Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1512950_0001.png
Scenarier for ammoniakemissionen
fra Danmark i 2020 og 2030
Emissioner og omkostninger
Jens Hansen
Mette Hjorth Mikkelsen
Rikke Albrektsen
Alex Dubgaard
Brian H. Jacobsen
230
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0002.png
IFRO Rapport 230
Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark i 2020 og 2030:
Emissioner og omkostninger
Forfattere: Jens Hansen
1
, Mette Hjorth Mikkelsen
2
, Rikke Albrektsen
2
,
Alex Dubgaard
1
, Brian H. Jacobsen
1
1
IFRO - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
2
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet
Udgivet juni 2014 i samarbejde med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet
Denne rapport er udarbejdet på foranledning af en arbejdsgruppe, der arbejder med
ammoniakkravene i det udspil til EU’s luftpakke, der kom i 2013. Arbejdsgruppen består af
repræsentanter for Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Finansministeriet.
IFRO Rapport er en fortsættelse af serien FOI Rapport, som blev udgivet af Fødevareøkonomisk
Institut. Se hele rapportserien på
http://www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/rapporter/
ISBN: 978-87-92591-49-3
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg C
www.ifro.ku.dk
Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399, Postboks 358
4000 Roskilde
http;//dce.au.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
Denne rapport er udarbejdet på foranledning af en arbejdsgruppe, der arbejder med ammoniakkravene i
det udspil til EU’s luftpakke, der kom i 2013. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Miljøministeriet,
Fødevareministeriet og Finansministeriet.
Ifølge DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi’s fremskrivning af luftemissioner for bl.a. ammoniak fra
2011, ville Danmark med gældende regulering og politiske aftaler (Grøn Vækst) kunne reducere ammoniak
emissionerne med 24 % i 2020 ift. 2005. Dette blev brugt som grundlag for Danmarks støtte til revision af
Gøteborg protokollen, som indeholdte en reduktionsforpligtelse for ammoniak for Danmark på netop 24 %
i 2020 ift. 2005. I Kommissionens udspil er loftet for udledning af ammoniak fra landbruget i Danmark sat til
63 kt NH3 i 2020.
Efterfølgende har DCE i 2013 foretaget en ny ammoniakfremskrivning, der viser, at emissionen i 2020 vil
være 70 kt NH
3
i 2020. Det højere emissionsniveau skyldes en større husdyrproduktion og langsommere
implementering af ny teknologi. Der er således ved brug af denne fremskrivning et reduktionsbehov på ca.
7 kt NH
3
for at nå 2020-loftet i EU’s luftpakke.
I forlængelse af den seneste DCE fremskrivning har Miljøstyrelsen har efter aftale med Fødevareministeriet
anmodet IFRO - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet om deres vurdering af
de forudsætninger, der ligger til grund for DCE´s fremskrivning. Rapporten omfatter således fire forskellige
ammoniakfremskrivningsscenarier beregnet af DCE, men hvor antagelserne vedrørende udvikling i husdyr-
produktion er vurderet af IFRO og antagelser om implementering af miljøteknologi er vurderet af Miljøsty-
relsen. Herefter har IFRO vurderet de økonomiske konsekvenser ved at nå det opstillede reduktionskrav.
Nærværende rapport repræsenterer de notater, der er udarbejdet i april-maj 2014 af henholdsvis IFRO,
DCE og Miljøstyrelsen. Forfatterne er Jens Hansen, IFRO; Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen, DCE
samt Alex Dubgaard, IFRO. Endvidere indgår bilag om teknologi udarbejdet af Miljøstyrelsen. Den afslut-
tende redigering er foretaget af Mette Hjorth Mikkelsen, DCE, Århus Universitet og Brian H. Jacobsen, IFRO,
Københavns Universitet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................................................ 2
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 3
Introduktion....................................................................................................................................................... 4
1. Skøn for udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion frem til 2030 ................................................. 5
1.1 Den økonomiske krise og eftervirkningerne heraf ................................................................................. 6
1.2 Udviklingen i dansk husdyrproduktion gennem de senere år ................................................................ 8
1.3 Malkekobestand og mælkeproduktion................................................................................................... 9
1.4 Bestanden af søer og produktionen af smågrise .................................................................................. 12
1.5 Æg, fjerkræ og pelsdyr .......................................................................................................................... 14
1.6 Afsluttende bemærkninger................................................................................................................... 14
1.7 Referencer ............................................................................................................................................ 14
2. Scenarier for ammoniakemissionen 2020 og 2030 .................................................................................... 16
2.1 DCE – basisfremskrivning af NH
3
emissionen 2012-2035 ..................................................................... 16
2.2 IFRO – basisscenarie samt høj- og lavvækstscenarie ............................................................................ 17
2.3 Implementering af miljøteknologi ........................................................................................................ 17
2.4 Antagelser om øvrige variable .............................................................................................................. 20
2.5 Præsentation af scenarier..................................................................................................................... 20
2.6 Ekstra scenariekørsel – DCE husdyrproduktion kombineret med MST miljøteknik ............................ 23
2.7 Emissionsscenarier sammenholdt med EU kommissionens forslag ..................................................... 24
2.8 Vurdering af usikkerhed........................................................................................................................ 25
2.9 Referencer ............................................................................................................................................ 28
3. Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmålsætning for ammoniakemissioner ................. 29
3.1 Definition af erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger .......................................................... 29
3.2 Beregnede reduktionsomkostninger for ammoniak ............................................................................ 30
3.3 Omkostninger ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger for ammoniakemissioner ......................... 33
3.4 Referencer ............................................................................................................................................ 34
4. Sammenfatning .......................................................................................................................................... 35
Bilag A. Udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion ........................................................................... 36
Bilag B: Anvendelse af miljøteknologi på husdyrbrug udarbejdet af Miljøstyrelsen ...................................... 50
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Introduktion
I den seneste ammoniakfremskrivning fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i
2013 forventes det, at Danmark vil være i stand til at reducere emissionen med 15 % i 2020 ift. 2005. Det er
en mindre reduktion end forventet i forrige ammoniakfremskrivning udarbejdet af DCE i 2011. Det skyldes
ændringer i forudsætninger for investeringer i nye stalde, som følge af den finansielle krise, samt ændringer
i erhvervets forventninger om øget vækst i husdyrproduktionen. Ammoniakfremskrivninger er behæftet
med en vis usikkerhed og usikkerheden knytter sig især til forventninger omkring udviklingen af husdyrpro-
duktionen og dermed forholdene på eksportmarkedet.
Miljøstyrelsen har efter aftale med Fødevareministeriet anmodet IFRO - Institut for Fødevare- og Ressour-
ceøkonomi, Københavns Universitet om deres vurdering af de forudsætninger, der ligger til grund for DCE´s
basisfremskrivning: ”Der ønskes en vurdering og diskussion af de anvendte beregningsforudsætninger med
fokus på de beregningsforudsætninger, der er centrale for fremskrivninger med henblik på en opstilling og
vurdering af yderligere scenarier for ammoniakudledningen frem mod 2020 og 2030.”. Dette arbejde skal
indgå, som et ud af flere elementer, i en vurdering af behovet for en eventuelt yderligere reduktion i am-
moniakudledningen og i forbindelse med Danmarks indspil i forhold til EU’s luftpakke.
Rapporten omfatter udarbejdelse af fire forskellige ammoniakfremskrivningsscenarier, hvor antagelserne
vedrørende udvikling i husdyrproduktion er vurderet af IFRO og antagelser om implementering af miljøtek-
nologi er vurderet af Miljøstyrelsen. Emissionen for alle scenarier er beregnet af DCE, og er beregnet med
samme metode som anvendt i både DCE´s fremskrivninger og i de årlige danske emissionsopgørelser.
I Gøteborg protokollen er Danmarks reduktionsforpligtelse for ammoniak angivet til 24 % i 2020 ift. 2005.
Ligeledes har EU Kommissionen forslået en 24 % reduktion i 2020 og en yderligere reduktion i 2030 på 37 %
i forhold til 2005. I rapporten har IFRO beregnet de erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger ved
lukning af mankoerne i de forskellige ammoniakfremskrivningsscenarier - dvs. forskellen mellem emissio-
nen og den målsatte reduktionsforpligtelse. DCE har vurderet usikkerheden for de beregnede emissioner.
Første kapitel indeholder en beskrivelse af de forudsætninger IFRO ligger til grund for deres antagelser ved-
rørende husdyrproduktionen i ammoniakfremskrivningsscenearierne, hvilket baserer sig på den forventede
udvikling i EU generelt, den aktuelle økonomiske situation i dansk landbrug og udviklingen i dansk husdyr-
produktion siden år 2000. I bilag A er angivet antallet af dyr udspecificeret i forskellige undergrupper. I an-
det kapitel præsenteres ammoniakemissionen i 2020 og 2030 som DCE har beregnet i de forskellige frem-
skrivningsscenarier med IFRO´s antagelser om husdyrproduktionen og Miljøstyrelsens antagelser om miljø-
teknologi (bilag b). Scenarierne er sammenholdt med DCE´s seneste fremskrivning og der er foretaget et
skøn for usikkerheden. I sidste kapitel har IFRO vurderet de erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostnin-
ger for alle fremskrivningsscenarierne.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Skøn for udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion frem
til 2030
Udarbejdet af konsulent Jens Hansen, IFRO, Københavns Universitet
Af den samlede udledning af ammoniak i Danmark stammer langt størstedelen fra landbruget, og af land-
brugets ammoniakudledning kommer langt størstedelen fra husdyrgødningen. Med urin og fast gødning
udskiller husdyrene kvælstof i form af urinstof (for fjerkræ dog urinsyre) samt organisk bundet kvælstof.
Urinstoffet omdannes imidlertid relativt hurtigt til ammoniak, mens urinsyre og organisk bundet kvælstof
omdannes langsommere.
Omfanget af ammoniakudledningen fra husdyrene afhænger udover mængden af husdyrgødning såvel af
indholdet og sammensætningen af kvælstoffet i gødningen som af de teknologier, der gøres brug af for at
begrænse fordampningen af ammoniak fra gødningen inde i staldene, under opbevaringen og under ud-
bringningen. Den fremtidige udledning af ammoniak vil især afhænge af husdyrproduktionens omfang samt
af udbredelsen ammoniak-reducerende teknologier.
Formålet med nærværende afsnit er at skønne over udviklingen i husdyrbestanden og i husdyrproduktio-
nen frem til 2020 og 2030. Notatet er udarbejdet på foranledning af Fødevareministeriet og indgår som led
i en udredning for Miljøministeriet med henblik på en vurdering af et eventuelt yderligere behov for reduk-
tion i ammoniakudledningen.
Fremskrivninger af husdyrbestanden og husdyrproduktionen er generelt forbundet med betydelig usikker-
hed, og her i 2014 er sådanne fremskrivninger behæftet med større usikkerhed end sædvanligt som følge af
den forestående afskaffelse af kvoteordningen for mælk samt de senere års voldsomme ændringer i land-
brugets konjunkturer.
Med henblik på at fremskaffe et grundlag for at vurdere udviklingen i husdyrbestanden og i husdyrproduk-
tionen ses først på den forventede udvikling i EU-landene under ét frem til 2020. Herefter redegøres kort
for dansk landbrugs aktuelle økonomiske situation samt for udviklingen i dansk husdyrproduktion siden
2000.
Af den samlede husdyrproduktion tegner de tre produktionsgrene, mælk med tilhørende slagtekreaturer,
smågrise og slagtesvin sig for langt størstedelen, og det samme gælder for langt størstedelen af ammoniak-
fordampningen. Det er derfor især disse store produktionsgrene, der fokuseres på, hvilket sker ved opstil-
ling af tre scenarier: et basis-scenarie, et højvækst-scenarie og et lavvækst-scenarie for hver produktions-
gren.
Selv om udviklingen i dansk husdyrproduktion frem mod 2020 og 2030 formodentlig vil afvige i større eller
mindre omfang fra udviklingen i EU-området, antages udsigterne for husdyrproduktionen i EU-området at
give et vist fingerpeg om udviklingen i den danske produktion. I tabel 1.1 er den forventede udvikling i be-
standen af malkekøer og i produktionen af udvalgte landbrugsprodukter i EU-28 frem til 2020 derfor vist.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0007.png
Tabel 1.1 Skøn for udviklingen i bestanden af malkekøer samt i produktionen af udvalgte husdyrprodukter i
EU-28 fra 2012 til 2020.
2012
Bestand af og produktion af mælk fra malkekøer:
Bestand, mio. stk.
23,2
Mælkeydelse, kg pr. ko
6.429
Samlet produktion, mio. tons
149,2
2020
Vækst fra 2012 til 2020 pct.
I alt
Pr. år
-10,3
16,2
4,4
-2,4
2,5
5,5
-1,4
1,9
0,5
-0,3
0,3
0,7
20,8
7.471
155,7
Produktion af okse- og kalvekød, mio. kg
7.969
7.776
Produktion af svinekød, mio. kg
22.562
23.132
Produktion af fjerkrækød, mio. kg
12.660
13.353
Kilde: European Commission (2013) samt egne beregninger på grundlag heraf.
Som det fremgår af tabellen, forventes produktionen af mælk i EU-28 at vokse fra 149,2 mio. tons i 2012 til
155,7 mio. tons i 2020, hvilket svarer til en stigning på 4,4 pct. Denne skønnede vækst dækker over en for-
ventet nedgang i bestanden af malkekøer fra 23,2 mio. til 20,8 mio., svarende til en nedgang 10,3 pct., samt
en forventet stigning i mælkeydelsen pr. ko fra 6.429 kg til 7.471 kg, hvilket svarer til en stigning på 16,2
pct. I samme årrække forudses en nedgang i produktionen af okse- og kalvekød på 2,4 pct., en vækst i pro-
duktionen af svinekød og fjerkrækød på henholdsvis 2,5 pct. og 5,5 pct. I EU28 forventes der således kun
beskedne stigninger i produktionen af disse husdyrprodukter frem til 2020. For okse- og kalvekød forventes
endog et mindre fald, hvilket hænger sammen med den forventede nedgang i bestanden af malkekøer.
1.1 Den økonomiske krise og eftervirkningerne heraf
Efter denne korte omtale af udsigterne for udviklingen i omfanget af husdyrproduktionen i EU-landene un-
der ét ses i det følgende på den økonomiske krise, der har præget dansk landbrug – herunder især mælke-
og svinebrugene – gennem de senere år, og som også forventes at påvirke udviklingen i de kommende år.
Husdyrbrugenes nettoindtjening – eller mere præcist deres resultat efter finansielle poster – er ofte præget
af svingninger af kortere og længere varighed. Som vist i tabel 1.2, er nettoindtjeningen i større malkekvæg-
og svinebrug (2 helårsarbejdere og derover) forbedret markant på det seneste, men fra et særdeles lavt ni-
veau. I 2013 og 2014 skønnes de større konventionelle malkekvægbrugs nettoindtjening at komme op på
henholdsvis 751.000 kr. og 1.188.000 kr. pr. bedrift, mens nettoindtjeningen i årene 2008-10 varierede mel-
lem minus 339.000 kr. og minus 761.000 kr. pr. bedrift. For svinebrugene forventes en nettoindtjening på
491.000 kr. i gennemsnit i 2013 og 1.389.000 kr. i 2014, mens nettoindtjeningen fra 2007 til 2011 varierede
mellem minus 2.790.000 kr. og minus 746.000 kr. pr. bedrift.
Ovennævnte skøn for heltidskvæg- og heltidssvinebrugenes nettoindtjening i 2013 og 2014 er fra december
2013 (Andersen, a). På indeværende tidspunkt (april 2014) er der udsigt til noget lavere priser på slagtesvin
og smågrise i 2014 end i december 2013 samt noget højere priser på mælk. Disse ændringer i forventnin-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0008.png
gen til priserne på disse produkter ændrer dog ikke ved, at der fortsat er udsigt til markante forbedringer af
heltidskvæg- og heltidssvinebrugenes nettoindtjening i 2014 i forhold til 2013.
Tabel 1.2 Nettoindtjening i kvæg- og svinebrug med 2 helårsarbejdere og derover i årene 2007-2012 samt
skøn herfor i 2013 og 2014.
2007
Konventionelle malkekvægbedrifter
Nettoindtjening, 1.000 pr. brug
87
Forrentningsprocent
1,3
– Øvre tredjedel
3,2
– Nedre tredjedel
-1,2
Økologiske malkekvægbedrifter
Nettoindtjening, 1.000 pr. brug
Forrentningsprocent
– Øvre tredjedel
– Nedre tredjedel
Svinebedrifter
Nettoindtjening, 1.000 pr. brug
Forrentningsprocent
– Øvre tredjedel
– Nedre tredjedel
Kilde: Andersen (a).
