Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 11. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
328 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 328 (alm. del)
Er ministeren enig i det synspunkt, at grænseværdien for hormonforstyrrende
stoffer i produkter bør være nul, fordi der ikke er et sikkert niveau for udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer, der er miljøfremmede og syntetiske fremstillede jf.
Danmarks bidrag "Input for the REACH-review in 2013 on endocrine disrupters" til
EU’s arbejde med hormonforstyrrende stoffer?
Svar
Jeg har stor fokus på EU-arbejdet med hormonforstyrrende stoffer og behovet for at
begrænse brugen af dem, og der skal ikke herske tvivl om, at jeg er af den holdning,
at hormonforstyrrende stoffer ikke skal anvendes i produkter, hvis de udgør en
uacceptabel risiko for forbrugerne eller miljøet.
Rapporten "Input for the REACH-review in 2013 on endocrine disrupters" er et
dansk indspil til EU's arbejde med regulering af hormonforstyrrende stoffer. I
rapporten gennemgås den daværende viden om hormonforstyrrende stoffer, samt
muligheden for at fastsætte en nedre grænse for effekter. Det blev konkluderet, at
det i praksis er meget vanskeligt at fastsætte en sådan nedre grænse, enten fordi
vores testmetoder ikke er designet til det, eller fordi en sådan nedre grænse i nogle
tilfælde ikke eksisterer. Europa-Kommissionen har i et arbejdsdokument fra marts
2014 da også konkluderet, at man som udgangspunkt bør gå ud fra, at der ikke kan
fastsættes en grænse for hormonforstyrrende stoffer, men at det dog ikke på
forhånd kan udelukkes, at der for specifikke stoffer kan findes en sådan grænse.
Miljøstyrelsen har oplyst mig om, at de har bedt Center for Hormonforstyrrende
Stoffer om i forlængelse af rapporten fra 2013 at lave en udredning om muligheder
for at fastsætte en acceptabel nedre grænse for hormonforstyrrende stoffer, som i
praksis vil beskytte mod risici ved udsættelsen. Dette vil svare til den tilgang, som vi
også har til fx kræftfremkaldende stoffer, hvor der som udgangspunkt heller ikke
kan fastsættes en nedre grænse for skadelige effekter, men hvor der alligevel
fastsættes acceptable nedre grænser for specifikke stoffer.
Desværre går arbejdet med at identificere hormonforstyrrende stoffer meget
langsomt i EU. Indtil videre er kun otte stoffer formelt identificeret som
hormonforstyrrende. Derfor presser jeg også på i EU for at få udviklet kriterier for
identifikation af hormonforstyrrende stoffer, så vi kan få identificeret sådanne
stoffer, således at vi sammen kan nå målsætningen i EU’s 7. Miljøhandlingsprogram
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk