Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1537394_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Pesticider og Genteknologi
J.nr. 001-12649
17. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 18. februar stillet følgende spørgsmål nr.
302 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 302 (alm. del)
Af rapporten "Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og
eksponeringsrisiko for rovdyr" (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 159, 2015)
fremgår, at rovdyr i Danmark udsættes for en massiv eksponering for rottegift
(anti-koagulante rodenticider) fra bekæmpelse af gnavere. Giften virker ved at
gnaverne dør af indre blødninger. Giften akkumuleres i leveren hos ikke-
måldyrene og har dermed også dødelig effekt hos dem, selvom eksponering sker
over længere tid. Der er i 2011 indført forbud mod brugen af et af giftstofferne
i skovbruget, i juletræsproduktionen, ved fodringspladser for jagtbart vildt og
lignende, men rapporten påviser, at dette kun har haft ringe effekt på de negative
følgevirkninger for de øvrige dyr. Heller ikke kravene om, at giftstofferne
anvendes på en måde, så eksponering af ikke-måldyrene minimeres,
f.eks. at døde gnavere skal indsamles, har mærkbar effekt. Rapporten påpeger,
at forgiftede mus, der er eksponeret ved rottebekæmpelse i foderkasser i
og omkring bygninger, kan være en væsentlig kilde til sekundære forgiftning af
rovdyr.
– Kan ministeren bekræfte, at restriktionen i 2011 af brugen af bromadiolon i
skove, juletræer og andre steder ude i naturen ikke har ført til et fald i forekomsten
eller koncentration af rodenticider i husmår og ilder?
– Vil ministeren afdække betydningen af den udbredte forgiftning på rovdyrenes
bestandsstatus?
– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, hvis brugen
af alle rodenticider i skove og andre steder ude i naturen, f.eks. ved
vildtfodringspladser stoppes?
– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, såfremt der
med nye regler sikres en markant reduktion i behandlingshyppigheden af
bygninger med rodenticider i landområder?
– Hvilke metoder og regler kan tages i anvendelse for at sikre en markant
reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i landområder
og med hvilke effekter?
– Findes der metoder, der helt kan erstatte brugen af giftstofferne, så disse
helt kan udfases, og hvilke forudsætninger og konsekvenser vil være knyttet til en
sådan ændring?
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • Fax • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 302: Spm. om rodenticider, til miljøministeren
– Hvordan vil ministeren sikre, at der forskes og udvikles alternativer til
giftstoffer, så disse på sigt kan udfases?
– Hvilke ændringer vil ministeren gennemføre i brugen af giftstofferne og
måden gnaverbekæmpelsen udføres på, så der sikres en markant reduktion
af rottegift i rovdyr og andre ikke-måldyr, som f.eks. rovfugle og ugler?
– Hvordan vil ministeren sikre, at bekæmpelsesmidlerne anvendes efter
hensigten f.eks. ved effektivt tilsyn af, at midlerne ikke bruges forebyggende og
altid kun bruges efter hensigten?
– Hvem er tilsynsmyndighed, og hvordan og hvor ofte udføres tilsyn med at
midlerne bruges i overensstemmelse med gældende regler?
Svar
– Kan ministeren bekræfte, at restriktionen i 2011 af brugen af bromadiolon i
skove, juletræer og andre steder ude i naturen ikke har ført til et fald i
forekomsten eller koncentration af rodenticider i husmår og ilder?
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser:
I forskningsprojektet sammenlignes fund af den type rottegifte, der kaldes
antikoagulante rodenticider (som f.eks. bromadiolon), i ilder og husmår indsamlet
i perioden 1999-2004 med fund i dyr indsamlet i 2012-2013. Resultaterne viser, at
koncentrationen af rodenticider var højere i husmårer indsamlet før 2005 end i
husmårer indsamlet efter 2011, mens koncentrationen i ilder ikke har ændret sig
over tid. Forekomsten af rodenticider i rovdyrene i de to indsamlingsperioder er
for ildere hhv. 98 % og 100 % og for husmår 93 % og 97 % og adskiller sig ikke
signifikant. Resultaterne kan umiddelbart tolkes som en indikation på, at de
restriktioner på rottebekæmpelsesområdet, der blev indført i 2011, ikke har haft en
indvirkning på den sekundære forgiftning af rovdyr.