2008
-468
2,5
5,0
-0,6
2009
-761
-0,3
-1,3
-2,5
2010
-339
1,0
2,8
-1,0
2011
76
1,4
3,3
-0,5
2012
13
1,3
3,1
-1,0
2013
751
3,3
-
-
2014
1.188
4,6
-
-
273
2,1
4,1
-0,4
-288
2,6
4,9
-0,7
-508
0,1
1,6
-2,0
-82
1,2
2,8
-1,7
225
1,8
3,4
-0,1
160
1,6
3,6
-0,7
572
2,5
-
-
940
3,6
-
-
-806
-1,0
1,6
-5,3
-2.790
-1,6
1,6
-6,6
-1.437
0,1
2,0
-2,9
-1.013
0,9
3,0
-1,8
-746
1,1
3,0
-2,0
318
3,3
6,0
0,5
491
3,5
-
-
1.389
5,7
-
-
Relativt mange danske heltidslandbrug (dvs. landbrug med 1 helårsarbejder og derover) har en meget høj
belåningsgrad, hvilket især gælder heltidskvæg- og heltidssvinebrugene. Ultimo 2012 havde 47 pct. af alle
heltidskvægbrug og 48 pct. af alle heltidssvinebrug en gældandel på 72,7 pct. og derover (Hansen, 2014).
Til yderligere belysning af belåningsgraden i heltidsbrug med husdyrhold kan nævnes, at 68 pct. af mælke-
produktionen og 59 pct. af svineproduktionen i 2012 fandt sted i heltidslandbrug med en gældandel ultimo
året på 72,7 pct. og derover. De højt belånte heltidslandbrugs store andele af mælke- og svineproduktionen
skyldes ikke blot, at en stor del af heltidskvæg- og heltidssvinebrugene er højt belånte, men også at de højt
belånte kvæg- og svinebrug generelt er større end de lavere belånte kvæg- og svinebrug. Koncentrationen
af mælke- og svineproduktionen på højt belånte landbrug vil givetvis lægge en vis dæmper på væksten i
mælke- og svineproduktionen i en årrække.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0009.png
1.2 Udviklingen i dansk husdyrproduktion gennem de senere år
I modsætning til husdyrbrugenes indtjening er omfanget af husdyrproduktionen almindeligvis kun lidt føl-
som over for erhvervets konjunkturer, hvilket også bekræftes af udviklingen gennem de senere år, jf. tabel
1.3. Ganske vist blev væksten i den samlede svineproduktion afløst af et beskedent fald i 2008 og en efter-
følgende stagnation, men denne vending skyldes næppe konjunkturudviklingen alene. Ændringer i konkur-
renceforholdet mellem produktionen af slagtesvin i Danmark på den ene side og i Tyskland og Polen på den
anden side spiller uden tvivl også ind.
Tabel 1.3 Mængdemæssig vækst i produktionen af husdyrprodukter i Danmark siden 1998, pct. pr. år.
2000-2008
Mælk
0,0
Kvæg
-0,7
Svin
1,1
Æg til konsum
0,9
Fjerkræ
-1,6
Pelsdyr
2,0
Andre husdyr produkter
0,8
Husdyrprodukter i alt
0,7
Kilde: Egne beregninger baseret på Andersen (a).
2008-2012
2,0
-1,2
0,4
-0,4
-1,9
3,7
0,9
1,1
Samlet set er vurderingen, at krisen i dansk landbrug kun har haft en meget begrænset negativ effekt på
omfanget af husdyrproduktionen, og at den positive effekt på produktionen af allerede indtrufne og for-
ventede konjunkturforbedringer derfor tilsvarende må forventes at blive beskeden. Hertil kommer, at ef-
tervirkningen af krisen i form af den høje belåningsgrad uden tvivl vil begrænse væksten i husdyrproduktio-
nen i de kommende år.
Udviklingen mod færre og større malkekvæg- og svinebrug
Strukturudviklingen synes også kun lidt påvirket af ændringer i landbrugets konjunkturer. Fra 2008 til 2012
faldt antallet af bedrifter med malkekøer med 6,0 pct. i gennemsnit pr. år mod 8,5 pct. fra 1998 til 2008,
mens antallet med svin faldt med 7,9 pct. pr. år fra 2008 til 2012 og med 10,5 pct. om året fra 1998 til 2008
ifølge Landbrugs- og Gartneritællingen. Under krisen er udviklingen i besætningsstrukturen således bremset
lidt op, men langt fra gået i stå.
Investeringer i produktionsapparatet
I modsætning til produktionen og besætningsstrukturen er landbrugets investeringer meget konjunkturføl-
somme (se tabel 1.4). Den markante forbedring af mælke- og svineproducenternes indtjening taler derfor
for en kraftig vækst i husdyrbrugenes investeringer. Denne forventning forstærkes af, at husdyrbrugenes
investeringer har ligget på et lavt niveau siden 2009, hvorfor der er opbygget et vist behov for udskiftning
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0010.png
og renovering af produktionsapparatet. På den anden side vil den høje belåningsgrad lægge en dæmper på
væksten i investeringerne.
Af forskellige grunde skal heltidslandbrugenes investeringer i driftsbygninger, inventar og maskiner ifølge
landbrugsregnskaberne op på et niveau, der svarer til omkring 120 pct. af afskrivningerne, for at opveje
nedslidning og teknologisk forældelse (Hansen, 2014). Som tallene i tabel 1.4 viser, er der således sket en
nedslidning af produktionsapparatet siden 2009.
Tabel 1.4 Heltidslandbrugenes investeringer i driftsbygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer i
pct. af afskrivningerne på disse aktiver.
1
2008
Heltidskvægbrug
276
Heltidssvinebrug
153
Alle heltidslandbrug
192
Kilde. Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (a).
2009
143
73
110
2010
97
66
90
2011
74
72
92
2012
76
95
103
1.3 Malkekobestand og mælkeproduktion
I EU-landene er mælkekvoten udvidet gradvis fra og med kvoteåret 2006/07, mens mælkeproduktionen i
landene under ét har udvist en svagt faldende tendens fra 2005 til 2009 og en svagt stigende tendens i de
efterfølgende år, jf. FAOSTAT. I 2012 lå mælkeproduktion i EU-28 kun 0,7 pct. over niveauet i 2005, mens
produktionen i Danmark lå 9,3 pct. over 2005-niveauet. Andre lande med markant vækst i mælkeprodukti-
onen siden 2005 er Østrig, Belgien, Cypern, Estland, Tyskland, Letland, Luxembourg, Malta, Holland, Polen
og Spanien. I takt med den gradvise udvidelse af kvoterne er der således sket en betydelig omfordeling af
produktionen mellem medlemslandene.
Blandt EU-27-landene var der i kvoteåret 2012/13 kun 5 lande, der overskred deres kvote. Det var foruden
Danmark, Tyskland, Polen, Østrig og Cypern. Blandt de resterende 22 lande lå produktionen i 9 lande min-
dre end 10 pct. under kvoten og i 13 lande mere end 10 pct. under. For alle landene under ét lå mælkeleve-
rancen 6 pct. under kvoten i 2012/13, mens leverancen i det foregående kvoteår lå 4,7 pct. under kvoten.
Skønt produktionen af mælk i de fleste lande ligger under kvoten, vil afskaffelsen af kvoterne i disse lande
alligevel kunne føre til en vækst i produktionen. Forklaringen er, at landene administrerer kvoteordningen
på forskellig vis, og at administrationen i nogle lande besværliggør udnyttelsen af kvoten. Som følge heraf
er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang afskaffelsen af ordningen vil resultere i en større mælkepro-
duktion i EU og hermed også, i hvilket omfang afskaffelsen vil lægge et nedad-rettet pres på mælkeprisen
både i medlemslandene og på verdensmarkedet. Ifølge European Commission (a) forudses mælkeprodukti-
on i EU-28 dog kun at vokse med 1,3 pct. fra 2014 til 2015 og med 0,5 pct. fra 2015 til 2016 mod 0,3 pct. i
gennemsnit om året fra 2011 til 2014.
Som nævnt forventes mælkeproduktionen i EU-28 at vokse med 4,4 pct. fra 2012 til 2020, men – som i de
foregående år – vil udviklingen uden tvivl variere mellem medlemslandene.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0011.png
Den danske kvote har praktisk taget været udnyttet fuldt ud i alle år siden ordningens indførelse i 1984 og i
nogle år endog overskredet. Siden kvoteåret 2005/06 er den danske kvote udvidet med 8,8 pct., mens pro-
duktion er vokset med nogenlunde samme procent. I indeværende kvoteår (1.4.2013-31.3.2014) ser det ud
til, at kvoten overskrides med ca. 100 mio. kg – svarende til en overskridelse på godt 2 pct.
Store udsving har præget prisen på danske kvoter gennem de senere år, bl.a. afhængig af prisen på mælk
og foderstoffer. Siden 2007 har prisen varieret fra 0,26 kr. pr. kg til 4,64 kr. pr. kg.
På baggrund af væksten i mælkeproduktionen i Danmark sammenlignet med udviklingen i EU-landene un-
der ét, kvoteudnyttelsen her i landet samt den i perioder høje danske kvotepris er det vurderingen, at af-
skaffelsen af kvoterne vil medføre en større vækst i mælkeproduktionen her i landet end i EU-landene un-
der ét. Dette gælder, selv om relativt mange danske malkekvægbrug et højt belånte.
I 2012 nåede den danske mælkeproduktion op på 4.995 mio. kg, inklusive producenternes forbrug til foder
samt i husholdningen, jf. Danmarks Statistik (b), mens der var 587.189 malkekøer ifølge Danmarks Statistik
(c). Disse tal svarer til en mælkeydelse på 8.507 kg pr. malkeko.
Med udgangspunkt i disse tal fra Danmarks Statistik samt på grundlag af ovennævnte vurderinger er der i
tabel 1.5 opstillet tre scenarier: et basis-, et lavvækst- og et højvækst-scenarie for ændringen i produktio-
nen af mælk og i bestanden af malkekøer fra 2012 til 2020 og videre fra 2020 til 2030. I basisscenariet er
mælkeproduktionen forudsat at vokse med 10 pct. i alt fra 2012 til 2020 (mod som nævnt 4,4 pct. i EU-28)
og med 5 pct. fra 2020 til 2030, mens mælkeydelsen er forudsat at stige med 130 kg pr. ko om året gennem
hele perioden, jf. DCE (2013).
Tabel 1.5 Scenarier for udviklingen i bestanden af malkekøer, i mælkeproduktionen og i mælkeydelsen pr.
ko
2012
Antal malkekøer, stk.
Basis-scenarie
Lavvækst-scenarie
Højvækst-scenarie
Samlet mælkeproduktion mio. kg
Basis-scenarie
Lavvækst-scenarie
Højvækst-scenarie
587.189
587.189
587.189
2020
1
575.543
(-5 %) 546.766
(+5 %) 604.320
2030
1
531.891
(-8 %) 489.340
(+8 %) 574.442
4.995
4.995
4.881
5.495
(-5 %) 5.220
(+5 %) 5.770
5.769
(-8 %) 5.308
(+8 %) 6.231
Mælkeydelse, kg pr. malkeko
8.507
9.547
10.847
Tallene i parentes angiver den procentiske forskel mellem lavvækst- og højvækst-scenariet på den ene side
og basisscenariet på den anden side.
Kilde: Egne fremskrivninger, jf. teksten.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lavvækst- og højvækst-scenariet adskiller sig fra basis-scenariet ved henholdsvis en negativ og en positiv
afvigelse på 5 pct. i 2020, hvad angår produktionen af mælk og bestanden af malkekøer samt ved en tilsva-
rende negativ og positiv afvigelse på 8 pct. i 2030.
Udviklingen i produktionen af mælk fra 2012 til 2030 ifølge basis-scenariet er vist i bilag A tabel A.4 sam-
men med udviklingen i bestanden af kvæg.
Kvæg eksklusive malkekøer
Kvægbestanden omfatter udover malkekøer dels afkom fra malkekøerne i form af kviekalve, kvier, tyrekal-
ve, ungtyre mv., dels ammekøer med tilsvarende kategorier af ungdyr. Udviklingen i kvægbestanden siden
2000 er vist i omstående bilag A tabel A.1. I denne tabel er bestanden af ungdyr opdelt skønsmæssigt på af-
kom fra malkekøer og afkom fra ammekøer.
Ungdyr fra malkekoholdet
Set over en længere årrække er bestanden af kviekalve og kvier fra malkekoholdet faldet nogenlunde pro-
portionalt med bestanden af malkekøer, og det samme gælder bestanden af handyr fra malkekoholdet, jf.
tabel A.1.
De fleste nyfødte tyrekalve er i de seneste årtier anvendt som grundlag for produktionen af slagtekreaturer
(fortrinsvis slagtekalve og ungtyre) her i landet. Gennem årene er et varierende antal spæde – eller rettere
2-3 uger gamle – tyrekalve dog eksporteret fortrinsvis til Holland, mens et ligeledes varierende antal tyre-
kalve (fortrinsvis af jerseyrace) er aflivet umiddelbart efter fødslen. Fra 2000 til 2012 varierede eksporten af
2-3 uger gamle tyrekalve fra ca. 3.800 stk. til knap 60.000 stk., mens aflivningen varierede fra godt 20.000
stk. til godt 32.000 stk. i årene 2005-12 (Andersen et al., 2013). Som disse tal for eksport og aflivning indike-
rer, har dansk handyrproduktionen været presset i perioder. Presset skyldes dels konkurrencen fra holland-
ske producenter om de 2-3 uger gamle tyrekalve, dels at vilkårene for handyrproduktionen her i landet til
tider har været så ringe, at handyrproducenterne vanskeligt har kunnet betale en så høj pris for kalvene, at
det har kunnet dække mælkeproducenternes omkostninger ved fodring og pasning af kalvene i de første 2-
3 uger.
Den fremtidige udvikling i bestanden af ungdyr (såvel handyr som hundyr) fra malkekohold afhænger af
mange forhold – herunder bestanden af malkekøer, de økonomiske vilkår for handyrproduktionen her i
landet samt den fremtidige brug af kønssorteret sæd – både hundyrsæd og handyrsæd. Udviklingen i be-
standen af disse ungdyr er derfor forbundet med betydelig usikkerhed navnlig på længere sigt. Til trods her-
for er der i nærværende fremskrivninger forudsat, at bestanden af de pågældende ungdyr inden for de for-
skellige kategorier vil ændre sig proportionalt med ændringen i bestanden af malkekøer.
Ammekøer og ungdyr herfra
Efter en betydelig nedgang i bestanden af ammekøer i årene omkring 2005, da størstedelen af landbrugs-
støtten blev afkoblet, har bestanden stabiliseret sig på et niveau omkring 100.000 stk. I nærværende sam-
menhæng er det forudsat, at bestanden af ammekøer og af ungdyrene herfra forbliver på et uændret ni-
veau frem til 2020 og 2030.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0013.png
1.4 Bestanden af søer og produktionen af smågrise
Som nævnt forudses den samlede produktion af svinekød, inklusive nettoeksport af levende svin i EU-28,
kun at vokse med 2,5 pct. fra 2012 til 2020.
I Danmark afløstes årtier præget af en relativ kraftig vækst i produktionen af smågrise af et mindre fald i
2012 samt en stabilisering i 2013, jf. Bilag A tabel A.2. Efter en vækst fra 23,4 mio. stk. i 2000 til 30,3 mio.
stk. i 2011 faldt produktionen således til 29,7 mio. stk. i 2012 og 2013.
Bestanden af søer var præget af en svagt stigende tendens fra 2000 til 2005, mens bestanden siden da har
udvist en faldende tendens. Forskellen mellem udviklingen i det producerede antal smågrise og i bestanden
af søer skyldes en fortsat vækst i det producerede antal smågrise pr. so pr. år.
I Dubgaard et al. (2013) forudses eksporten af levende svin (fortrinsvis smågrise) at vokse med 8,4 pct. fra
2011-13 til 2020, mens produktionen af svinekød forventes at vokse med 3,9 pct. i samme årrække. Det
svarer til en vækst i antal producerede smågrise på ca. 5,4 pct. i forhold til 2011-13 samt på ca. 6,0 pct. i
forhold til 2013.
Med udgangspunkt i produktionen af smågrise i 2013 samt på grundlag af de nævnte oplysninger fra oven-
nævnte rapport er der opstillet følgende scenarier: et basis-, et lavvækst- og et højvækst-scenarie. I basis-
scenariet er produktionen af smågrise forudsat at vokse med 6 pct. i alt fra 2013 til 2020 samt ligeledes
med 6 pct. fra 2020 til 2030, mens antal smågrise pr. so er forudsat at vokse med 0,5 stk. om året fra 2013
til 2025 og med 0,4 stk. om året fra 2025 til 2030.
Lavvækst- og højvækst-scenariet adskiller sig fra basis-scenariet ved henholdsvis en negativ og en positiv
afvigelse på 5 pct. i 2020, hvad angår bestanden af søer og det producerede antal smågrise samt ved tilsva-
rende negative og positive afvigelser på 8 pct. i 2030.
Tabel 1.6 Scenarier for udviklingen i bestanden af søer samt i produktionen af smågrise
2013
Bestand af søer, 1000 stk.
Basis-scenarie
Lavvækst-scenarie
Højvækst-scenarie
Producerede smågrise, stk. pr. so
1.030
1.030
1.030
28,83
2020
974
(-5 %) 925
(+5 %)1.022
32,33
2030
906
(-8 %) 833
(+8 %) 978
36,83
Samlet smågriseproduktion, 1.000 stk.
Basis-scenarie
29.694
31.476
33.364
Lavvækst-scenarie
29.694
(-5 %) 29.902
(-8 %) 30.695
Højvækst-scenarie
29.694
(+5 %) 33.049
(+8 %) 36.033
Tallene i parentes angiver den procentiske forskel mellem lavvækst- og højvækst-scenariet på den ene side
og basisscenariet på den anden side.
Kilde: Egne fremskrivninger jf. teksten
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0014.png
Produktionen af slagtesvin
Efter årtier med næsten uafbrudt vækst i produktionen af slagtesvin stagnerede produktionen på et niveau
omkring 22,5 mio. stk., hvorefter den faldt til 19,3 mio. stk. i 2013.
At produktionen af slagtesvin stagnerede i årene 2005-07 og efterfølgende faldt betragteligt, samtidig med
at produktionen af smågrise voksede frem til 2011 og siden da kun faldt lidt, skyldes en kraftig vækst i ek-
sporten af smågrise. Eksporten af smågrise, der frem til 2000 lå på et meget lavt niveau, nåede i 2013 op på
9,2 mio. stk.
Den væsentligste forklaring på eksporten af smågrise er kort sagt som følger: Før det første at effektiviteten
i dansk smågriseproduktion er særdeles høj – så høj i forhold til produktionen i Tyskland og Polen, at dan-
ske smågrise kan afsættes i de to lande i konkurrence med landenes egne smågrise trods væsentlige om-
kostninger ved eksport af danske smågrise i form af transport- og dyrlægeomkostninger mv. For det andet
at produktionen af slagtesvin har væsentligt gunstigere økonomiske vilkår i Tyskland og Polen end i Dan-
mark, og at slagtesvineproducenter i disse lande derfor er i stand til at betale en højere pris for smågrise
end de danske slagtesvineproducenter, hvilket som følge af transport- og dyrlægeomkostninger er en for-
udsætning for eksporten. For en mere udførlig omtale af udviklingen i den primære svineproduktion i Dan-
mark henvises til Hansen (2012).
Dubgaard et al. (2013) forudser som nævnt, at produktionen af svinekød her i landet vokser med 3,9 pct.
fra 2011-13 til 2020, hvilket som følge af nedgangen i produktionen fra 2011 til 2013 svarer til en vækst på
8,5 pct. i forhold til 2013.
De tre scenarier for udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte tager udgangspunkt i produktionen i
2013. I basisscenariet er der herudover forudsat en vækst i produktionen på de nævnte 8,5 pct. fra 2013 til
2020 samt på 6 pct. fra 2020 til 2030.
Lavvækst- og højvækst-scenariet adskiller sig fra basis-scenariet ved henholdsvis en negativ og en positiv
afvigelse på 8 pct. i 2020 samt ved tilsvarende afvigelser på 10 pct. i 2030.
Tabel 1.7 Scenarier for udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte
2013
2020
2030
Produktion, 1.000 stk.
Basis-scenarie
19.280
20.919
22.174
Lavvækst-scenarie
19.280
(-8 %) 19.245
(-10 %) 19.957
Højvækst-scenarie
19.280
(+8 %) 22.592
(+10 %) 24.391
Tallene i parentes angiver den procentiske forskel mellem lavvækst- og højvækst-scenariet på den ene side
og basisscenariet på den anden side.
Kilde: Egne fremskrivninger, jf. teksten.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0015.png
1.5 Æg, fjerkræ og pelsdyr
Omfanget af æg-, fjerkræ- og pelsdyrproduktionen forventes ikke at ændre sig væsentligt i de kommende
år, hvorfor det – da disse produktionsgrene kun tegner sig for en beskeden andel af ammoniakfordampnin-
gen fra husdyrholdet – er forudsat, at produktionen forbliver på et uændret niveau i forhold til 2013.
1.6 Afsluttende bemærkninger
Som nævnt indledningsvis vil udledningen af ammoniak fra husdyrgødningen i de kommende år udover om-
fanget af husdyrproduktionen afhænge af en række andre forhold – herunder hvilke teknologier der tages i
brug for at reducere fordampningen af ammoniak fra staldene. Nye stalde samt renovering af eksisterende
stalde er underlagt bestemmelser i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om ammoniakreduktion samt om
anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Ifølge førstnævnte krav skal fordampningen af ammoniak fra
nye og renoverede stalde som hovedregel formindskes med mindst 30 pct. i forhold til ”det bedste staldsy-
stem mht. til ammoniakfordampning i 2005/06”. Dette krav om 30 pct. reduktion gælder for husdyrbrug,
hvortil der er ansøgt om tilladelsen den 15.3.2011 eller senere.
Hvor store dele af produktionen inden for de forskellige husdyrgrene, der i 2020 og 2030 vil finde sted i
husdyrbrug, der er underlagt kravet om ammoniakreduktion, vil bl.a. afhænge af væksten i den pågælden-
de produktion. Jo større væksten bliver, desto større staldinvesteringer må man forvente. Og jo større disse
investeringer bliver, desto større dele af produktionen vil finde sted i renoverede og nye stalde. En ekstra
vækst i en given produktion på fx 10 pct. vil derfor ikke resultere i en ligeså stor ekstra vækst i ammoniak-
fordampning fra de pågældende staldbygninger.
1.7
Referencer
Andersen, Johnny M. (a). ”Jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrug”
Landbrugets Økonomi (fle-
re årgange).
Kapitel 1. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Andersen, Johnny M. og Henning O. Hansen (2013). ”Analyse af spædkalveeksporten samt effekten på be-
skæftigelsen” IFRO Udredning 2013/9. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Danmarks Statistik (a) ”Regnskabsstatistik for jordbrug” samt egne beregninger på grundlag af den stikprø-
ve af regnskaber med tilhørende opregningsfaktorer, der danner grundlag for denne statistik.
Danmarks Statistik (b). ”www.statistikbanken.dk/ANI7”
Danmarks Statistik (c). ”www.statistikbanken.dk/HDYR1”
Danmarks Statistik (c). ”www.statistikbanken.dk/ANI4”
DCE (2013). ”Projection of SO
2
, NO
x,
NMVOC, NH
3
and Particle Emissions – 2012-2035” Scientific Report
from DCE – Danish Centre for Environment and Energy, No. 81. 20013. Aarhus Universitet.
Dubgaard, Alex, Frederik Møller Laugesen, Ebba Elisabeth Ståhl, Julie Rose Bang, Erik Schou, Brian H. Jacob-
sen, Jens Erik Ørum og Jørgen Dejgård Jensen (2013). Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgas-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0016.png
reducerende tiltag i relation til landbruget. IFRO Rapport nr. 221. Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi.
European Commission (2013). ”Prospects for Agricultural Markets and Income in the EU 2013-2023.
Hansen, Jens (2014). ”Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder” (endnu ikke publiceret).
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Landbrug & Fødevare (a)
(www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Statistik_svin
/Tidligeres_statistikker.aspx).
Hansen, Jens (2012). ”Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien”. IFRO Udredning
2012/16. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Scenarier for ammoniakemissionen 2020 og 2030
Udarbejdet af Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen, DCE, Århus Universitet
I 2013 udarbejdede DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet en fremskrivning af am-
moniakemissionen for perioden 2012-2035 som er publiceret i DCE rapport nr. 81 i december 2013 (Nielsen
et al., 2013a). Fremskrivningen er en basisfremskrivning og inkluderer effekten af allerede vedtagne politik-
ker og virkemidler.
Miljøstyrelsen (MST) har efter aftale med IFRO - Fødevareministeriet anmodet Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi, Københavns Universitet om deres vurdering af de forudsætninger, der ligger til grund
for DCE´s basisfremskrivning
”Der ønskes en vurdering og diskussion af de anvendte beregningsforudsæt-
ninger med fokus på de beregningsforudsætninger, der er centrale for fremskrivninger med henblik på en
opstilling og vurdering af yderligere scenarier for ammoniakudledningen frem mod 2020 og 2030.”.
I de føl-
gende afsnit sammenholdes DCE´s basisfremskrivning med fire forskellige ammoniakfremskrivningsscenari-
er, som er baseret på en husdyrproduktion vurderet af IFRO samt antagelser om implementering af miljø-
teknologi af Miljøstyrelsen.
Emissionerne i IFRO scenarierne og DCE fremskrivningen er alle beregnet med den samme metode som an-
vendes i forbindelse med de årlige danske emissionsopgørelser. For en mere detaljeret beskrivelse af mo-
dellen for beregning af landbrugets emissioner henvises til Mikkelsen et al., 2011. Landbruget bidrager med
langt den største del af emissionen. Alle beregninger omfatter emissionen fra alle sektorer – dvs. ikke kun
landbrug. Beregningerne indeholder også emission fra voksende afgrøder, men denne kilde indgår ikke i af-
rapporteringen til NEC direktivet (NECD).
2.1 DCE – basisfremskrivning af NH
3
emissionen 2012-2035
Fremskrivning af husdyrproduktionen og forventningerne til implementering af ammoniakreducerende
teknologier er baseret på oplysninger og samtaler med de forskellige produktionsgrene indenfor land-
brugserhvervet; Landbrugets Rådgivningscenter, afd. for kvæg, Videncenter for Svineproduktion, Copenha-
gen Fur og Landbrug & Fødevarer. På baggrund heraf har DCE udarbejdet fremskrivning for ammoniak
(NH
3
) for årene 2012 til 2035. For yderligere information om baggrunden for de anvendte forudsætninger
henvises til Nielsen et al. (2013a).
DCE´s basisfremskrivning er baseret på 2011, som seneste historiske emissionsår, dvs. endeligt rapportere-
de emissioner, og de efterfølgende år fra 2012 til 2035 er fremskrevet (se tabel 2.1). Langt størstedelen, 95-
97 % af NH
3
emissionen, udledes fra landbrugssektoren, hvoraf husdyrproduktionen udgør den største bi-
dragsyder. På baggrund af de opstillede forudsætninger forventes, at emissionen falder fra 74 kt NH
3
i 2011
til 70 kt NH
3
i 2020, dernæst forventes en yderligere reduktion til 64 kt NH
3
i 2035. Det samlede fald i emis-
sionen fra 2011-2035 svarer til en reduktion på 14 %.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0018.png
Tabel 2.1 DCE´s basisfremskrivning – ammoniakemission 2011-2035 (Nielsen et al., 2013a)
NH
3
, kt
Husdyrgødning
Handelsgødning
Græsning
Voksende afgrøder
Slam
Markafbrænding
NH
3
behandlet halm
Andre sektorer
Total
2011
59,74
3,94
1,81
5,42
0,06
0,09
0,24
2,87
74,16
2012
59,47
3,70
1,86
5,34
0,06
0,12
NO
2,85
73,40
2015
57,79
3,67
1,84
5,28
0,06
0,12
NO
2,69
71,45
2020
56,81
3,48
1,94
5,18
0,06
0,12
NO
2,65
70,25
2025
53,73
3,39
1,97
5,13
0,06
0,12
NO
2,89
67,30
2030
50,99
3,24
2,00
5,08
0,06
0,12
NO
3,22
64,71
59,50
2035
49,73
3,16
2,01
5,03
0,06
0,12
NO
3,52
63,63
58,47
Total inkluderet under NECD
68,42
67,94
66,04
64,94
62,05
Note til tabel: Emissioner i 2011 er historiske data, mens emissioner 2012 – 3035 er fremskrevet.
2.2 IFRO – basisscenarie samt høj- og lavvækstscenarie
IFRO, MST og DCE har udarbejde følgende scenarier:
1.
2.
3.
4.
Scenarie BAS-neutral: basis køer og basis svin + neutral teknologiudvikling
Scenarie BAS-progressiv: basis køer og basis svin + progressiv teknologiudvikling
Scenarie BAS SV: basis svin og vækst i kvæg + progressiv teknologi for kvægbedrifter
Scenarie BAS KV: basis køer og vækst i slagtesvin + progressiv teknologiudvikling for svinebedrifter
Antagelser for fremskrivning af husdyrproduktionen i de forskellige scenarier er udarbejdet af IFRO, jf kapi-
tel 1, og forventningerne til implementering af ammoniakreducerende teknologi er udarbejdet af MST, jf bi-
lag B. Disse antagelser for scenarierne er alle anvendt som data input i samme modelopsætning, som er an-
vendt til estimering af DCE´s basisfremskrivning.
IFRO har i sine forslag til scenarier for husdyrproduktionen lagt vægt på produktionen af svin og kvæg, som
udgør de vigtigste produktionsgrene indenfor landbruget, og har i et notat beskrevet valget af de antagel-
ser, der ligger til grund for husdyrproduktionens udvikling i scenarierne (Hansen, 2014). I antagelserne er
angivet et basisscenarie, et lavvækstscenarie og et højvækstscenarie. IFRO har som udgangspunkt antaget,
at der ikke vil være høj vækst i flere produktionsgrene samtidig og har derfor ikke et scenarie, der omfatter
højvækst for både svine- og kvægproduktionen.
2.3 Implementering af miljøteknologi
Miljøstyrelsen har på baggrund af miljøgodkendelserne i 2007-2013 udarbejdet et neutralt og et progressivt
scenarie for implementering af miljøteknologi. Ønsker landmanden at renovere sine stalde eller bygge nye
stalde, hvilket typisk vil forekomme, når der planlægges en udvidelse af husdyrproduktionen, så vil bedrif-
ten ifølge BEK 1280 af 08/11/2013 blive mødt med et krav om 30 % reduktion i ammoniakemissionen fra
stald og lager i forhold til korrigerede normtal 2005/06 angivet i bekendtgørelsen. Kravet gør sig ikke alene
gældende for den nye stald, men for alle stalde på bedriften. En række BAT tiltag kan bringes i anvendelse,
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0019.png
og flere af teknologierne vil have et større reduktionspotentiale end de 30 %. For at opnå en ammoniakre-
duktion kan landmanden vælge en staldtype med lavere emissioner end angivet for referencestalden; væl-
ge en ændret fodersammensætning; vælge at etablere miljøteknologiske løsninger i stalden (typisk luftfiltre
og gylleforsuring) eller vælge fuld overdækning af lager.
I tabel 2.2 er vist DCE´s antagelser om implementering af miljøteknologi anvendt i basisfremskrivningen
sammenholdt med Miljøstyrelsens forventninger, som er anvendt i IFRO fremskrivningsscenarier. Procen-
terne angiver hvor stor en del af produktionen, der forventes at have mødt et krav om 30 % reduktion af
ammoniak fra stald og lager. Eksempelvis antages det i DCE’s basisfremskrivning, at 5 % af det samlede an-
tal søer vil være placeret i et staldsystem, hvor emissionen fra stald og lager er 30 % lavere.
For slagtesvin er valgt en kategori med 60 % reduktion, fordi de store bedrifter ofte vælger miljøteknikker
som kemiske luftrensere og gylleforsuring i stald, hvis reduktionspotentiale ligger i størrelsesorden på ca.
60 %.
De røde tal angiver, at der er interpoleret – f.eks. er værdierne for søer interpoleret mellem 2015 og 2035.
Tabel 2.2 Antagelser for hvor stor en procentandel af produktionen som har mødt et reduktionskrav.
