationskravet i de guidelines fremskrivningen følger. Dataindsamlingen kunne fx fo-

regå i form af indberetninger via gødningsregnskabet.

Da et solidt datagrundlag ikke er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, har Miljøstyrelsen givet et kvalifice-

ret skøn over teknologianvendelsen på basis af udtræk fra miljøgodkendelsessystemet husdyrgodkendel-

se.dk.

Husdyrgodkendelse.dk

Miljøgodkendelsessystemet Husdyrgodkendelse.dk er en database, hvor husdyrbrugere kan ansøge om mil-

jøgodkendelse af deres produktion. Alle data om produktionen tastes i systemet. Husdyrgodkendelse.dk gi-

ver dermed et præcist billede af, hvilken emission der er givet tilladelse til på de enkelte husdyrbrug, hvor

stor ammoniakreduktionen er i forhold til et givent referencesystem, samt hvor stor en andel af reduktio-

nen, der skyldes anvendelse af miljøteknologi.

Data fra husdyrgodkendelsessystemet har dog den svaghed, at det ikke vides præcist, hvor mange af de

meddelte godkendelser, der reelt bliver udnyttet. Miljøstyrelsen har i anden forbindelse bedt kommunerne

vurdere, hvor mange af miljøgodkendelserne, der efter deres kendskab aldrig bliver udnyttet. Denne rund-

spørge gav et fingerpeg om, at 10-20 % af godkendelserne ikke blev udnyttet inden fristen på to år, fx fordi

det ikke var muligt at rejse kapital til projektet.

Antal husdyrbrug omfattet af miljøgodkendelser

Data fra husdyrgodkendelse.dk viser, at der i perioden fra 2007-13 er der meddelt 5.291 husdyrgodkendel-

ser. MST estimerer, at ca. 90 pct. (jf. ovenfor) af godkendelserne fra perioden 2007-12 er i funktion (dvs.

uudnyttede godkendelser og anlæg, der er godkendt mere end en gang i perioden, er fratrukket). I 2013 er

der 582 husdyrgodkendelser, hvoraf 518 er i funktion.

DCA har i 2011 undersøgt 2.046 husdyrgodkendelser, svarende til ca. halvdelen af godkendelserne meddelt

i perioden 2007-11 (DJF og DMU, 2011). Godkendelserne omfattede 667.700 DE, hvilket svarer til en gen-

nemsnitlig brugsstørrelse på 325 DE. Anvendes disse gennemsnitstal kan det estimeres, at med udgangen

af 2012 er ca. 1.200.000 DE, svarende til ca. 50 pct. af det samlede husdyrhold omfattet af en husdyrgod-

kendelse. I DCE’s fremskrivning af det forventede antal husdyrgodkendelser fra 2013, forventes en godken-

delsesfrekvens på ca. 25 pct. af den samlede husdyrproduktion i perioden 2013-21 (Nielsen et al, 2013). I

runde tal vil 600.000 DE dermed skønsmæssigt blive omfattet af en husdyrgodkendelse i perioden 2013-21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra 2020 og frem vil antallet af miljøgodkendte husdyrbrug gå mod 100 %. Dette vil særligt være drevet af,

at ældre, utidssvarende brug forsvinder.

Reduktion som følge af miljøteknologi

I husdyrgodkendelsesloven stilles krav om en generel ammoniakreduktion i forbindelse med miljøgodken-

delse af husdyrbrug. Reduktionskravet blev indfaset med krav om 15 % reduktion i forhold til et nærmere

bestemt referencesystem i 2007, med en årlig forøgelse på 5 % frem til 30 % reduktion i 2010, hvor kravet

ligger fast i dag.