Miljøstyrelsen vurderer dog, at de forskellige tiltag, der blev indført i 2011 på
rottebekæmpelsesområdet, ikke kan forventes at have haft en fuld effekt allerede
nu, idet flere af tiltagene endnu ikke er fuldt ud gennemført (se besvarelse af spm.
H).
Endelig kan det ikke udelukkes, at der kan være en eventuel ulovlig anvendelse af
midlerne, f.eks. at private bekæmper rotter med antikoagulanter, eller at midlerne
ikke bruges i overensstemmelse med vilkårene fra godkendelsen, og det kan have
indflydelse på forekomsten af sekundær eksponering. Se svar på spm. I og J for
redegørelse af kontrol og tilsyn med brugen af rodenticider.
B
– Vil ministeren afdække betydningen af den udbredte forgiftning på rovdyrenes
bestandsstatus?
En undersøgelse af forgiftningen på bestandsstatus for de rovdyr, som er omfattet
af rapporten ”Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og
eksponeringsrisiko for rovdyr”, vil ifølge DCE, Århus Universitet, være meget
omfattende. Det skyldes, at der er tale om arter, hvor der kun er et begrænset
kendskab til de faktorer, der regulerer bestanden, hvor bestandsudviklingen er
ukendt, og hvor der ikke i dag findes en overvågning af arterne. Det er muligt at
bestemme betydningen af eksponeringen for de undersøgte dyr, som det fremgår
af rapporten, men der er mange parametre, der spiller ind på hele bestandens
udvikling. Derfor er der ikke planer om at afdække betydningen af forgiftningen på
bestanden.
2
A.
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 302: Spm. om rodenticider, til miljøministeren
Som opfølgning på rapporten ”Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus
og eksponeringsrisiko for rovdyr” vil Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fokusere på
tiltag, der kan nedbringe den sekundære forgiftning af rovdyr, altså nedsætte
risikoen for at rovdyr forgiftes via deres byttedyr (se svar på punkt H).
C
– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, hvis brugen
af alle rodenticider i skove og andre steder ude i naturen, f.eks. ved
vildtfodringspladser stoppes?
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser:
Når der udføres bekæmpelse med rodenticider i et område udsættes stort set alle
gnaverarter (altså både rotter, husmus og andre gnavere som f.eks.
studsmusearter) i det pågældende område for forgiftning, som efterfølgende kan
føre til sekundær eksponering af rovpattedyr, ugler og rovfugle. Ved brug af
rodenticider i åbent land udsættes et større antal gnaverarter for eksponering og
mulig optagelse end tilfældet er ved brug af midlerne i og omkring bygninger, hvor
det typisk vil være rotter og husmus, der spiser af giften. Studsmusearter som
rødmus og markmus er byttedyr for mange rovpattedyr, ugler og rovfugle.
Et forbud mod brug af rodenticider i åbent land, vurderes derfor at have en
reducerende virkning på forekomsten af sekundær forgiftning for rovdyr i disse
områder.
Miljøstyrelsen har dog siden 2011 kun godkendt antikoagulante rodenticider til
brug i og omkring bygninger. Der er i dag et enkelt godkendt produkt, hvor brug i
det åbne land er tilladt frem til den 30. juni 2015.
Da der herefter ikke vil være godkendt brug af antikoagulante rodenticider i det
åbne land, vil et generelt forbud ikke gøre en forskel i praksis.
D
– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, såfremt der
med nye regler sikres en markant reduktion i behandlingshyppigheden af
bygninger med rodenticider i landområder?
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser:
Hyppigheden i anvendelsen af antikoagulanter falder i forbindelse med, at det er
præciseret i godkendelserne af antikoagulanterne siden 2011, at de ikke må
anvendes til permanent bekæmpelse af rotter og mus. Det er fra i år blevet
præciseret, at dette blandt andet dækker forebyggende brug..
Det er vigtigt med en effektiv bekæmpelse af rotter over kortere perioder, fordi det
vil nedbringe den samlede giftmængde, der anvendes. Den nye vejledning i
forebyggelse og bekæmpelse af rotter beskriver hvordan. Mindre gift i rotter og
mus vil, alt andet lige, medføre en mindre risiko for sekundær forgiftning af
rovdyr.
Med ændringen af rottebekendtgørelsen i 2012 er der indført en resistensstrategi.