DCE’s basisfremskrivning
Søer
Smågrise
Slagtesvin
Slagtesvin
Malkekvæg
Kvier
Mink
Slagtekyllinger
Høns
Søer
Smågrise
Slagtesvin
Slagtesvin
Malkekvæg
Kvier
Mink
Slagtekyllinger
Høns
Søer
Smågrise
Slagtesvin
Slagtesvin
Malkekvæg
Kvier
Mink
Slagtekyllinger
30 % reduktionskrav
20 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
60 % reduktion
30 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
40 % reduktion
40 % reduktion
30 % reduktionskrav
20 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
60 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
40 % reduktion
40 % reduktion
30 % reduktionskrav
20 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
60 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
30 % reduktionskrav
40 % reduktion
2011
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2011
0
0
0
-
0
0
0
0
0
2011
0
0
0
-
0
0
0
0
2015
5
5
5
5
11
11
0
25
29
2015
29
69
35
-
21
15
53
30
51
2015
33
78
40
-
24
17
59
34
2020
29
20
21
11
25
25
50
50
64
2020
37
87
44
-
26
19
64
38
63
2020
41
97
49
-
29
21
71
42
2025
53
23
38
18
63
63
75
75
100
2025
58
91
63
-
63
60
82
69
82
2025
71
99
75
-
65
61
86
71
2030
76
27
54
24
100
100
100
100
100
2030
79
96
81
-
100
100
100
100
100
2030
100
100
100
-
100
100
100
100
2035
100
30
70
30
100
100
100
100
100
2035
100
100
100
-
100
100
100
100
100
2035
100
100
100
-
100
100
100
100
Neutral antagelse om udvikling i miljøteknologi
Progressiv antagelse om udvikling i miljøteknologi
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0020.png
Høns
40 % reduktion
0
57
71
86
100
100
DCE’s antagelser om miljøteknologi
Implementering af miljøteknologi i stalden kommer i spil ved udvidelse af husdyrproduktionen. Og hvis
staldene på grund af nedslidning skal udskiftes. En stor del af de danske stalde blev bygget i perioden 1995-
2005 og med en 25-35 års levetid forventes stort set alle stalde at være udskiftet i 2030, og har derfor mødt
kravet om en 30 % reduktion af ammoniakemissionen. Derfor er antaget, at alle kvægstalde har mødt kra-
vet om 30 % reduktion i 2030 og alle svinestalde i 2035. Der er angivet relativt lave procentsatser for miljø-
teknologi i 2015 fordi den økonomiske situation gør det vanskeligt for mange at låne penge til større an-
lægsprojekter.
På baggrund af samtaler med Landbrugets Rådgivningscenter, afd. for kvæg, Videncenter for Svineproduk-
tion, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer er det vurderet i hvilket omfang, det kan forventes, at der
implementeres miljøteknologi. På baggrund heraf har DCE udarbejdet nogle antagelser for udviklingen i
implementeringen af miljøteknologi for malkekvæg, kvier, søer, smågrise, slagtesvin, slagtekyllinger, høns
og mink. For en mere detaljeret beskrivelse af forudsætninger henvises til Nielsen et al. (2013a).
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en egentlig systematisk indsamling af data for anvendelsen af mil-
jøteknologi indenfor landbruget, og derfor er effekten fra ammoniakreducerende teknologi ikke indregnet i
den danske emissionsopgørelse. For at matche emissionen i den historiske danske emissionsopgørelse er
der derfor angivet, at udbredelsen af miljøteknologi i 2011 er lig nul.
MST’s antagelser om miljøteknologi
MST har leveret antagelser om implementeringen af miljøteknologi (se bilag B), som er kombineret med IF-
RO’s fremskrivningsscenarier af antallet af husdyr. DCE har herefter beregnet NH
3
emissionen frem til 2030
for de forskellige scenarier. Miljøstyrelsen har leveret input vedrørende antagelser om miljøteknologi til IF-
RO´s fremskrivningsscenarier af ammoniakemissioner frem til 2030 (MST, 2014). Da et solidt datagrundlag
for udbredelsen af miljøteknologi ikke er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, har Miljøstyrelsen givet et
kvalificeret skøn over teknologianvendelsen på basis af udtræk fra miljøgodkendelsessystemet husdyrgod-
kendelse.dk (MST, 2014).
Husdyrgodkendelse.dk er en database som giver et præcist billede af, hvilken emission der er givet tilladel-
se til på de enkelte husdyrbrug, hvor stor ammoniakreduktionen er i forhold til et givent referencesystem,
samt hvor stor en andel af reduktionen, der skyldes anvendelse af miljøteknologi. På baggrund af tilbage-
meldinger fra kommunerne antages det at 10 % af godkendelserne ikke bliver udnyttet inden fristen på to
år.
Reduktionsprocenten i den enkelte miljøgodkendelse vil afhænge af, hvilken teknologi husdyrproducenten
vælger at bruge til opfyldelse af ammoniakreduktionskravet. F.eks. vil valg af forsuringsteknologi medføre
en højere reduktion end 30 %.
Ud fra dataudtrækket over miljøgodkendelser meddelt i 2013, er den aktuelle reduktionsprocent opgjort
per dyregruppe, da forskellige strategier for reduktion vil gøre sig gældende. Fordelingen i 2013-udtrækket,
antages at være dækkende fra 2011 og frem, (da både de generelle reduktionskrav på 30 % og de skærpede
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BAT-krav trådte i kraft i 2010. Fra 2007-2010 er det antaget at reduktionen var 2/3 af 2013-udtrækket, idet
kravet var højere end 15 % men mindre end 30 %. Reduktionskravet kan opfyldes via foderoptimering, valg
af staldsystem, overdækning af lager eller ved implementering af miljøteknologi. DCE har alene været inte-
resseret i input vedrørende reduktion fra miljøteknologi, fordi der i DCE´s modelopsætningen som beregner
ammoniakemissionen, allerede er taget højde for reduktioner som følge af foderoptimering og ændring i
staldtyper.
Det antages at ca. 25 % af produktionen vil blive omfattet af en husdyrgodkendelse i perioden 2013-21. Fra
2020 og frem vil antallet af miljøgodkendte husdyrbrug gå mod 100 % drevet af udvidelse af husdyrproduk-
tionen samt udskiftning af ældre, utidssvarende brug.
For at kunne anvende tallene fra dataudtrækket, som input i DCE’s fremskrivningsmodel, er de aktuelle an-
tal dyreenheder (DE) med en given reduktionsprocent, omregnet til det tilsvarende antal DE med 30 % re-
duktion, da det er andelen af produktionen, som har mødt et krav om 30 % reduktion, som DCE regner
med.
På baggrund heraf har MST vurderet de antagelser, der er lagt til grund for den udvikling i anvendelse af
miljøteknologi, som i scenariefremskrivningen hedder ”neutral udvikling” og som følger den udvikling, der
har kunnet konstateres fra 2007 og frem. I scenariefremskrivningen ”progressiv udvikling” er det lagt til
grund, at antallet af husdyr stiger. Med en stigende husdyrproduktion, vil flere brug hurtigere end i dag, få
brug for en miljøgodkendelse og dermed blive stillet overfor kravet om 30 % ammoniakreduktion. Det er
derfor i den ”progressive udvikling” antaget, at 100 % af alle brug vil være miljøgodkendt allerede i 2030 i
stedet for i 2035, som det antages i den ”neutrale udvikling”.
2.4 Antagelser om øvrige variable
I scenariekørslerne er anvendt samme antagelse om gylleforsuring ved udbringning, som anvendt i DCE’s
basisfremskrivning. Det samme gælder for landbrugsarealet. Der antages ikke væsentlige ændringer i sam-
mensætningen af afgrøder, og derfor er landbrugsarealet bestemmende for emissionen fra voksende af-
grøder. Mængden af udbragt slam på landbrugsjord er fastholdt på samme niveau som i DCE’s basisfrem-
skrivning, baseret på et gennemsnit af 2007-2011.
Anvendelsen af handelsgødning afhænger af kvælstof i husdyrgødning og varierer således i takt med hus-
dyrproduktionens størrelse, hvilket der er taget højde for i alle scenarier.
2.5 Præsentation af scenarier
I figur 2.1 er vist den samlede ammoniakemission fra 2012 til 2030 i scenariekørslerne sammenholdt med
DCE´s basisfremskrivning. De beregnede emissioner i alle fremskrivninger omfatter den total emission inkl.
emission fra andre sektorer og fra voksende afgrøder.
I 2030 er emissionen i DCE’s basisfremskrivning beregnet til at være 64.700 tons NH
3
, mens emissionen i
scenarierne er lavere og ligger mellem 56.200 – 58.400 tons NH
3
. Det svarer til en forskel mellem scenarier-
ne og DCE´s basisfremskrivning på mellem 10-13 %. I 2012 er emissionen i scenarierne ca. 2.000 tons NH
3
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0022.png
lavere DCE´s basisfremskrivning, hvilket skyldes, at svineproduktionen er faldet med ca. 5 % fra 2011 til
2012. De efterfølgende år forøges forskellen mellem DCE´s basisfremskrivning og scenarierne, dette skyldes
en kombination af lavere forventninger til vækst i husdyrproduktionen og højere forventninger til imple-
mentering af miljøteknologi end antaget i DCE’s basisfremskrivning.
Figur 2.1 Fremskrivningsscenarier af NH
3
emissionen
For de nye scenarier er emissionen højest for scenarie 3, som omfatter en vækst i kvægproduktionen med
tilhørende progressiv teknologiudvikling, mens svineproduktionen fremskrives med basisniveau. Scenarie 2
med basis fremskrivning for både kvæg og svin kombineret med progressiv miljøteknologi viser den laveste
emission. Dog er forskellen mellem de forskellige scenarier relativ beskeden, og varierer således mellem 1
% i 2015 til 4 % i 2030.
Kommentarer til udviklingen i husdyrproduktionen
I det følgende afsnit er angivet nogle kommentarer til antagelserne om husdyrproduktionens udvikling i de
forskellige scenarier fra IFRO samt DCE’s basisfremskrivning, hvilket kan tydeliggøre årssagen til forskellen i
emissionen i 2020 og 2030 i de forskellige fremskrivninger.
Kommentarer til udviklingen af kvægproduktionen
I tabel 2.3 er vist antallet af malkekvæg i de forskellige scenarier og DCE’s basisfremskrivning. Landbrugssta-
tistikken 2013 viser, at antallet af malkekvæg er steget markant fra 2011 til 2012, hvilket kan indikere, at
malkekvægbesætningerne opruster til mælkekvoten frigives i 2015. Antallet af malkekøer i 2012 er således
noget højere i scenarierne end fremskrevet i DCE basis. I DCE basis forventes til gengæld en stigning i antal
malkekøer og mælkeproduktionen frem til 2030 som er noget højere end i IFRO´s antagelser, som forventer
et fald i antallet af malkekøer på mellem 2 og 17 % som følge af en stigning i mælkeydelsen pr. ko.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0023.png
Tabel 2.3 Antagelser om antallet af malkekvæg
Forskellen mellem
2012-2030 angivet i
procent
-9
-17
-2
11
Antal malkekøer
IFRO basis
IFRO - lavvækst
IFRO - højvækst
DCE basis
2011
565.108
2012
587.200
587.200
587.200
565.100
2020
575.500
546.800
604.300
600.000
2030
531.900
489.300
574.400
625.000
Sammenholdes den totale mængde produceret mælk ses det, at IFRO antager en stigning på 10 % fra 2012
til 2020, mens DCE har estimeret en stigning i samme periode på 17 %. Forskellen er mere markant for pe-
rioden fra 2020 til 2030. Hvad angår antagelser om mælkeydelsen pr. ko stemmer antagelserne i IFRO’s
scenarier og DCE´s basisfremskrivning overens - forskellen er mellem 2 – 5 %.
Tabel 2.4 Total mælkeproduktion og mælkeydelse
IFRO - basis
2012
2020
Mælkeproduktion, mio., kg
4.995
5.495
Mælkeydelse, kg pr. ko
8.507
9.547
DCE 2013
Mælkeproduktion, mio., kg
5.064
5.923
Mælkeydelse, kg pr. ko
8.962
9.871
Kommentarer til udvikling af svineproduktionen
2030
5.769
10.847
6.934
11.094
2012-2020 2012-2030 2020-2030
10
15
5
12
14
28
17
10
37
12
17
24
Antallet af søer og antagelsen om produktionseffektiviteten i form af antal smågrise pr. årsso er bestem-
mende for produktionen af smågrise og slagtesvin. Grundlæggende er forventningerne til vækst for både
søer, smågrise og slagtesvin i DCE’s basisfremskrivning noget højere end antaget af IFRO. Som tidligere
nævnt faldt svineproduktionen fra 2011 til 2012, hvilket giver et lavere udgangspunkt for 2012 situationen.
I DCE’s basisfremskrivning er antallet af søer fastholdt på et relativt konstant niveau, mens IFRO i alle sce-
narier forventer en nedgang i antallet på mellem 3 og 18 %. Samtidig forventes det i DCE’s basisfremskriv-
ning, at eksporten af smågrise fortsat vil stige frem til 2030, dette forklarer den høje vækst i antallet af pro-
ducerede smågrise. De smågrise, der ikke eksporteres, indgår i slagtesvinsproduktionen. IFRO er mere til-
bageholdende med eksportpotentialet, og angiver en vækst for smågrise på mellem 3 og 21 %, mens slag-
tesvinsproduktionen i højvækstscenariet svarer til en stigning på 24 % i forhold til 2012. I vækstscenariet for
svin (scenarie 4) er det valgt at antage en højvækst for slagtesvin, mens produktionen af søer og smågrise
svarer til basisniveau.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0024.png
Tabel 2.5 Antagelser om antallet af søer og antal producerede smågrise og slagtesvin
Antal søer (1000 stk.)
IFRO basis
IFRO - lavvækst
IFRO - højvækst
DCE - basis
DCE - 2014 emissionsopgørelse
Antal smågrise (1000 stk.)
IFRO basis
IFRO - lavvækst
IFRO - højvækst
DCE - basis
DCE - 2014 emissionsopgørelse
Antal slagtesvin (1000 stk.)
IFRO basis
IFRO - lavvækst
IFRO - højvækst
DCE - basis
DCE - 2014 emissionsopgørelse
Eksport af smågrise (1000 stk.)
IFRO basis
IFRO - lavvækst
IFRO - højvækst
DCE - basis
DCE - 2014 emissionsopgørelse
1
2011
2012
1.011
1.011
1.011
2020
974
925
1.022
1.050
2020
31.500
29.900
33.000
34.400
2020
20.900
19.200
22.600
23.400
2020
10.600
10.700
10.500
11.000
Forskellen mellem
2030 2012-2030 angivet i procent
906
833
978
1.050
2030
33.400
30.700
36.000
39.100
2030
22.200
20.000
24.400
25.600
2030
11.200
10.700
11.600
13.500
11
7
16
46
13
1
24
20
12
3
21
28
-10
-18
-3
-1
1.063
1.063
2011
1.061
1.011
2012
29.700
29.700
29.700
30.500
29.700
2012
1
30.000
30.000
2011
21.900
21.900
2011
19.700
19.700
19.700
21.300
20.400
2012
2
8.100
8.100
10.000
10.000
10.000
9.200
9.300
Antal af antal producerede slagtesvin fremgår ikke direkte af Landbrugsstatistikken og er derfor beregnet. Forskellen
på DCE´s og IFRO´s beregning er 4 %. DCE´s beregning er baseret på slagtedata fra Danmarks Statistik.
2
Antallet af eksporterede smågrise er 7 % mindre i DCE´s emissionsopgørelse i 2014 end angivet i IFRO scenarierne.
DCE´s angivelse er baseret på intern information fra Danmarks Statistik.
Øvrige husdyrproduktionsgrene
I DCE’s basisfremskrivning er antaget en stigning i både fjerkræ- og minkproduktionen, mens IFRO for hele
perioden frem til 2030 fastholder fjerkræproduktionen på samme niveau som 2007-2011 og minkprodukti-
onen på samme niveau som i 2012.
2.6 Ekstra scenariekørsel – DCE husdyrproduktion kombineret med MST miljø-
teknik (DCE–MST)
I DCE’s basisfremskrivning er antaget en stigning i husdyrproduktionen indenfor alle produktionsgrene;
kvæg, svin, fjerkræ og mink, mens forventningerne til vækst i IFRO´s basis er lavere (scenarie 1 og 2). Scena-
rierne med højvækst-antagelserne er antaget som højvækst for enten kvæg eller svin (slagtesvin). Det for-
klarer delvis den lavere emission i IFRO scenarierne. Men også effekten af miljøteknologien spiller en rolle. I
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0025.png
DCE’s basisfremskrivning er antaget et relativt konservativt skøn for implementeringen af miljøteknologi,
mens IFRO scenarierne er kombineret med mere optimistiske forventninger baseret på informationer fra
miljøgodkendelserne. For at få en fornemmelse af, hvor stor effekten fra miljøteknikken er, er der kørt et
scenarie med vækst i husdyrproduktionen, som antaget i DCE’s basisfremskrivning kombineret med anta-
gelser om neutral udvikling af miljøteknik (DCE-MST). Emissionen fra 2012 til 2015 er betydelig lavere end
DCE’s basisfremskrivning, fordi antagelserne om miljøteknik er noget mere optimistiske, men effekten ud-
jævnes frem til 2020, fordi MST antager en relativ lille fremgang i miljøteknologien i denne periode (se tabel
2.2). I perioden 2020 til 2030 følger emissionen samme reduktionsrate som DCE’s basisfremskrivning, men
dog parallelforskudt. Husdyrproduktionens størrelse er således afgørende for emissionen.