Udover det generelle ammoniakreduktionskrav, stilles der for store husdyrbrug også krav om anvendelse af

bedste tilgængelige teknologi (BAT). Dette er med til at fremme staldsystemer og teknologier med lav am-

moniakfordampning. Hvor det generelle ammoniakreduktionskrav kun gælder for nye og renoverede stal-

de, gælder BAT-kravet for hele anlægget. Dermed er BAT med til at presse emissionen ned med ca. 30 % for

hele anlægget ved miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Reduktionskravet (som omfatter det generelle reduktionskrav, BAT-kravet samt specifikke krav i forhold til

maksimal deposition på nærliggende natur) kan opfyldes via foderoptimering, valg af staldsystem, effekt i

lager eller ved implementering af miljøteknologi. DCE’s emissionsfremskrivning tager allerede højde for re-

duktioner som følge af foderoptimering og ændring i staldtyper. Supplerende oplysninger om det konkrete

valg af teknologi har derfor stor værdi for både emissionsopgørelserne (DCE) og vurdering af omkostnin-

gerne ved at tilpasse sig de fremtidige krav (IFRO).

Reduktionsprocenten i den enkelte sag vil afhænge af, hvilken teknologi husdyrproducenten vælger at bru-

ge til opfyldelse af ammoniakreduktionskravet. Fx vil valg af forsuringsteknologi medføre en højere reduk-

tion end 30 %.

Ud fra dataudtrækket over miljøgodkendelser meddelt i 2013, er den aktuelle reduktionsprocent er opgjort

per dyregruppe, da forskellige strategier for reduktion vil gøre sig gældende.

Fordelingen i 2013-udtrækket, antages at være dækkende fra 2011 og frem (da både de generelle redukti-

onskrav på 30 % og de skærpede BAT-krav trådte i kraft i 2010). Fra 2007-2010 er det antaget at reduktio-

nen var 2/3 af 2013-udtrækket, idet kravet var højere end 15 % men mindre end 30 %.

For at kunne anvende tallene fra dataudtrækket, som input i DCE’s fremskrivningsmodel, er de aktuelle an-

tal DE med en given reduktionsprocent, omregnet til det tilsvarende antal DE med 30 % reduktion, da det

er antallet af DE, der har mødt et krav om 30 % reduktion, som DCE regner med.

Hvad angår de konkrete teknologier, er databasen husdyrgodkendelse.dk ikke opstillet således, at der let

kan laves et udtræk af de faktisk valgte teknologier. Det betyder, at der ikke kan gives et overblik over hvil-

ke konkrete tiltag der indgår for at opnå de angivne reduktioner.

Der vil frem mod næste emissionsfremskrivning blive arbejdet på at tilvejebringe en dataopgørelse over re-

elt implementeret miljøteknologi, da dette som nævnt vil understøtte både fremskrivningen og de økono-

miske vurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Neutral og progressiv udvikling

Ovenstående antagelser er lagt til grund for den udvikling i anvendelse af miljøteknologi, som i scenarie-

fremskrivningen hedder ”neutral udvikling” og som følger den udvikling, der har kunnet konstateres fra

2007 og frem.

I scenariefremskrivningen ”progressiv udvikling” er det lagt til grund, at antallet af husdyr stiger kraftigere

end i dag, hvor udviklingen i husdyrproduktionen er konstant til let stigende. Med en kraftigt stigende hus-

dyrproduktion, vil flere brug hurtigere end i dag, få brug for en miljøgodkendelse og dermed blive stillet

overfor kravet om 30 % ammoniakreduktion. Det er derfor i den ”progressive udvikling” antaget, at 100 %

af alle brug vil være miljøgodkendt allerede i 2030 i stedet for i 2035, som det antages i den ”neutrale ud-

vikling”.

Referencer

DJF og DMU (2011). Notat nummer 2 - Vedrørende effekter af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn

Vækst med fokus på flerårige energiafgrøder, liberalisering af landbrugsloven, energiudnyttelse af husdyr-

gødningen, ammoniakinitiativer, miljøgodkendelserne, reglerne for efterafgrøder og normreduktionen. No-

tat. 20. april 2011. Århus Universitet.

http://pure.au.dk//portal/files/38211855/010511_DJF_DMU_notat_2_inkl_Baselinegruppens_kommentar

er_og_sp_rgsm_l.pdf

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser,

P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. (2013). Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions -

2012- 2035. Aarhus University, 151 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and

Energy No. 81.

http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr.-51-100/abstracts/no.-81-projection-of-so2-nox-nmvoc-nh3-and-particle-

emissions-2012-2035/