Resistensstrategien skal sikre, at det svageste aktivstof anvendes først. De svageste
aktivstoffer har en kortere halveringstid i kroppen end de stærkeste. Det betyder
igen mindre gift i rotter og mus og derved vil færre rovdyr, via sekundær indtagelse
af giften, få en dræbende koncentration af giftstoffet i kroppen.
3
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 302: Spm. om rodenticider, til miljøministeren
Hvis behandlingshyppigheden nedsættes i og omkring bygninger uden andre
kompenserende tiltag, er der risiko for en vækst i forekomsten af rotter og mus.
Flere rotter og mus vil medføre et øget behov for bekæmpelse, så det er derfor
afgørende at regler, der lægger begrænsninger for behandlingshyppigheden
suppleres med tiltag, der på anden vis kan forebygge en vækst i bestanden af rotter
og mus.
Rottebekendtgørelsen styrker den forebyggende indsats mod rotter. Efterhånden
som den forebyggende indsats får en effekt på rottebestanden, forventes
behandlingshyppigheden i og omkring bygninger i landzonen at falde.
E
– Hvilke metoder og regler kan tages i anvendelse for at sikre en markant
reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i
landområder og med hvilke effekter?
Jeg har spurgt Naturstyrelsen, som oplyser:
Grundlæggende er der to typer af tiltag til reduktion af anvendelsen af
rodenticider. De primære tiltag begrænser direkte anvendelsen af rodenticider,
såsom forbud mod permanent udlæggelse og fastlæggelse af et maksimalt antal
bekæmpelser pr. år. Disse kan, som beskrevet ovenfor, ikke stå alene, hvis der
samtidig skal sikres en effektiv bekæmpelse af rotter. Derfor skal der suppleres
med andre tiltag, der forebygger forekomsten af rotter og derved nedsætter
behovet for rodenticider. Der er i den nuværende regeringsperiode allerede
gennemført en række relevante tiltag af begge typer, som uddybes i svaret til spm.
H.
F
– Findes der metoder, der helt kan erstatte brugen af giftstofferne, så disse helt
kan udfases, og hvilke forudsætninger og konsekvenser vil være knyttet til en
sådan ændring?
Jeg har spurgt Naturstyrelsen, som oplyser:
Antikoagulanter er uhyre effektive mod rotter, bl.a. fordi de er langsomt virkende,
og rotterne derfor ikke afskrækkes fra at æde dem. Skulle der findes alternative
giftstoffer (med mindre risiko for sekundære forgiftninger) vil den helt store
udfordring være at få rotterne til at æde så meget gift, at de dør af det. Der er ikke i
dag andre giftmidler på markedet, som alene kan sikre en effektiv
rottebekæmpelse.
Alternativet til rottebekæmpelse med gift vil derfor være bekæmpelse med fælder
(mekaniske og elektroniske). Desværre kan rotter være meget vanskelige at fange,
så det er tvivlsomt, om brug af fælder alene kan sikre en effektiv bekæmpelse.
Rottebekæmpelse uden gift vil uden tvivl kræve længere tid til bekæmpelsen,
medføre ekstraomkostninger til anskaffelse og vedligeholdelse af fælderne, samt
betyde, at bekæmperen skal bruge flere tilsynsbesøg på den enkelte ejendom for at
tilse fælderne. Rottebekæmpelse uden gift vil derfor, med al sandsynlighed, være
væsentlig mere omkostningstungt.
Effektiviteten af rottebekæmpelse alene ved hjælp af fælder er ikke tilstrækkelig
dokumenteret og udgør derfor næppe et realistisk alternativ til anvendelsen af
antikoagulanter. Se i øvrigt sidste del af svaret på spørgsmål G vedrørende
partnerskab om giftfri rottebekæmpelse.
4
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 302: Spm. om rodenticider, til miljøministeren
G
– Hvordan vil ministeren sikre, at der forskes og udvikles alternativer til
giftstoffer, så disse på sigt kan udfases?
Det er allerede i dag muligt at søge om forskningsmidler under Miljøministeriets
bekæmpelsesmiddelsforskningsprogram.