Figur 2.2 Ekstra scenarie DCE-MST sammenholdt med øvrige fremskrivningsscenarier
2.7 Emissionsscenarier sammenholdt med EU kommissionens forslag
Kommissionens NEC-direktiv forslag angiver en reduktion i emissionen af NH
3
fra 2005 til 2020 på 24 % og
en reduktion i 2030 på 37 %. I den danske afrapportering i 2013 er den totale emission i 2005 beregnet til
83 kt NH
3 -
- dvs. inkl. emission fra ikke-landbrugsrelaterede kilder samt emission fra voksende afgrøder.
Heraf stammer 79 kt NH
3
fra landbruget. En 24 % reduktion i 2020 svarer således til en emission på 63 kt
NH
3
og 37 % i 2030 svarer til 52 kt NH
3
.
Scenarierne 1 – 4 viser en emission i 2020 på mellem 64,0 – 65,3 kt NH
3
og i 2030 på mellem 56,2 – 58,4 kt
NH
3
. Dette er lidt højere end reduktionsforslagene for 2020 og 2030, se tabel 2.6.
Mankoen – dvs. forskellen mellem EU kommissionens forslag og de forskellige fremskrivninger varierer for
IFRO scenarierne mellem 1 – 2 kt NH
3
for 2020 og 4 – 5 kt NH
3
i 2030, mens mankoen i DCE’s basisfrem-
skrivning er noget højere 7 kt NH
3
i 2020 og 12 kt NH
3
i 2030.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0026.png
Tabel 2.6 Fremskrevet total NH
3
emission i 2020 og 2030, samt reduktionsmål i kt NH
3
2005
Kommissionens forslag
DCE
Senarie 1
Senarie 2
Senarie 3
1
2020
2030
2020 - 24 %
63,0
2
2030 - 37 %
52,2
2
Manko
82,8
-
-
-
1
70,2
64,5
64,0
65,3
64,7
57,3
56,2
58,4
7,2
1,5
1,0
2,3
2,1
12,5
5,1
4,0
6,2
4,8
Senarie 4
-
65,0
57,0
Historisk emission, Nielsen et al. (2013b).
2
Reduceret i forhold til 2005 emissionen på 82,8 kt NH
3
2.8 Vurdering af usikkerhed
Emissionen af NH
3
kommer langt overvejende fra landbrugssektoren. De øvrige kilder fra energisektoren,
industrielle processer og affald er alle små bidrag, og selv om nogle af kilderne er forbundet med stor usik-
kerhed, så er den samlede usikkerhed fra disse kilder for totalemissionen lille. De største usikkerheder for
den samlede ammoniakemission er således forbundet med husdyrproduktionen, hvoraf de vigtigste usik-
kerheder er antagelserne omkring udviklingen af antallet af dyr og antagelserne omkring forventningerne
til implementering af miljøteknologi.
De fleste miljøteknologier er omkostningstunge og vil derfor kun komme i spil i forbindelse med ønsket om
at udvide husdyrproduktionen. Der ligger en stor usikkerhed i, hvor hurtigt der sker en vækst i renovering
samt bygning af nye stalde og denne udskiftningsrate er i høj grad afhængig af den økonomiske situation og
forholdene på eksportmarkederne. Det skal dog bemærkes, at visse miljøteknologier kan implementeres i
eksisterende stalde, men de fleste implementeres i forbindelse med nybyggeri. En mindre udvidelse i hus-
dyrproduktionen kan måske foretages i eksisterende stalde, men ellers vil usikkerhederne vedrørende mil-
jøteknologi være de samme, som gør sig gældende for usikkerhederne i udviklingen af husdyrproduktionen.
De mest betydende husdyrkategorier er malkekvæg, svin og pelsdyr. Den samlede mælkeproduktion efter
mælkekvoten frigives i 2015 afhænger af Danmarks konkurrenceevne – større efterspørgsel vil øge produk-
tionspotentialet, og er sammen med mælkeydelsen bestemmende for antallet af malkekøer. Andre lande
gør sig formodentlig de samme tanker, og vil ligeledes i det omfang, det er muligt skrue op for produktio-
nen, hvilket kan være med til at presse prisen på mælk. EU vurderer, at den danske mælkeproduktion i de
kommende år vil stige 12,5 %, mens Arla Foods og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er endnu
mere optimistiske og forventer således en stigning til 6 milliarder kg mælk i 2018/19, hvilket svarer til en
stigning på 20 % i forhold til 2012 under forudsætning af, at finansiering og miljøgodkendelse kan gennem-
føres.
Størstedelen af dansk produktion af svinekød eksporteres (ca. 90 %) og efterspørgsel i de nuværende vigtig-
ste eksportlande som Tyskland, England, Japan og Polen er derfor af afgørende betydning for forventnin-
gerne til svineproduktionen i fremtiden. Derudover har også forhold som prisen på foder, miljøkrav, syg-
domstryk og krav til dyrevelfærd en betydning for hvilken retning produktionen går og med hvilken ha-
stighed.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0027.png
Pels fra mink kan betragtes som en luksusvare, og er fuldstændig afhængig af den økonomiske udvikling
globalt og særligt i de store eksportlande som Kina, Rusland og USA.
I et forsøg på at kvantificere usikkerheden har DCE i en tidligere ammoniakfremskrivning (DCE_Frem2011)
set nærmere på konsekvensen for emissionen, hvis der blev justeret på nogle af de vigtigste parametre,
som f.eks. ændringer i husdyrproduktion og miljøteknologi (Nielsen et al., 2012). Denne følsomhedsanalyse
viste en variation på total emissionen på -10 % til +15 %. Forskellen mellem IFRO scenarierne og DCE´s ba-
sisfremskrivning er lavest i 2012, hvor de faktiske landbrugsforhold er kendt. Forskellen på de 3 % skyldes
et fald i svineproduktionen i forhold til det, som DCE havde antaget. I 2020 er forskellen mellem DCE’s ba-
sisfremskrivning og IFRO scenarierne steget til 9 % og i 2030 er forskellen 13 %. Denne forskel skyldes æn-
dringer i input variable for antallet af husdyr og forventningerne til miljøteknologi. På baggrund heraf skøn-
ner DCE, at usikkerheden fra 2012 – 2020 ligger på 5 – 10 %, og nærmere de 10 % end de 5 %. For perioden
2020 – 2030 skønnes usikkerheden at være på 10 – 15 %.
I figur 2.3a er DCE´s skønnede usikkerhedsinterval angivet som et farvet felt, med udgangspunkt i DCE’s for-
rige basisfremskrivning fra 2011 (DCE-Frem2011). Heraf ses, at de estimerede emissioner for 2020 og 2030 i
både IFRO scenarierne og DCE´s seneste basisfremskrivning ligger indenfor dette usikkerhedsinterval. I alle
fremskrivningerne er antaget forskellige antagelser for udvikling af husdyrproduktionen og implemente-
ringsrater for miljøteknologi, hvilket således viser den variation der kan være i emissionerne i 2020 og 2030.
Det skal dog pointeres, at der på baggrund heraf ikke kan konkluderes, at den maksimalle emission i 2020
er på 70 kt NH
3
, fordi det skønnede usikkerhedsinterval også gør sig gældende for de øvrige fremskrivnings-
scenarier. I figur 2.3b er vist usikkerhedsestimatet med udgangspunkt i den seneste DCE basisfremskrivning
(DCE_Frem2013), som er parallelforskudt i opadgående retning. Anvendes en usikkerhed på 8 % i 2020 vil
usikkerheden kvantitativt kunne omsættes til ca. ± 5.000 tons NH
3
og tilsvarende så svarer en 12 - 13 %
usikkerhed i 2030 til ± 7.000-8.000 tons NH
3
i 2030.
Figur 2.3a
Usikkerhedsinterval med udgangspunkt i DCE-Frem2011
Figur2.3b
Usikkerhedsinterval med udgangspunkt DCE-Frem2013
Den nuværende situation med økonomisk lavkonjunktur, med udsigt til snarlig ophør af mælkekvoter og
med sparsomme informationer om sammenhængen mellem husdyrudvidelser og miljøteknologi, gør det
om muligt endnu vanskeligere at spå om fremtiden for dansk landbrugsproduktion. De seneste fremskriv-
ninger og scenarier er dog et udtryk for intervallet for, hvor emissionerne forventes at ligge.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0028.png
Med baggrund i DCE´s skøn af usikkerheden på mellem 5 – 10 % i 2020 er i tabel 2.7 vist betydningen af en
usikkerhed på ± 8 % i 2020. Omsættes usikkerheden kvantitativt fås således et gennemsnitlig usikkerheds-
interval på ± 5.200 tons NH
3
for IFRO scenarierne, hvilket svarer til en emission mellem 60 – 70 kt NH
3
i
2020. Usikkerhedsintervallet for 2020 er højere for DCE´s basisfremskrivning ± 5.600 tons NH
3
og giver så-
ledes også et højere emissionsinterval mellem 65 - 76 tons NH
3
.
Tabel 2.7 Maksimum og minimum emission i 2020 ved usikkerhedsestimat på 8 %.
Tons NH
3
DCE-Frem2013
Senarie 1
Senarie 2
Senarie 3
Senarie 4
Scenarie 1-4, gennemsnit
2020
emission
70.236
64.499
63.979
65.291
65.039
64.702
Max.
emission
75.855
69.659
69.097
70.515
70.242
69.878
Min.
emission
64.618
59.339
58.860
60.068
59.836
59.526
Forskel
5.619
5.160
5.118
5.223
5.203
5.176
Lignende beregning kan vises for 2030 – se tabel 2.8. En kvantificering af en usikkerhed på 13 % i 2030 vil
for IFRO scenarierne svarer til et gennemsnitligt usikkerhedsinterval på ± 7.400 tons NH
3
, mens den for
DCE´s basisfremskrivning vil være på et noget højere niveau svarende til ± 8.600 tons NH
3
.
Tabel 2.8 Maksimum og minimum emission i 2030 ved usikkerhedsestimat på 13 %.
Tons NH
3
DCE-Frem2013
Senarie 1
Senarie 2
Senarie 3
Senarie 4
Scenarie 1-4, gennemsnit
2030
emission
64.696
57.255
56.202
58.382
56.960
57.200
Max.
emission
73.106
64.698
63.508
65.972
64.365
64.636
Min.
emission
56.091
49.899
49.168
50.883
49.825
49.764
Forskel
8.605
7.356
7.034
7.499
7.134
7.436
Det skal understreges at såfremt der introduceres nye emissionskilder eller der sker ændringer i emissions-
faktorer som f.eks. som følge af opdaterede guidelines, vil dette typisk blive afspejlet som en parallelfor-
skydning af hele tidsserien.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0029.png
2.9 Referencer
BEK nr. 1280 af 08/11/2013. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158900
Hansen, J., 2014. Skøn for udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion frem til 2030 til brug ved vur-
dering af udviklingen i fordampning af ammoniak. Notat af 8. april 2014, Journal nr. 030-0028/13-5480. In-
stitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Mikkelsen, M.H. Albrektsen, R. & Gyldenkærne, S. 2011: Danish emission inventories for agriculture. Inven-
tories 1985 - 2009. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 136 pp. – NERI Technical
Report No. 810.
MST, 2014. Antagelser vedr. anvendelse af miljøteknologi på husdyrbrug. Notat dateret den 5. maj 2014
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Nielsen, M., Fauser, P., Hoff-
mann, L., Hjelgaard, K. & Gyldenkærne, S. 2012. Projection of SO
2
, NO
x
, NH
3
and particle emissions - 2010-
2030. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 122 pp. Technical Report from
DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 7. http://www.dmu.dk/Pub/TR7.pdf
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser,
P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. 2013a. Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions -
2012-2035. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 151 pp. Technical Report
from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 81. http://www.dce2.au.dk/pub/SR81.pdf
Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P.,
Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2013b. Annual Danish Informative Inventory Re-
port to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2011. Aarhus University,
DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 699 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for
Environment and Energy No. 53.
http://www.dmu.dk/Pub/SR53.pdf
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmålsætning for
ammoniakemissioner
Udarbejdet af Lektor Alex Dubgaard, IFRO, Københavns Universitet
En fremskrivning foretaget af DCE i 2011 af den forventede udvikling i ammoniakemissionerne blev brugt
som grundlag for Danmarks indmelding af reduktionsmål til Göteborgprotokollen i 2012. Reduktionsmålene
for den danske ammoniakemission er 24 % for perioden 2005 til 2020 og en yderligere reduktion på 37 % i
2030 (tabel 2.6). Ammoniakemissionen i basisåret 2005 er beregnet til 83 kt NH
3
. Reduktionsmålene svarer
således til, at emissionen skal nedbringes til 63 kt NH
3
i 2020 og yderligere 52 kt NH
3
i 2030.
En ny fremskrivning fra DCE i 2013 indikerede imidlertid, at Danmark ikke vil være i stand til at reducere
ammoniakemissionerne i det forventede omfang. DCEs 2013-scenarie viser beregnede emissioner på 72,2
kt NH
3
i 2020 og 64,7 kt NH
3
i 2030. Det svarer til mankoer i forhold reduktionsmålene på 7,2 kt NH
3
i 2020
og 12,5 kt NH
3
i 2030. Efterfølgende er der gennemført yderligere fire scenarieberegninger (af IFRO, MST og
DCE i fælleskab) under alternative forudsætninger. Som det fremgår af tabel 2.6, viser disse scenarier emis-
sioner i 2020 på 64,0–65,3 kt NH
3
og i 2030 på 56,2–58,4 kt NH
3
. I modsætning til DCEs 2013-scenarium er
det kun lidt højere end målsætningerne for 2020 og 2030. Den største manko i de fire alternative scenarier
er således på 6 kt NH
3
i 2030. Dette kapitel indeholder beregninger af de erhvervs- og samfundsøkonomiske
omkostninger ved lukning af mankoerne i de forskellige scenarier.
3.1 Definition af erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger
Beregningerne omfatter de erhvervsøkonomiske såvel som de samfundsøkonomiske omkostninger ved re-
duktion af ammoniakemission. De erhvervsøkonomiske beregninger viser ændringer i omkostninger og ind-
tjening på virksomhedsniveau ved implementering af tiltag til reduktion af fx ammoniakemissioner. De er-
hvervsøkonomiske omkostninger er opgjort i faktorpriser, som erhvervsvirksomheder køber og sælger til.
Det antages, at de erhvervsøkonomiske omkostninger bestemmer den økonomiske adfærd i landbruget og
andre erhverv. Det er derfor disse omkostninger, der er relevante i analyser af instrumenter til implemen-
tering af tiltag til reduktion af fx ammoniakemissioner og evt. kompensation for omkostningerne ved så-
danne tiltag.
Samfundsfundsøkonomiske (eller velfærdsøkonomiske) analyser er baseret på kriterier for, hvordan sam-
fundets knappe ressourcer bør anvendes med henblik på at skabe størst mulig behovstilfredsstillelse for
borgerne i samfundet. De beregnede samfundsfundsøkonomiske reduktionsomkostninger viser de ændrin-
ger i forbrugsmulighederne for det danske samfund, som implementeringen af et tiltag vil give anledning
til. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med kriterier defineret af Finansministeriet og specifi-
ceret i Energistyrelsen (2012). I de samfundsøkonomiske beregninger forøges faktorpriserne med en netto-
afgiftsfaktor (NAF) på 1,325. Ved skatte- eller afgiftsforøgelser som følge af implementeringen af et tiltag
indregnes et arbejdsudbudsforvridningstab på 20 % af provenuet. Tiltag, som øger omkostningerne i land-
bruget, tilskrives et forvridningstab på 18 % af omkostningsforøgelsen. Der benyttes en samfundsmæssig
diskonteringsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger udtrykkes i kroner pr. kg.
reduceret NH
3
– også betegnet som den samfundsmæssige skyggepris.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0031.png
Tiltag til reduktion af ammoniakemission kan have positive sideeffekter i form af reduceret nitratudvask-
ning fra rodzonen og reduceret drivhusgasudledning (primært metan og lattergas). Den samfundsøkonomi-
ske værdi af positive sideeffekter indgår som en reduktion i de samfundsøkonomiske nettoomkostninger
ved reduceret ammoniakemission. Den benyttede skyggepris for reduceret nitratudvaskning fra rodzonen
udgør 54 kr./kg N inkl. NAF. Skyggeprisen for reduceret drivhusgasudledning udgør 63 kr./ton CO
2
ækv. i
2013 stigende til 221 kr./ton CO
2
ækv. i 2030 inkl. NAF (NIRAS, 2014).