I regi af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings-
og Demonstrationsprogram (MUDP) er der fra 2012 annonceret støtte til
virksomheder, der vil udvikle og demonstrere nye teknologier, der reducerer eller
erstatter brugen af biocider inkl. rottegifte. Dette forventes også at blive tilfældet i
2015, idet prioriteringerne af MUDP midlerne forventes afsluttet i første halvdel af
marts.
Miljøministeriet sonderer pt. i regi af MUDP mulighederne for at få etableret et
partnerskab mellem forskningsinstitutioner, skadedyrsbekæmpere og producenter
af fælder med det formål at udvikle og demonstrere nye metoder til giftfri
rottebekæmpelse. I oplægget til partnerskabet foreslås, at der skal arbejdes med at
dokumentere, om effekten af giftfri bekæmpelse kan sammenlignes med den
traditionelle bekæmpelse med antikoagulanter.
H
– Hvilke ændringer vil ministeren gennemføre i brugen af giftstofferne og måden
gnaverbekæmpelsen udføres på, så der sikres en markant reduktion af rottegift i
rovdyr og andre ikke-måldyr, som f.eks. rovfugle og ugler?
Der er i denne regeringsperiode allerede gennemført en række tiltag, dels til
reduktion af anvendelsen af rodenticider og dels til forebyggelse af behovet for at
anvende antikoagulanter.
Miljøstyrelsen godkender allerede i dag kun antikoagulante rodenticider til brug i
og omkring bygninger og kun til anvendelse af autoriserede professionelle
bekæmpere. Miljøstyrelsen har også udarbejdet en definition af ”i og omkring
bygninger”, således at det er klart defineret, hvor der må finde bekæmpelse sted.
Det forbud mod permanent bekæmpelse med rodenticider, der er indarbejdet i
godkendelser givet siden 2011, er blevet præciseret og bruges fremadrettet i
godkendelserne af de konkrete produkter, således at forebyggende brug i
sikringsordninger omkring bygninger forhindres. Desuden arbejder Miljøstyrelsen
på en vurderingsvejledning for rodenticider primært henvendt til professionelle
bekæmpere, som beskriver de fremadrettede rammer for godkendelserne af
rodenticider og forklarer, hvilke anvendelsesområder og anvendelsesmetoder
godkendelserne kan dække, og hvordan disse vilkår skal forstås i praksis.
Aktivstofferne i rodenticiderne godkendes på EU-plan, mens Miljøstyrelsen
foretager risikovurdering og godkender de enkelte midler indeholdende
antikoagulante rodenticider i Danmark. Antikoagulanternes godkendelser er alle
under revurdering i EU i øjeblikket. I den forbindelse skal der foretages en
risikovurdering af aktivstofferne, inden der kan tages stilling til, om godkendelsen
af de enkelte antikoagulanter kan blive fornyet. Arbejdet forventes at være færdigt
senest ved udgangen af 2016.
Når aktivstofferne er blevet vurderet, skal der tillige foretages en sammenlignende
vurdering af ansøgte produkter med det pågældende aktivstof. Derfor skal alle
rodenticider på det danske marked have fornyet deres godkendelser inden for en
årrække og senest i 2020.
5
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 302: Spm. om rodenticider, til miljøministeren
Der arbejdes derudover løbende med en fokusering af Naturstyrelsens
overordnede tilsyn, sådan at det i højere grad understøtter kommunernes ansvar
for at føre tilsyn med overholdelse af reglerne for rottebekæmpelse herunder
bekæmpernes korrekte anvendelse af rodenticider.
Der er lanceret en ny rottedatabase i 2015, som opdateres løbende (til og med 2014
findes der kun årlige indberetninger). Databasen vil fremover styrke
datagrundlaget for kommunernes tilsyn, og forbedre Naturstyrelsens muligheder
for at reagere på aktuelle problemstillinger i rottebekæmpelsen herunder
problemer med anvendelsen af rottegift.
Med rottebekendtgørelsen er der lagt øget vægt på forebyggelsen af rotter, hvilket
alt andet lige vil medføre mindre risiko for sekundære forgiftninger hos rovdyr (jf.
svar på spm. D).
Rottebekendtgørelsens krav om udarbejdelse af kommunale handlingsplaner vil
styrke fokus på den gode forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Det kommunale tilsyn med ejendomme i landzonen og landbrugsejendomme i
byzone fokuseres (intensiveres) mod ejendomme med konstaterede
rotteproblemer. Rottebekendtgørelsen indfører tillige tvungen autorisation af alle
rottebekæmpere. Dette vil højne uddannelsesniveauet og dermed sikre, at der i
bekæmpelsen tages det størst mulige hensyn til det omgivende miljø.