3.2 Beregnede reduktionsomkostninger for ammoniak
NIRAS har beregnet erhvervs- og samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger for de i tabel 3.1 viste til-
tag til reduktion af ammoniakemission. Beregningerne er baseret på data og beregningsmetoder i IFROs bi-
drag til virkemiddelkataloget i regeringens klimaplan (Dubgaard et al., 2013) bortset fra virkemidlet luft-
rensning, hvor beregningerne anvender oplysninger i Miljøstyrelsens teknologiblade (NIRAS, 2014). De sam-
fundsmæssige omkostninger er beregnet som skyggepriser, der viser reduktionsomkostningerne pr. kg. re-
duceret NH
3
-emission.
Tiltagene i tabel 3.1 er rangordnet efter størrelsen af skyggeprisen inklusive sideeffekter. For tiltagene 1-7
viser beregningerne en negativ skyggepris, når værdien af sideeffekter indgår. Dvs. at implementering af
disse tiltag repræsenterer en gevinst for samfundet – også uden den samfundsmæssige værdi at de miljø-
forbedringer, som reduceret ammoniakemission medfører. Uden værdien af sideeffekter er det dog kun kø-
ling af gylle, der har en negativ skyggepris. For de øvrige tiltag i denne gruppe er der tale om relativt høje
samfundsøkonomiske skyggepriser uden værdien af sideeffekter. Det betyder, at de samfundsøkonomiske
omkostninger ved disse tiltag er stærkt afhængige af værdisætningen af sideeffekterne i form af de sam-
fundsøkonomiske skyggepriser på disse. For de fleste af tiltagene er der tale om relativt beskedne redukti-
onspotentialer.
Øget N-udnyttelse og reduceret N-norm
Det bør bemærkes, at der ligger foreløbige antagelser til grund for omkostningsberegninger for følgende til-
tag: øget N-udnyttelsesnorm for afgasset gylle, øget N-udnyttelsesnorm for div. typer husdyrgødning og re-
duktion af den eksisterende kvælstofnorm med yderligere 10 % (Dubgaard et al., 2013). De foreløbige an-
tagelser drejer sig om udbyttetabet ved reduceret kvælstoftilførsel til afgrøderne. Nyere undersøgelser in-
dikerer, at de benyttede tabsforudsætninger må betragtes som et underkantskøn (IFRO & DCA, 2013)
1
. Det
forventes, at kommende opdateringer af kvælstof-udbytterelationerne vil vise (væsentlig) større udbytte-
reduktioner ved reduceret kvælstoftilførsel end de nuværende modeller. Dermed vil de beregnede skygge-
priser på ammoniakreduktioner gennem disse tiltag blive forøget – formentlig i ret betydeligt omfang.
Gyllekøling
Gyllekøling i fare- og smågrisestalde har en negativ skyggepris både med og uden sideeffekter. Dette tiltag
repræsenterer en win-win-løsning, idet der ifølge beregningerne også er en gevinstmulighed for smågrise-
1
Den nuværende kvælstofnorm ligger på ca. 85 % af den driftsøkonomisk optimale kvælstoftilførsel. I IFRO & DCA
(2013) anslås de erhvervsøkonomiske omkostninger ved den nuværende kvælstofnorm til at ligge mellem 331 og 848
mio. kr./år. Der findes (endnu) ikke et empirisk grundlag for at beregne omkostningerne ved en yderligere reduktion
af kvælstoftilførslen med 10 % af den nuværende norm.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0032.png
producenterne. Omkostningsberegningerne gælder dog alene for nybyggeri af fare- og smågrisestalde, og
reduktionspotentialet er dermed ret begrænset. Det må antages, at tiltaget vil blive implementeret løben-
de i det relevante omfang som følge af de eksisterende krav til ammoniakemissionsreduktioner ved nybyg-
geri. Tiltaget vil derfor næppe være til rådighed som yderligere middel til lukning af mankoerne ved opfyl-
delse af reduktionsmålene. Konklusionen på disse overvejelser bliver, at tiltagene 1-7 ikke har større rele-
vans for lukning af mankoerne ifm. Opfyldelse af reduktionsmålene for ammoniakemission.
Tabel 3.1 Erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger pr. kg reduceret NH
3
-emission for forskellige til-
tag
Reduktions-
potentiale,
tons NH
3
/år
72
39
139
77
47
552
237
3.015
1.911
800
220
Erhvervsøkonomiske
omkostninger,
a
kr./kg NH
3
888
-1.026
252
0
c
298
301
-296
18
15
178
0
c
Skyggepris
b
m. sideeffekter,
kr./kg NH
3
-5.972
-2.827
-1.326
-608
-540
-519
-292
49
46
259
1.426
Skyggepris
b
u. sideeffekter,
kr./kg NH
3
1.355
1.630
662
3.782
404
399
-287
40
39
267
2.935
Efterafgrøder
Energipil
N-udnyttelse for
afgasset gylle
Organogene jorde,
ophør m. dræning
N-udnyttelse for div.
typer husdyrgødning
Reduceret kvælstof-
norm (yderligere 10 %)
Køling af gylle
i farestalde mv.
Forsuring af gylle
Biologisk luftrensning
Fast overdækning af
gyllebeholdere
Udtagning på højbund
a. Egne beregninger på grundlag af NIRAS, 2014.
b. Skyggeprisen viser de samfundsøkonomiske omkostninger pr. kg reduceret NH
3
-emission.
c. Beregningerne forudsætter, at landbrugets omkostninger dækkes gennem tilskud.
Kilde: NIRAS, 2014.
Forsuring af gylle
Tiltagene Forsuring af gylle (i stalden) har et reduktionspotentiale på 3,0 kt NH
3
/år, baseret på at 10 % af
den samlede gyllemængde behandles. Baseret på det eksisterende datagrundlag for sideeffekter er skyg-
gepriserne beregnet til 49 og 40 kr./kg NH
3
hhv. med og uden sideffekter.
Sideeffekterne, der er opgjort af Olesen et al. (2013), medtager ikke øget nitratudvaskning ifm. tiltaget. For-
suring af gylle i stalden øger kvælstofindholdet i gyllen svarende til den reducerer ammoniakfordampning.
Ved forsuring af 10 % af den samlede gyllemængde vil der blive tilbageholdt godt 3.000 t N/år (Dubgaard et
al., 2013) – svarende til 0,8 % af den samlede kvælstofkvote på landsplan. Da det ikke forudsættes, at kvæl-
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stofkvoten reduceres ifm. med gylleforsuring, vil kvælstoftilførslen til landbrugsarealet blive forøget med de
tilbageholdte kvælstofmængder i gyllen. Det må forventes at give anledning til en forøgelse af nitratud-
vaskningen. Beregningen af den øgede nitratudvaskningen er foretaget under en forudsætning om, at 27 %
af den øgede kvælstoftilførsel vil blive udvasket til rodzonen. Dette estimat er baseret på Olesen et al.
(2013, afs. 4.4.5, s. 38), hvor det fremgår, at reduceret kvælstoftilførsel antages at reducere nitratudvask-
ningen (til rodzonen) med 27 % af den reducerede kvælstofmængde (estimatet er bekræftet af Jørgen E.
Olesen, DCA, personlig meddelelse). Skyggeprisen på nitratudvaskning fra rodzonen er sat til 54 kr./kg N
inkl. NAF. Som det fremgår af tabel 3.1, er der under disse forudsætninger beregnet en skyggepris på 49
kr./kg NH
3
med sideffekter inklusive øget nitratudvaskning.
Biologisk luftrensning
Biologisk luftrensning har et reduktionspotentiale på 1,9 kt NH
3
/år, baseret på at 10 % af den samlede gyl-
lemængde omfattes. Det gælder også her, at kvælstofindholdet i gyllen – og dermed nitratudvaskningen –
forøges som følge af den reducerede ammoniakfordampning. Der er beregnet en skyggepris for biologisk
luftrensning på 46 kr./kg NH
3
med sideffekter i form af øget nitratudvaskning.
Overdækning af gyllebeholdere og udtagning på højbund
Omkostningsmæssigt er der et stort spring op til næste tiltag i tabel 3.1, som er fast overdækning af gylle-
beholdere. De samfundsmæssige reduktionsomkostninger for dette tiltag er beregnet til ca. 260 kr./kg NH
3
med et reduktionspotentiale på 800 tons NH
3
/år. Den høje skyggepris og det relativt beskedne reduktions-
potentiale betyder, at dette tiltag ikke har større relevans. Det samme gælder – i endnu højere grad – for
det sidste tiltag i tabellen udtagning på højbund.
Mankoer og reduktionspotentialer
Ovenstående analyse efterlader dermed alene forsuring af gylle (i stalden) og biologisk luftrensning som til-
tag, der har væsentlig policy-relevans ifm. opfyldelse af emissionsmålsætninger for ammoniak i 2020 og
2030. Reduktionspotentialerne er opgjort til 3,0 kt NH
3
/år for forsuring og 1,9 kt NH
3
/år for biologisk luft-
rensning, dvs. knap 5 kt NH
3
/år tilsammen – uden overlapning. For de fire scenarier vil dette være tilstræk-
keligt til at lukke mankoerne både i 2020 og 2030 (bortset fra senarie 3, hvor mankoen 6,1 kt NH
3
i 2030).
De to tiltags forudsatte reduktionspotentiale er derimod ikke tilstrækkeligt i DCE´s basisscenarium, hvor
mankoen er 7,2 kt NH
3
i 2020 og 12,5 kt NH
3
i 2030.
Beregningerne for forsuring forudsætter, at der (kun) stilles krav om implementering af dette tiltag ifm.
med nybyggeri eller ombygning af stalde. Det anslås, at 11 pct. af gyllen bliver forsuret i dag, heraf dog kun
3 pct. i stalden. Implementering af tiltaget i det forudsatte omfang vil betyde, at andelen af kvæg- og svine-
gylle forsuret i stalden øges med yderligere 10 pct. frem til 2020 (NIRAS, 2014). Derudover forudsætter alle
scenarierne, at 30 % af kvæggyllen og 50 % af svinegyllen vil blive forsuret ved udbringning i marken i 2030
(Nielsen et al., 2013). Disse forudsætninger efterlader i princippet et potentiale for, at yderligere gylle-
mængder kan forsures, enten i stalden eller i marken. Det vil dog kræve en mere detaljeret vurdering af
overlapning mellem forskellige teknologier at vurdere, hvor stort dette potentiale er.
Beregningerne for biologisk luftrensning bygger på en antagelse om, at stalde, som producerer 10 pct. af
den samlede svinegyllemængde, underlægges tiltaget gradvist frem mod 2020 som BAT-krav i forbindelse
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med nybygning eller ombygning (NIRAS, 2014). Luftrensningsteknologier kan etableres, så 100 pct. af luften
renses, eller kun en mindre del af luften renses. I tiltaget forudsættes, at 20 pct. af luften renses, da det er
mest omkostningseffektivt (op. cit.). Med disse antagelser er der et betydeligt potentiale for yderligere re-
duktion af ammoniakemissionerne gennem luftrensning – dels ved udvidelse af kravet om luftrensning til
ikke alene at omfatte nybyggeri/ombygning, men også eksisterende stalde, dels ved forøgelse af rensnings-
graden ud over de forudsatte 20 %. Begge muligheder må dog forventes indebære en forøgelse af redukti-
onsomkostningerne pr. kg NH
3
. Det vil kræve yderligere analyser at afgøre, hvor meget reduktionsomkost-
ningerne kan forventes at ville stige ved successive forøgelser af luftrensningsomfanget.
3.3 Omkostninger ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger for ammoniak-
emissioner
Tabel 3.2 viser resultaterne af omkostningsberegningerne for reduktion af ammoniakemissionerne til et ni-
veau, som svarer til målsætningerne. Reduktionsomkostningerne er beregnet for de tidligere omtalte fem
scenarier, der viser reduktionsmankoerne i forhold til målsætningerne i 2020 og 2030. Det forudsættes, at
mankoerne fjernes ved anvendelse af tiltagene forsuring af gylle og biologisk luftrensning. For landbruget
afrundes implementeringsomkostningerne for de to tiltag til 18 kr./kg NH
3
. Den samfundsmæssige skygge-
pris sættes til 48 kr./kg NH
3
inklusive de samfundsmæssige omkostninger ved øget nitratudvaskning.
Som det fremgår af tabel 3.2, er der for DCE´s basisscenarium beregnet omkostninger for landbruget på
130 mio. kr. i 2020 og 220 mio. kr. i 2030. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger er beregnet til
346 mio. kr. i 2020 og 586 mio. kr. i 2030 –med eksternalitetsomkostninger ved øget nitratudvaskning. Der
er formentlig tale om et underkantskøn, da reduktionsomkostningerne pr. kg NH
3
er beregnet for et reduk-
tionspotentiale på omkring 5 kt NH
3
for de to tiltag tilsammen, mens mankoen i DCE´s basisscenarie er 7,2
kt NH
3
i 2020 og 12,2 kt NH
3
i 2030. At forøge reduktionsindsatsen fra 5 kt NH
3
til de nævnte mankoer vil
formentlig indebære stigende reduktionsomkostninger pr. kg NH
3
.For de fire alternative scenarier er om-
kostningerne væsentlig mindre. For landbruget drejer det sig om beløb i intervallet 18-41 mio. kr. årligt i
2020, mens de samfundsøkonomiske omkostninger ligger i intervallet 48-110 mio. kr. årligt.
I 2030 ligger omkostningerne for landbruget i intervallet 72-112 mio. kr. årligt, mens de samfundsøkonomi-
ske omkostninger befinder sig i intervallet 192-298 mio. kr. årligt. For disse fire scenarier er det sandsynligt,
at de beregnede mankoer vil kunne fjernes inden for de reduktionspotentialer, som reduktionsomkostnin-
gerne pr. kg NH
3
er beregnet for.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0035.png
Tabel 3.2 Erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger ved lukning emissionsmankoer, mio. kr./år
2020
Reduktionsomk.
Erhverv
Samfund
130
346
27
72
18
48
41
110
38
101
2030
Reduktionsomk.
Erhverv
Samfund
220
586
92
245
72
192
112
298
86
230
DCE, basisscenarie
Senarie 1
Senarie 2
Senarie 3
Senarie 4
Kilde: Egne beregninger.
Manko,
kt NH
3
7,2
1,5
1,0
2,3
2,1
Manko,
kt NH
3
12,2
5,1
4,0
6,2
4,8
3.4 Referencer
DCE (2014): Notat vedrørende scenarier for ammoniakfremskrivning 2030. Maj 2014. (se afsnit 2)
Dubgaard, A., Laugesen, F. M., Ståhl, L., Bang, J. R., Schou, E., Jacobsen, B. H., Ørum, J. E. & Jensen, J. D.:
Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget, Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. 305 s. (IFRO Rapport; Nr. 221), aug. 2013 Frede-
riksberg.
Energistyrelsen (2012): Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klima-
plan 2012.
IFRO/Københavns Universitet & DCA/Aarhus Universitet (2013): Landbrugets omkostninger ved den nuvæ-
rende normreduktion, 24. september 2013.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser,
P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. 2013. Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions -
2012-2035. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 151 pp. Technical Report
from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 81. http://www.dce2.au.dk/pub/SR81.pdf
NIRAS (2014): Reduktionsomkostninger for ammoniak. NIRAS og Miljøstyrelsen, Maj 2014.
Olesen, Jørgen E., Uffe Jørgensen, John E. Hermansen, Søren O. Petersen, Jørgen Eriksen, Karen
Søgaard, Finn P. Vinther, Lars Elsgaard, Peter Lund, Jan V. Nørgaard, Henrik B. Møller (2013):
Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser, Aarhus Universitet, 1.
maj 2013
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Sammenfatning
I rapporteringen af de årlige emissionsopgørelser fra 2013, er emissionen beregnet til 83 kt NH
3
i 2005. Gø-
teborg protokollens målsætning og de af EU kommissions forslåede reduktionskrav på 24 % i 2020 svarer
således til en emission på 63 kt NH
3
. I 2030 er kravet en 37 % reduktion svarende til 52 kt NH
3
.
Mankoen – dvs. forskellen mellem EU kommissionens forslag og de forskellige scenariefremskrivninger va-
rierer for IFRO scenarierne mellem 1 – 2 kt NH
3
for 2020 og 4 – 5 kt NH
3
i 2030, mens mankoen i DCE’s ba-
sisfremskrivning er noget højere nemlig 7 kt NH
3
i 2020 og 12 kt NH
3
i 2030.
De lavere ammoniakemissioner i IFRO scenarierne skyldes en kombination af lavere forventninger til vækst
i husdyrproduktionen og højere forventninger til implementering af miljøteknologi end antaget i DCE’s ba-
sisfremskrivning. For både kvæg-, svin og pelsdyrproduktionen antages i IFRO scenarierne noget lavere
vækst end forventet DCE´s basisfremskrivning. Den samlede mælkeproduktion antages således at stige
med 10% fra 2011 til 2020 i IFRO basisfremskrivning, mens mælkeproduktionen stiger med 17% i DCE´s ba-
sisfremskrivning.
Miljøstyrelsen har i IFRO scenarierne leveret antagelser om implementeringen af miljøteknologi. Der findes
ikke på nuværende tidspunkt en systematisk opsamling af data for udbredelsen af miljøteknologi og Miljø-
styrelsen har derfor givet et kvalificeret skøn over teknologianvendelsen baseret på udtræk fra miljøgod-
kendelsessystemet. Det er målet, at det fremover vil være muligt at lave udtræk, der viser hvilke teknologi-
er, der er implementeret i forbindelse med en udvidelse af husdyrproduktionen.
De største usikkerheder for ammoniakemission er forbundet med husdyrproduktionen, hvoraf de vigtigste
usikkerheder er antagelserne omkring udviklingen af antallet af dyr og antagelserne omkring forventnin-
gerne til implementering af miljøteknologi. DCE skønner, at usikkerheden fra 2012 – 2020 ligger på 5 – 10
%, og nærmere de 10 % end de 5 %. For perioden 2020 – 2030 skønnes usikkerheden at være på 10 – 15 %
svarende til et interval for emissionen i 2030 på 55 - 66 kt NH
3
. Antages en usikkerhed på ± 8 % i 2020 vil
det kvantitativt kunne omsættes til et gennemsnitligt usikkerhedsinterval på ± 5.200 tons NH
3
for IFRO sce-
narierne, hvilket svarer til en emission mellem 60 – 70 kt NH
3
i 2020. Usikkerhedsintervallet for DCE´s basis-
fremskrivning er højere svarende til 65 – 76 kt NH
3
.
De to teknologier, der har potentiale til at lukke makoen i IFRO scenarierne på 1-2 kt NH
3
i 2020, er øget
anvendelse af luftrensning og forsuring i stalden. De erhvervsøkonomiske omkostninger er i beregningerne
sat til 18 kr. pr. kg NH
3,
mens den samfundsmæssige skyggepris er beregnet til 48 kr. pr. kg NH
3
.
I de fire IFRO scenarier er omkostningerne for landbruget beregnet til at være i intervallet 18-41 mio. kr. år-
ligt i 2020, mens de samfundsøkonomiske omkostninger ligger i intervallet 48-110 mio. kr. årligt. I 2030 lig-
ger omkostningerne for landbruget i intervallet 72-112 mio. kr. årligt, mens de samfundsøkonomiske om-
kostninger befinder sig i intervallet 192-298 mio. kr. årligt.
For DCE´s basisfremskrivning er de årlige omkostninger for landbruget beregnet til 130 mio. kr. i 2020 og
220 mio. kr. i 2030, mens de samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger er beregnet til 346 mio. kr. i
2020 og 586 mio. kr. i 2030 inkl. indregning af eksternalitetsomkostninger ved øget nitratudvaskning. Det er
her antaget, at reduktionskravet kan opnås via luftrensning og forsuring. Såfremt det ikke er muligt vil om-
kostningerne være noget højere. Alternativt skal der stilles krav om, at en større andel af husdyrproduktio-
nen har mødt et reduktionskrav inden 2020.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0037.png
Bilag A. Udviklingen i husdyrbestand og husdyrproduktion
Tabel A.1. Udviklingen i bestanden af kvæg, 2000-2013 (fortsættes næste side)
2000
Bestand af malkekøer og
afkom herfra
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover,
stk.
Handyr under �½ år, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
pr. 100 malkekøer
Kviekalve under �½ år, stk.
pr. 100 malkekøer
Handyr, �½ år og derover,
stk. pr. 100 malkekøer
Handyr under �½ år, stk. pr.
100 malkekøer
2001
2002
2003
2004
2005
2006
635.519
523.941
155.923
133.765
122.411
82
25
21
19
623.358
543.514
146.395
159.650
125.111
87
23
26
20
609.602
515.826
141.140
130.454
113.279
85
23
21
19
596.034
494.429
135.924
122.298
109.468
83
23
21
18
563.454
465.127
130.808
115.203
115.393
83
23
20
20
564.265
423.260
124.554
107.647
109.667
75
22
19
19
550.279
421.292
120.056
103.833
101.632
77
22
19
18
Bestand af ammekøer og
afkom herfra
Ammekøer, stk.
124.791 130.056 120.344 112.107 107.697
Kvier, �½ år og derover, stk.
73.627
76.733
71.003
66.143
63.541
Kviekalve under �½ år, stk.
28.702
29.913
27.679
25.785
24.770
Handyr, �½ år og derover,
41.805
43.569
40.315
37.556
36.078
stk.
Handyr under �½ år, stk.
27.454
28.612
26.476
24.664
23.693
Kilde: Danmarks Statistik (c) samt egne beregninger på grundlag heraf, jf. teksten
101.343
59.792
23.309
33.950
22.295
100.072
59.042
23.017
33.524
22.016
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0038.png
Tabel A.1. Udviklingen i bestanden af kvæg. (fortsat fra foregående side)
2007
Bestand af malkekøer og afkom herfra
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk. pr. 100
malkekøer
Kviekalve under �½ år, stk. pr. 100
malkekøer
Handyr, �½ år og derover, stk. pr. 100
malkekøer
Handyr under �½ år, stk. pr. 100 mal-
kekøer
Bestand af ammekøer og afkom herfra
Ammekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
545.424
421.188
119.333
118.545
110.079
77
22
22
20
2008
557.978
421.647
125.857
103.246
101.112
76
23
19
18
2009
563.128
411.589
128.768
113.120
96.422
73
23
20
17
2010
568.202
413.197
132.647
106.991
109.932
73
23
19
19
2011
565.108
417.337
135.409
105.335
110.464
74
24
19
20
2012
587.189
437.073
139.932
100.289
111.511
74
24
17
19
105.957
62.515
24.370
35.496
23.311
107.180
63.236
24.651
35.905
23.580
95.711
56.469
22.014
32.063
21.056
101.087
59.641
23.250
33.864
22.239
98.660
58.209
22.692
33.051
21.705
97.193
57.344
22.354
32.560
21.382
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0039.png
Tabel A.2. Udviklingen i produktionen af smågrise, 2000-13, 1.000 stk.
2000
Eksport, under 15 kg
1
2001
-
1.096
23.125
24.221
2002
-
1.584
23.729
25.313
2003
-
1.666
23.827
25.493
2004
207
1.712
24.361
26.280
2005
314
2.721
23.786
26.821
2006
369
3.204
23.244
26.817
-
1
Eksport 15-50 kg (under 50 kg til og med 2003)
Til fortsat produktion her i landet
Producerede smågrise i alt
2
1.139
22.261
23.400
Kilde: 1) Landbrug & Fødevarer (a), 2) Fastsat skønsmæssigt på grundlag af det producerede antal slagtesvin og sopolte ifølge tabel A.3, under forud-
sætning af at 4 pct. af de pågældende svin dør under den fortsatte produktion.
Tabel A.2. Udviklingen i produktionen af smågrise, 2000-13, 1.000 stk.
2007
Eksport, under 15 kg
Eksport 15-50 kg
1
1
2008
337
4.943
22.853
28.133
2009
401
6.642
21.201
28.244
2010
436
7.074
22.015
29.525
2011
407
7.632
22.284
30.323
2012
447
8.794
20.502
29.743
2013
387
9.224
20.083
29.694
312
3.522
2
Til fortsat produktion her i landet
Producerede smågrise i alt
23.528
27.362
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0040.png
Tabel A.3 Udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte, 2000-13. (fortsættes næste side)
2000
Produktion af slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
Slagtesvin til slagtning her i landet
For producent
Hos producent
1
1
2001
2002
2003
2004
2005
2006
20.284
17
220
21.153
14
220
18
664
28
103
22.200
21.637
10
220
23
706
46
92
22.734
21.761
8
220
31
711
47
96
22.874
22.170
6
220
31
705
-
255
23.387
21.606
4
24
23
708
-
471
22.836
20.950
3
24
16
678
-
634
22.305
1
Sopolte, slagtet her i landet
1
17
4
Sopolte til produktion her i landet
Sopolte, eksporteret
2
632
20
2
Slagtesvin, eksporteret (inklusive sopolte fra og med 2004)
Produktion af slagtesvin og sopolte i alt stk.
181
21.371
Afgang af søer, 1.000 stk.
Slagtet her i landet
1
399
2
445
107
112
664
456
127
123
706
457
139
115
711
455
134
116
705
433
160
115
708
409
156
113
678
Eksporteret til slagtning
Døde
3)
125
108
632
Afgang af søer i alt
Bestanden af søer inkl. gylter, 1.000 stk.
1
1.083
1.121
1.128
1.149
1.155
1.151
1.127
Kilde: 1) Danmarks Statistik (c og e). 2) Landbrug & Fødevarer (a). 3) Fastsat skønsmæssigt til 10 pct.af bestanden af søer. 4) Sat lig med den bereg-
nede afgang af søer.
Tabel A.3 Udviklingen i produktionen af slagtesvin og sopolte, 2000-13 (fortsat fra foregående side).
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0041.png
2007
Produktion af slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
Slagtesvin til slagtning her i landet
For producent
Hos producent
1
1
2008
2009
2010
2011
2012
2013
20.916
2
24
20.334
2
24
14
707
-
858
21.939
18.885
1
24
10
651
-
1.107
20.353
19.667
1
24
9
659
-
774
21.134
20.392
1
24
12
682
-
382
21.393
19.027
1
24
10
620
-
346
19.682
18.668
1
24
12
587
-
350
19.280
1
Sopolte, slagtet her i landet
1
14
3
Sopolte til produktion her i landet
Sopolte, eksporteret
2
732
-
Slagtesvin, eksporteret
2
899
22.587
Produktion af slagtesvin og sopolte i alt stk.
Afgang af søer, 1.000 stk.
Slagtet her i landet
1
413
2
401
200
106
707
399
143
109
651
425
122
112
659
458
118
106
682
411
108
101
620
414
72
101
587
Eksporteret til slagtning
Døde
3
204
115
732
Afgang i alt
Bestanden af søer inkl. gylter, 1.000 stk.
1
1.148
1.059
1.088
1.117
1.062
1.011
1.033
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0042.png
Tabel A.4. Basis-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.
(fortsættes næste side)
2012
Mælkeproduktion, mio. kg
Mælkeydelse, kg pr. ko
1
2013
5.055
8.637
2014
5.115
8.767
2015
5.177
8.897
2016
5.239
9.027
2017
5.302
9.157
2018
5.365
9.287
2019
5.429
9.417
2020
5.495
9.547
4.995
8.507
Bestanden af kvæg
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Ammekøer, stk.
587.189
494.417
162.286
132.849
132.893
97.193
585.282
492.998
161.832
132.523
132.531
97.193
583.514
491.681
161.410
132.221
132.195
97.193
581.878
490.464
161.020
131.942
131.884
97.193
580.372
489.342
160.661
131.685
131.598
97.193
578.989
488.313
160.332
131.448
131.336
97.193
577.726
487.373
160.031
131.233
131.096
97.193
576.579
486.519
159.757
131.037
130.878
97.193
575.543
485.749
159.511
130.860
130.681
97.193
Produktion af handyr
Handyr, over 6 måneder, stk.
Handyr, 0-6 måneder, stk.
2
2
233.300
239.800
232.728
239.147
232.198
238.541
231.707
237.980
231.255
237.464
230.840
236.990
230.462
236.557
230.118
236.164
229.807
235.809
1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,1985 pct. fra 2012 til 2020 og 0,4891 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer en samlet vækst i
de pågældende perioder på henholdsvis 10 pct. og 5 pct. (se i øvrigt tabel 5)
2. I 2012 omfatter producerede handyr over 6 måneder slagtninger af tyre, ungtyre og stude her i landet, mens producerede handyr fra 0-6 måneder
herudover omfatter slagtninger af fedekalve (Danmarks Statistik, e). Tallene for 2013-2030 er fremskrevet med udgangspunkt i 2012-tallene, under
forudsætning af at udviklingen i de producerede antal henholdsvis over 6 måneder og op til 6 måneder er proportional med ændringen i bestanden
af de to kategorier af handyr.
Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0043.png
Tabel A.4. Basis-scenarie for udviklingen i mælkeproduktionen, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier. (fort-
sat fra foregående side)
2021
Mælkeproduktion, mio. kg
Mælkeydelse, kg pr. ko
1
2022
5.548
9.807
2023
5.576
9.937
2024
5.603
10.067
2025
5.630
10.197
2026
5.658
10.326
2027
5.685
10.457
2028
5.713
10.587
2029
5.741
10.717
2030
5.769
10.847
5.521
9.677
Bestanden af kvæg
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Ammekøer, stk.
570.588
482.060
158.330
130.014
129.740
97.193
565.778
478.480
157.184
129.192
128.827
97.193
561.107
475.003
156.071
128.394
127.940
97.193
556.570
471.626
154.989
127.619
127.078
97.193
552.162
468.344
153.939
126.866
126.241
97.193
547.877
465.155
152.918
126.135
125.427
97.193
543.712
462.055
151.925
125.423
124.636
97.193
539.662
459.040
150.960
124.732
123.867
97.193
535.723
456.108
150.021
124.059
123.119
97.193
531.891
453.256
149.108
123.404
122.392
97.193
Produktion af handyr
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
2
2
228.321
234.111
226.878
232.463
225.477
230.862
224.116
229.308
222.794
227.797
221.509
226.329
220.260
224.901
219.045
223.514
217.863
222.164
216.714
220.851
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0044.png
Tabel A.5. Lavvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.
(fortsættes næste side)
2012
Mælkeproduktion, mio. kg
Mælkeydelse, kg pr. ko
1
2013
5.023
8.637
2014
5.050
8.767
2015
5.078
8.897
2016
5.106
9.027
2017
5.134
9.157
2018
5.163
9.287
2019
5.191
9.417
2020
5.220
9.547
4.995
8.507
Bestanden af kvæg
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Ammekøer, stk.
587.189
494.417
162.286
132.849
132.893
97.193
581.541
490.213
160.940
131.884
131.820
97.193
576.079
486.147
159.638
130.951
130.783
97.193
570.793
482.213
158.379
130.049
129.779
97.193
565.676
478.404
157.159
129.175
128.808
97.193
560.722
474.716
155.979
128.329
127.867
97.193
555.923
471.144
154.835
127.509
126.955
97.193
551.273
467.683
153.727
126.715
126.072
97.193
546.766
464.328
152.653
125.945
125.216
97.193
Produktion af handyr
Handyr, over 6 måneder, stk.
Handyr, 0-6 måneder, stk.
2
2
233.300
239.800
231.606
237.865
229.968
235.993
228.382
234.181
226.847
232.428
225.361
230.730
223.922
229.086
222.527
227.492
221.176
225.948
1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 0,5517 pct. fra 2012 til 2020 og 0,1672 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til lavvækst-
scenariet anført i tabel 5.
2. Se tabel A.4 note 2.
Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0045.png
Tabel A.5. Lavvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.
(fortsat fra foregående side)
2021
Mælkeproduktion, mio. kg
Mælkeydelse, kg pr. ko
1
2022
5.237
9.807
2023
5.246
9.937
2024
5.255
10.067
2025
5.264
10.197
2026
5.272
10.327
2027
5.281
10.457
2028
5.290
10.587
2029
5.299
10.717
2030
5.308
10.847
5.229
9.677
Bestanden af kvæg
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Ammekøer, stk.
540.322
459.532
151.117
124.844
123.993
97.193
534.051
454.864
149.623
123.773
122.802
97.193
527.945
450.319
148.168
122.730
121.642
97.193
521.998
445.892
146.751
121.715
120.513
97.193
516.205
441.580
145.370
120.725
119.413
97.193
510.558
437.377
144.024
119.761
118.340
97.193
505.054
433.280
142.713
118.821
117.295
97.193
499.686
429.284
141.433
117.904
116.276
97.193
494.449
425.386
140.185
117.009
115.281
97.193
489.340
421.583
138.968
116.137
114.311
97.193
Produktion af handyr
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
2
2
219.243
223.740
217.362
221.591
215.530
219.498
213.747
217.461
212.009
215.475
210.315
213.540
208.664
211.654
207.054
209.815
205.484
208.020
203.951
206.269
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0046.png
Tabel A.6. Højvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier
(fortsættes næste side)
2012
Mælkeproduktion, mio. kg
Mælkeydelse, kg pr. ko
1
2013
5.086
8.637
2014
5.178
8.767
2015
5.272
8.897
2016
5.368
9.027
2017
5.466
9.157
2018
5.565
9.287
2019
5.666
9.417
2020
5.769
9.547
4.995
8.507
Bestanden af kvæg
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Ammekøer, stk.