Overgangsbestemmelser i bekendtgørelsen betyder, at den fulde effekt af disse
omlægninger først vil kunne forventes tidligst sommeren 2015.
På denne baggrund vurderes det derfor ikke, at der umiddelbart er behov for
yderligere tiltag, før virkningen af de nævnte tiltag er slået igennem.
I
–
Hvordan vil ministeren sikre, at bekæmpelsesmidlerne anvendes efter
hensigten f.eks. ved effektivt tilsyn af, at midlerne ikke bruges forebyggende og
altid kun bruges efter hensigten?
Da det kun er personer med autorisation fra Naturstyrelsen til at bekæmpe rotter,
som kan købe og anvende de af Miljøstyrelsen godkendte rottegifte, må indsatsen
om korrekt brug kanaliseres imod dem med information, som gør dem i stand til
at holde sig indenfor kravene for anvendelse. Hvis Miljøstyrelsen bliver
opmærksom på, at reglerne ikke overholdes, vil ulovligheden blive sanktioneret.
Som beskrevet under svaret på spm. H er der med rottebekendtgørelsen indført et
krav om, at alle bekæmpere har en autorisation. Kommunerne er forpligtet til føre
tilsyn med, at rottebekæmpelsen i kommunen sker i overensstemmelse med
reglerne. Naturstyrelsen kan ved grove eller gentagne brud på reglerne fratage
bekæmperen sin autorisation.
Naturstyrelsen har netop udgivet en vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af
rotter, som bl.a. beskriver den korrekte anvendelse af rottegift. Det vil yderligere
bidrage til, for det første at rottebekæmpere anvender rottegift efter reglerne, og
for det andet, at kommunen fører et korrekt tilsyn med rottebekæmperne.
J
– Hvem er tilsynsmyndighed, og hvordan og hvor ofte udføres tilsyn med at
midlerne bruges i overensstemmelse med gældende regler?
6
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 302: Spm. om rodenticider, til miljøministeren
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser:
Kommunerne er tilsynsmyndighed i forhold til de firmaer og enkeltpersoner, der
er autoriserede til at arbejde med rottebekæmpelsen både i private
sikringsordninger og indenfor den kommunale rottebekæmpelse. Det er ydermere
i rottebekendtgørelsen fastslået, at kommuner, som har valgt at udlicitere arbejdet
med rottebekæmpelsen i kommunen til et privat firma, skal føre tilsyn med, at
bestemmelserne i den indgåede kontrakt overholdes.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nogen eksakt frekvens for tilsynet med
rottebekæmpelsen, men i vejledningen til bekendtgørelsen fastslås det, at et
regelmæssigt tilsyn med kommunens leverandør af rottebekæmpelse er
nødvendigt.
Naturstyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne lever op til sine forpligtigelser i
forhold til at sikre en effektiv rottebekæmpelse. For Naturstyrelsens
vedkommende har der været tale om en årlig kontrol af kommunerne i forbindelse
med deres årlige indberetning. Herudover føres tilsyn med kommunens
sagsbehandling i forbindelse med klager. Med den nye database, som sikrer en
løbende opdatering af datagrundlaget, vil det være muligt også at reagere på
baggrund af aktuelle problemstillinger.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med markedsføringen og
anvendelsen af rottebekæmpelsesmidler. Kontrollen med markedsføring og
opbevaring føres hos forhandlerne og skadedyrsbekæmperne. Kontrollen føres ud
fra en risikobaseret tilgang, hvor kontrollen prioriteres der, hvor der er en risiko
for overtrædelser. Kontrollen med anvendelsen på selve lokaliteten for
bekæmpelsen foretages af Kemikalieinspektionen ved at følge op på de
indberetninger Kemikalieinspektionen modtager, dels fra NaturErhvervstyrelsen
(18 sager i 2014), som fører tilsyn hos jordbrugerne og her registrerer, at der
opbevares og anvendes midler på en ulovlig måde, og dels fra kommunerne (2
sager i 2014), når de ved deres tilsyn registrerer, at midlerne opbevares eller
anvendes ulovligt.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
7