587.189
494.417
162.286
132.849
132.893
97.193
588.862
495.663
162.685
133.135
133.211
97.193
590.675
497.011
163.117
133.444
133.555
97.193
592.623
498.461
163.581
133.777
133.925
97.193
594.704
500.011
164.077
134.133
134.320
97.193
596.916
501.658
164.604
134.510
134.740
97.193
599.258
503.401
165.162
134.910
135.185
97.193
601.727
505.238
165.750
135.332
135.654
97.193
604.321
507.169
166.369
135.775
136.146
97.193
Produktion af handyr
Handyr, over 6 måneder, stk.
Handyr, 0-6 måneder, stk.
2
2
233.300
239.800
233.802
240.373
234.345
240.994
234.930
241.662
235.554
242.375
236.218
243.133
236.920
243.936
237.660
244.782
238.438
245.671
1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,8176 pct. fra 2012 til 2020 og 0,7726 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til højvækst-
scenariet anført i tabel 5.
2. Se tabel A.4 note 2.
Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0047.png
Tabel A.6. Højvækst-scenarie for udviklingen i produktionen af mælk, i mælkeydelsen pr. ko samt i bestanden af kvæg opdelt på kategorier.
(fortsat fra foregående side)
2021
Mælkeproduktion, mio. kg
Mælkeydelse, kg pr. ko
1
2022
5.859
9.807
2023
5.904
9.937
2024
5.950
10.067
2025
5.996
10.197
2026
6.042
10.327
2027
6.089
10.457
2028
6136
10.587
2029
6.183
10.717
2030
6.231
10.847
5.814
9.677
Bestanden af kvæg
Malkekøer, stk.
Kvier, �½ år og derover, stk.
Kviekalve under �½ år, stk.
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
Ammekøer, stk.
600.808
504.554
165.532
135.175
135.479
97.193
597.424
502.035
164.725
134.597
134.837
97.193
594.163
499.608
163.948
134.040
134.217
97.193
591.021
497.269
163.199
133.503
133.621
97.193
587.994
495.016
162.478
132.986
133.046
97.193
585.077
492.845
161.783
132.488
132.492
97.193
582.267
490.753
161.113
132.008
131.958
97.193
579.560
488.739
160.468
131.546
131.444
97.193
576.953
486.798
159.847
131.101
130.949
97.193
574.442
484.929
159.248
130.672
130.472
97.193
Produktion af handyr
Handyr, �½ år og derover, stk.
Handyr under �½ år, stk.
2
2
237.385
244.467
236.370
243.307
235.392
242.190
234.449
241.113
233.541
240.076
232.667
239.076
231.824
238.113
231.012
237.186
230.230
236.292
229.477
235.432
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0048.png
Tabel A.7. Basis-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte
2012
Bestand af søer, 1.000 stk.
Producerede smågrise, 1.000 stk.
Producerede smågrise, stk. pr. so
1
2013
1.030
29.694
28,83
2014
1.021
29.942
29,33
2015
1.012
30.192
29,83
2016
1.004
30.445
30,33
2017
996
30.699
30,83
2018
988
30.956
31,33
2019
981
31.215
31,83
2020
974
31.476
32,33
1.011
29.743
29,42
Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
2
19.682
19.280
19.506
19.735
19.966
20.200
20.437
20.676
20.919
1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 0,8359 pct. fra 2013 til 2020 og 0,5844 fra 2020 til 2030, hvilket svarer til basisscenariet anført
i tabel 6
2. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,1722 pct. fra 2013 til 2020 og 0,5844 fra 2020 til 2030, hvilket svarer til basisscenariet anført
i tabel 7.
Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.
Tabel A.7. Basis-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte
2021
Bestand af søer, 1.000 stk.
Producerede smågrise, 1.000 stk.
Producerede smågrise, stk. pr. so
1
2022
955
31.845
33,33
2023
947
32.031
33,83
2024
938
32.218
34,33
2025
930
32.406
34,83
2026
925
32.596
35,23
2027
920
32.786
35,63
2028
915
32.978
36,03
2029
911
33.170
36,43
2030
906
33.364
36,83
964
31.660
32,83
Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
2
21.041
21.164
21.288
21.412
21.537
21.663
21.790
21.917
22.045
22.174
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0049.png
Tabel A.8. Lavvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte
2012
Bestand af søer, 1.000 stk.
Producerede smågrise, 1.000 stk.
Producerede smågrise, stk. pr. so
1
2013
1.030
29.694
28,83
2014
1.013
29.724
29,33
2015
997
29.753
29,83
2016
982
29.783
30,33
2017
967
29.813
30,83
2018
953
29.842
31,33
2019
939
29.872
31,83
2020
925
29.902
32,33
1.011
29.743
29,42
Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
2
19.682
19.280
19.275
19.270
19.265
19.260
19.255
19.250
19.245
1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 0,0997 pct. fra 2013 til 2020 og 0,2621 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til lavvækst-
scenariet anført i tabel 6
2. Fremskrevet under forudsætning af en årlig nedgang på 0,0257 pct. fra 2013 til 2020 og en årlig vækst på 0,3636 pct. fra 2020 til 2030, hvilket sva-
rer til lavvækst-scenariet anført i tabel 7.
Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.
Tabel A.8. Lavvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte
2021
Bestand af søer, 1.000 stk.
Producerede smågrise, 1.000 stk.
Producerede smågrise, stk. pr. so
1
2022
902
30.059
33,33
2023
891
30.138
33,83
2024
880
30.217
34,33
2025
870
30.296
34,83
2026
862
30.375
35,23
2027
855
30.455
35,63
2028
848
30.535
36,03
2029
840
30.615
36,43
2030
833
30.695
36,83
913
29.980
32,83
Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
2
19.315
19.385
19.456
19.527
19.598
19.669
19.740
19.812
19.884
19.957
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0050.png
Tabel A.9. Højvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte
2012
Bestand af søer, 1.000 stk.
Producerede smågrise, 1.000 stk.
Producerede smågrise, stk. pr. so
1
2013
1.030
29.694
28,83
2014
1.028
30.152
29,33
2015
1.026
30.616
29,83
2016
1.025
31.088
30,33
2017
1.024
31.567
30,83
2018
1.023
32.054
31,33
2019
1.023
32.548
31,83
2020
1.022
33.049
32,33
1.011
29.743
29,42
Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
2
19.682
19.280
19.722
20.173
20.636
21.108
21.592
22.086
22.592
1. Fremskrevet under forudsætning af en årlig vækst på 1,5412 pct. fra 2013 til 2020 og 0,8681 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til højvækst-
scenariet anført i tabel 6
2. Fremskrevet under forudsætning af en vækst på 2,2907 pct. fra 2013 til 2020 og 0,7691 pct. fra 2020 til 2030, hvilket svarer til højvækst-scenariet
anført i tabel 7.
Kilde: Egne beregninger, jf. teksten i notatet.
Tabel A.9. Højvækst-scenarie for udviklingen i det samlede antal producerede smågrise og i antal producerede slagtesvin og sopolte
2021
Bestand af søer, 1.000 stk.
Producerede smågrise, 1.000 stk.
Producerede smågrise, stk. pr. so
1
2022
1.009
33.626
33,33
2023
1.003
33.918
33,83
2024
997
34.212
34,33
2025
991
34.509
34,83
2026
988
34.809
35,23
2027
985
35.111
35,63
2028
983
35.416
36,03
2029
981
35.723
36,43
2030
978
36.033
36,83
1.015
33.336
32,83
Producerede slagtesvin og sopolte, 1.000 stk.
2
22.766
22.941
23.118
23.295
23.475
23.655
23.837
24.020
24.205
24.391
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag B: Anvendelse af miljøteknologi på husdyrbrug udarbejdet af Miljø-
styrelsen
Miljøstyrelsen har leveret input vedr. miljøteknologi til DCE’s scenariefremskrivning af ammoniakemissio-
ner frem til 2030. I de officielle emissionsopgørelser fra DCE indgår anvendelsen af miljøteknologi på hus-
dyrbrug ikke som en parameter, da der ikke findes pålidelig data om teknologianvendelsen. Det er et ønske
fra DCE, at oplysninger om miljøteknologi i fremtiden kan indgå i opgørelserne, da det vil give et mere retvi-
sende billede af emissionen. Det vil dog kræve, at der kan etableres en dataindsamling, som er solid nok til
at leve op til dokumentationskravet i de guidelines fremskrivningen følger. Dataindsamlingen kunne fx fo-
regå i form af indberetninger via gødningsregnskabet.
Da et solidt datagrundlag ikke er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, har Miljøstyrelsen givet et kvalifice-
ret skøn over teknologianvendelsen på basis af udtræk fra miljøgodkendelsessystemet husdyrgodkendel-
se.dk.
Husdyrgodkendelse.dk
Miljøgodkendelsessystemet Husdyrgodkendelse.dk er en database, hvor husdyrbrugere kan ansøge om mil-
jøgodkendelse af deres produktion. Alle data om produktionen tastes i systemet. Husdyrgodkendelse.dk gi-
ver dermed et præcist billede af, hvilken emission der er givet tilladelse til på de enkelte husdyrbrug, hvor
stor ammoniakreduktionen er i forhold til et givent referencesystem, samt hvor stor en andel af reduktio-
nen, der skyldes anvendelse af miljøteknologi.
Data fra husdyrgodkendelsessystemet har dog den svaghed, at det ikke vides præcist, hvor mange af de
meddelte godkendelser, der reelt bliver udnyttet. Miljøstyrelsen har i anden forbindelse bedt kommunerne
vurdere, hvor mange af miljøgodkendelserne, der efter deres kendskab aldrig bliver udnyttet. Denne rund-
spørge gav et fingerpeg om, at 10-20 % af godkendelserne ikke blev udnyttet inden fristen på to år, fx fordi
det ikke var muligt at rejse kapital til projektet.
Antal husdyrbrug omfattet af miljøgodkendelser
Data fra husdyrgodkendelse.dk viser, at der i perioden fra 2007-13 er der meddelt 5.291 husdyrgodkendel-
ser. MST estimerer, at ca. 90 pct. (jf. ovenfor) af godkendelserne fra perioden 2007-12 er i funktion (dvs.
uudnyttede godkendelser og anlæg, der er godkendt mere end en gang i perioden, er fratrukket). I 2013 er
der 582 husdyrgodkendelser, hvoraf 518 er i funktion.
DCA har i 2011 undersøgt 2.046 husdyrgodkendelser, svarende til ca. halvdelen af godkendelserne meddelt
i perioden 2007-11 (DJF og DMU, 2011). Godkendelserne omfattede 667.700 DE, hvilket svarer til en gen-
nemsnitlig brugsstørrelse på 325 DE. Anvendes disse gennemsnitstal kan det estimeres, at med udgangen
af 2012 er ca. 1.200.000 DE, svarende til ca. 50 pct. af det samlede husdyrhold omfattet af en husdyrgod-
kendelse. I DCE’s fremskrivning af det forventede antal husdyrgodkendelser fra 2013, forventes en godken-
delsesfrekvens på ca. 25 pct. af den samlede husdyrproduktion i perioden 2013-21 (Nielsen et al, 2013). I
runde tal vil 600.000 DE dermed skønsmæssigt blive omfattet af en husdyrgodkendelse i perioden 2013-21.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fra 2020 og frem vil antallet af miljøgodkendte husdyrbrug gå mod 100 %. Dette vil særligt være drevet af,
at ældre, utidssvarende brug forsvinder.
Reduktion som følge af miljøteknologi
I husdyrgodkendelsesloven stilles krav om en generel ammoniakreduktion i forbindelse med miljøgodken-
delse af husdyrbrug. Reduktionskravet blev indfaset med krav om 15 % reduktion i forhold til et nærmere
bestemt referencesystem i 2007, med en årlig forøgelse på 5 % frem til 30 % reduktion i 2010, hvor kravet
ligger fast i dag.
Udover det generelle ammoniakreduktionskrav, stilles der for store husdyrbrug også krav om anvendelse af
bedste tilgængelige teknologi (BAT). Dette er med til at fremme staldsystemer og teknologier med lav am-
moniakfordampning. Hvor det generelle ammoniakreduktionskrav kun gælder for nye og renoverede stal-
de, gælder BAT-kravet for hele anlægget. Dermed er BAT med til at presse emissionen ned med ca. 30 % for
hele anlægget ved miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Reduktionskravet (som omfatter det generelle reduktionskrav, BAT-kravet samt specifikke krav i forhold til
maksimal deposition på nærliggende natur) kan opfyldes via foderoptimering, valg af staldsystem, effekt i
lager eller ved implementering af miljøteknologi. DCE’s emissionsfremskrivning tager allerede højde for re-
duktioner som følge af foderoptimering og ændring i staldtyper. Supplerende oplysninger om det konkrete
valg af teknologi har derfor stor værdi for både emissionsopgørelserne (DCE) og vurdering af omkostnin-
gerne ved at tilpasse sig de fremtidige krav (IFRO).
Reduktionsprocenten i den enkelte sag vil afhænge af, hvilken teknologi husdyrproducenten vælger at bru-
ge til opfyldelse af ammoniakreduktionskravet. Fx vil valg af forsuringsteknologi medføre en højere reduk-
tion end 30 %.
Ud fra dataudtrækket over miljøgodkendelser meddelt i 2013, er den aktuelle reduktionsprocent er opgjort
per dyregruppe, da forskellige strategier for reduktion vil gøre sig gældende.
Fordelingen i 2013-udtrækket, antages at være dækkende fra 2011 og frem (da både de generelle redukti-
onskrav på 30 % og de skærpede BAT-krav trådte i kraft i 2010). Fra 2007-2010 er det antaget at reduktio-
nen var 2/3 af 2013-udtrækket, idet kravet var højere end 15 % men mindre end 30 %.
For at kunne anvende tallene fra dataudtrækket, som input i DCE’s fremskrivningsmodel, er de aktuelle an-
tal DE med en given reduktionsprocent, omregnet til det tilsvarende antal DE med 30 % reduktion, da det
er antallet af DE, der har mødt et krav om 30 % reduktion, som DCE regner med.
Hvad angår de konkrete teknologier, er databasen husdyrgodkendelse.dk ikke opstillet således, at der let
kan laves et udtræk af de faktisk valgte teknologier. Det betyder, at der ikke kan gives et overblik over hvil-
ke konkrete tiltag der indgår for at opnå de angivne reduktioner.
Der vil frem mod næste emissionsfremskrivning blive arbejdet på at tilvejebringe en dataopgørelse over re-
elt implementeret miljøteknologi, da dette som nævnt vil understøtte både fremskrivningen og de økono-
miske vurderinger.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512950_0053.png
Neutral og progressiv udvikling
Ovenstående antagelser er lagt til grund for den udvikling i anvendelse af miljøteknologi, som i scenarie-
fremskrivningen hedder ”neutral udvikling” og som følger den udvikling, der har kunnet konstateres fra
2007 og frem.
I scenariefremskrivningen ”progressiv udvikling” er det lagt til grund, at antallet af husdyr stiger kraftigere
end i dag, hvor udviklingen i husdyrproduktionen er konstant til let stigende. Med en kraftigt stigende hus-
dyrproduktion, vil flere brug hurtigere end i dag, få brug for en miljøgodkendelse og dermed blive stillet
overfor kravet om 30 % ammoniakreduktion. Det er derfor i den ”progressive udvikling” antaget, at 100 %
af alle brug vil være miljøgodkendt allerede i 2030 i stedet for i 2035, som det antages i den ”neutrale ud-
vikling”.
Referencer
DJF og DMU (2011). Notat nummer 2 - Vedrørende effekter af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn
Vækst med fokus på flerårige energiafgrøder, liberalisering af landbrugsloven, energiudnyttelse af husdyr-
gødningen, ammoniakinitiativer, miljøgodkendelserne, reglerne for efterafgrøder og normreduktionen. No-
tat. 20. april 2011. Århus Universitet.
http://pure.au.dk//portal/files/38211855/010511_DJF_DMU_notat_2_inkl_Baselinegruppens_kommentar
er_og_sp_rgsm_l.pdf
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Fauser,
P., Hoffmann, L. & Gyldenkærne, S. (2013). Projection of SO2, NOx, NMVOC, NH3 and particle emissions -
2012- 2035. Aarhus University, 151 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and
Energy No. 81.
http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr.-51-100/abstracts/no.-81-projection-of-so2-nox-nmvoc-nh3-and-particle-
emissions-2012-2035/
52